Click
 
Få reklamefri chat! Bliv plus medlem
Chat
 
Send
2000
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
300
Tweet

Få PLUS og slip for reklamen Luk reklame

C20
+0,40%
DOW
+1,09%
NAS
+2,46%
S&P
+1,60%
Branche: Forbrugervarer
Markedsværdi: 54.609.100.000
Egenkapital: 64.248.000.000
Carlsberg - Faktaark

SELSKABSINFO

Carlsberg B Seneste kurs
458,90
Seneste udbytte
1,20%
Antal Aktier
119.000.000
Høj / Lav 1 år
623,00 / 315,50
Beta
1,01


Nøgletal for 2009 - 2010

2009 2010
Omsætning (mio.)

59382
Omsætning (mio.)

60054
(mio.)

(mio.)

P/E

P/E

K/I

K/I

EPS

EPS

35.1


Seneste Analyser



SENESTE Nyheder CARL B.CO



Debat om CARL B.CO

Intro   

Op til starten på ProInvestors aktiespil vil vi løbende bringe faktaark på hver af de enkelte investeringsmuligheder i C20 indekset, så spillerne kan få et grundlæggende kendskab til hver aktie. Her er et faktaark om bryggeriet Carlsberg.

Carlsberg


Oversigt:

- Hvad laver selskabet?

- Nøgletal og økonomisk oversigt: Hvor tjenes pengene ?

- Vær særlig opmærksom på

- Væsentligste begivenheder de seneste 12 mdr.

- Seneste regnskabsmeddelelse

- Forventninger til 2011

- Næste regnskabsmeddelelse

- Dyk selv videre ned i aktien


 

Hvad laver selskabet?

Carlsberg er et af de største bryggeriselskaber i Verden og muligvis det mest udbredte danske varemærke på verdensplan. Bryggeriet sidder solidt på det danske ølmarked som dog kun fylder en lille del i den samlede selskabsgruppe idag. Carlsberg har med egne ord en ambition om at være den “hurtigst voksende globale bryggerivirksomhed”, og vores strategi har fem nøgleprioriteter, som er afgørende for, at vi kan realisere denne ambition: vores medarbejdere, vores forbrugere og kunder, produkter og innovation, struktur og samfund samt effektivitet.

 

Man har igennem det sidste 10-15 år været særdeles aktiv på opkøbsfronten og særligt er den Østeuropæiske region sat på agendaen gennem opkøbet af Orklas bryggeriaktiviteter og det kæmpemæssige opkøb af Scottish & Newcastle i 2008, som gav fuld kontrol over det store joint venture i Østeuropa og Rusland.

 

Nøgletal og økonomisk oversigt: Hvor tjenes pengene?

Carlsberg opererer selv med en global opdeling på 3 regioner, og det fremgår tydeligt af figuren, at Asien er de 2 øvrige regioner markant underlegen på volumen, omsætning og indtjening. Nord- og Vesteuropa er regionen med modne markeder uden vækst, hvor Carlsberg overordnet ser sig selv som den næststørste bryggerigruppe. I regionen Østeuropa, som inkluderer det vigtige russiske marked, indtager man med egne ord en stærk førsteplads, og det er en region med pæn vækst og stærk indtjening.

 

Carlsberg regioner nøgletal 2010

 

Udvider man perspektivet lidt mere og kigger på de seneste 5 år fremgår det tydeligt hvor stor en betydning opkøbet af Scottish & Newcastle havde i 2008. Særligt i balancen ser man tydeligt effekten af den store gæld man måtte optage for at finansiere opkøbet på ca. 60 mia. kr. På nøgletal for volumen og omsætning ser man også tydeligt effekten i 2008 ift. de foregående år.

 

 Carlsberg hovedtal 2006-2010

(Klik for stor version)

 

Og her følger en oversigt over de aktierelaterede nøgletal, hvor eksempelvis antallet af aktier afspejler den emission man foretog i 2008 til delvis finansiering af det store opkøb af Scottish & Newcastle:

 

 Carlsberg aktienøgletal

(Klik for stor version)

 

Vær særlig opmærksom på:

Rusland er som nævnt ovenfor et af de vigtigste markeder for Carlsberg, fordi det er herfra at væksten skal komme fra fremover. Derfor vil enhver ændring på dette marked have en pæn effekt på Carlsberg. På det sidste har man set kursen ændre sig markant, når der blev bragt rygter til torvs fra Rusland om eksempelvis afgiftsændringer eller ændringer i åbningstiden for salg af alkohol. Og helt faktuelt var et svagere end ventet russisk marked (efter store prisstigninger) årsagen til den nedjustering af resultatforventningerne, der blev offentliggjort ved fremlæggelsen af halvårsregnskabet.

 

Nedjusteringen er beskrevet nedenfor i afsnittet om forventningerne til 2011. På billedet lige herunder ser man udviklingen i 2010, og det fremgår, at Carlsberg i løbet af året justerede forventningen et par gange i opadgående retning. En nedjustering i i 2011 var således ikke lige hvad investorerne var vant til og dette var nok en af forklaringerne på at aktiekursen fik så store stryg.

Opjustering 2010 Carlsberg

 

Carlsbergs aktiekapital er opdelt i 2 forskellige aktieklasser med hver sin stemmeandel, dvs. der findes både A- og B-aktier med 20 vs. 2 stemmer per aktie. Carlsbergfondet ejer lige over 10% af B-aktierne, men en meget stor del (over 97%) af de stemmetunge A-aktier og sidder dermed på kun 30% af kapitalen, men 74% af stemmerne. Da fondet ikke "må" sælge a-aktierne gør dette, at likviditeten i b-aktien er markant større end i A-aktien, som derfor heller ikke er med i C20. Når man snakker om investering og handel med aktier i Carlsberg er det derfor som udgangspunkt altid B-aktien man taler om og investerer i. Det skal pointeres, at der udbetales det samme i udbytte per aktie.

 

I slipstrømmen på det store kursfald efter nedjusteringen gik CEO Jørgen Buhl Rasmussen og et par medlemmer af bestyrelsen på indkøb i Carlsberg-aktien. Samlet købte de for 1-2 mio kr som det fremgår af oversigten her

 

Opkøbet af Scottish & Newcastle i 2007-2008 lige inden finanskrisen, der medførte en stor gæld som med rettidig omhu blev nedbragt betydeligt med en aktieemission i maj 2008 på 30 mia kr. Gælden er nu under kontrol og bør ikke være et så væsentligt emne fremadrettet - selv i disse "finanskrise-2" tider. Det er primært en konsekvens af Carlsbergs stabile forretning der sikrer et pænt cash flow til at afdrage på gælden. Et yderligere eksempel er at man udbetaler udbytte, hvilket alt andet lige er et tegn på at bankerne der har lånt Carlsberg penge er komfortable med selskabets evne til at betale gælden tilbage. I det hele taget har ølbranchen været præget af konsolidering i snart mange år - senest eksemplificeret ved SAB Millers vellykkede forsøg på at overtage Fosters fra Australien i en handel til over 10mia USD.

 

I forhold til aktiespillet:

- En relativt stabil aktie der ikke burde bevæge sig så meget i kurs ift. flertallet af C20 aktier pga. forretningens natur. Aktien bliver dog handlet meget og den store usikkerhed om fremtiden i bl.a. Rusland har sendt aktien på gevaldige udsving

- Som det fremgår nedenfor vil Carlsberg aflægge regnskab ca. en uges tid inde i aktiespillet.

- B-aktien er den klart mest likvide (handlede) og den aktie som indgår i C20-indekset. Det er derfor denne aktie der bliver handlet i spillet.

- Aktien kan reagere relativt kraftigt på nyheder og regnskaber fra konkurrenter som Heineken, SAB Miller, etc. da Carlsberg er en stor aktie med international bevågenhed fra investorer og analytikere.

 

Væsentligste begivenheder de seneste 12 mdr:

- Udbetalt udbytte på 5 kr per aktie i marts 2011

- Nedjustering af årsforventningen i august 2011

- Insiderkøb

- I efteråret 2010 refinansierede man store dele af gælden og udstedte virksomhedsobligationer.

 

Seneste regnskabsmeddelelse:

Ønsker man selv et få et lille indblik i selskabet kan det anbefales at læse den seneste regnskabsmeddelelse som dækker 1. halvår 2011. Regnskabet levede ikke op til forventningerne og aktien faldt kraftigt med op imod 20% på dagen. Regnskabet viste en 8% stigning i nettoomsætningen til 31,3 mia kr med et resultat af primær drift på 4,698 mia kr.  Derudover (og meget væsentligt) indeholdt halvårsregnskabet bl.a. en nedjustering af de regnskabsmæssige forventninger til helåret - primært som følge af problemer på markedet i Rusland.

 

Forventninger til 2011: (opdateret efter 2.kvt. regnskab i august 2011)

- Resultat af primær drift før særlige poster forventes nu at blive omkring 10 mia. kr. sammenlignet med 10,25 mia. kr. i 2010 (tidligere forventning om høj encifret procentvis vækst). 

- Væksten i justeret nettoresultat forventes nu at blive omkring 5-10% (tidligere forventning om vækst på over 20%)

 

Carlsbergs har iøvrigt et godt analytiker-afsnit på sin Investor Relations hjemmeside, hvor man bl.a. kan se analytikernes anbefalinger og forventninger til de fremtidige økonomiske resultater.

 

Næste regnskabsmeddelelse

...fremlægges d. 9. november 2011 ifølge finanskalenderen.

 

Dyk selv videre ned i aktien

Oversigt over børsmeddelelser findes her: http://www.proinvestor.com/nyheder/CARL%20B.CO/aktienyt/

Nyheder fra RBB kan ses her: http://www.proinvestor.com/nyheder/CARL%20B.CO/Finansnyheder/

En oversigt over debatindlæg om Carlsberg: http://www.proinvestor.com/tag/CARL%20B.CO

Carlsbergs aktieside på ProInvestor hvor alle informationer og links er samlet: http://www.proinvestor.com/aktier/Carlsberg+B/CARL%20B.CO

Aktiesiden for den mindre likvide A-aktie http://www.proinvestor.com/aktier/Carlsberg+A/CARL%20A.CO

Investor Relations hos Carlsberg

 

Kender du allerede aktien eller har en mening om den, så kan du give din anbefaling og kursmål her i boksen midt på aktiesiden.

 

Carlsberg aktiespilsintroduktionen er udarbejdet af Steen Albrechtsen.

Notens forfatter ejer ikke aktier i Carlsberg på publiceringstidspunktet.

 

ANSVARSFRASKRIVELSE

Denne analyse er udarbejdet af ProInvestor.com og har ikke været forelagt selskabet før offentliggørelse. Analysen er baseret på informationer fra kilder, som ProInvestor.com finder troværdige, men ProInvestor.com påtager sig intet ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af analysens informationer eller vurderinger. Desuden gøres opmærksom på, at ProInvestor.com, dets ansatte og andre samarbejdspartnere kan eje aktier i selskaber, som omtales på ProInvestor.com. Analysen er til personlig brug for ProInvestor.com’s brugere og må ikke offentliggøres eller på anden måde videregives. Analysen er et øjebliksbillede af den ovenstående aktie. De angivne støtte/modstandsområder samt eventuelle områder for stop loss er udelukkende forslag og oplæg til videre selvstændig analyse. Analysen er ikke investeringsrådgivning og bør ikke opfattes som sådan, men giver generelle informationer om aktierne. Analysen tager således ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset nogen investors personlige forhold. Vurderinger i aktieanalysen er baseret på skøn og forudsætninger - en investering i denne aktie er derfor forbundet med risiko. Bevægelser i aktiemarkedet generelt eller hændelser knyttet til det enkelte selskab/sektoren kan påvirke aktiekursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i analysen forventede. 

 

 



Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Log ind for at skrive kommentarerer til denne artikel