Click
 
Få reklamefri chat! Bliv plus medlem
Chat
 
Send
2000
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
300
Tweet

Få PLUS og slip for reklamen Luk reklame

C20
+0,40%
DOW
+1,09%
NAS
+2,46%
S&P
+1,60%
Branche: Finansiel
Markedsværdi: 19.611.500.000
Egenkapital: 8.458.000.000
Tryg - Faktaark

SELSKABSINFO

Tryg Seneste kurs
321,50
Seneste udbytte
2,03%
Antal Aktier
61.000.000
Høj / Lav 1 år
330,30 / 228,00
Beta
0,75


Seneste Analyser



SENESTE Nyheder TRYG.CO



Debat om TRYG.CO

Intro   

Op til starten på ProInvestors aktiespil vil vi løbende bringe faktaark på hver af de enkelte investeringsmuligheder i C20 indekset, så spillerne kan få et grundlæggende kendskab til hver aktie. Her er et faktaark om forsikringsaktien Tryg.

TRYG


 Oversigt:

- Hvad laver selskabet?

- Nøgletal og økonomisk oversigt: Hvor tjenes pengene ?

- Vær særlig opmærksom på

- Væsentligste begivenheder de seneste 12 mdr.

- Seneste regnskabsmeddelelse

- Forventninger til 2011

- Næste regnskabsmeddelelse

- Dyk selv videre ned i aktien


  

Hvad laver selskabet?

Tryg er et af de største forsikringsselskaber i Danmark og Norden med mere end 4.300 medarbejdere der betjener 2,7 millioner private kunder og mere end 140.000 virksomheder. Tryg tilbyder hovedsageligt forsikringer gennem egne salgs- og servicekanaler samt gennem partnere som Nordea.

Tryg er det næststørste skadeforsikringsselskab i Norden med aktiviteter i Danmark, Norge, Finland og Sverige. I Danmark og Norge er Tryg henholdsvis den største og tredjestørste aktør, mens Tryg i Finland og Sverige, hvor man har haft aktiviteter siden henholdsvis 2002 og 2006, oplever hastig vækst. Positionen i Sverige blev yderligere forstærket med opkøbet af Moderna Försäkringar AB i 2009. Trygs eksakte markedsposition i Norden fremgår af figuren her:

 

Markedsandele Tryg Forsikring

 

Nøgletal og økonomisk oversigt: Hvor tjenes pengene ?

Tryg opdeler deres forretning i 3 divisoner, "Privat", "Erhverv" og "Industri", og det er Privat-divisionen, der står for ca. halvdelen af indtægterne mens de 2 andre divisioner deler den resterende halvdel. Det interessante nøgletal at kigge på ift. forsikringsdrift er combined ratio, der er forklaret yderligere lidt længere nede i dette faktaark. Erhverv har i 2010 haft problemer og er det klart dårligst performende forretningsområde.

 

 Tryg divisioner

 

Ændrer man perspektivet lidt og kigger på de mere overordnede hoved- og nøgletal for de seneste 5 år fremgår det at udviklingen på en del punkter er gået den forkerte vej de sidste par år.

 Tryg 5års nøgletalt

 (Klik for stor version)

   

Vær særlig opmærksom på:

Tryg har en klar strategi om at ville gøre forretninger i hele Norden, hvilket også tydeligt fremgår af figuren ovenfor med markedsandele. Det er en vigtigt pointe at have i baghovedet, hvis man begynder at sammenligne med de 2 andre danske børsnoterede forsikringselskaber (Topdanmark og Alm. Brand), der begge har et 100% fokus på Danmark.

 

Combined Ratio  er et meget vigtigt nøgletal i forsikringsbranchen, der meget kort beskriver forsikringsdriftens rentabilitiet. Helt konkret sætter det erstatningsudbetalingerne og og driftsomkostningerne ift. præmieindtægterne. En combined ratio på 91,5 for Tryg i 2. kvt. 2011 illustrerer således at for hver gang man hentede 100kr hjem i forsikringspræmieindtægter blev der brugt 74,5 kr på skadeserstatninger og 17 kr på omkostninger. Det er derfor vigtigt, at et forsikringsselskab kan holde en combined ratio på under 100 i gennemsnit, da man selvfølgelig ikke kan gardere sig mod at den i særlig skadesfyldte år kan ryge over 100. En ratio i de lave 90'ere må betegnes som ganske acceptabelt, da man skal huske på, at der oveni indtjeningen op til 100 kommer indtægten fra investeringsporteføljen. Den navnkundige investor Warren Buffett har et beskedent mål om at forsikringsdriften i hans mange (gen-)forsikringsselskaber blot skal gå i nul på sigt (dvs. CR=100), da han så reelt set har hele kapitalen til investeringsporteføljen stillet til rådighed gratis, og dermed blot skal koncentrere sig om at lave et positivt afkast.

 

 Tryg combined ratio

 

Investeringsafkastet er et væsentlig element i det at drive forsikringsvirksomhed, fordi der som udgangspunkt er et stort tidsmæssigt gap mellem tidspunktet for præmieindbetalingerne og erstatningsudbetalingerne ifm. skader. Det betyder at forsikringsselskaberne konstant sidder på en stor mængde af kapital der kan investeres og hvor afkastet tilfalder selskabet. I Trygs tilfælde beløber dette sig til mere end 40 mia kr. Investeringer indebærer naturligvis risiko og investeringsresultatet er derfor den mere usikre del i selskabernes forventninger og realisererede resultater. Tryg har historisk haft en mere forsigtigt tilgang (dvs. få aktier, mange obligationer) til investering end eksempelvis Topdanmark, og det er noget der burde komme dem lidt til gavn i disse tider. Med andre ord har Tryg en meget lav aktieandel i porteføljen. Tryg har i 2010 opdelt investeringsporteføljen i 2 puljer - match-porteføljen og den frie investeringsportefølje. Match-porteføljen er den mest sikre portefølje og består af midler fra de forsikringsmæssige hensættelser., dvs. midler der med meget stor sikkerhed skal bruges indenfor kort tid - ergo kan man ikke tage store risici i denne portefølje som derfor også kun består af aftaleindskud, realkredit- og statsobligationer. Den frie portefølje har mere risiko som det også fremgår af fordelingen her fra 2.kvt. 2011 regnskabet.

 Tryg investeringsporteføljeoversigt

 

Tryghedsgruppen smba (tidl. Tryg-Fonden) sidder på 60% af aktierne, hvilket bringer et ekstra element af stabilit ind i ejerkredsen. Yderligere danner denne 60% ejerandel et effektivt værn mod et fjendtligt overtagelsesforsøg, hvilket er en markant forskel til eksempelvis et andet C20 forsikringsselskab som Topdanmark. Tryghedsgruppen er en selvejende fond/institution der styres af et repræsentskab på 70 medlemmer, som principielt vælges af forsikringstagerne. Om det er nyttigt og hensigtsmæssigt med en så stor samling af "herreløse" penge kan der argumenteres både for og imod, men det er en meget stor diskussion som ikke skal tages her. 

 

I forhold til aktiespillet:

- En relativt stabil aktie der ikke burde bevæge sig så meget i kurs ift. flertallet af C20 aktier pga. forretningens natur.

- Som det fremgår nedenfor vil Tryg aflægge regnskab ca. en uges tid inde i aktiespillet.

- Storme, skybrud, og andet skidt vejrlig vil af og til kunne ramme forsikringsselskabernes aktiekurs, trods det faktum at de som regel vil have genforsikret størstedelen af erstatningerne.

 

Væsentligste begivenheder de seneste 12 mdr:

- Udbetalt udbytte på 4 kr per aktie i april 2011

- Aktietilbagekøbsprogram på 1,5 mia kr afsluttet i februar 2011

- Morten Hübbe erstattede Stine Bosse som CEO i februar 2011

- Ny CFO Tor Magne Lønnum tiltrådte per 1. september 2011

- Tryg er indblandet i en uheldig sag om videregivelse af intern viden til en analytiker fra Carnegie, der ser ud til at ende i en retssag.

 

 

Seneste regnskabsmeddelelse:

Ønsker man selv et få et lille indblik i selskabet kan det anbefales at læse den seneste regnskabsmeddelelse som dækker 1. halvår 2011, der viste en klar fremgang i den underliggende forsikringsdrift. Det var primært en konsekvens af de gennemførte præmieforhøjelser, der betød at præmieindtægterne steg med 5-6%. Investeringsresultatet var som ventet pauvret og sluttede på sølle 3 mio kr. på nettobasis. (dvs. efter overførsel af afkast til forsikringsmæssige hensættelser)

 

Forventninger til 2011: (opdateret efter 2.kvt. regnskab i august 2011)

Tryg udmeldte i 2010 en målsætning om på mellemlang sigt at nå en egenkapitalforrentning efter skat på 20 % svarende til en combined ratio på 90. Resultatet for 2. kvartal 2011 viser effekten af de iværksatte initiativer, og resultatet understøtter således forventningen om at nå denne målsætning. Trods de forventede udgifter til skybruddet i København i juli forventer Tryg da også, at forsikringsresultatet for 2011 bliver væsentligt bedre end i 2010. Tryg planlægger dog stadig at iværksætte yderligere tiltag for at sikre, at målsætningen opfyldes. Tryg forventer i 2011 en præmievækst i samme niveau som i 2010 sammensat af en fortsat vækst i forretningsomfang i Sverige og Finland og en vækst i Danmark og Norge hovedsageligt som følge af de iværksatte tiltag.

 

Tryg har iøvrigt et godt analytiker-afsnit på deres Investor Relations hjemmeside, hvor man bl.a. kan se analytikernes anbefalinger, kursmål og forventninger til de fremtidige økonomiske resultater.

 

Næste regnskabsmeddelelse

...fremlægges d. 9. november 2011 ifølge finanskalenderen.

 

Dyk selv videre ned i aktien

Oversigt over børsmeddelelser findes her: http://www.proinvestor.com/nyheder/TRYG.CO/aktienyt/

Nyheder fra RBB kan ses her: http://www.proinvestor.com/nyheder/TRYG.CO/Finansnyheder/

En oversigt over debatindlæg om Tryg: http://www.proinvestor.com/tag/TRYG.CO

Trygs aktieside på ProInvestor hvor alle informationer og links er samlet: http://www.proinvestor.com/aktier/Tryg/TRYG.CO

Investor Relations hos Tryg som er meget omfattende og klart i toppen blandt IR-portalerne hos de børsnoterede danske virksomheder. Man kan sågar finde transkriberinger af Q&A-sessionen ifm. med regnskabspræsentationerne.

Se eksempel her.

 

Kender du allerede aktien eller har en mening om den, så kan du give din anbefaling og kursmål her i boksen midt på aktiesiden.

 

Tryg aktiespilsintroduktionen er udarbejdet af Steen Albrechtsen.

Notens forfatter ejer ikke aktier i Tryg på publiceringstidspunktet.

 

ANSVARSFRASKRIVELSE

Denne analyse er udarbejdet af ProInvestor.com og har ikke været forelagt selskabet før offentliggørelse. Analysen er baseret på informationer fra kilder, som ProInvestor.com finder troværdige, men ProInvestor.com påtager sig intet ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af analysens informationer eller vurderinger. Desuden gøres opmærksom på, at ProInvestor.com, dets ansatte og andre samarbejdspartnere kan eje aktier i selskaber, som omtales på ProInvestor.com. Analysen er til personlig brug for ProInvestor.com’s brugere og må ikke offentliggøres eller på anden måde videregives. Analysen er et øjebliksbillede af den ovenstående aktie. De angivne støtte/modstandsområder samt eventuelle områder for stop loss er udelukkende forslag og oplæg til videre selvstændig analyse. Analysen er ikke investeringsrådgivning og bør ikke opfattes som sådan, men giver generelle informationer om aktierne. Analysen tager således ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset nogen investors personlige forhold. Vurderinger i aktieanalysen er baseret på skøn og forudsætninger - en investering i denne aktie er derfor forbundet med risiko. Bevægelser i aktiemarkedet generelt eller hændelser knyttet til det enkelte selskab/sektoren kan påvirke aktiekursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i analysen forventede.



Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Log ind for at skrive kommentarerer til denne artikel