Click
 
Få reklamefri chat! Bliv plus medlem
Chat
 
Send
2000
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
300
Tweet

Få PLUS og slip for reklamen Luk reklame

C20
+0,40%
DOW
+1,09%
NAS
+2,46%
S&P
+1,60%
Branche: Industri
Markedsværdi: 7.772.400.000
Egenkapital: 20.517.300.000
Vestas - Faktaark

SELSKABSINFO

Vestas Wind Systems Seneste kurs
38,10
Seneste udbytte
2,36%
Antal Aktier
204.000.000
Høj / Lav 1 år
169,10 / 41,72
Beta
1,42


Seneste Analyser



SENESTE Nyheder VWS.CO



Debat om VWS.CO

Intro   

Op til starten på ProInvestors aktiespil vil vi løbende bringe faktaark på hver af de enkelte investeringsmuligheder i C20 indekset, så spillerne kan få et grundlæggende kendskab til hver aktie. Her er et faktaark om folkeaktien Vestas Wind Systems.

Vestas


Oversigt:

- Hvad laver selskabet?

- Nøgletal og økonomisk oversigt: Hvor tjenes pengene ?

- Vær særlig opmærksom på

- Væsentligste begivenheder de seneste 12 mdr.

- Seneste regnskabsmeddelelse

- Forventninger til 2011

- Næste regnskabsmeddelelse

- Dyk selv videre ned i aktien


 

Hvad laver selskabet?

Som Danmarks folkeaktie nr. 1 med skønsmæssigt mere end 150.000 private aktionærer behøver Vestas nok ikke nogen nærmere præsentation, men her er den officielle profil fra Vestas hjemmeside alligevel:

 

"Vestas’ kernevirksomhed består af udvikling, produktion, salg og vedligeholdelse af vindteknologi, der bruger vindenergi til at generere elektricitet. Vores ekspertise inden for moderne energi er dog bredere end blot vindmøller. Vi er specialister i planlægning, installation, drift og vedligeholdelse. Vores kompetencer dækker alt fra undersøgelser på stedet til service og vedligeholdelse."

   

Nøgletal og økonomisk oversigt: Hvor tjenes pengene ?

Vestas har over de seneste par år investeret kraftigt i at opbygge en global tilstedeværelse på produktionssiden, der ikke helt matchede det globaliserede salg. Ser man på omsætningsfordelingen for 2010 fremgår det, at Vestas stort set tjener alle deres penge udenfor Danmarks grænser. Man må dog også notere sig, at Europa/Afrika stadig er den klart største salgsenhed og store markeder som eksempelvis Tyskland, Spanien og UK trods alt er relatvit nære stadigvæk. Det nordamerikanske marked har været meget svingende henover årene som følge af den mere kortsigtede stop/go politik der har været ført i USA omkring div. støtteordninger til grøn energi.

 

Fordeling af omsætning 2010

 

Kigger man på selve den økonomiske udvikling for Vestas over flere år ser man i både omsætning og indtjening hvordan væksten bremsede kraftigt op efter den første finanskrise. Man skal i den forbindelse huske på at der kan gå op til flere år fra ordren på vindmøller bliver afgivet til de reelt set bliver leveret og faktureret. Dette er også forklaringen på, at omsætningen ikke faldt så voldsomt i 2009, og at 2008 var et rekordår på mange måder. Det er bl.a derfor at selve ordreindgangen er så vigtigt et parameter i vurderingen af Vestas, fordi det i højere grad end omsætningen viser hvordan den aktuelle markedssituation ser ud på Vestas' hovedmarkeder - se figur i næste afsnit. De senere års milliardstore kapacitetsudvidelser ses også tydeligt i 5 års oversigten, hvor investeringer i materielle anlægsaktiver beløber sig til næsten 2 mia. EUR i perioden

  

Vestas hovedtal 2006-2010

Bemærk, at alle tal i overstigen er i EUR - også de aktiespecifikke nøgletal som jo skal sættes ift. aktiekursen som på Nasdaq OMX Copenhagen jo bliver noteret i danske kr.

 

Vær særlig opmærksom på:

Ordreindgangen er det helt store fokuspunkt for Vestas i øjeblikket, idet der stadig er stor tvivl blandt analytikere og investorer om vestas kan nå de udmeldte 7-8000 MW mål. Helt konkret har man per 26. oktober 2011 udmeldt ordrer på 4.228 MW, hvilket betyder at Vestas mangler ca. 1.800 MW for at nå i mål med 7.000 MW, hvis man forudsætter, at de uannoncerede ordrer andrager 2x500 MW for 3. og 4. kvt. 2011. Det er således bestemt ikke umuligt for Vestas at nå i mål i år, men helt nemt bliver det dog ikke. Vestas offentliggører løbende store ordrer over 500 mio. kr via fondsbørsen og kan vælge at udsende pressemeddelelser om mindre ordrer i størrelsen 250-500 mio. kr. Som det ses af ordreindgangen for 2010 og 2011 kan de svinge meget i størrelse. En tommelfingerregel er, at 1 MW koster omkring 1 mio. EUR, og en ordre på eks. 200 MW - som synes lavt - er på det grundlag trods alt en ordre i 1,5 mia. kr. niveauet. Ordreindgangen kan indikere hvilken omsætning som Vestas kan opnå i 2012 og fremover. Det kan derfor forventes at Vestas kan svinge meget i takt med at ordrer bliver offentliggjort eller manglen på samme. Her er en figur fra Vestas' 2010 årsregnskab, der tydeligt viser, hvordan finanskrisen først for alvor viste sig hos Vestas i 2009 i form af en rekordlav ordreindgang på kun 3072 MW.

Ordreindgang og afskibninger

  

Foruden ordredindgangen (og dermed 2012-indikationer) er Triple-15 planen et andet samtaleemne blandt investorer og analytikere. Triple-15 er kort fortalt Vestas strategiplan for årene frem mod 2015 og den blev fremlagt i efteråret 2009. Som navnet antyder bygger den på at Vestas senest i 2015 skal opnå en omsætning på 15 mia. EUR med en EBIT-margin på 15%. Det er pt. mere eller mindre umuligt at finde en person (måske bortset fra CEO Ditlev Engel), der tror på at Triple-15 bliver til noget, da den som det ser ud pt. vil kræve at Vestas mere end fordobler den nuværende omsætning, og sådan som den globale politiske og økonomiske situation ser ud i de nærmeste par år vil dette nok være svært opnåeligt trods den medvind som grøn energi trods alt har. Ditlev Engel har ikke officelt meddelt, at strategiplanen vil blive skrottet, men har kun sagt, at Vestas ifm. 3. kvt. regnskabet vil give en opdatering på, hvordan vejen til 2015 ser ud.

 

Vestas er Danmarks folkeaktie nr. 1 og som en af de mest handlede aktier i C20 indexet er den genstand for stor debat og opmærksomhed. Vestas har over 160.000 navnenoterede aktionærer og sætter man institutionelle investorer højt til maksimalt 10.000, har Vestas således over 150.000 private aktionærer. Man vil derfor næsten på daglig basis kunne se presseomtale og debat om Vestas af både positiv og negativ karakter. Det seneste års tid har den negative vinkel dog været mere fremherskende, hvilket også afspejles i kursen som måske er en funktion heraf - eller omvendt!

 

I forhold til aktiespillet:

- En meget volatil aktie der kan bevæge sig meget i kurs ift. flertallet af C20 aktier i løbet af blot en enkelt dag, fordi den er så kraftigt omgærdet af internationale spekulanter, rygter og presseomtale.

- Som det fremgår nedenfor vil Vestas aflægge regnskab ca. en uges tid inde i aktiespillet. Samme dag vil man løfte sløret for en evt. revision af Triple15-planen. Det kan give store udsving i begge retninger. I særdeles på dagen, men også i dagene op til og i de efterfølgende dage.

 

Væsentligste begivenheder de seneste 12 mdr:

- Refinansiering af gæld på 1,3 mia. EUR i juni 2011

- Ændring af regnskabsprincipper for indtægtsføring af projekter skabte stor forvirring, uklarhed og mistillid hos investorerne omkring den egentlig udvikling i Vestas' salg og forretning.

 

Seneste regnskabsmeddelelse:

Ønsker man selv et få et lille indblik i selskabet kan det anbefales at læse den seneste regnskabsmeddelelse som dækker 1. halvår 2011 eller se Ditlev Engels præsentation af regnskabet. Regnskabet dækker 1. halvår og indeholdt som sådan ikke de store overraskelser, hvis man ser bort at den nedjustering som størstedelen af markedet havde forventet ikke indtraf. Mere konkret fra meddelelsen var det interessante bl.a. at den ikke offentliggjorte ordreindgang (dvs. "småordrer" under 250/500 mio. kr.)  var noget større end forventet. Omsætningen landede på 2,4 mia. EUR med en EBIT på 8 mio. EUR (ca. 0,3% margin). Omsætningsfremgangen var pæn ift. året før, men udgjorde stadig et pænt stykke under halvdelen af årsforventningen på ca. 7 mia. EUR.

 

Forventninger til 2011: (opdateret efter 2.kvt. regnskab i august 2011)

- Vestas forventer en indgang af faste og ubetingede ordrer på 7000-8000 MW, der forventes at fordele sig med 50% i Europa og Afrika, omkring 25% i Nord- og Sydamerika og omkring 25% i Asien og Oceanien. Hovedparten af ordrerne forventes at indeholde korte eller længerevarende servicekontrakter af forskelligt omfang.

- Afskibningerne forventes at stige fra 4057 MW til 6000 MW

- Vestas forventer at realisere en EBIT-margin på 7% og en omsætning på 7 mia. EUR. Heraf forventes serviceforretningen at udgøre 700 mio. EUR med en 15% EBIT-margin

- Det frie cash flow forventes at være positivt og investeringer i materielle og immaterielle anlægsaktiver ventes uændret at udgøre henholdsvis 500 mio. EUR og 300 mio. EUR.

 

På det ikke-finansielle område har Vestas flg. forventninger til 2011:

- Ulykkesfrekvensen må maksimalt være 5,0 arbejdsulykker per 1 mio. arbejdstimer

- Den grønne andel af Vestas' energiforbrug ventes at blive 40%.

- Målet for kundetilfredshedsindexet er 72 og SIGMA-niveauet skal være mindst 5.

 

Vestas har iøvrigt et analytiker-afsnit på deres Investor Relations hjemmeside, hvor man bl.a. kan se analytikernes forventninger til de fremtidige økonomiske resultater.

 

Næste regnskabsmeddelelse

...fremlægges d. 9. november 2011 ifølge finanskalenderen.

 

Dyk selv videre ned i aktien

Oversigt over børsmeddelelser findes her: http://www.proinvestor.com/nyheder/VWS.CO/aktienyt/

Nyheder fra RBB kan ses her: http://www.proinvestor.com/nyheder/VWS.CO/Finansnyheder/

En oversigt over debatindlæg om Vestas: http://www.proinvestor.com/tag/VWS.CO

Vestas' aktieside på ProInvestor, hvor alle informationer og links er samlet: http://www.proinvestor.com/aktier/Vestas+Wind+Systems/VWS.CO

Investor Relations hos Vestas

 

Se også ProInvestors TradingNote på Vestas og den tekniske analyse af Vestas-aktien.

 

Kender du allerede aktien eller har en mening om den, så kan du give din anbefaling og kursmål her i boksen midt på aktiesiden.

 


Vestas aktiespilsintroduktionen er udarbejdet af Steen Albrechtsen.

Notens forfatter ejer aktier i Vestas på publiceringstidspunktet.

 

ANSVARSFRASKRIVELSE

Denne analyse er udarbejdet af ProInvestor.com og har ikke været forelagt selskabet før offentliggørelse. Analysen er baseret på informationer fra kilder, som ProInvestor.com finder troværdige, men ProInvestor.com påtager sig intet ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af analysens informationer eller vurderinger. Desuden gøres opmærksom på, at ProInvestor.com, dets ansatte og andre samarbejdspartnere kan eje aktier i selskaber, som omtales på ProInvestor.com. Analysen er til personlig brug for ProInvestor.com’s brugere og må ikke offentliggøres eller på anden måde videregives. Analysen er et øjebliksbillede af den ovenstående aktie. De angivne støtte/modstandsområder samt eventuelle områder for stop loss er udelukkende forslag og oplæg til videre selvstændig analyse. Analysen er ikke investeringsrådgivning og bør ikke opfattes som sådan, men giver generelle informationer om aktierne. Analysen tager således ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset nogen investors personlige forhold. Vurderinger i aktieanalysen er baseret på skøn og forudsætninger - en investering i denne aktie er derfor forbundet med risiko. Bevægelser i aktiemarkedet generelt eller hændelser knyttet til det enkelte selskab/sektoren kan påvirke aktiekursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i analysen forventede.



collersteen , 30/10 2011 21:04
Vestas tog forskud på regnskabet og nedjusterede en stor uges tid før regnskabet....
http://www.proinvestor.com/aktienyt/581059/Vestas-ned..
Debattråd om nedjusteringen: http://www.proinvestor.com/boards/47854/NEDJUSTERING-..

MaxProfit , 30/10 2011 21:07
Mon ikke vi ryger under 100 imorgen ? Noget af en mavepuster !

De ændrede leveranceplaner for resten af 2011 indebærer, at forventningerne til
omsætning og EBIT-margin reduceres til henholdsvis ca. EUR 6.400 mio. og ca. 4
pct. mod tidligere forventet henholdsvis EUR 7.000 mio. og 7 pct.




Log ind for at skrive kommentarerer til denne artikel