Click
 
Få reklamefri chat! Bliv plus medlem
Chat
 
Send
2000
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
300
Tweet

Få PLUS og slip for reklamen Luk reklame

C20
+0,40%
DOW
+1,09%
NAS
+2,46%
S&P
+1,60%
Branche:
Markedsværdi: 22.701.000.000
Egenkapital: 542.000.000
Chr. Hansen - Faktaark

SELSKABSINFO

Chr. Hansen Holding Seneste kurs
164,50
Seneste udbytte
2,17%
Antal Aktier
138.000.000
Høj / Lav 1 år
162,30 / 102,70
Beta
0,00


Seneste Analyser



SENESTE Nyheder CHR.CO



Debat om CHR.CO

Intro   

Op til starten på ProInvestors aktiespil vil vi løbende bringe faktaark på hver af de enkelte investeringsmuligheder i C20 indekset, så spillerne kan få et grundlæggende kendskab til hver aktie. Her er et faktaark om Chr. Hansen.

Chr. Hansen Holding


Oversigt:

- Hvad laver selskabet?

- Nøgletal og økonomisk oversigt: Hvor tjenes pengene ?

- Vær særlig opmærksom på

- Væsentligste begivenheder de seneste 12 mdr.

- Seneste regnskabsmeddelelse

- Forventninger til 2011

- Næste regnskabsmeddelelse

- Dyk selv videre ned i aktien


 

Hvad laver selskabet?

Chr. Hansen er en global bioscience-virksomhed, som udvikler naturlige ingredienser til fødevare- og kosttilskudsbranchen, den farmaceutiske industri og landbrugssektoren. Produktudbuddet omfatter kulturer, enzymer, probiotika og naturlige farver, og alle løsninger er baseret på stærke forsknings- og udviklingskompetencer kombineret med betydelige investeringer i teknologi. Omsætningen i regnskabsåret 2009/10 var EUR 576 mio. Virksomheden er markedsførende inden for alle sine divisioner – Cultures & Enzymes, Health & Nutrition og Colors & Blends – og har mere end 2.300 engagerede medarbejdere i mere end 30 lande. Chr. Hansen blev grundlagt i 1874 og er i dag børsnoteret på NASDAQ OMX Copenhagen igen efter at have været i kapitalfondseje de sidste par år.

 

Cultures & Enzymes Division udvikler, producerer og sælger kulturer, enzymer og probiotika til fødevarebranchen generelt og især til mejeribranchen. Vores ingredienser er med til at definere udseendet, smagen, næringsværdien og de sundhedsmæssige fordele ved en lang række fødevarer.

 

Health & Nutrition Division udvikler, producerer og sælger produkter til kosttilskuds-, håndkøbsmedicin-, modermælkserstatnings- og dyrefoderbranchen. Kerneproduktet er probiotiske kulturer med dokumenteret sundhedseffekt.

 

Colors & Blends Division udvikler, producerer og sælger løsninger inden for naturlige farver til fødevarebranchen, især segmenterne drikkevarer, mejeriprodukter, konfekture, frugtblandinger og is samt funktionelle blandinger, der forbedrer kvaliteten og smagen af forarbejdede kødprodukter.

 

Nøgletal og økonomisk oversigt: Hvor tjenes pengene ?

Det er Cultures & Enzymes divisionen, der er klart den største forretningsenhed i Chr. Hansen. Figuren her giver et pænt billede af omsætningsfordelingen:

 

Omsætningsfordeling 9 mdr

 

Og her følger den vigtige organiske vækst, der er den primære grund til den ændrede fordeling som man kan spore ovenfor.

 

Omsætningsvækst Chr. hansen

 

Her følger en oversigt over Chr. Hansens udvikling over de sidste 5 regnskabsår.

  Hovedtal 2010

Bemærk, at alle tal i overstigen er i EUR og skal sættes ift. aktiekursen som på Nasdaq OMX Copenhagen bliver noteret i danske kr.

Udviklingen i nogle af de helt centrale nøgletal er vist i graferne nedenfor, og der er det lidt lettere at se den pæne udvikling som Chr. Hansen har gennemgået på stort set alle nøgletal i perioden med kapitalfondsejerskab, hvor der jo som bekendt også var en finanskrise.

 

Nøgletalsudvikling 2006-2010

 

Den begrænsede levetid på børsen gør det naturligvis også lidt svært at vise en historisk udvikling i de aktiespecifikke nøgletal, som for 2009/2010-regnskabet kan summeres til flg.:

  Seneste aktienøgletal årsregnskab 2010

 

Vær særlig opmærksom på:

Chr. Hansens stabile forretning og den forbedring af kapitalstrukturen (dvs. nedbringelse af gæld) som man opnåede ifm. børsintroduktionen medfører, at Chr. Hansen højst sandsynligt vil fortsætte med at udbetale udbytte. Sidste år var det på beskedne 0,64 kr, men med de kraftigt forbedrede økonomiske resultater og lavere renteudgifter kan der nok forventes en forøgelse. Størrelsen på udbyttet vil blive udmeldt i årsregnskabet og skal derefter vedtages på generalforsamlingen d. 29. november førend det kan blive udbetalt.

 

Ifm. genintroduktionen af Chr. Hansen på fondsbørsen i 2010 blev den franske kapitalfondsejer PAI Partners i ejerkredsen med lidt over 50% af aktierne. Som med de fleste private equity fonde er det ikke en del af forretningsgrundlaget at eje børsnoterede aktier, og man har derfor i fonden et ønske om at komme af med så mange aktier som muligt. Og som udgangspunkt - jo hurtigere jo bedre. Præcis som det er tilfældet i TDC og Pandora, hvor de tidligere kapitalfondsejere også sidder tilbage med en aktiepost. De franske storaktionærers ønske om at sælge hænger således lidt som en tung dyne over aktien. Indtil videre har de kun reduceret beholdningen én gang siden børsintroduktionen - nemlig lige efter 1.kvartalsrapporten som faldt sammen med Duponts opkøb af Danisco og dermed satte lidt fokus på ingredienssektoren. Gennem selskabet Financière Star 1 S.A sidder kapitalfonden tilbage med omkring 51 mio. aktier - svarende til 37,4% af den samlede aktiekapital. Her er en kandidatafhandling fra Handelshøjskolen der netop handler om kapitalfondens udtræden af ejerkredsen.

 

Ledelsesgruppen i Chr. Hansen sidder på en stor mængde aktier som de købte ifm. kapitalfondens indtog i 2005. Eventuelle større salg af af aktier blandt denne gruppe af aktionærer kan (afhængig størrelsen) sende nogle kedelige signaler til markedet. Det er derfor klogt at holde øje med eventuelle meddelelser om insiderhandel i aktien i perioden efter regnskabet, hvor handelsvinduet for insidere er åbent. Her er en artikel som beskriver ledelsesgruppens ejerskab. (Bemærk venligst, at artiklen af ukendte årsager er dateret forkert)

 

I forhold til aktiespillet:

- En af de mere rolige aktier i C20 der normalt ikke bevæger sig voldsomt i kurs.

- Som det fremgår nedenfor vil Chr. Hansen aflægge regnskab et par dage inde i aktiespillet. Da der er tale om forskudt regnskabsår vil det således være et årsregnskab man fremlægger og ikke et 9 mdr. regnskab som de fleste øvrige selskaber.

- Stilles der forslag om udbytte på generalforsamlingen vil der dermed være udbytteudbetaling midt i aktiespillet. Man skal eje aktien d. 29. november ved børsluk for at få udbytte.

 

Væsentligste begivenheder de seneste 12 mdr:

- Den franske storaktionær solgte 25 mio aktier i januar 2011.

- Genintroduceret på fondsbørsen i juni 2010 til kurs 90, hvor man brød mange års IPO-tørke på børsen.

 

Seneste regnskabsmeddelelse:

Ønsker man selv et få et lidt større indblik i selskabet kan det anbefales som optakt til årsregnskabet i starten af november 2011 at læse den seneste regnskabsmeddelelse som dækker 9 mdr. regnskabet for 2010/2011 .

 

Forventninger til 2011: (opdateret efter 3.kvt. regnskab i juli 2011)

- Som følge af den stærke volumenvækst i Natural Colors Division, forventes der for gruppen nu en organisk omsætningsvækst på 14-15% i forhold til 12-14% i selskabsmeddelelse af 6. april 2011 (8-10% i selskabsmeddelelse af 2. november 2010).

- Som følge af skalérbarhed i alle divisioner og fokus på effektivitetsforbedringer, forventes EBIT-marginen (før særlige poster) stadig at ende på eller over 25%, på trods af det øgede pres fra den ændrede fordeling mellem divisionerne, som følge af den stærke vækst i Natural Colors Division. Oprindelig forventning var over 25% i selskabsmeddelelse af 2. november 2010.

- Den forventede skatteprocent er uændret på ca. 26%, mens den nettorentebærende gæld i forhold til EBITDA stadig forventes at falde til ca. 2,0 gange fra 2,5 ultimo regnskabsåret 2009/10.

- Nettodriftskapitalen forventes fortsat at udgøre 14-17% af omsætningen.

 

Chr. Hansen opererer også med mere langsigtede finansielle og strategiske mål for de næste par år, som kan ses af linket her.

 

Chr. Hansen har iøvrigt et analytiker-afsnit på deres Investor Relations hjemmeside, hvor man bl.a. kan se analytikernes forventninger til EPS for regnskabsåret er 5,94 kr, dvs. et nettoresultat lige over 800 mio. kr.

 

Næste regnskabsmeddelelse

...fremlægges d. 3. november 2011 ifølge finanskalenderen. Bemærk, at det er årsrapporten for 2010/2011.

 

Dyk selv videre ned i aktien

Oversigt over børsmeddelelser findes her: http://www.proinvestor.com/nyheder/CHR.CO/aktienyt/

Nyheder fra RBB kan ses her: http://www.proinvestor.com/nyheder/CHR.CO/Finansnyheder/

En oversigt over debatindlæg om Chr. Hansen: http://www.proinvestor.com/tag/CHR.CO

Chr. Hansens aktieside på ProInvestor, hvor alle informationer og links er samlet: http://www.proinvestor.com/aktier/Chr.+Hansen+Holding/CHR.CO

Investor Relations hos Chr. Hansen Holding

 

Kender du allerede aktien eller har en mening om den, så kan du give din anbefaling og kursmål her i boksen midt på aktiesiden.

 


Chr. Hansen aktiespilsintroduktionen er udarbejdet af Steen Albrechtsen.

Notens forfatter ejer ikke aktier i Chr. Hansen på publiceringstidspunktet.

 

ANSVARSFRASKRIVELSE

Denne analyse er udarbejdet af ProInvestor.com og har ikke været forelagt selskabet før offentliggørelse. Analysen er baseret på informationer fra kilder, som ProInvestor.com finder troværdige, men ProInvestor.com påtager sig intet ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af analysens informationer eller vurderinger. Desuden gøres opmærksom på, at ProInvestor.com, dets ansatte og andre samarbejdspartnere kan eje aktier i selskaber, som omtales på ProInvestor.com. Analysen er til personlig brug for ProInvestor.com’s brugere og må ikke offentliggøres eller på anden måde videregives. Analysen er et øjebliksbillede af den ovenstående aktie. De angivne støtte/modstandsområder samt eventuelle områder for stop loss er udelukkende forslag og oplæg til videre selvstændig analyse. Analysen er ikke investeringsrådgivning og bør ikke opfattes som sådan, men giver generelle informationer om aktierne. Analysen tager således ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset nogen investors personlige forhold. Vurderinger i aktieanalysen er baseret på skøn og forudsætninger - en investering i denne aktie er derfor forbundet med risiko. Bevægelser i aktiemarkedet generelt eller hændelser knyttet til det enkelte selskab/sektoren kan påvirke aktiekursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i analysen forventede.

 



Julia-X , 29/10 2011 12:02
En sober artikel med mange gode og relevante links. Jeg har ikke overvejet af købe Chr. Hansen aktier af flere grunde, som I faktisk har med. Aktien er for stabil til short-selling, den franske storaktionærs salg af en meget stor portefølje gør mig skeptisk + insidermomentet. Under aktiespillet vil jeg følge den. Julia-X



Log ind for at skrive kommentarerer til denne artikel