Click
 
Få reklamefri chat! Bliv plus medlem
Chat
 
Send
2000
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
300
Tweet

Få PLUS og slip for reklamen Luk reklame

C20
+0,40%
DOW
+1,09%
NAS
+2,46%
S&P
+1,60%
Branche: Finansiel
Markedsværdi: 175.243.500.000
Egenkapital: 195.500.000.000
Nordea - teknisk analyse

SELSKABSINFO

Nordea Bank Seneste kurs
43,27
Seneste udbytte
5,27%
Antal Aktier
4.050.000.000
Høj / Lav 1 år
73,05 / 46,80
Beta
1,21


Seneste Analyser



SENESTE Nyheder NDA DKK.CO



Debat om NDA DKK.CO

Intro   

Nordea befinder sig på nuværende tidspunkt tæt på et tidligere modstandsområde, som muligvis snart kan blive brudt. Den er derfor interessant ud fra et teknisk analytisk perspektiv.

Efter bunden i 2009 steg Nordea relativt hurtigt over en periode på ca. et halvt år sammen med de andre danske bankaktier. Herefter har stigningstakten tenderet en sidelæns bevægelse. Medio 2010 blev der dog gjort et forsøg på at bryde en tidligere top tilbage fra 2008. Aktien steg næsten 70% på det forsøg, men da det mislykkedes, gav den knap halvdelen af stigningen tilbage i markedet. Aktien har nu foretaget det, som potentielt kan være en konsolidering under området i kurs 60. Dette område har flere gange før haft betydning. Aktien er derfor værd at holde øje med ud fra et teknisk analytisk perspektiv:

Nordea aktieanalyse

Ugegraf samt aritmetisk kursskala. Lukkekurser per 27-05-2011. Grafen er skabt med © 2011 NinjaTrader, LCC samt data fra Thompson Reuters.

 

For alle nedenstående ”setups” gælder at næste modstandsområde, ud over området omkring 60,- som aktien netop er blevet afvist i, kan antages at befinde omkring kurs 66-69,-. Husk at der er tale om områder. For alle setup’s vedkommende gælder også, at man styrer sin risiko og på forhånd definerer et niveau, hvor man ikke længere ønsker at være investeret. Man kan enten:

 

1) sælge ved et på forhånd sat stop loss: så kan man styre risikoen meget præcist.

2) sælge på åbningen dagen efter at aktien er lukket under en foruddefineret kurs: man undgår at blive stoppet ud på intraday volatilitet, men kan heller ikke styre risikoen så præcist.

 

Setup 1:

Den utålmodige og aggressive investor er bekymret for, at aktien nu ligger så tæt på modstandsområdet i kurs 60,-, samt at det udbud der kom ind i aktien de to sidste handelsdage forrige uge pressede kursen ned frem til luk. Hvis denne investor ønsker at være investeret, satses der på, at momentum kommer tilbage, og der købes derfor på et brud over 60,50 med et stop loss i 59,-. Det er et risikeret tab på 2,5%. Hvis kursen ikke formår at lukke over 60,50 afsluttes handlen. Det er ikke de bedste odds, men risikoen kan styres ganske udmærket. Alternativt vil denne investor kunne forsøge at købe aktien på et mindre tilbagefald:

Nordea teknisk analyse

Dagsgraf samt logaritmisk kursskala. Lukkekurser per 27-05-2011. Grafen er skabt med © 2011 NinjaTrader, LCC samt data fra Thompson Reuters.

 

Setup 2:

Den mindre utålmodige og mindre aggressive investor er positiv over, at køberne er blevet mere aggressive efter, at aktien etablerede sin nuværende bund i kurs 54,-. Siden har den ikke fået lov at falde længere tilbage end til kurs 56,-. Denne investor er dog ikke imponeret over sidste uges kursudvikling, hvor aktien faldt tilbage efter en pæn stigning. Forventingen er, at den vil falde yderligere tilbage, men helst ikke længere end til området omkring kurs 57,-. Hernede kan et entry forsøges etableret. Såfremt den falder længere tilbage har køberne mistet momentum, og brydes området omkring kurs 55,-, må der udarbejdes en ny strategiplan:

Nordea teknisk aktieanalyse

Dagsgraf samt logaritmisk kursskala. Lukkekurser per 27-05-2011. Grafen er skabt med © 2011 NinjaTrader, LCC samt data fra Thompson Reuters.

 

Setup 3:

Den tålmodige og mindst aggressive investor vil se brud og luk over modstandsområdet og en efterfølgende test af området for at vurdere, om der er nok efterspørgsel til at holde aktien oppe. Det foreslås at holde øje med en ugegraf for at undgå at blive unødigt påvirket af den daglige volatilitet. Ultimo 2010 brød aktien igennem området og lukkede over på ugebasis. Ugen efter åbnede den i kurs 60,- og fortsatte op til 69,- på relativt kort tid. Dette er blot et eksempel på, hvad et idealiseret forløb kan være denne gang også. Et brud og test af området omkring 60,- vil være et godt lavrisiko entry for denne type investor, hvor downside kan styres stramt: hvis der er efterspørgsel, vil aktien ikke falde meget tilbage efter bruddet, og upside burde minimum være til kurs 69 for at teste toppen igen:

Nordea kursgraf

Ugegraf samt logaritmisk kursskala. Lukkekurser per 27-05-2011. Grafen er skabt med © 2011 NinjaTrader, LCC samt data fra Thompson Reuters.

 

Analysen er udarbejdet af René Hansen.

 

ANSVARSFRASKRIVELSE

Denne analyse er udarbejdet af ProInvestor.com og har ikke været forelagt selskabet før offentliggørelse. Analysen er baseret på informationer fra kilder, som ProInvestor.com finder troværdige, men ProInvestor.com påtager sig intet ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af analysens informationer eller vurderinger. Desuden gøres opmærksom på, at ProInvestor.com, dets ansatte og andre samarbejdspartnere kan eje aktier i selskaber, som omtales på ProInvestor.com. Analysen er til personlig brug for ProInvestor.com’s brugere og må ikke offentliggøres eller på anden måde videregives. Analysen er et øjebliksbillede af den ovenstående aktie. De angivne støtte/modstandsområder samt eventuelle områder for stop loss er udelukkende forslag og oplæg til videre selvstændig analyse. Analysen er ikke investeringsrådgivning og bør ikke opfattes som sådan, men giver generelle informationer om aktierne. Analysen tager således ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset nogen investors personlige forhold. Vurderinger i aktieanalysen er baseret på skøn og forudsætninger - en investering i denne aktie er derfor forbundet med risiko. Bevægelser i aktiemarkedet generelt eller hændelser knyttet til det enkelte selskab/sektoren kan påvirke aktiekursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i analysen forventede.

 



faurschou , 29/5 2011 14:33
Igen en fin analyse - ærgrer mig stadig, at det ikke er muligt at kommentere med et chart.
Det kunne også være godt med en opfølgning i tråden, således at man kunne se hvilket af scenarierne, der udspillede sig. På den måde kunne der ophobes lidt viden frem for at lade tråden forældes hurtigt.
/faur

TeamGarlic , 29/5 2011 20:12
Enig med Faur - kunne være en kuul feature. Igen er det en meget gennemført analyse med gode hints til ens strategi. At aktien er interessant ud fra et politisk synspunkt (den er IKKE dansk - SF kan ikke nå den) og i øvrigt veldrevet gør det kun bedre.
/Lars Bech



Log ind for at skrive kommentarerer til denne artikel