Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Investeringsforeninger med ejendomsfokus  

En lille afkrog af investeringsuniverset for ejendomsinvestorer kan man finde i listen over noterede investeringsforeninger. Udvalget er lille, men der er dog en lille samling af noterede foreninger med ejendomsfokus. Her en lille liste over foreningerne med links til deres hjemmeside eller Morningstar-side samt et par nøgletal, der viser, at de traditionelle bankassocierede investeringsforeninger, som alle har investeret i børsnoterede papirer handler lige omkring indre værdi.

  Kurs Indre Værdi per bevis Markedsværdi, mio kr.
Dexia Invest Europæiske Ejendomme (DEIEEA) 99,50 99,62 49,14
Danske Invest Ejendomme Europa (DKIEEUIX) 125,40 123,26 34,18
Jyske Invest Globale Ejendomsaktier (JYIGLE) 66,00 66,27 105,73
Fast Ejendom, Dansk Ejendomsportefølje (FEIDE) 35,00 98,76 144,9


Omkring foreningen Fast Ejendom skal det nævnes, at det er en forening med investeringer direkte i danske ejendomme med sekundær beliggenhed. Foreningen er netop kommet med regnskab der viste et overskud på ca. 20,9 mio. kr, svarende til 5,62 kr. per foreningsbevis. Foreningen har ejendomme for 1,1 mia. kr. og er således pænt gearet for en investeringsforening med en gæld på lige knap 800 mio. kr., der pt. ikke er rentesikret.  Regnskabet er ganske informativt og indeholder bl.a. en god nøgletalsoversigt på side 7.

Der er tillige en forening med direkte ejendomsinvesteringer som hedder ”ei invest european retail”(EIIEUR), men den bliver meget sjældent handlet, og der ser ikke ud til at være en market maker, så prisstillelsen i foreningsbeviset er stort set ikke eksisterende. Regnskab offentliggøres d. 31.marts 2011 på foreningens hjemmeside.



Ansvarsfraskrivelse

Analysen er udarbejdet af ProInvestor.com og har ikke været forelagt selskaberne før offentliggørelse. Analysen er baseret på informationer fra kilder, som ProInvestor.com finder troværdige, men ProInvestor.com påtager sig intet ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af analysens informationer eller vurderinger. Analysen er til personlig brug for ProInvestor.com’s brugere og må ikke offentliggøres eller på anden måde videregives.. Analysen er ikke investeringsrådgivning og bør ikke opfattes som sådan, men giver generelle informationer om aktierne. Analysen tager således ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset nogen investors personlige forhold. Vurderinger i aktieanalysen er baseret på skøn og forudsætninger - en investering i denne aktie er derfor forbundet med risiko. Bevægelser i aktiemarkedet generelt eller hændelser knyttet til det enkelte selskab/sektoren kan påvirke aktiekursudviklingen, som dermed kan adskille sig svæsentligt fra det i analyser forventede.