Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
R.I.P. – ejendomskrisens ofre  

Det store kollaps på ejendomsmarkedet har krævet mange ofre på sin hensynsløse hærgen gennem samfundet fra 2007 og frem. Der er dels de mange personlige og enorme formuetab i milliardklassen hos privatpersoner, men der er også en stor samling af banker og ejendomsselskaber, der måtte bukke under og ikke er mere. Alene det prominente udsnit her i artiklen løber op i store 2-cifrede tab i milliardklassen.

Personerne:
Der er et par håndfulde privatpersoner som har været væsentlige bidragsydere til de store ejendomstab i bankerne. Her er en ikke udtømmende liste over de største spekulanter der er gået ned eller lever på bankernes nåde. Det er meget svært at skaffe præcise tal for deres personlige formuetab, men her en liste over de anslåede formuetab fra ”toppen”. Alle på listen på nær Peter Halvorsen er mere eller mindre erklæret personligt konkurs og nogle af navnene er sat i forbindelse med ejendomskarruseller..

Personer Estimeret formuetab
Steen Gude 2mia
Steen Bryde ½mia
Carsten Berger ½mia
Rene Müller ½mia
Jesper Koch Andersen 1mia
Martin Klüts 2mia
Hans Henrik Palm ½mia
Carsten Leveau 1+mia
Sten Vela 2+mia
Peter Halvorsen / Essex 1+mia
Henrik Ørbekker ½ mia
½mia ½ mia
Samlet 12+ mia


Bankerne:
Her er de børsnoterede banker der måtte bukke under primært som følge af for mange udlån direkte til ejendomsinvestering, -udvikling , men også i form af mere indirekt ejendomseksponering i form af udlån til pantebrevsinvesteringer, der jo basalt er den danske form for ”Subprime”.

Banker Estimeret tab
Fionia 1,6mia
SparTrelleborg 0mia
EBH Bank 4,3mia
Roskilde Bank 8,9mia
Amagerbanken 6mia
EIK Bank 3mia
Capinordic Bank 0,1mia
Skælskør Bank 0mia
Samlet 23,9mia


Udover denne prominente liste af børsnoterede banker og det tab der er gået via Finansiel Stabilitet, kan man nok fordoble tabet, hvis man inkluderer de tab der er gået udenom Finansiel Stabilitet, dvs. primært aktionærernes tabte egenkapital. Udover de børsnoterede banker der er gået ned, er der også Forstædernes Bank som blev købt af Nykredit mens finanskrisen brød ud i lys lue. Banken har anslået påført Nykredit tab på en lille håndfuld milliarder kr. og var nok også endt i Finansiel Stabilitet, såfremt den var fortsat som selvstændig bank. Endelig er der også en række mindre banker og sparekasser som er blevet mere eller mindre tvangsfusioneret for at overleve. Og sluttelig er der udenfor børsens søgelys et par banker som Gudme Raaschou og Løkken Sparebank, der også er røget i Finansiel Stabilitet med samlede tab på tæt på 2 mia. kr.. ”Husbanker” som Nykredit Bank, BRF Bank og Alm. Brand Bank har også haft store udlånstab de sidste par år, for slet ikke at tale om Danske Banks eventyr på den Irske Halvø.

Kigger man lidt mere bredt på sektoren som helhed, kan man hos bankernes organisation Finansrådet finde nedskrivningstal for 2008 og 2009. Nedskrivninger er naturligvis en kalkuleret risiko ved at drive bankforretning, men størrelsen af disse giver alligevel et pænt indblik i, hvor store summer der er forsvundet op i den blå luft de sidste par år i sektoren. Finansrådets tal viser, at der i 2008 blev nedskrevet 28mia kr., mens der i 2009 blev nedskrevet 58 mia. kr. Tallet for 2010 er ikke ude endnu, men mon ikke det bliver et sted imellem 2008 og 2009-tallet.

Ejendomsselskaberne:
Tower Group, Scandinavian Properties og Schaumann Properties er imodsætning til Walls og Olicom ikke gået bankerot, men aktionærerne er indtil videre blevet (eller på vej til at blive) så massivt udvandet, at det nærmest er at sidestille med en konkurs. I heldigste fald kommer de eksisterende aktionærer fra før ejendomskrisen til at sidde på ganske få % af de nye rekapitaliserede selskaber.

Der er tillige en lang række af børsnoterede banker, ejendomsselskaber, investeringsselskaber og andre aktier med ejendomseksponering som her efter krisen kun er en brøkdel af tidligere tiders kursmæssige storhed. Det være sig eksempelvis aktier som TK Development, Nordicom og Sjælsø Gruppen.

Ejendomsselskaber Estimeret kurstab fra top
Tower Group 99,00%
Schaumann Properties 97,00%
Scandinavian Properties 93,00%
Walls 100,00%
Olicom 100,00%




Ansvarsfraskrivelse

Analysen er udarbejdet af ProInvestor.com og har ikke været forelagt selskaberne før offentliggørelse. Analysen er baseret på informationer fra kilder, som ProInvestor.com finder troværdige, men ProInvestor.com påtager sig intet ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af analysens informationer eller vurderinger. Analysen er til personlig brug for ProInvestor.com’s brugere og må ikke offentliggøres eller på anden måde videregives.. Analysen er ikke investeringsrådgivning og bør ikke opfattes som sådan, men giver generelle informationer om aktierne. Analysen tager således ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset nogen investors personlige forhold. Vurderinger i aktieanalysen er baseret på skøn og forudsætninger - en investering i denne aktie er derfor forbundet med risiko. Bevægelser i aktiemarkedet generelt eller hændelser knyttet til det enkelte selskab/sektoren kan påvirke aktiekursudviklingen, som dermed kan adskille sig svæsentligt fra det i analyser forventede.