Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ALK og Novozymes indgår aftale om fremtidige

23-02-09 kl. 23/2 2009 09:36 | ALK-Abello 999,00 (-0,05%)

ALK og Novozymes har i dag underskrevet en aftale om produktion af industrielt fremstillede allergener, også kaldet rekombinante allergener, til brug i ALKs fremtidige tabletbaserede allergivacciner. I henhold til aftalen skal Novozymes i første omgang udvikle processer til rekombinant produktion af katteallergen i industriel skala. Omkring 50 millioner mennesker i Europa og USA menes at lide af katteallergi, der er den mest udbredte indendørs allergiform næst efter husstøvmideallergi. ALK har de eksklusive produktrettigheder og vil stå for klinisk udvikling, registrering og efterfølgende markedsføring og salg af de fremtidige tabletbaserede vacciner. Novozymes leverer knowhow og forestår produktionen af rekombinante allergener. ALKs allergivacciner behandler selve årsagen til allergi ved at eksponere patientens immunforsvar for kontrollerede doser af netop de proteinstoffer, der udløser den allergiske reaktion. Disse proteiner kaldes allergener og fremstilles i dag i en kompliceret produktionsproces baseret på naturlige råvarer. Rekombinante allergener er derimod produceret af mikroorganismer, der har fået indsat et gen, der styrer produktionen af det pågældende allergen. En af fordelene ved denne produktionsform er, at den kan opskaleres til industriel skala, så produktionen af allergivacciner bliver mindre afhængig af adgangen til naturlige råvarer. Aftalen ændrer ikke ved ALKs økonomiske forventninger til 2009. ALK-Abelló A/S Jens Bager Adm. direktør Kontaktperson: Jens Bager, adm. direktør, tlf. 45 74 75 76. For yderligere oplysninger kontakt venligst: Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 45 74 75 27, mobil 22 61 25 25 Pressehenvendelser: Jacob Frische, tlf. 45 74 75 51, mobil 22 24 75 51




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - ALK-Abello

PRIS 999,00
ÆNDRING -0,50 (-0,05%)
ÅBEN 999,50
SIDSTE LUK 999,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER