TopoTarget offentliggør salg af Savene® i Europa til SpePharm Holding, BV og understreger selskabets fokus på udvikling og kommercialisering af Belinostat
02-03-10 kl. 2/3 2010 12:59 | Topotarget 3,08 (+0,65%)
TopoTarget A/S
Symbion
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
Danmark
Tlf: +45 39 17 83 92
Fax: +45 39 17 94 92
CVR-nr: 25695771
www.topotarget.com
København, Danmark, 2. marts 2010 - TopoTarget A/S (NASDAQ OMX: TOPO) har i dag
meddelt, at SpePharm Holding BV har købt rettighederne til Savene® for EUR 6
mio. Købet omfatter alle europæiske Savene® aktiver samt overførslen af
TopoTargets salgsteam i Europa til SpePharm. Totect®, som er det amerikanske
varemærke for det samme produkt, forbliver hos TopoTarget og vil fortsat blive
markedsført af TopoTargets amerikanske salgsteam.
Frasalget af Savene® i Europa og resten af verden uden for Nord- og Sydamerika
afspejler TopoTargets fortsatte fokus på den klinisk udvikling og
kommercialisering af Belinostat. Provenuet fra salget (EUR 5 mio. samt værdien
af Savene-lageret, der skal erlægges som afregning, og tocifrede
royaltyprocenter af nettosalget med et loft på EUR 1 mio.) vil blive anvendt
til at øge væksten i det kliniske udviklingsprogram for Belinostat frem til den
forventede ansøgning og godkendelse i USA for PTCL samt til at videreudvikle
udvalgte indikationer med stort potentiale. Aftalen med Spectrum i USA har øget
TopoTargets udviklings- og markedsføringsressourcer og giver TopoTarget en
stærk samarbejdspartner til lanceringen af Belinostat.
"Belinostat, TopoTargets hovedprodukt, er et molekyle, der som et enkelt stof
udgør en pipeline med "blockbuster"-potentiale. I februar måned indgik
ToppoTarget en aftale med Spectrum Pharmaceuticals med en potentiel værdi på
USD 350 mio. plus royaltyprocenter. På baggrund af vores primære strategi og
forpligtelse over for aktionærerne om at fokusere på udvikling og
kommercialisering af Belinostat til behandling af kræftpatienter har vi truffet
beslutningen om at frasælge de europæiske markedsførings- og salgsrettigheder
til Savene®," udtaler TopoTargets administrerende direktør, MD Francois
Martelet.
"Vi tror, at SpePharm kan videreføre det vellykkede salg af Savene®, idet vi
integrerer dette medicinsk vigtige "orphan drug"-produkt til behandling af
patienter med antracyklin ekstravasation, som er udviklet og lanceret af
TopoTargets salgsteam, i vores portefølje af produkter," udtaler Jean-Francois
Labbé, administrerende direktør for SpePharm.
Dagens meddelelse ændrer ikke TopoTargets finansielle forventninger for 2009.
TopoTarget A/S
For ydeligere information kontakt venligst:
Francois Martelet Telefon +45 39 17 94 99
CEO
Baggrundsinformation
Om Savene®/Totect®
Savene®/Totect® er en katalytisk hæmmer af Topoisomerase II, der er et enzym i
cellekernen.
Topoisomerase-enzymer er essentielle for cellevækst og -formering og angrebsmål
for den gruppe af kemoterapeutika, der betegnes antracykliner. Savene®/Totect®
blokerer topoisomerase-enzymets aktivitet og blokerer virkningen af
antracykliner. Kontraindikationer: Ingen kendte advarsler: Graviditet Kategori
D Forsigtighedsregler: Totect er et cytotoksisk stof. Når det gives til
patienter, der modtager antracyklin kemoterapi, kan additiv cytotoksicitet
forekomme Behandling med Totect er forbundet med leukopeni, neutropeni og
trombocytopeni. Hæmatologisk overvågning bør udføres. Reversible stigninger i
leverenzymer kan forekomme med dexrazoxan. Patienter med moderat eller svær
nyreinsufficiens: Større eksponering for dexrazoxan kan forekomme hos patienter
med nedsat nyrefunktion. Totect dosis bør reduceres med 50% hos patienter med
kreatininclearance <40mL/min. Dimethylsulfoxid (DMSO) bør ikke anvendes hos
patienter, som får dexrazoxan til behandling af antracyklin-induceret
ekstravasation. Laboratorieundersøgelser: Blodtal og leverenzymer bør
overvåges. Bivirkninger: Dexrazoxan er tidligere blevet undersøgt som et
cytotoksisk middel. Bivirkninger i form af kvalme / opkastning, diarré,
stomatitis, knoglemarvssuppression (neutropeni, trombocytopeni), ændret
leverfunktion (forhøjet ASAT/ALAT), og svien ved infusionsstedet er blevet
observeret. Disse bivirkninger har været reversible. Savene®/Totect® anvendes
som afgiftningsmiddel, der indgives intravenøst som modgift efter
ekstravasation. Ekstravasation er en alvorlig klinisk hændelse, hvor
kemoterapeutika ved uheld siver ind i det omgivende væv. Den høje koncentration
af lægemidlet forårsager svær og akkumulerende skade på hud, det underliggende
væv, muskler og nerver. Den eksisterende behandling indebærer ofte
bortoperation af vævet efterfulgt af plastikkirurgi og genoptræning. Brugen af
dexrazoxan (det aktive indholdsstof i Totect®/Savene®) til behandling af
antracyklin ekstravasation er beskyttet af patentrettigheder i flere lande,
herunder EU og USA. Det amerikanske patentnummer er 6.727.253 B2.
Om SpePharm Holding, BV
SpePharm Holding, B.V., er et hollandsk selskab med hovedkontor i Amsterdam,
og er et paneuropæisk specialiseret medicinalselskab under udvikling med fokus
på opkøb, registrering og markedsføring af specialmedicin med høj medicinsk
værdi, primært til hospitalsmarkedet. Selskabet fokuserer primært på de
terapeutiske områder onkologi samt kritisk og understøttende pleje. SpePharm er
grundlagt i september 2006 af Jean-François Labbé sammen med de førende life
science-investeringsfirmaer TVM Capital og Signet Healthcare Partners (del af
Sanders Morris Harris-koncernen). Paul Capital Healthcare, som er en af de
største målrettede healthcare-investorer i verden, foretog en
egenkapitalinvestering i SpePharm i august 2008 og tilførte yderligere
ikke-udvandende finansiering til SpePharm. Jean-François Labbé er tidligere
topchef hos Hoechst Marion Roussel og Parke Davis og har over 30 års erfaring
med ledelse i internationale medicinalselskaber. SpePharm har gennemført to
paneuropæiske licens-/distributionsaftaler i 2007 og 2008 for henholdsvis
MuGard® og Xerotin® og erhvervede i 2008 alle rettighederne i Europa og andre
geografiske områder rundt om i verden til dantrolennatrium (Dantrium® /
Dantrolen® /Dantamacrin®) fra Procter and Gamble Pharmaceuticals. SpePharm har
til dato etableret en kommerciel tilstedeværelse i England, Tyskland og
Italien. For yderligere information om SpePharm henvises til www.spepharm.com.
Om TopoTarget
TopoTarget (NASDAQ OMX: TOPO) er en international biotekvirksomhed med
hovedkontor i Danmark dedikeret til at finde "Answers for Cancer" og udvikle
bedre behandlinger mod kræft. TopoTarget fokuserer i øjeblikket, i samarbejde
med Spectrum Pharmaceuticals, Inc., på udviklingen i de pivotale studier af
dets førende lægemiddelkandidat, elinostat, som har vist "proof of concept" som
enkeltstofbehandling af blodkræftsygdomme samt positive resultater i solide
kræftsvulster. Belinostat kan anvendes i kombination med fulde doser kemoterapi
og er i registreringsfasei PTCL (perifert T-celle lymfekræft). TopoTargets
ekspertise inden for translationel forskning er baseret på selskabets yderst
prædiktive in-vivo og in-vitro kræftmodeller. TopoTarget koncentrerer indsatsen
om vigtige kræfttargets, bl.a. HDACi, NAD+, mTOR, FASLigand og topoisomerase
II-hæmmere. Selskabets første markedsførte produkt, Savene®/Totect®, blev
godkendt af EMEA i 2006 og af FDA i 2007 og markedsføres af TopoTargets egen
salgsstyrke i Europa og USA. For yderligere oplysninger henvises til
www.topotarget.com.
TopoTarget Safe Harbour Statement
Denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn, herunder udsagn om vores
forventninger til udviklingen af vores prækliniske og kliniske pipeline med
tidspunkter for igangsættelse og færdiggørelse af kliniske undersøgelser samt
med hensyn til forventet likviditetsforbrug. Sådanne udsagn er baseret på
ledelsens nuværende forventninger og er forbundet med risici og usikkerhed, som
kan medføre, at TopoTargets faktiske resultater afviger væsentligt fra de
resultater, der beskrives i de fremadrettede udsagn. TopoTarget advarer sine
investorer om, at der ikke kan gives sikkerhed for, at de faktiske resultater
eller forretningsforhold ikke vil afvige væsentligt fra hvad, der forudsiges
eller gives udtryk for i sådanne fremadrettede udsagn som følge af forskellige
faktorer, herunder, men ikke begrænset til, følgende: risikoen for at et eller
flere af TopoTargets udviklingsprogrammer ikke skrider frem som planlagt af
tekniske, videnskabelige eller kommercielle årsager, som følge af problemer med
patientrekruttering eller på baggrund af nye oplysninger fra ikke-kliniske
eller kliniske studier eller fra andre kilder; succesfulde konkurrerende
produkter og teknologier; teknologisk uvished og produktudviklingsrisici;
usikkerhed omkring yderligere finansiering; TopoTargets historiske underskud og
usikkerheden omkring opnåelse af lønsomhed; TopoTargets udviklingsstadie som
biofarmaceutisk selskab; offentlig regulering; påstande om patentkrænkelse mod
TopoTargets produkter, procedurer og teknologier; evnen til at beskytte
TopoTargets patenter og immaterielle rettigheder, usikkerhed vedrørende
kommercialiseringsrettigheder samt risiko for produktansvarskrav. Vi har
ingen hensigt om og påtager os ingen forpligtelse til at opdatere eller ændre
fremadrettede udsagn, hverken som følge af fremkomsten af nye oplysninger,
fremtidige begivenheder eller på anden måde, medmindre loven kræver det.
Log ind for at skrive kommentarerer til denne artikel


Se flere nyheder om Topotarget
meddelelse nr. 06-10 topotarget sælger savene til spepharm og understreger selskabets fokus på belinostat.pdf 




