Ny, forbedret allergibehandling i Frankrig
19-11-10 kl. 19/11 2010 06:25 | ALK-Abello 999,00 (-0,05%)
Resume: ALK lancerer GRAZAX® i Frankrig. GRAZAX® er den første
sygdomsmodificerende græsallergitablet, der lanceres i Frankrig, verdens
næststørste marked for allergiimmunterapi.
ALK offentliggør i dag, at selskabet har indgået en aftale med myndighederne i
Frankrig om fastsættelse af pris på GRAZAX®, tabletvaccinen mod
græspollenallergi. Som følge af denne aftale forventes GRAZAX® at blive
lanceret i Frankrig i januar 2011 som en tilskudsberettiget behandling til
græspollenallergikere.
GRAZAX® er den første sygdomsmodificerende allergitablet, der lanceres i
Frankrig, verdens næststørste marked for allergiimmunterapi og et land med en
lang tradition for behandling med dråbebaserede, sublinguale allergivacciner.
“Vi er meget glade for, at franske allergipatienter nu også kan blive behandlet
med GRAZAX®. GRAZAX® er en effektiv og nem behandling med dokumenteret effekt
hos både børn og voksne,” siger adm. direktør Jens Bager, ALK.
Evidensbaseret immunterapi
Med aftalen anerkender de franske myndigheder, at GRAZAX® er en forbedring
sammenlignet med de eksisterende allergivacciner. GRAZAX® er verdens første og
bedst dokumenterede tabletvaccine mod allergi. Der er gennemført 15
randomiserede, dobbeltblindede, placebo-kontrollerede kliniske studier, som har
påvist en robust klinisk evidens til fordel for behandlingen, og der er
publiceret 27 centrale, peer-reviewed videnskabelige artikler.
“Lanceringen af GRAZAX® er et vigtigt skridt i retning mod at gøre
allergibehandling mere evidens-baseret til fordel for både patienter og
allergispecialister. Med introduktionen af GRAZAX® på det vigtige franske
marked håber vi at have banet vejen for vores pipeline af tabletter, der også
inkluderer tabletter mod husstøvmide-, træpollen- og ragweedallergi. Med en
portefølje af tabletter, der dækker de mest almindelige allergier, vil vi være
i stand til effektivt at behandle mere end 75 % af de patienter, der er egnet
til behandling med allergiimmunterapi,” siger Jens Bager.
Med introduktionen af GRAZAX® i Frankrig er tabletten nu tilgængelig med
tilskud i alle større europæiske lande. Denne meddelelse ændrer ikke ved ALKs
forventninger til regnskabsåret 2010.
ALK-Abelló A/S
Jens Bager
Adm. direktør
Kontaktperson: Jens Bager, adm. direktør, tlf. 4574 7576
Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 45 74 75 27, mobil 22 61 25 25
Presse: Martin Barlebo, tlf. 45 74 79 01, mobil 20 64 11 43
Om ALK
ALK er en global, forskningsbaseret farmaceutisk virksomhed, der fokuserer på
behandling, forebyggelse og diagnosticering af allergi. ALK er verdens førende
virksomhed inden for allergivaccination (allergiimmunterapi). Virksomheden har
1.700 medarbejdere og datterselskaber, produktionsfaciliteter og distributører
over hele verden. ALK indgår endvidere i et strategisk partnerskab med Merck
vedrørende tabletbaseret allergivaccination i Nordamerika. Selskabet har
hovedkvarter i Hørsholm og er børsnoteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Læs
mere på www.alk-abello.com.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om ALK-Abello
fm-26-10-dk.pdf 



