Click
 
Få reklamefri chat! Bliv plus medlem
Chat
 
Send
2000
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
300
Tweet

Få PLUS og slip for reklamen Luk reklame

C20
-2,09%
DOW
-0,05%
NAS
+0,39%
S&P
+0,17%

ALK lancerer ny og forbedret adrenalinpen, Jext®, i Europa

06-09-11 kl. 6/9 2011 08:22 | ALK-Abello 381,50 (+0,93%)

ALK lancerer nu Jext® - en ny adrenalinautoinjektor til akut behandling af
alvorlige, akutte allergiske reaktioner - på de vigtigste europæiske markeder.
Jext® har 33 % længere holdbarhed end den nuværende standardbehandling og er
derfor mere omkostningseffektiv. Pennen er udviklet af ALK, som også har de
globale produktrettigheder

København, 2011-09-06 10:22 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --

I dag lancerer ALK en ny og forbedret adrenalinautoinjektor - Jext®, som er
udviklet til akut behandling af alvorlige, akutte allergiske reaktioner
(anafylaksi) hos børn og voksne forårsaget af eksempelvis fødevarer eller
bistik.

Anafylaksi kan være livstruende og skal behandles hurtigt og effektivt. Derfor
skal patienterne altid have deres adrenalinautoinjektor på sig. Jext® er
holdbar i 24 måneder, hvilket er 33 % længere end den nuværende
standardbehandling. Desuden er det den eneste adrenalinpen, der kan opbevares
ved temperaturer over 25°C og stadig være effektiv. Endelig er Jext® den eneste
adrenalinpen i Europa med en kanylehætte, så kanylen automatisk beskyttes efter
brug. Disse forbedringer gør det mere trygt for patienter og sundhedspersonale
at bære rundt på og benytte adrenalinpennen.

”Jext® er udviklet til at opfylde et stort behov hos patienter med anafylaksi
og sundhedspersonalet. ALK arbejder målrettet på at udvikle patientvenlige
behandlinger, der forbedrer livskvaliteten for allergikere,” siger adm.
direktør Jens Bager.

Indtil for nylig har ALK distribueret en indlicenseret adrenalinpen. Med
lanceringen af Jext® forventer ALK at forbedre selskabets bruttomargin og inden
for få år at øge indtjeningen fra forretningsområdet væsentligt.

Denne meddelelse ændrer ikke ved ALKs forventninger til regnskabsåret 2011.

ALK-Abelló A/S

Jens Bager
Adm. direktør


Kontaktperson: Jens Bager, adm. direktør, tlf. 4574 7576

Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261 2525
Presse: Martin Barlebo, tlf. 4574 7901, mobil 2064 1143

Om anafylaksi
Anafylaksi er en voldsom, akut allergisk reaktion, som i første omgang skal
behandles med adrenalin. Patienter, der har risiko for at udvikle anafylaksi,
anbefales at bære en adrenalinautoinjektor, som skal tages i brug øjeblikkeligt
ved symptomer på anafylaksi. Det vurderes, at der i Europa og USA er op til
fire millioner mennesker, som bærer en adrenalinautoinjektor. Det globale salg
af adrenalinautoinjektorer anslås at udgøre over 165 mio EUR.

Da anafylaksi skal behandles hurtigt og effektivt, er det vigtigt, at
adrenalininjektorerne er pålidelige, nemme at bruge og fungerer korrekt under
alle omstændigheder. Læs mere på www.life-saver.org.

Om Jext®
Jext® er en ny adrenalinautoinjektor (AAI), der er indikeret til akut
behandling af alvorlige, akutte allergiske reaktioner (anafylaksi) på
insektstik eller bid, fødevarer, lægemidler eller andre allergener samt
idiopatisk anafylaksi eller anafylaksi udløst af kraftig fysisk anstrengelse.
Jext® kan anvendes pålideligt, nemt og korrekt til akut behandling af
anafylaksi. Jext® har 33 % længere holdbarhed end den nuværende
standardbehandling. Jext® fås på de fleste vigtige europæiske markeder fra den
6. september 2011.

Om ALK
ALK er en global, forskningsbaseret medicinalvirksomhed, der fokuserer på
forebyggelse, diagnosticering og behandling af allergi. ALK er verdens førende
virksomhed inden for allergivaccination (immunterapi) - en unik behandling af
selve årsagen til allergi. Virksomheden har ca. 1.700 medarbejdere og
datterselskaber, produktionsfaciliteter og distributører over hele verden. ALK
har indgået partnerskabsaftaler med Merck og Torii Pharmaceutical Co. Ltd. om
kommercialisering af tabletbaseret allergivaccination i henholdsvis Nordamerika
og Japan. Selskabet har hovedkvarter i Hørsholm og er børsnoteret på NASDAQ OMX
Copenhagen A/S. Læs mere på www.alk-abello.com.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Log ind for at skrive kommentarerer til denne artikel

Kursinfo - ALK-Abello

PRIS 381,50
ÆNDRING +3,50 (+0,93%)
ÅBEN 377,50
SIDSTE LUK 378,00
DEBAT Er du biotech/medtech interesseret så...
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER