Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Topotarget offentliggør omstruktureringsplaner

07-12-11 kl. 7/12 2011 14:33 | TopoTarget 0,00 (0,00%)

Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Meddelelse nr. 22-11 / København den 7. december 2011


København, Danmark – 7. december 2011 – Topotarget A/S (NASDAQ-OMX: TOPO.CO)
har i dag meddelt, at selskabet vil indlede en omstrukturering af selskabet med
henblik på at sikre selskabets mulighed for egenfinansiering, indtil det
modtager forventede betydelige milepælsbetalinger vedrørende udviklingen af
belinostat til behandling af PTCL.

Efter en længere periode, hvor selskabet har arbejdet intenst med udarbejdelsen
af en registreringsansøgning (NDA) til de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA)
for belinostat til behandling af perifert T-celle lymfekræft (PTCL), går
Topotarget nu ind i en ny udviklingsfase.

Topotarget vil træffe flere foranstaltninger med henblik på at forbedre og
afgrænse selskabets strategiske fokus, strømline organisationen og muliggøre en
passende, omkostningseffektiv driftsstruktur, der er tilpasset de fremtidige
opgaver, der vil være forbundet med den kliniske senfase-udvikling og
kommercialisering af belinostat.

Hovedelementerne i Topotargets omstrukturering omfatter bl.a.:

-- Målretning af relevante udviklingsaktiviteter og -investeringer mod det
pivotale studie med belinostat vedrørende PTCL samt den efterfølgende
NDA-ansøgning i samarbejde med Topotargets samarbejdspartner, Spectrum
Pharmaceuticals, Inc.
-- Afslutning af det randomiserede fase II studie med belinostat til
behandling af kræft med ukendt primærtumor (CUP).
-- Fortsættelse af den kliniske udvikling af belinostat til behandling af
solide kræftsvulster, f.eks. NSCLC (ikke-småcellet lungekræft) samt
blodkræftindikationer. Disse studier udføres af Topotarget i samarbejde med
National Cancer Institute i USA (NCI) samt andre organisationer.
-- Undersøgelse af forskellige strategiske alternativer vedrørende
Totect-relaterede aktiviteter i USA.
-- Reduktion af antallet af medarbejdere i Danmark svarende til ca. 40% af det
nuværende antal medarbejdere.

Selskabet vil efter den ovennævnte omstrukturering være driftsmæssigt og
omkostningsmæssigt fokuseret på videreudviklingen og kapitaliseringen af
belinostat, hvilket vil komme Topotargets aktionærer til gode. Topotargets
løbende samarbejde med Spectrum Pharmaceuticals vil ikke blive påvirket af
selskabets omstruktureringsplaner.

Topotarget vil omstrukturere sin organisation ved at reducere antallet af
medarbejdere inden for områderne for klinisk udvikling, datastyring og
sikkerhed samt i administrative funktioner. Topotarget fastholder dog sine
udviklingskompetencer inden for den igangværende videreudvikling af belinostat
inden for onkologi.

Ovennævnte tilpasninger er et naturligt skridt til skærpelse af Topotargets
strategiske fokus, reduktion af omkostninger og sikring af selskabets fortsatte
fokus på gennemførelse af det pivotale kliniske sen-fasestudie med belinostat
til behandling af PTCL, det igangværende kliniske CUP-studie samt eventuelle
senere relevante belinostat-indikationer inden for onkologi. Dette vil bane
vejen for mulig kommercialisering af belinostat med henblik på at maksimere
værdien for aktionærerne. Udviklingen af belinostat vedrørende PTCL udføres og
vil blive afsluttet af Topotargets strategiske samarbejdspartner, Spectrum
Pharmaceuticals.

“Omstruktureringen af Topotarget udgør et proaktivt og nødvendigt skridt for at
kunne sikre finansieringen af selskabets hovedaktiviteter med henblik på at
gøre Topotarget i stand til at imødegå fremtidige udfordringer og fastholde sit
strategiske fokus på at udvikle og føre belinostat på markedet. Disse tiltag er
derfor passende og i aktionærernes bedste interesse. Vi finder det dog dybt
beklageligt, at vi er nødsaget til at afskedige disse værdsatte medarbejdere,”
udtaler Francois Martelet, CEO i Topotarget.

Topotarget vil med øjeblikkelig virkning indlede relevante forhandlinger med
medarbejderrepræsentanter vedrørende de kommende afskedigelser.

Økonomiske følger, herunder reviderede forventninger til 2011

Engangsomkostningerne forbundet med de udmeldte omstruktureringsplaner er
anslået til i alt ca. DKK 4,1 mio., hvoraf DKK 3,6 mio. forventes indregnet i
4. kvartal 2011, mens hovedparten af de øvrige engangsomkostninger forventes
indregnet i 1. halvår 2012. Topotargets forventede årlige omkostningsreduktion
som følge af omstruktureringen forventes at udgøre ca. DKK 9 mio. fra 2012.

Som følge af ovenstående forventer Topotarget nu et anslået underskud før skat
i størrelsesordenen DKK 25-45 mio. for 2011 sammenlignet med de senest meddelte
forventninger på DKK 20-40 mio.

Topotarget forventer, at selskabets likvide beholdninger vil udgøre ca. DKK 110
mio. ved udgangen af 2011.

Hvis udviklingen af belinostat vedrørende PTCL forsat forløber
tilfredsstillende, forventer Topotarget endvidere at modtage væsentlige
milepælsbetalinger fra sin samarbejdspartner, Spectrum Pharmaceuticals,
vedrørende henholdsvis den forventede accept af NDA-ansøgningen samt den
forventede FDA-godkendelse af belinostat til behandling af PTCL.

Telekonference

Topotarget afholder telefonkonference i morgen, torsdag den 8. november 2011
kl. 14.00 dansk tid, hvor ledelsen vil præsentere og gennemgå hovedpunkterne i
selskabets omstruktureringsplaner på engelsk. En præsentation vil være
tilgængelig på Topotargets hjemmeside, www.topotarget.com, ved påbegyndelsen af
telefonkonferencen. For deltagelse i telefonkonferencen, ring venligst på
følgende nummer:

Fra Danmark: 3272 7625

Uden for Danmark: +45 3272 7625 eller +44 (0) 1452 555 566 (Storbritannien)
eller +1 1631 510 7498 (USA) eller +46 0850 336 434 (Sverige)

Konference id: 34932211

Topotarget A/S

For yderligere information kontakt venligst:

Francois Martelet, CEO: Direkte: +45 39 17 83 43; Mobil: +45 51 32 83 41
Anders Vadsholt, CFO: Direkte: +45 39 17 83 45; Mobil: +45 28 98 90 55

Baggrundsoplysninger

Om Topotarget

Topotarget (NASDAQ-OMX: TOPO.CO) er et internationalt biofarmaceutisk selskab
med hovedsæde i København. Selskabet beskæftiger sig med klinisk udvikling og
registrering af onkologiprodukter. Topotarget fokuserer i samarbejde med
Spectrum Pharmaceuticals, Inc., på udviklingen i de pivotale studier af dets
førende lægemiddelkandidat, belinostat, som har vist positive resultater som
enkeltstofbehandling af blodkræftsygdomme samt positive resultater i solide
kræftsvulster. Belinostat kan anvendes i kombination med fulde doser kemoterapi
og er i registreringsfase i PTCL (perifert T-celle lymfekræft). Selskabets
første markedsførte produkt, Savene®/Totect®, blev godkendt af EMEA i 2006 og
af FDA i 2007 og markedsføres af Topotargets egen salgsstyrke i USA. For
yderligere oplysninger henvises til www.topotarget.com.

Topotarget Safe Harbour Statement

This announcement may contain forward-looking statements, including statements
about our expectations of the progression of our preclinical and clinical
pipeline including the timing for commencement and completion of clinical
trials and with respect to cash burn guidance. Such statements are based on
management's current expectations and are subject to a number of risks and
uncertainties that could cause actual results to differ materially from those
described in the forward-looking statements. Topotarget cautions investors that
there can be no assurance that actual results or business conditions will not
differ materially from those projected or suggested in such forward-looking
statements as a result of various factors, including, but not limited to, the
following: The risk that any one or more of the drug development programs of
Topotarget will not proceed as planned for technical, scientific or commercial
reasons or due to patient enrolment issues or based on new information from
non-clinical or clinical studies or from other sources; the success of
competing products and technologies; technological uncertainty and product
development risks; uncertainty of additional funding; Topotarget's history of
incurring losses and the uncertainty of achieving profitability; Topotarget's
stage of development as a biopharmaceutical company; government regulation;
patent infringement claims against Topotarget's products, processes and
technologies; the ability to protect Topotarget's patents and proprietary
rights; uncertainties relating to commercialization rights; and product
liability exposure. We disclaim any intention or obligation to update or revise
any forward-looking statements, whether as a result of new information, future
events, or otherwise, unless required by law.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - TopoTarget

PRIS 0,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 0,00
SIDSTE LUK 0,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER