Coloplast: Fortsat forbedret indtjening, men pres på væksten i Europa
25-01-12 kl. 25/1 2012 11:09 | Coloplast B 584,50 (+0,86%)
I første kvartal af 2011/12 steg omsætningen med 4% til 2.654 mio. kr. og
overskudsgraden (EBIT marginen) var på 26% mod 24% i samme periode sidste år.
Bruttoresultatet steg 8% til 1.738 mio. kr., hvilket giver en bruttomargin på
65% mod 63% i første kvartal sidste år.
"Jeg er tilfreds med den fortsat forbedrede indtjening," siger adm. direktør
Lars Rasmussen.
"Væksten i Europa var ikke tilfredsstillende. Tre fjerdedele af vores salg sker
her, og vi oplevede i første kvartal lavere vækstrater, end vi har set
tidligere. Særligt udviklingen i Spanien og Frankrig skuffede."
Afkastet af den investerede kapital efter skat (ROIC) blev 32% mod 27% i samme
periode sidste år.
I forretningsområderne blev væksten henholdsvis 7% i Stomi, 5% i Kontinens og
5% i Urologi, mens væksten i hud- og sårplejeprodukter var negativ med 3% i
forhold til sidste år.
Positiv udvikling i Stomi
"Udviklingen i Stomi var positiv, og specielt Rusland bidrog til væksten.
Desuden er jeg godt tilfreds med udviklingen i USA, der går efter planen og
viste forbedrede vækstrater."
"I den mindre sårplejeforretning var udviklingen ikke tilfredsstillende. Det
skyldes særligt Grækenland, hvor vi har reduceret lagrene hos vores distributør
for at mindske risikoen for tab. Vi så dog også gode takter i Tyskland og
Storbritannien, som begge havde positiv vækst i kvartalet."
Finansielle forventninger for 2011/12
Der forventes fortsat en omsætningsvækst på omkring 6% i faste valutaer og
omkring 8% i danske kroner. Der forventes en EBIT-margin på omkring 27% i faste
valutakurser og omkring 28% i danske kroner.
Aktietilbagekøb
Coloplast fik i december 2011 bemyndigelse fra generalforsamlingen til at
gennemføre et aktietilbagekøbsprogram på samlet op til 1 mia. kr. frem til
udgangen af regnskabsåret 2012/13. Første halvdel af tilbagekøbsprogrammet på
500 mio. kroner forventes iværksat i andet kvartal og gennemført inden udgangen
af dette regnskabsår.
PRESSEKONTAKT
Ulla Lundhus
Media Relations Manager
+45 4911 1929
[email protected]
INVESTOR RELATIONS
Ian Christensen
Vice President, Investor Relations
+45 4911 1301
[email protected]
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Coloplast B
Pressemeddelelse_Q1_201112_final.pdf 



