Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ALK: Langtidsstudie med GRAZAX® fremhævet i førende videnskabeligt tidsskrift

02-03-12 kl. 2/3 2012 11:13 | ALK-Abello 999,00 (-0,05%)

Resume: Banebrydende resultater, som viser den vedvarende sygdomsmodificerende
effekt af GRAZAX® er publiceret i det amerikanske tidskrift "Journal of Allergy
and Clinical Immunology" og fremhævet af redaktionen. Studiet er det eneste
publicerede store dobbeltblindede placebo-kontrollerede studie, som viser, at
den tabletbaserede allergivaccine (AIT) er en effektiv behandling af høfeber
forårsaget af græspollen med en vedvarende effekt i mindst to år efter, at
behandlingen er afsluttet.

København, 2012-03-02 12:13 CET (GLOBE NEWSWIRE) --

I marts udgaven af Journal of Allergy and Clinical Immunolog (JACI, det
officielle tidsskrift fra the American Acadamy of Allergy, Asthma, and
Immunology) publiceres en videnskabelig artikel af professor Durham et al. om
GRAZAX®' positive og vedvarende effekt på allergisymptomer efter afslutning af
det treårige behandlingsforløb. JACI er det mest anerkendte videnskabelige
tidsskrift inden for allergi.

Artiklen er endvidere særligt fremhævet af redaktionen hos JACI som editor’s
choice. Henrik Jacobi, forsknings- og udviklingsdirektør i ALK siger: ”Dette
banebrydende studie med GRAZAX® er en milepæl i udviklingen af moderne
allergivacciner, og vi er stolte af, at resultaterne får denne internationale
anerkendelse fra JACI. GRAZAX® er den eneste tabletbaserede vaccine mod
græspollenallergi med en godkendelse, der omfatter vedvarende og
sygdomsmodificerende effekt. I alt er der gennemført 17 randomiserede, kliniske
studier med mere end 4.300 patienter. Studierne demonstrerer med konsistens de
kliniske fordele ved denne nye innovative behandling mod græspollenallergi.”

GRAZAX® blev godkendt i Europa i 2006 og markedsføres i dag i alle væsentlige
europæiske markeder. ALKs samarbejdspartner Merck har de eksklusive
produktrettigheder i Nordamerika. Merck har indsendt en registreringsansøgning
for GRAZAX® til de canadiske sundhedsmyndigheder, Health Canada, og planlægger
at indsende en registreringsansøgning til de amerikanske sundhedsmyndigheder,
FDA, i 2013.

Langtidsstudiet er det første og største dobbeltblindede placebo-kontrollerede
studie, som viser, at GRAZAX® er en effektiv behandling af høfeber (allergisk
rhinitis), og at behandlingen giver en langvarig klinisk og immunologisk
tolerance.

De netop publicerede data viser endvidere en konsistens og robusthed igennem
det treårige behandlingsforløb og i to år efter, at behandlingen blev
afsluttet. Studiet blev gennemført i otte europæiske lande i perioden
2004-2010. GRAZAX® er den mest veldokumenterede allergivaccine.

Det er også påvist, at GRAZAX® kan lindre astmasymptomer i børn, og der
gennemføres i øjeblikket et stort astmaforebyggelsestudie (GAP-studiet), som
omfatter 800 børn.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261 2525
Presse: Martin Barlebo, tlf. 4574 7901, mobil 2064 1143

Om ALK
ALK er en global, forskningsbaseret medicinalvirksomhed, der fokuserer på
forebyggelse, diagnosticering og behandling af allergi. ALK er verdens førende
virksomhed inden for allergivaccination (immunterapi) – en unik behandling af
selve årsagen til allergi. Virksom­heden har ca. 1.800 medarbejdere og
datterselskaber, produktionsfaciliteter og distributører over hele verden. ALK
har indgået partnerskabsaftaler med Merck og Torii Pharmaceutical Co. Ltd. om
kommercialisering af tabletbaseret allergivaccination i henholdsvis Nordamerika
og Japan. Selskabet har hovedkvarter i Hørsholm og er børsnoteret på NASDAQ OMX
Copenhagen A/S.

Læs mere på www.alk-abello.com.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - ALK-Abello

PRIS 999,00
ÆNDRING -0,50 (-0,05%)
ÅBEN 999,50
SIDSTE LUK 999,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER