Topotarget udsteder warrants til medarbejdere, ledelse og bestyrelse
02-05-12 kl. 2/5 2012 12:53 | TopoTarget 0,00 (0,00%)
Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Fondsbørsmeddelelse nr. 07-12 / København, 2. maj 2012
København, Danmark – 2. maj 2012 - Topotarget A/S (NASDAQ OMX: TOPO) udsteder
1.025.000 warrants til medarbejdere, ledelse og bestyrelse.
Programmet omfatter i alt 1.025.000 warrants (aktietegningsoptioner), hvoraf
550.000 udstedes til medarbejdere, 300.000 til virksomhedens ledelse og 175.000
til virksomhedens bestyrelse. Udstedelsen har til formål at motivere de
personer, som er omfattet af dette program til at påvirke en positiv udvikling
af selskabet og dermed til en forøgelse af selskabets værdi og af markedsprisen
for selskabets aktier.
Hver warrant giver ret til at tegne én aktie af nominelt DKK 1 i selskabet mod
kontant indskud af DKK 2,75. Udnyttelseskursen svarer til gennemsnitskursen af
selskabets aktier de seneste 10 børsdage før udstedelsen. Markedsværdien af
warrantprogrammet kan ved anvendelse af Black-Scholes modellen beregnes til DKK
1,90 pr. warrant. Beregningen er baseret på en volatilitet på 75% og en
risikofri rente på 1,25%
De udstedte warrants optjenes i blokke af henholdsvis 25 %, 25 % og 50 % den 1.
maj 2013, 2014 og 2015. Warrants kan udnyttes inden for en periode på syv år
fra tildelingstidspunktet. Første udnyttelsesperiode for hver blok er fastsat
til 14 dage efter offentliggørelse af selskabets årsregnskabsmeddelelse for
2013, 2014 og 2015 og herefter 14 dage efter offentliggørelse af selskabets
helårs- og halvårsmeddelelser. Sidste udnyttelse for alle de tildelte warrants
er 14 dage efter offentliggørelse af selskabets årsregnskabsmeddelelse for
2019.
Under henvisning til værdipapirhandelslovens §28a oplyser selskabet hermed, at
følgende bestyrelsesmedlemmer og ledende medarbejdere modtog warrants med
antallet af warrants for den pågældende person angivet:
Bestyrelse:
Bo Jesper Hansen (chair) 50,000 warrants
Jeffrey H. Buchalter 25,000 warrants
Ingelise Saunders 25,000 warrants
Anker Lundemose 25,000 warrants
Gisela Schwab 25,000 warrants
Karsten Witt 25,000 warrants
Ledelse:
Francois Martelet, CEO 200,000 warrants
Anders Vadsholt, CFO 50,000 warrants
Axel Mescheder, CMDO 50,000 warrants
Topotarget A/S
For yderligere information kontakt venligst:
Francois Martelet, CEO Direkte: +45 39 17 83 41; Mobil: +45 51 32 83 41
Anders Vadsholt, CFO Direkte: +45 39 17 83 45; Mobil: +45 28 98 90 55
Baggrundsoplysninger
Om Topotarget
Topotarget (NASDAQ-OMX: TOPO) er et internationalt biofarmaceutisk selskab med
hovedsæde i København. Selskabet beskæftiger sig med klinisk udvikling og
registrering af onkologiprodukter. Topotarget fokuserer i samarbejde med
Spectrum Pharmaceuticals, Inc., på udviklingen i de pivotale studier af dets
førende lægemiddelkandidat, belinostat, som har vist positive resultater som
enkeltstofbehandling af blodkræftsygdomme samt positive resultater i solide
kræftsvulster. Belinostat kan anvendes i kombination med fulde doser kemoterapi
og er i registreringsfase inden for PTCL (perifert T-celle lymfekræft). For
yderligere oplysninger henvises til www.topotarget.com.
Topotarget A/S Safe Harbor Statement
Denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn, herunder udsagn om vores
forventninger til udviklingen af vores prækliniske og kliniske pipeline med
tidspunkter for igangsættelse og færdiggørelse af kliniske undersøgelser samt
med hensyn til forventet likviditetsforbrug. Sådanne udsagn er baseret på
ledelsens nuværende forventninger og er forbundet med risici og usikkerhed, som
kan medføre, at Topotargets faktiske resultater afviger væsentligt fra de
resultater, der beskrives i de fremadrettede udsagn. Topotarget advarer sine
investorer om, at der ikke kan gives sikkerhed for, at de faktiske resultater
eller forretningsforhold ikke vil afvige væsentligt fra hvad, der forudsiges
eller gives udtryk for i sådanne fremadrettede udsagn som følge af forskellige
faktorer, herunder, men ikke begrænset til, følgende: Risikoen for, at et eller
flere af Topotargets udviklingsprogrammer ikke skrider frem som planlagt af
tekniske, videnskabelige eller kommercielle årsager, som følge af problemer med
patientrekruttering eller på baggrund af nye oplysninger fra ikke-kliniske
eller kliniske studier eller fra andre kilder; succesfulde konkurrerende
produkter og teknologier; teknologisk uvished og produktudviklingsrisici;
usikkerhed omkring yderligere finansiering; Topotargets historiske underskud og
usikkerheden omkring opnåelse af lønsomhed; Topotargets udviklingsstadie som
biofarmaceutisk selskab; offentlig regulering; påstande om patentkrænkelse mod
Topotargets produkter, procedurer og teknologier; evnen til at beskytte
Topotargets patenter og immaterielle rettigheder, usikkerhed vedrørende
kommercialiseringsrettigheder samt risiko for produktansvarskrav. Vi har ingen
hensigt om og påtager os ingen forpligtelse til at opdatere eller ændre
fremadrettede udsagn, hverken som følge af fremkomsten af nye oplysninger,
fremtidige begivenheder eller på anden måde, medmindre loven kræver det.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om TopoTarget
Meddelelse nr 07-12 Topotarget udsteder warrants til medarbejdere ledelse og bestyrelse.pdf 



