Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tildeling af aktieoptioner og betingede aktier til direktion og ledende medarbejdere

11-05-12 kl. 11/5 2012 06:55 | ALK-Abello 999,00 (-0,05%)

København, 2012-05-11 08:55 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --

Aktieoptionsprogram
Bestyrelsen har i overensstemmelse med retningslinjerne for
incitamentsaflønning som vedtaget på selskabets generalforsamling den 27. marts
2012 besluttet at foretage en tildeling af aktieoptioner omfattende i alt
101.000 aktieoptioner fordelt med 40.250 optioner til direktionen og 60.750
optioner til en kreds af ledende medarbejdere.

Aktieoptionerne kan udnyttes i perioden fra den 1. maj 2015 til den 1. maj 2019
i det fire ugers handelsvindue, der efterfølger offentliggørelsen af hver års-
eller delårsrapport. Såfremt optionsmodtagerne ikke har udnyttet optionerne ved
udløbet af den anførte periode, bortfalder optionerne uden yderligere
kompensation til optionsmodtagerne.

Udnyttelsesprisen for optionerne er fastlagt til kurs 399, svarende til et
gennemsnit af lukkekurserne for selskabets aktie på NASDAQ OMX Copenhagen A/S i
perioden den 2. - 9. maj 2012 (begge dage inklusive). Dertil lægges en årlig
forrentning på 2,5 %, som pålægges første gang den 1. maj 2013. Ved udbetaling
af udbytte korrigeres optionernes udnyttelseskurs, således at 1 DKK i udbytte
pr. aktie medfører et fradrag på 1 kurspoint på udnyttelsesprisen.

Markedsværdien for den besluttede optionsordning på 101.000 optioner udgør ca.
6 mio. DKK ved anvendelse af Black & Scholes modellen til værdiansættelse af
aktieoptioner. Ved beregningen er der forudsat en udnyttelseskurs på 440, at
der udbetales udbytte på 5 DKK pr. aktie pr. år, en volatilitet på 22 % p.a. og
en risikofri rente på 1,49 % p.a.

Betinget aktieprogram
Bestyrelsen har besluttet at tildele betingede aktier i overensstemmelse med
retningslinjerne for incitamentsaflønning vedtaget på selskabets
generalforsamling. Ordningen omfatter i alt 15.300 betingede aktier fordelt med
6.100 aktier til direktionen og 9.200 aktier til en kreds af ledende
medarbejdere. Markedsværdien af de betingede aktier udgør ca. 6 mio. DKK
beregnet på baggrund af et gennemsnit af lukkekurserne for selskabets aktie på
NASDAQ OMX Copenhagen A/S i perioden den 2. - 9. maj 2012 (begge dage
inklusive).

Betingede aktier vil være til rådighed i maj 2015, tre år efter tildelingen,
under forudsætning af, at ALK opnår de økonomiske målsætninger for optjening
samt at ansættelsesforholdet i ALK-koncernen ikke er sagligt opsagt fra
selskabets side eller ophævet i den treårige periode fra tildelingstidspunktet
i 2012.

Under IFRS regnskabspraksis bliver incitamentsordningerne udgiftsført over
optjeningsperioden i resultatopgørelsen under omkostninger i de respektive
funktionsområder.

Tildelingen af aktieoptioner og betingede aktier ændrer ikke ved selskabets
økonomiske forventninger.

Der er ikke tildelt optioner eller betingede aktier til bestyrelsens medlemmer.

ALK-Abelló A/S


Steen Riisgaard
Bestyrelsesformand


Kontaktperson: Steen Riisgaard, bestyrelsesformand, tlf. 4446 0000




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - ALK-Abello

PRIS 999,00
ÆNDRING -0,50 (-0,05%)
ÅBEN 999,50
SIDSTE LUK 999,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER