Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Nr. 8 2012 Delårsrapport Q1 2012

23-05-12 kl. 23/5 2012 05:54 | Solar B 415,00 (+1,10%)

Solar-koncernen har oplevet vækst i omsætningen i Q1 2012, og EBITA for
koncernen er på niveau med forventningerne. Forventninger til omsætning og
EBITA for hele 2012 fastholdes. Solar 8000 (SAP) rulles ud i Solar Nederland
medio juni 2012.

Koncernchef Flemming H. Tomdrup siger:
”Vi er tilfredse med koncernens positive udvikling i pengestrømme fra
driftsaktivitet samt det forbedrede resultat i første kvartal. Fra begyndelsen
af andet kvartal har vi sat endnu mere fokus på vores Blue Energy-koncept med
energieffektive løsninger. Vi har sendt en Blue Energy-truck på tur for at vise
de nyeste produkter og teknologier frem. Trucken besøger 100 destinationer i
fem lande; Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Holland i løbet af et halvt
år.”

Udvalgte hovedtal (€ mio.) Q1 Q1 2011
2012 2011
-----------------------------------------------------------------
Omsætning 428,9 359,8 1.532,4
-----------------------------------------------------------------
EBITA 9,1 6,1 39,1
-----------------------------------------------------------------
Resultat før skat 5,5 1,4 19,6
-----------------------------------------------------------------
Pengestrømme fra driftsaktivitet 26,7 -5,6 48,5
-----------------------------------------------------------------
Udvalgte nøgletal (%)
-----------------------------------------------------------------
Organisk vækst 5,7 5,6 3,6
-----------------------------------------------------------------
Overskudsgrad før amortisering (EBITA) 2,1 1,7 2,6
-----------------------------------------------------------------
Arbejdskapital/seneste 12 mdr. omsætning * 14,1 15,4 14,8
-----------------------------------------------------------------

* Reguleret for de tilkøbte selskaber og beregnet som et gennemsnit af de
seneste fire kvartalers lager, debitorer og kreditorer.

Omsætning i Q1 2012:

-- Omsætningen for koncernen var på niveau med forventningerne.
-- Omsætningsvæksten udgjorde
19,2
% mod 9,3% i Q1 2011.
-- Den organiske vækst udgjorde 5,7% mod 5,6% i Q1 2011.

EBITA i Q1 2012:

-- EBITA for koncernen var på niveau med forventningerne.
-- EBITA var som forventet negativt påvirket af omkostninger til Solar 8000 på
€ 2,0 mio. mod € 0,5 mio. i Q1 2011.

Arbejdskapital:

-- Ved en fokuseret indsats blev arbejdskapitalen reduceret. Reguleret for de
tilkøbte selskaber og beregnet som et gennemsnit af de seneste fire
kvartalers lager, debitorer og kreditorer blev arbejdskapitalen reduceret
til 14,1% af de seneste tolv måneders omsætning mod 15,4% i Q1 2011.
-- Arbejdet med at reducere arbejdskapitalen vil fortsætte i 2012. Opgøres
arbejdskapitalen som et gennemsnit af fire kvartaler, er målet for 2012 ca.
14% af omsætningen mod realiseret 14,8% af omsætningen i 2011.

Forventninger til 2012:

-- Forventningerne til 2012 fastholdes med en omsætning i intervallet €
1.660-1.720 mio. og EBITA i intervallet € 44-55 mio. Korrigeret for
restruktureringsomkostninger og omkostninger til Solar 8000-udrulning
forventes normaliseret EBITA at udgøre
€ 53-64 mio. I lighed med sidste år var april en svag måned. Q2 forventes
derfor også i år at blive et kvartal med en svag indtjening.
-- Vi har valgt ikke at omregne årets forventninger til de nuværende forhøjede
valutakurser på SEK, NOK og PLN. Fastholdes valutakurserne på det nuværende
niveau året ud, vil omregning af dattervirksomheders resultater fra SEK,
NOK og PLN til euro have en positiv effekt på ca. € 20 mio. på omsætningen
og under € 1 mio. på EBITA.
-- Den nederste del af forventningerne svarer til en negativ organisk vækst på
ca. 1% og den øverste del af forventningerne til en positiv organisk vækst
på ca. 3%.
-- I forventningerne til EBITA for 2012 indgår forventede omkostninger på € 8
mio. til implementering af Solar 8000 samt restruktureringsomkostninger på
€ 0,7 mio.
-- Den samlede investering i Solar 8000 (SAP) i 2012 forventes uændret at
udgøre ca. € 10 mio., hvoraf ca. € 2 mio. vil blive aktiveret.

Solar 8000 (SAP):

-- Vi forventer at rulle Solar 8000 ud i Solar Nederland medio juni 2012. Der
arbejdes intenst med såvel opdatering af masterdata som uddannelse og
træning med henblik på at sikre, at udrulningen kan gennemføres uden
væsentlige problemer.
-- Forberedelserne til den videre udrulning i Solar Danmark og Solar Sverige
er i gang. De endelige udrulningstidspunkter afventer udrulningen i
Holland.
-- Solar Deutschland forventes som det sidste større selskab at gå over til
Solar 8000 næste år.
-- Den samlede investering forventes uændret at udgøre € 55 mio.

Q1-præsentation og webcast i dag
Præsentation af delårsrapport Q1 2012 foregår hos NASDAQ OMX Copenhagen i dag
kl. 11.00. Præsentationen bliver samtidig transmitteret som webcast på engelsk
og kan følges på www.solar.eu.

Med venlig hilsen
Solar A/S

Flemming H. Tomdrup


Fakta om Solar
Solar A/S er etableret i 1919 og noteret på Københavns Fondsbørs i 1953. Solar
er en af Nordeuropas førende tekniske grossister inden for el-artikler samt
vvs- og ventilationsprodukter. Koncernen, der har hovedsæde i Kolding, har
datterselskaber i Danmark inkl. Færøerne, Sverige, Norge, Holland, Belgien,
Tyskland, Polen og Østrig. Desuden indgår Aurora Group i Solar-koncernen.
Aurora Group er en af Nordens førende distributører af tilbehørsprodukter til
forbrugerelektronik og driver forretning i Danmark, Sverige, Norge og Finland.
Solar-koncernen har i 2011 haft en omsætning på € 1.532,4 mio. svarende til DKK
11,4 mia. og beskæftiger omkring 3.600 medarbejdere.

Flere oplysninger kan findes på: www.solar.eu

Bilag: Delårsrapport Q1 2012 side 1-24




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Solar B

PRIS 415,00
ÆNDRING +4,50 (+1,10%)
ÅBEN 410,50
SIDSTE LUK 410,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER