Fortegningsretsemissionen i vestjyskBANK er fuldtegnet
23-05-12 kl. 23/5 2012 06:30 | Vestjysk Bank 2,98 (+1,71%)
Finanstilsynet
NASDAQ OMX Copenhagen
London Stock Exchange
Oslo Børs
23. maj 2012
Fortegningsretsemissionen i vestjyskBANK er fuldtegnet
vestjyskBANK offentliggjorde 26. april 2012 prospekt vedrørende udbud af
minimum 24.038.462 og maksimalt 30.644.439 nye aktier med fortegningsret for
bankens eksisterende aktionærer, jf. selskabsmeddelelse af 26. april 2012.
Tegningsperioden for de udbudte aktier er udløbet, og banken kan konstatere, at
fortegningsemissionen er fuldtegnet. Der er således udnyttet fortegningsretter
og givet tilsagn om tegning af restaktier for i alt mere end 30.644.439 stk.
aktier, som er det maksimale antal aktier udbudt i fortegningsemissionen.
Bruttoprovenuet udgør 318,7 mio. kr.
Investorer, der har afgivet bindende tilsagn om tegning af resterende aktier,
allokeres et antal aktier svarende til 20,77% af det antal aktier, der er
afgivet tegningsordre på (nedrundet til nærmeste hele antal aktier). I alt
205.149 stk. af de nye aktier er tegnet i henhold til tilsagn om tegning af
resterende aktier.
Den Danske Stat har tegnet i alt 16.008.714 stk. nye aktier eller 52,2% af de
udbudte aktier svarende til ejerandelen før udbuddet.
Udbuddet planlægges gennemført, når indbetalingen for alle de nye aktier er
sket, og de udbudte aktier er registreret hos Erhvervsstyrelsen, forventeligt
29. maj 2012.
De udbudte aktier vil hurtigst muligt herefter blive optaget til handel og
officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S i fondskoden for bankens
eksisterende aktier (DK0010304500), hvilket forventes at ske 30. maj 2012.
Eventuelle henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til
administrerende bankdirektør Frank Kristensen på tlf. 96 63 21 01 eller HR- &
kommunikationsdirektør Michael Thorup Madsen på tlf. 96 63 21 16.
vestjyskBANK
Frank Kristensen
administrerende bankdirektør
[email protected]
Vestjysk Bank A/S
Torvet 4-5
7620 Lemvig
Telefon 96 63 20 00
CVR-nr. 34 63 13 28
www.vestjyskbank.dk
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Vestjysk Bank
Fortegningsretsemissionen i vestjyskBANK er fuldtegnet.pdf 



