Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Delårsrapport for 1. halvår 2014

21-08-14 kl. 21/8 2014 05:51

Lønsom vækst og forbedret margin

København, 2014-08-21 07:51 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Nr. 18/2014

ISS (ISS.CO, ISS DC), en af verdens førende facility services-leverandører, har
offentliggjort delårsregnskab for 1. halvår 2014:

Hovedpunkter

-- Solid og lønsom organisk vækst på 2,4% i 1. halvår (2013: 3,6%) og 2,0% i
2. kvartal (2013: 4,4%).
-- Stærk driftsmarginal på 4,8% i 1. halvår (2013: 4,8%) og 5,2% i 2. kvartal
(2013: 5,1%). Korrigeret for frasalget af aktiviteterne inden for
skadedyrsbekæmpelse i 2013 steg driftsmarginalen fra 4,6% i 1. halvår 2013
til 4,8% i 1. halvår 2014.
-- Stærk cash conversion over de seneste 12 måneder på 98% (2013: 98%) som
følge af fortsat fokus på likviditet på tværs af koncernen.
-- Resultat før goodwillnedskrivninger/amortiseringer og nedskrivninger af
varemærker og kundekontrakter steg til DKK 559 mio. i 1. halvår (2013: DKK
400 mio.).
-- Implementeringen af de strategiske initiativer inden for kundesegmentering
og indkøb forløber planmæssigt og understøtter marginudviklingen.
-- Emerging markets udgør nu 23% af koncernens samlede omsætning (2013: 22%)
og præsterede en organisk vækst på 10% (2013: 10%) og en driftsmarginal på
6,0% 1. halvår (2013: 6,0%). Vesteuropa leverede flad organisk vækst i et
vanskeligt marked i 1. halvår (2013: 4%).
-- Omsætningen fra Integrated Facility Services-kontrakter udgjorde DKK 10,8
mia., svarende til 29% af den samlede omsætning (2013: 26%). Af væsentlige
nye kontrakter kan nævnes BASF, Swisscom og en Europa-baseret international
bank.
-- ISS Global Corporate Clients forlængede den globale kontrakt med HP frem
til udgangen af 2018 og vandt en ny kontrakt med en stor international
fødevareproducent.
-- Nettogælden blev nedbragt til DKK 15.278 mio. i 1. halvår som følge af
provenuet fra børsnoteringen, en forbedret kapitalstruktur og provenu fra
virksomhedssalg.
-- Organisk vækst i omsætningen i 2014 forventes nu at være omkring det
realiserede niveau for de første seks måneder af 2014 (fra 3%-4%
tidligere). Vores forventninger til driftsmarginal (over 5,5%) og cash
conversion (over 90%) er uændrede.

Jeff Gravenhorst, Group CEO, ISS A/S, udtaler:

“Vores resultat for 1. halvår viser, at vi fortsat styrker vores stærke globale
platform på det USD 1 billion store facility services-marked, så vores globale
kunder kan fokusere på deres kerneforretning. Vi forventer, at ISS fortsat vil
nyde godt af den stigende tendens til outsourcing blandt globale kunder, især
på emerging markets, hvor vi har opnået tocifrede vækstrater i 1. halvår.
Implementeringen af vores seneste strategiske initiativer, bl.a.
kundesegmentering og centralisering af indkøb, forløber godt og har haft en
positiv indvirkning på vores margin. På den baggrund er vi overbeviste om, at
vi kan fortsætte med at levere robust organisk vækst, robuste og stigende
driftsmarginaler og fremragende cash conversion.

”Selvom den organiske vækst i 2. kvartal var påvirket af svagere økonomiske
konjunkturer i Europa, fortsætter vi med at vokse på både emerging markets og
etablerede markeder. Vores stigende margin i 2. kvartal, vores stærke cash
conversion og det væsentligt forbedrede nettoresultat for 1. halvår 2014 var
tilfredsstillende. Vi har yderligere optimeret vores forretning gennem
vellykkede virksomhedssalg af ikke-kerneaktiviteter, hvilket har givet os
mulighed for at fokusere på de aktiviteter, vi er bedst til.

”Da vi satte forventningerne til 2014, gjorde vi det på baggrund af en
forventet forbedring af de makroøkonomiske udsigter i Europa. De seneste
økonomiske data har imidlertid vist markant svækkelse i Europa. Dette har haft
en effekt på vores kunders beslutninger, og det får os til at ændre vores
vækstforventninger for hele året til at være omkring niveauet for den første
halvdel af 2014. Forventningerne til vores driftsmarginal og cash conversion er
uændrede.”

Lord Allen of Kensington CBE Jeff Gravenhorst
Bestyrelsesformand Group CEO


Telekonference
ISS afholder telekonference den 21. august 2014 kl. 10.00 dansk tid.
Præsentationsmaterialet vil blive gjort tilgængeligt online forud for
telekonferencen, som afholdes på engelsk.

Link: http://inv.issworld.com/events.cfm

Opkaldsoplysninger:

Danmark: 35 44 55 79

Storbritannien: +44 203 364 5373

USA: +1 855 753 2237

Pressehenvendelser
Manuel Vigilius, Global Media Relations Manager, +45 38 17 64 04

Investorhenvendelser
Martin Kjær Hansen, Investor Relations Manager, +45 38 17 64 31


Om ISS
ISS-koncernen blev grundlagt i København i 1901 og er vokset til at være en af
verdens førende Facility Services-virksomheder. ISS tilbyder en bred vifte af
ydelser, herunder: Cleaning services, catering, security services, property
services og support services samt facility management. ISS’ globale omsætning
udgjorde DKK 78,5 mia. i 2013, og ISS har flere end 520.000 medarbejdere og
lokale aktiviteter i mere end 50 lande i Europa, Asien, Nordamerika,
Latinamerika og Stillehavsområdet og betjener tusindvis af kunder i både den
private og offentlige sektor. For yderligere oplysninger om ISS-koncernen, gå
til www.issworld.com.

ISS A/S, ISIN DK 0060542181 ISS A/S, CVR 28 50 47 99
ISS Global A/S, ISIN XS0206714247




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar