Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

FLSmidth gør det muligt for Kinas cementproducenter at erstatte fossile brændsler med stigende bjerge af husholdningsaffald

21-10-16 kl. 21/10 2016 06:00

KØBENHAVN, DANMARK FLSmidth går sammen med China Resources Cement (CRC) og Sino Environment Engineering Development Co. Ltd. (SEPECT) om en løsning for anvendelse af by- og industriaffald i den kinesiske cementproduktion. Løsningen kan reducere mængden af affald på lossepladser samt brugen af fossile brændsler i en energiintensiv industri.

For at støtte byen Binyang, der ligger i Guangxi-regionen i det sydvestlige Kina, i sine bestræbelser på at reducere sit by- og husholdningsaffald, gik China Resources Cement (CRC) og FLSmidth sammen om at finde en løsning til CRC's anlæg i Hongshuihe. For rentabelt at kunne behandle råaffald, med et højt fugtindhold og lav brændværdi, har FLSmidth installeret et integreret affaldsafbrændingssystem; en HOTDISC®, der bruger 300 ton affald om dagen til en daglige produktion på 3.200 ton cement.
CRC og FLSmidth underskriver nu en partnerskabsaftale, sammen med SEPECT som hovedentreprenør, med det formål at udrulle den succesfulde løsning til andre cementproducenter i Kina. FLSmidth står for design, konstruktion og integration af afbrændingssystemet.

Kinas affaldsbjerge
Kina har et voksende affaldsproblem. Blandt de 600 største byer i Kina kæmper mere end en tredjedel med alvorlige problemer grundet forurenet grundvand. I forstæderne efterlades adskillige hundrede millioner ton husholdningsaffald, kommunalt slam og industriaffald ubehandlet i affaldsdepoter. Dette tal er stigende med ca. 8 % på årsplan.
Country Manager for FLSmidth i Kina, Cyril Leung, siger: "Kinas energitunge industrier, herunder cementindustrien, er under stigende pres fra centralregeringen der fokuserer på mindre energikrævende vækst, begrænsning af forurening, og reduktion af C02-udslippet. CRC planlægger sammen med FLSmidth og SEPECT som partner at iværksætte flere lignende projekter til andre cementproducenter til sambehandling af kommunalt fast affald."

I Kinas seneste 5-års plan opfordrer regeringen flere cementproducenter til at sambehandle kommunalt fast affald i cementindustrien. Målsætningen er, at 15-20 % af landets cementovne senest i 2020 skal sambehandle kommunalt fast affald. Kina vil i 2017 indføre et nationalt system for CO2-handel. Der blev brugt ca. 4,3 mia. ton cement i hele verden i 2014. Dermed tegner den samlede cementproduktion på verdensplan sig for ca. 5% af den globale CO2-udledning. Kina alene producerer 60%.

China Resources Cement er en af Kinas førende cementvirksomheder og ejer ca. 40 cementlinjer i Kina. CRC, der har hovedsæde i Hongkong, indgår i den statsejede virksomhed China Resources Group.
###

Global
Jette Westerdahl
Senior Communications Advisor
Mobil: +45 3093 1855
jewe@flsmidth.com  
Kina
Cyril Leung
Country Manager, FLSmidth Kina
Mobil: +86 1084689101
Cyril.leung@flsmidth.com

FLSmidth er markedsførende leverandør af produktivitetsforbedring til den globale mine- og cementindustri. Med hovedkontor i København og kontorer i mere end 50 lande, leverer FLSmidth design, udstyr og serviceløsninger til kunder over hele verden.
Produktivitet, bæredygtighed og kvalitet er fokus for de 13.000 ansatte hos FLSmidth. Virksomheden havde en omsætning på 20 milliarder kroner i 2015. Læs mere på www.flsmidth.com

Link til PDF
Oct 21, 2016




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar