Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Scandinavian Tobacco Group A/S: Årsrapport 2016

16-03-17 kl. 16/3 2017 08:00

SELSKABSMEDDELELSE
Nr. 6/2017

                                                                                                                              København, den 16. marts 2017

   
 

Årsrapport 2016

Forbedret EBITDA og stærkt cash-flow med uændret omsætning

Scandinavian Tobacco Group A/S - en af verdens førende producenter af cigarer og traditionel pibetobak - har offentliggjort resultat for 4. kvartal og helåret 2016.


Organisk vækst i justeret nettoomsætning og EBITDA var på linje med de forventninger for 2016, som blev offentliggjort 3. november 2016. Bestyrelsen foreslår, at der udbetales et ordinært udbytte på DKK 5,50 pr. aktie, svarende til en stigning på 10%.

Overblik 2016:

  • Nettoomsætningen steg med 0,2% til DKK 6.746 mio. - organisk vækst på 0,4%
  • Rapporteret EBITDA steg med 2,6% til DKK 1.279 mio. - organisk vækst
    i EBITDA på 4,0%
  • Forbedret lønsomhed resulterede i justeret EBITDA-margin på 21,4% (20,5%)
  • Årets resultat steg med 2,1% til DKK 681 mio.
  • Frie pengestrømme steg med 7,8% til DKK 1.139 mio.
  • Bestyrelsen vil fortsat overveje mulighederne for at foretage yderligere udlodning i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 3. kvartal i november 2017.  


Niels Frederiksen, CEO udtaler:


"2016 var et tilfredsstillende år med gode resultater. Vi forbedrede EBITDA og leverede stærke frie pengestrømme med en uændret nettoomsætning. Resultaterne afspejler vores planer og indsats. Vi vokser fortsat indenfor håndrullede cigarer og ser yderligere muligheder for at tage markedsandele i Nordamerika, der nu udgør næsten halvdelen af vores forretning."

"Samtidig har vi fremskyndet og udvidet vores omkostningsoptimerings- og effektiviseringsprogrammer til at give besparelser på ca. DKK 200 mio. Vores program for nedbringelse af arbejdskapitalen fortsætter med at levere bedre end planlagt. Derfor forventer vi nu at nå målsætningen om en reduktion af arbejdskapitalen med DKK 500 mio. ved udgangen af 2017, et år tidligere end planlagt."

"I de første måneder af 2017 har vores internet- og katalogbaseret detailforhandler i USA, Cigars International, implementeret ny IT infrastruktur og nyt lagersystem. Implementeringen har medført betydelige midlertidige forstyrrelser i vores salg, fakturering og kundeservice, som vil påvirke vores helårsresultat for 2017. Som følge heraf forventer vi en noget lavere vækst i EBITDA end i det foregående år. Vi er dog overbeviste om, at IT implementeringen er tæt på at være fuldført, og forventer at kunne levere 1-3% organisk vækst i EBITDA i 2017."

Forventninger til 2017
For regnskabsåret 2017 forventer vi en uændret organisk nettoomsætning og en organisk vækst i EBITDA på 1-3%. For første kvartal forventes organisk vækst i både nettoomsætning og EBITDA at blive negativ.

Årsrapporten for 2016 er tilgængelig på: investor.st-group.com.

Telefonkonference og webcast

Der vil blive afholdt telefonkonference og webcast den 16. marts 2017 kl. 10.00 dansk tid.

Præsentationsmaterialet vil være tilgængeligt online ca. en time før mødet på investor.st-group.com.

Opkaldsoplysninger:

Danmark:                             +45 32 71 16 60

Storbritannien:                    +44 20 3427 1909

USA:                                    +1 646 254 3362

Kode:                                   4091763

Webcast:                             http://edge.media-server.com/m/p/f9fxyhqy


For yderligere information kontakt venligst:
Forespørgsler fra medier:
Kaspar Bach Habersaat, Director of Group Communications, telefon: +45 7220 7152
eller kaspar.bach@st-group.com.

Forespørgsler fra investorer:
Torben Sand, Head of Investor Relations, telefon: +45 7220 7126
eller torben.sand@st-group.com.





Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar