Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Hartmanns 1. kvartal forløb som forventet

23-05-17 kl. 23/5 2017 14:42

I 1. kvartal løftede Hartmann det samlede emballagesalg moderat og skabte fremgang i kerneforretningen efter en periode præget af markedsmæssige udfordringer. Driftsresultatet* faldt som forventet, da den igangværende etablering og indkøring af nye fabrikker på de amerikanske markeder øgede koncernens produktionsomkostninger og afskrivninger. Den europæiske emballageforretning skabte gode resultater, og det nordamerikanske marked viste tegn på bedring i sidste del af kvartalet, mens den sydamerikanske forretning var negativt påvirket af makroøkonomiske forhold. Hartmann Technologys omsætning og indtjening var lavere end i sammenligningsperioden. Opbygningen af kapacitet i Europa og på de amerikanske markeder forløber planmæssigt, og forventningerne til 2017 fastholdes.

Administrerende direktør Ulrik Kolding Hartvig siger: "Vi skabte fremdrift i vores kerneforretning og solgte mere emballage i årets første kvartal. Teknologisalget var lavere end i samme periode sidste år, og driftsresultatet faldt som forventet, da vi ikke udnyttede kapaciteten på de nye fabrikker endnu. Udsigterne til fremtiden er fortsat positive, og vi fastholder vores forventninger til 2017."

1. kvartal 2017

  • Den samlede omsætning steg til 572 mio. kr. (2016: 554 mio. kr.), og driftsresultatet var 61 mio. kr. (2016: 80 mio. kr.) svarende til en overskudsgrad på 10,7% (2016: 14,5%).
  • I Europa udgjorde omsætningen 321 mio. kr. (2016: 333 mio. kr.) og driftsresultatet 41 mio. kr. (2016: 44 mio. kr.) svarende til en overskudsgrad på 12,7% (2016: 13,2%). Kerneforretningen blev styrket af et øget emballagesalg og gode resultater af effektiviseringstiltag samt lavere energiomkostninger. Hartmann Technologys salg og indtjening var lavere end i sammenligningsperioden.
  • Den amerikanske forretnings samlede omsætning steg til 251 mio. kr. (2016: 221 mio. kr.) drevet af valutakursudviklinger, mens driftsresultatet faldt til 31 mio. kr. (2016: 43 mio. kr.) svarende til en overskudsgrad på 12,2% (2016: 19,5%). Lønsomheden var påvirket af den igangværende etablering og indkøring af nye fabrikker.
  • Afkastet af den investerede kapital udgjorde 18% (2016: 24%).

Forventninger til 2017

  • Hartmann fastholder forventningerne om en omsætning på 2,2-2,3 mia. kr. og en overskudsgrad på 11-12,5%.
  • De samlede anlægsinvesteringer forventes fortsat at udgøre i niveauet 250 mio. kr., ligesom forventningen om et afkast af den investerede kapital i niveauet 18% fastholdes.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Ulrik Kolding Hartvig
Adm. direktør
Telefon: (+45) 45 97 00 57 

* Driftsresultat refererer til resultat af primær drift, medmindre andet er anført.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar