Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Euroinvestor.com A/S: Delårsrapport for 1. halvår af 2017

28-08-17 kl. 28/8 2017 16:07

Selskabsmeddelelse nr. 8/2017

Euroinvestor.com A/S

CVR.nr. 25078780
 

Resume for 1. halvår 2017

Koncernen opnåede i 1. halvår 2017 en omsætning på 32,6 mio. kr. mod 35,3 mio. kr. i samme periode sidste år. Resultat før skat udgjorde -6,3 mio. kr. mod 9,7 mio. kr. i samme periode sidste år. 

Resultat af primær drift er i halvåret positivt med 4,4 mio. kr. Forventningerne til earn-out for salget af forretningsenheden Investor Relations er i 1. halvår nedskrevet med 9,4 mio. kr. og goodwill for portalen iBoligen.dk er nedskrevet med 1,3 mio. kr. - samlet 10,7 mio. kr. - hvilket medfører, at resultatet før skat bliver -6,3 mio. kr. i 1. halvår 2017. Nedskrivningerne, der kan betragtes som engangsomkostninger, er øget fra 8,8 mio. kr. til 10,7 mio. kr. siden rapportering af 1. kvartal 2017 (Selskabsmeddelelse nr. 6/2017). Nedskrivningerne i 2. kvartal 2017 kan bl.a. tilskrives en negativ udvikling i dollarkursen.

Begivenheder i 1. halvår 2017

Perioden har været præget af et mindre fald i omsætningen i forhold til 1. halvår 2016.

I forhold til udviklingen i koncernens annonceindtægter og brugerbetalingsprodukter er disse på et lidt lavere niveau end samme periode i 2016. Dette skyldes bl.a., at Euroinvestor.com A/S har oplevet et pres på priserne på sine annoncer sammenlignet med samme periode sidste år. Reel Finans Ejendomskreditselskab A/S, der er 100% ejet af Euroinvestor.com A/S, har endvidere ikke realiseret den forventede omsætning. Dette skyldes primært en mindre efterspørgsel efter pantebreve blandt pantebrevsinvestorer.

Euroinvestor.com A/S har i 1. halvår 2017 foretaget en tilpasning af antallet af medarbejdere for at reducere koncernens omkostninger. Ledelsen vil ligeledes i 2. halvår 2017 have fokus på tilpasning af koncernens omkostninger.

Udviklingen i Egenkapital

Egenkapitalen udgjorde 163,1 mio. kr. pr. 30. juni 2017 mod 169,6 mio. kr. pr. 31. december 2016 (100,5 mio. kr. pr. 30. juni 2016).

Omsætnings- og resultatforventninger 2017

Udviklingen i 1. halvår af 2017 giver anledning til at ændre Euroinvestor.com A/S` forventninger for regnskabsåret 2017:

  • Euroinvestor.com A/S forventer således en omsætning i 2017 på 60 - 65 mio. kr. mod 71 mio. kr. i 2016.
  • Resultat af primær drift forventes i 2017 at blive 8 - 10 mio. kr. mod 8,8 mio. kr. i 2016.
  • Resultat før skat i 2017 forventes at blive -2 - 0 mio. kr. mod 50,7 mio. kr. i 2016. Forventningerne til resultat før skat i 2017 er påvirket af nedskrivning af earn-outen på Investor Relations og nedskrivning på goodwill på sammenlagt 10,7 mio. kr.

 

Ovenstående er en nedjustering i forhold til tidligere udmeldte forventninger (Selskabsmeddelelse nr. 6/2017), her var forventningen en omsætning på ca. 70 mio. kr. samt et resultat før skat på ca. 7 mio. kr.

Yderligere information

Kontakt Frederik Rovsing, adm.direktør, fr@euroinvestor.com, mobil 2810 2040.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar