Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

NNIT A/S: 9/2018 NNIT køber amerikansk gazelle-virksomhed for at sætte turbo på it-ydelser til den internationale life sciences-industri og opjusterer sine forventninger til nettoomsætningen i 2018

09-10-18 kl. 9/10 2018 13:59

Selskabsmeddelelse 9/2018
9. oktober 2018

NNIT køber amerikansk gazelle-virksomhed for at sætte turbo på it-ydelser til den internationale life sciences-industri og opjusterer sine forventninger til nettoomsætningen i 2018

NNIT A/S ("NNIT"), en førende leverandør af it-services og konsulentydelser meddeler, at man har indgået en aftale om at købe Valiance Partners, LLC ("Valiance Partners").
 
Valiance Partners er et software- og service GxP datamigreringsselskab, som blev etableret i 2003 med hovedkvarter i New Jersey, US. Valiance Partners yder væg-til-væg data- og indholdsmigrationsløsninger til it, kvalitet, validering og test management.
 
NNIT har i dag indgået en aftale med ejerne af Valiance Partners om at købe 100 % af aktierne til en købspris af kontant USD 25,0 millioner samt en resultatafhængig earn-out-betaling på USD 10,7 millioner ved målopfyldelse afhængig af resultaterne.
 
Per Kogut, CEO i NNIT, siger:
"Valiance Partners udgør et perfekt strategisk og kulturelt match, og jeg er meget glad for at kunne byde denne gazelle-virksomhed velkommen til NNIT. De kommer med tung erfaring og har leveret migrationsydelser til nogle af verdens mest succesfulde medicinalfirmaer. Vi får styrket vores fælles vækstpotentiale, og opkøbet løfter NNIT som global it-leverandør til den internationale life sciences-industri."
 
Richard Higger, grundlægger og administrerende direktør i Valiance Partners, udtaler:
"Vi er meget glade for at blive en del af NNIT-gruppens vej mod øget vækst. Med NNIT's tunge erfaring inden for life sciences ser vi en mulighed for at udvide vores succesfulde forretningsmodel til adskillige andre markeder. Vi har allerede samarbejdet på adskillige projekter og ved, at vi passer godt sammen."

Transaktionsoverblik
NNIT køber 100 % af aktierne i Valiance Partners til en pris af USD 25,0 millioner.  Aftalen indebærer desuden et earn-out-element, som ved målopfyldelse er USD 10,7 millioner og er resultatafhængig.
 
Efter opkøbet vil Valiance Partners fortsætte sin daglige drift, og arbejde sammen med NNIT på nye og eksisterende forretningsmuligheder. Valiance Partners fortsætter under navnet "Valiance Partners - an NNIT Group Company".
 
Finansiering af opkøbet sker fra NNIT's kontantbeholdning og eksisterende bankkredit. Ingen ekstern egenkapitals- eller lånefinansiering er nødvendig.
 
Aftalen forventes lukket den 1. november 2018, og Valiance Partners kommer dermed til at indgå i NNIT's regnskab.
 
Strategisk rationale
Med opkøbet styrker NNIT sin position som en førende it-leverandør til den internationale life sciences-industri. Efterspørgslen efter migreringsservice er steget markant det seneste årti, og Valiance Partners har opnået en førende position inden for life sciences. Vores firmaer supplerer hinanden godt med kombinationen af Valiance Partners' migreringssoftware og referencer i det internationale life sciences-marked samt NNIT's erfaring med rådgivning og andre services til life sciences-firmaer.
 
Med tilføjelsen af verdensklasse datamigrerings-løsninger og -services fra Valiance Partners til NNIT's eksisterende systemintegrations metodik, positioneres NNIT som en ledende udbyder af komplekse løsninger inden for Software-as-a-Service til life sciences-industrien.
 
Om Valiance Partners
Valiance Partners er et software og service GxP datamigreringsselskab, som blev etableret i 2003 med hovedkvarter i New Jersey, US. Selskabet beskæftiger omkring 60 medarbejdere inklusive konsulenter i hovedkvarteret og på firmaets Dublin-kontor i Irland.
 
I 2017 genererede Valiance Partners en nettoomsætning på (USD 9,8 millioner) og et normaliseret resultat af primær drift på USD 2,0 millioner, svarende til en profit margin på 20 %. I 2018 forventes Valiance Partners nettoomsætning at stige med mere end 35 % med en tilhørende profitmargin omkring 24 %.
 
Valiance Partners har stået for flere end 500 migreringsprojekter for mere end 100 firmaer, inklusiv verdens førende medicinal-, medico- og biotekvirksomheder.
 
Forventninger
Med købet forventes yderligere omtrent DKK 15 millioner i nettoomsætning svarende til omtrent 0,5 procent point vækst i de sidste to måneder af 2018. Som en konsekvens opjusteres forventningerne til 2018 i faste valutaer:
  • Nettoomsætning forventes at vokse 4-7 % i faste valutaer (før 3-6 %)
  • Forventning til overskudsgrad fastholdes til 10-10.5 % i faste valutaer
  • Det forventede investeringsniveau i 2018 fastholdes til 6-8 % af omsætningen eksklusiv betalingen vedrørende købet af Valiance Partners  

Telekonference
NNIT afholder en telekonference den 9. oktober 2018 kl. 14:30 CET omkring købet af Valiance Partners. Investorer kan lytte med via et link på www.nnit.com under menupunktet Investors - Events & presentations'. Præsentationsmaterialet vil være tilgængeligt ved opstart af telekonferencen.

Telekonference detaljer

Webcast link: https://nnit.eventcdn.net/20181009

Telekonference numre:
Danmark:                     +45 3544 5583
Storbritannien:              +44 203 194 0544
Sverige:                       +46 8 5664 2661
USA:                            +1 855 269 2604

Henvendelse
Investor relations:
Klaus Hosbond Skovrup,
Head of Investor Relations
Tel: +45 3079 5355
ksko@nnit.com

Pressehenvendelse:
Helga Heyn
Press relations
Tel: +45 3077 8141
hhey@nnit.com 

Om NNIT
NNIT A/S er en af Danmarks førende leverandører af it-services og rådgivning. NNIT A/S leverer en bred vifte af it-services og -løsninger til sine kunder, primært inden for life sciences-sektoren i Danmark og internationalt samt til kunder inden for kundegrupperne public, enterprise og finance i Danmark. Per 30. juni 2018 havde NNIT 3.122 medarbejdere. Mere information på www.nnit.com.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar