Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

      

IC Group har solgt koncernens logistikfunktion. Forventninger til engangs-omkostningerne for 2018/19 samt 2019/20 opdateres.

08-05-19 kl. 8/5 2019 12:04

 

 

Salg af logistikfunktion

IC Group A/S har i dag solgt koncernens logistikfunktion til Scan Global Logistics Group med forventet endelig gennemførsel pr. 30. juni 2019. Scan Global Logistics Group vil herefter yde logistikløsninger til Tiger of Sweden og By Malene Birger.

Likviditetseffekten af salget inklusiv salgsomkostninger forventes at blive neutral, mens den regnskabsmæssige effekt forventes at blive et tab på ca. 20 mio. DKK, som vil blive medtaget under engangsomkostninger for 2018/19.


Forventninger til engangsomkostningerne for 2018/19 samt 2019/20

Transformationen af IC Group eksekveres hurtigere og mere effektivt end planlagt, hvilket blandt andet medfører en reduktion af de oprindelig forventede engangsomkostninger i både 2018/19 og 2019/20 såvel som de løbende driftsomkostninger af IC Group i 2019/20.

Engangsomkostningerne forventes nu at blive i alt ca. 45 mio. DKK (tidligere ca. 55 mio. DKK), hvoraf ca. 30 mio. DKK (tidligere ca. 35 mio. DKK) forventes afholdt i regnskabsåret 2018/19 og ca. 15 mio. DKK (tidligere ca. 20 mio. DKK) forventes afholdt i regnskabsåret 2019/20.

Inklusiv salget af koncernens logistikfunktion forventes engangsomkostningerne at blive i alt ca. 65 mio. DKK, heraf ca. 50 mio. DKK i 2018/19.

De præcise beløb samt fordelingen imellem de enkelte regnskabsår vil fortsat afhænge af implementeringen af transformationen. Fra regnskabsåret 2020/21 forventes fortsat en årlig besparelse på ca. 25 mio. DKK.


Forventninger til regnskabsåret 2018/19 for koncernens fortsættende aktiviteter før engangs-omkostninger

De finansielle forventninger for regnskabsåret 2018/19 for koncernens fortsættende aktiviteter, som blev offentliggjort den 28. januar 2019 (selskabsmeddelelse nr. 1/2019), fastholdes, bortset fra en opdatering af investeringsniveauet som nu forventes at udgøre ca. 2% (tidligere: ca. 3%) af den årlige omsætning. Ændringen er drevet af Tiger of Sweden.



 

Mio. DKK Realiseret 2017/18 Seneste

forventning 2018/19
Status
Omsætningsvækst (lokal valuta) -7,3% Mindre tilbagegang. Uændret
Tiger of Sweden -9,0% Mindre tilbagegang Uændret
By Malene Birger -4,0% Moderat tilbagegang Uændret
EBIT-margin før engangsomkostninger 6,0% 1-2% Uændret
Tiger of Sweden 47 Moderat tilbagegang Uændret
By Malene Birger 18 Betydelig tilbagegang Uændret
Investeringer 2,3% Ca. 2%. Ændret

IC Group A/S

 

 

Henvendelser vedrørende denne meddelelse bedes rettet til:   

Karin Hjort Jensen

Executive assistant to the CEO

+45 32 66 75 43




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Log ind for at skrive kommentarerer til denne artikel