Jeg håber, at det holder. Jeg tror, at markedet forventer det, og hvis den ikke kommer, betyder det nye fald.
Det bliver så spændende at se, hvilke banker der bliver omfattet. Personligt tror jeg, at Fiona Bank og andre små knap så solvente banker må se langt efter nye midler.
Alt i alt spændende at se hvordan bankaktierne reagerer i morgen.
Det bliver så spændende at se, hvilke banker der bliver omfattet. Personligt tror jeg, at Fiona Bank og andre små knap så solvente banker må se langt efter nye midler.
Alt i alt spændende at se hvordan bankaktierne reagerer i morgen.
18/1 2009 17:59 Mr. Buffet 0
1160 Ja det bliver spændende - særligt fordi pakken er blevet ekstrem politisk. Det synes nogen gange som om, at det politiske budskab er vigtigere end det finansielle håndværk.
Bankerne blev ihvertfald ifølge politiken holdt uden for døren. Man taler om 100 mia. Efter sigende skulle bankpakkens størrelse være ligefrem proportional med danske banks behov for kapital!
Aftale om kreditpakke på plads
Regeringen har i dag indgået en aftale om en kreditpakke med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance.
Kreditpakken skal modvirke, at virksomheder og borgere havner i en såkaldt kreditklemme, hvor de ikke kan låne i penge- og realkreditinstitutterne til sunde projekter.
Kreditpakkens hovedindhold:
Statsligt kapitalindskud i penge- og realkreditinstitutterne: Staten tilbyder penge- og realkreditinstitutterne statslige kapitalindskud. Der er grundlæggende tale om et lån – såkaldt hybridkernekapital - der skal forrentes og tilbagebetales. Hvis penge– og realkreditinstitutterne udnytter deres lånemulighed fuldt ud, skønnes det samlede kapitalindskud at blive ca. 100 mia. kr. Dette vurderes tilstrækkeligt til, at der kan skabes luft til fortsat at låne penge ud til virksomheders og borgeres sunde projekter.
Staten får renteindtægt: Renten vil blive fastsat individuelt for hvert penge- og realkreditinstitut på baggrund af kriterier, der afspejler risikoen for staten ved at yde lånet. Det skønnes, at renten i gennemsnit bliver ca. 10 procent årligt.
Alle solvente pengeinstitutter kan søge: Alle kreditinstitutter i Danmark, der overholder lovens krav til solvens, kan frem til den 30. juni 2009 søge om et statsligt kapitalindskud. Kreditinstitutternes ansøgninger behandles af Koordinationsgruppen for finansiel stabilitet (Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet og Nationalbanken).
Pengene skal ud at arbejde: I aftalen mellem staten og det enkelte pengeinstitut vil indgå, at kapitalindskuddet gives med det formål at skabe luft i udlånspolitikken til at modvirke en kreditklemme. De enkelte pengeinstitutter forpligtes til halvårligt at aflægge redegørelse for udviklingen i udlånene samt for instituttets udlånspolitik. Redegørelserne offentliggøres. Økonomi- og Erhvervsministeriet vil halvårligt udarbejde en samlet redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne, der vil blive drøftet med de relevante organisationer og partierne bag aftalen.
Staten ønsker lånene tilbageført hurtigst muligt: Penge- og realkreditinstitutterne kan efter 3 år indfri det statslige kapitalindskud og vil få en økonomisk tilskyndelse til at indfri kapitalindskuddet.
Ny eksportlåneordning i Eksport Kredit Fonden: Det er vigtigt, at danske eksportvirksomheder har tilstrækkelig adgang til kredit til gavn for dansk eksport. Derfor etableres der under Eksport Kredit Fonden en eksportlåneordning, der skal sikre finansiering af danske virksomheders eksportforretninger. Låneordningen, der er treårig, vil have en ramme på 20 mia. kr.
Begrænsninger i direktionsaflønninger: Når staten stiller kapital til rådighed, skal den finansielle sektor også leve op til en række krav. I den periode, hvor staten står som långiver til institutterne, forpligter kreditinstitutterne sig til ikke at fradrage mere end halvdelen af den enkelte direktørlønning i instituttets skatteregnskab. Der indføres forbud mod nye aktieoptionsprogrammer og andre lignende ordninger til direktionen. Eksisterende aktie options programmer og andre lignende ordninger må ikke forlænges eller fornys. Samtidig må kreditinstitutterne, der modtager statslig kapital, ikke aflønne medlemmer af direktionen med variable lønandele i et omfang, som overstiger 20 pct. af den samlede grundløn inklusiv pension. Fremadrettet og gældende generelt for alle finansielle virksomheder vil grænsen være 50 pct.
Øget indblik i bankernes finansielle styrke: Offentlig heden har krav på indblik i institutternes finansielle styrke. Derfor skal pengeinstitutter og realkreditinstitutter fremover offentliggøre opgørel sen af deres individuelle solvensbehov.
Finanstilsynet styrkes: Finanstilsynet skal styrkes yderligere med henblik på øget tilsyn med penge- og realkreditinstitutterne. Finanstilsynet er allerede i færd med at etablere en særlig indsatsenhed i forhold til institutternes kreditrisici. Finanstilsynet skal fremover mindst en gang årligt gennemgå solvens behovet i alle kreditinstitutter, på nær de allermindste.
Sikkerhedsnet i bankerne forlænges: Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal sikres samme mulighed for at udstede mellemlange lån frem til 2013 som deres udenlandske konkurrenter. Derfor laves en 3-årig overgangsordning for statsgarantien i Aftale om finansiel stabilitet (bankpakken), hvorved der sikres en gradvis udfasning af den nuværende statsgaranti, som udløber 30. september 2010. Almindeligt indlån vil fra 1. oktober 2010 være dækket af en forhøjet indskydergaranti på 750.000 kr.
Baggrund om kreditpakken:
Milliarder i kapitalindskud: Såfremt alle kreditinstitutter fuldt ud benytter sig af tilbuddet om statsligt kapitalindskud, skønnes der at ville blive tilført ca. 100 mia. kr. i ny kernekapital fra staten, hvoraf ca. 75 mia. kr. går til pengeinstitutter og ca. 25 mia. kr. til realkreditinstitutter.
Kreditpakke skaber øget udlån: Statslige kapitalindskud i penge- og realkreditinstitutterne i størrelsesordenen 100 mia. kr. vil, selv med en forsigtig gearing, give rum for en markant forøgelse af udlånene.
Kreditpakke påvirker ikke finanspolitisk holdbarhed: De statslige kapitalindskud er grundlæggende et lån, der skal forrentes og tilbagebetales. Parterne lægger vægt på, at staten opnår et afkast, der svarer til den risiko, staten påføres ved at stille kapital til rådighed. Derfor forventes de statslige kapitalindskud ikke at påvirke den finanspolitiske holdbarhed.
Hurtig lovproces: Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen vil sidst i den kommende uge fremsætte et lovforslag, der udmønter aftalen. Det er planen, at lovforslaget skal behandles hurtigt i Folketinget, således at loven kan være på plads først i februar 2009.
Regeringen har i dag indgået en aftale om en kreditpakke med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance.
Kreditpakken skal modvirke, at virksomheder og borgere havner i en såkaldt kreditklemme, hvor de ikke kan låne i penge- og realkreditinstitutterne til sunde projekter.
Kreditpakkens hovedindhold:
Statsligt kapitalindskud i penge- og realkreditinstitutterne: Staten tilbyder penge- og realkreditinstitutterne statslige kapitalindskud. Der er grundlæggende tale om et lån – såkaldt hybridkernekapital - der skal forrentes og tilbagebetales. Hvis penge– og realkreditinstitutterne udnytter deres lånemulighed fuldt ud, skønnes det samlede kapitalindskud at blive ca. 100 mia. kr. Dette vurderes tilstrækkeligt til, at der kan skabes luft til fortsat at låne penge ud til virksomheders og borgeres sunde projekter.
Staten får renteindtægt: Renten vil blive fastsat individuelt for hvert penge- og realkreditinstitut på baggrund af kriterier, der afspejler risikoen for staten ved at yde lånet. Det skønnes, at renten i gennemsnit bliver ca. 10 procent årligt.
Alle solvente pengeinstitutter kan søge: Alle kreditinstitutter i Danmark, der overholder lovens krav til solvens, kan frem til den 30. juni 2009 søge om et statsligt kapitalindskud. Kreditinstitutternes ansøgninger behandles af Koordinationsgruppen for finansiel stabilitet (Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet og Nationalbanken).
Pengene skal ud at arbejde: I aftalen mellem staten og det enkelte pengeinstitut vil indgå, at kapitalindskuddet gives med det formål at skabe luft i udlånspolitikken til at modvirke en kreditklemme. De enkelte pengeinstitutter forpligtes til halvårligt at aflægge redegørelse for udviklingen i udlånene samt for instituttets udlånspolitik. Redegørelserne offentliggøres. Økonomi- og Erhvervsministeriet vil halvårligt udarbejde en samlet redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne, der vil blive drøftet med de relevante organisationer og partierne bag aftalen.
Staten ønsker lånene tilbageført hurtigst muligt: Penge- og realkreditinstitutterne kan efter 3 år indfri det statslige kapitalindskud og vil få en økonomisk tilskyndelse til at indfri kapitalindskuddet.
Ny eksportlåneordning i Eksport Kredit Fonden: Det er vigtigt, at danske eksportvirksomheder har tilstrækkelig adgang til kredit til gavn for dansk eksport. Derfor etableres der under Eksport Kredit Fonden en eksportlåneordning, der skal sikre finansiering af danske virksomheders eksportforretninger. Låneordningen, der er treårig, vil have en ramme på 20 mia. kr.
Begrænsninger i direktionsaflønninger: Når staten stiller kapital til rådighed, skal den finansielle sektor også leve op til en række krav. I den periode, hvor staten står som långiver til institutterne, forpligter kreditinstitutterne sig til ikke at fradrage mere end halvdelen af den enkelte direktørlønning i instituttets skatteregnskab. Der indføres forbud mod nye aktieoptionsprogrammer og andre lignende ordninger til direktionen. Eksisterende aktie options programmer og andre lignende ordninger må ikke forlænges eller fornys. Samtidig må kreditinstitutterne, der modtager statslig kapital, ikke aflønne medlemmer af direktionen med variable lønandele i et omfang, som overstiger 20 pct. af den samlede grundløn inklusiv pension. Fremadrettet og gældende generelt for alle finansielle virksomheder vil grænsen være 50 pct.
Øget indblik i bankernes finansielle styrke: Offentlig heden har krav på indblik i institutternes finansielle styrke. Derfor skal pengeinstitutter og realkreditinstitutter fremover offentliggøre opgørel sen af deres individuelle solvensbehov.
Finanstilsynet styrkes: Finanstilsynet skal styrkes yderligere med henblik på øget tilsyn med penge- og realkreditinstitutterne. Finanstilsynet er allerede i færd med at etablere en særlig indsatsenhed i forhold til institutternes kreditrisici. Finanstilsynet skal fremover mindst en gang årligt gennemgå solvens behovet i alle kreditinstitutter, på nær de allermindste.
Sikkerhedsnet i bankerne forlænges: Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal sikres samme mulighed for at udstede mellemlange lån frem til 2013 som deres udenlandske konkurrenter. Derfor laves en 3-årig overgangsordning for statsgarantien i Aftale om finansiel stabilitet (bankpakken), hvorved der sikres en gradvis udfasning af den nuværende statsgaranti, som udløber 30. september 2010. Almindeligt indlån vil fra 1. oktober 2010 være dækket af en forhøjet indskydergaranti på 750.000 kr.
Baggrund om kreditpakken:
Milliarder i kapitalindskud: Såfremt alle kreditinstitutter fuldt ud benytter sig af tilbuddet om statsligt kapitalindskud, skønnes der at ville blive tilført ca. 100 mia. kr. i ny kernekapital fra staten, hvoraf ca. 75 mia. kr. går til pengeinstitutter og ca. 25 mia. kr. til realkreditinstitutter.
Kreditpakke skaber øget udlån: Statslige kapitalindskud i penge- og realkreditinstitutterne i størrelsesordenen 100 mia. kr. vil, selv med en forsigtig gearing, give rum for en markant forøgelse af udlånene.
Kreditpakke påvirker ikke finanspolitisk holdbarhed: De statslige kapitalindskud er grundlæggende et lån, der skal forrentes og tilbagebetales. Parterne lægger vægt på, at staten opnår et afkast, der svarer til den risiko, staten påføres ved at stille kapital til rådighed. Derfor forventes de statslige kapitalindskud ikke at påvirke den finanspolitiske holdbarhed.
Hurtig lovproces: Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen vil sidst i den kommende uge fremsætte et lovforslag, der udmønter aftalen. Det er planen, at lovforslaget skal behandles hurtigt i Folketinget, således at loven kan være på plads først i februar 2009.
Jyske afventer at gå med! Det her bliver ret interessant. Pakken indeholder en del lidt problematiske ting for aktionærerne, herunder blandt andet endnu større begrænsninger på udbytte og ikke noget aktietilbagekøb.
10% rente er heller ikke spiseligt. Jeg er ikke sikker på at det her tegner godt for de danske banker
19/1 2009 00:00 Mr. Buffet 01169 Nej det bliver spændende at følge. Jeg mener umiddelbart, at bankaktierne på længere sigt kommer til at tabe på pakken. Men i morgen går de givet op - mulighed for en god handel eller....
Spørgsmålet er om politikerne har gjort det rigtigt godt denne gang. Jeg mener det virker som sund fornuft men for de danske banker er denne bank ikke en god nyhed. Jeg frygter at det vil få nogle banker til at ikke at vælge bankpakken, hvilket i sidste ende rammer dansk erhvervsliv.
