Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

      

Nordic Tankers teknisk konkurs - han skal da i fængsel ham Steen Bryde??


1785 akademikeren 2/2 2009 12:14
Oversigt




2/2 2009 12:21 JørgenVarnæs 01786



jamen altså! Den mand er jo en parodi på alt, hvad der hedder seriøs forretning. Nu er han godt nok ikke dømt for noget, men jeg skal i hvert fald ikke have fingrene i noget, der er bare tilnærmelsesvist relateret til den person!

Er det ikke i dag, der er ekstraordinær generalforsamling? Det kunne minde lidt om russernes "brændte jord" strategi...



2/2 2009 12:50 stengård 01787



eller er det Nordea's ? Eller begge dele - det ser ihvertfald forskelligt ud - alt efter på hvilken side man siddder af skrivebordet:
Er Mogens Buschard den hvide ridder - eller ?

Jeg ved det ikke - men jeg synes vi har lidt rygmarvs-reaktioner på navnet Steen Bryde. Og så må man jo spørge sig selv lidt - om det er rimeligt - salget af Tankeren Lisbeth var da meget godt timet - og Finanstilsynet fandt ikke noget ulovligt

Men det har været en blandet fornøjelse for aktionærerne..


Nordic Tankers A/S - Selskabsmeddelelse
Ledelsesændringer, likviditet og salg af tonnage i Nordic Tankers A/S
Selskabsmeddelelse nr. 44
Offentliggjort via OMX den 2. februar 2009

Ledelsesændringer, likviditet og salg af tonnage i Nordic Tankers A/S

Bestyrelsen i Nordic Tankers A/S træder d.d. tilbage. Herudover fratræder CEO,
Steen Bryde og økonomichef, Brian Petersen.

Baggrunden for fratrædelserne ligger i at selskabets bankforbindelse, Nordea, i gennem længere tid har misligholdt sine forpligtelser overfor Nordic Tankers A/S.
Nordea ved direktør Peter Schütze og shippingchef Lars Kyvsgaard har
systematisk kvalt Nordic Tankers A/S.
Nordea har planlagt et kup mod den siddende bestyrelse og ledelse, herunder holdt møder med for selskabet 3. mand om Nordic Tankers A/S, tiltvunget sig ulovlig lånetillæg, tilbageholdt betalinger og brudt låneaftaler og reglerne om bankhemmelighed og insiderlovgivning.
Nordic Tankers A/S har ikke kunne betale lønninger, leverandører, ind- og
udenlandske advokater mv., og herunder direkte meddelt til leverandører at
Nordea ikke agter at betale for ydelser leveret til selskabet.
Nordic Tankers A/S er således teknisk set konkurs i form af illikviditet og det er den kommende bestyrelsesformand Klaus Kjærulf orienteret om.
Eftersom bestyrelse og ledelse har krav mod selskabet, og vil retsforfølge
disse, er dette uforeneligt med at bestride ledelsesposterne.
Den nuværende bestyrelse er afskåret fra at genopstille på dagens
generalforsamling, ved at Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen sammen med
Kammeradvokaten har indkaldt til ekstraordinær gene-ralforsamling uden at
iagttage den siddende bestyrelses krav og rettigheder.

Salg af Tonnage
Bestyrelsen har siden den 12. januar 2009 bestræbt sig på at sælge tonnage.
Bestyrelsen har løftet bestyrelsesgodkendelse på salg/bareboatudlejning af
LR1-nybygning og 1-2 kemikalietankskib.
Avancen ved disse handler beløber sig til ca. USD 10 mio.

For spørgsmål kontakt:
Jesper Nielsen + 45 40 16 77 08
Steen Bryde + 45 20 22 10 11
Brian Petersen + 45 21 66 74 38

og så en uddybelse:

02-02-2009 10:25:41 - RB-Borsen
Nordic Tankers/Bryde: Det er en Nordea-sammensværgelse
Kampen mod Steen Bryde og den netop afgåede bestyrelse er Nordeas værk. Derfor vil den nye bestyrelse ikke varetage rederiets interesser, men i stedet danse efter Nordeas pipe, siger Steen Bryde til RB-Børsen i forlængelse af belutningen om at forlade det skandaleombruste rederi.
- Jeg har det dårligt med den nye bestyrelse. Det er bare et
forretningsudvalg, der vil varetage Nordeas interesser, siger han.
Mandag eftermiddag holder det skandaleombruste rederi ekstraordinær
generalforsamling, fordi en række utilfredse aktionærer med blandt andet tidligere bestyrelsesformand Mogens Buschard i spidsen, ønskede en ny bestyrelse. Med opbakning fra 10 pct. af aktionærskaren lykkedes det gruppen at
få trumpet en ekstraordinær generalforsamling igennem.
Steen Bryde meddelte i januar, at han ønskede at genopstille til Nordic
Tankers bestyrelse, men efter at Nordea tilbageholdt hans januar-løn, har han valgt at trække sig.
- Du ville jo heller ikke møde op på arbejde, hvis du ikke fik nogen løn,
siger han.
Derfor møder han og de andre tilbagetrådte medlemmer ikke op til
generalforsamlingen i Falkoner Salen klokken 15 mandag eftermiddag.
Den administrerende direktør i Nordic Tankers, økonomichef Brian Petersen og hele bestyrelsen meddelte mandag formiddag, at de alle træder tilbage. Ifølge Steen Bryde skyldes det, at Nordea har tilbageholdt hans løn og tilbageholdt betalinger til leverandører.




2/2 2009 12:59 JørgenVarnæs 01788



well, jeg vil uden skam indrømme, at alle mine hår stritter, når jeg hører om Bryde. Han er så langt fra alt, hvad der minder om seriøs forretning, som det kan være. Han er decideret gift for investorer og arbejdspladser.

Nu har vi så fået forklaringen på, hvorfor han ikke ville indkalde til en EGF indenfor de tidsrammer, som selskabets vedtægter foreskrev. Det havde intet med ferie, helligdage, practicalities eller andet at gøre. Det handlede om at skyde EGF til efter lønudbetaling, så han kunne fremtvinge en konkurs!

Dermed forsøger Bryde at erklære Nordic Tankers konkurs med følgende tab af arbejdspladser, kreditorers penge osv - blot for at han kan få fat i sin fratrædelsesgodtgørelse.

Det er så useriøst som noget kan være!!!

I min bog er han en forbryder på linie med Stein Bagger.



2/2 2009 13:30 akademikeren 01790






2/2 2009 13:32 stengård 01791



well - han er nu heller ikke på den udvidede gæsteliste hos os :)...

Men det er nu noget af en deroute han har taget siden han var en respekteret statsaut. revisor og formueforvalter.... Mna kan jo ikke andet end undres over at det er gået så galt; jeg er måske i virkeligheden mest forundret over at der er aktionærer der har valgt at holde fast (men på den aden side så har de måske kigget på den værdier som skibene måske har ??)






2/2 2009 13:41 JørgenVarnæs 01793



ja, det er en ganske voldsom deroute, han har taget.

Men hans tilgang til derouten er absolut ikke efterlignelsesværdig. Bryde står for mig som den reneste udkrystallisering at alt, der har været i vejen med de sidste års boom-økonomi. Specielt indenfor personlig grådighed, utidig risikovilje med betroede penge, ligegyldighed overfor arbejdspladser og økonomisk udvikling - og ikke mindst en omfattende forretningsmæssig inkompetence skjult under nogle lempelige finansieringsmuligheder.

Jeg kan slet ikke lide manden.

Det har så vist sig efterfølgende, at nogle af hans modparter i Nordic Tankers heller ikke har været helt fine i kanten. Men det har været i en helt-helt anden skala.
I den sammenhæng vil jeg lige skyde ind, at Tage Bundgaard nok er noget af det mest bund-HÆDERLIGE, jeg er har mødt i min karriere. Det piner mig at se ham rodet ind i denne affære.

Men hvad det var (ud over grådighed), der besatte aktionærer til at deponere deres aktier hos Bryde i sin tid. Det kan jeg slet ikke forstå. Som jeg bliver ved med at gentage for mig selv - den sidste idiot er ikke født endnu!



2/2 2009 13:51 stengård 01796



via en bekendt blev jeg også fortalt om de store muligheder der var i Nordic Tankers sidste år... og gik ind på 105 og ud på 111 (rent held) ... og de penge købte jeg så BioP for...

Men det svirrede allerede den gang med rygter om "skjulte værdier" og optionsaftaler - hvor man kunne få en præmie for at holde aktierne på minimum 15% ved at holde aktierne...- så man var da fristet - lige indtil alle skriverierne dukkede op. Så var jeg helt lettet over at jeg for en gangs skyld havde solgt



2/2 2009 13:23 akademikeren 01789



Er det ikke sådan at bryde vil have det går konkurs sådan at det udløser hans kontraktlige rettigheder til fratrædelse, han selv har forhandlet på plads.

Jeg har i mit forretningsmæssige liv oplevet nogle tilsvarende plat fra mine tidligere forretningspartnere. Det er da godt man ikke er den eneste der kan blive svindlet på amatørmæssig vis, hvor alle kan se at det er plat,men ingen kan gøre noget.



2/2 2009 13:45 stengård 01795



få kigget mine egne ansættelsesaftaler igennem :) Tænk hvis man kunene vride en milliongodtgørelse ud

stengård



2/2 2009 16:25 JørgenVarnæs 01815



haha - hvis det er dine egne selskaber, så vil jeg råde dig til at fare med lempe. Det er lidt for surt, at gøre hovedaktionæren sur, så man skal til at ligge i krig med sig selv og forsvare sig imod angreb for sig selv. Det bliver hurtigt noget rod...



2/2 2009 18:01 akademikeren 01820



Det må betragtes som værende en opsigelse fra selskabets side - ellers selskabets bankforbindelses side, at vi ikke har fået vores gage, og det udløser selvfølgelig de krav, der er i de ansættelseskontrakter, der foreligger«, siger Bryde til nyhedsbureauet Direkt.

Ved skiftet til direktør sikrede Bryde sig en fratrædelsesgodtgørelse på op mod to års løn. Ifølge det senest offentliggjorte regnskab svarer det til en godtgørelse på 5-7 millioner kroner.




2/2 2009 16:16 akademikeren 01812



Det konkursramte finansmand Steen Bryde er netop trådt tilbage som direktør for Nordic Tankers og langer i en børsmeddelse ud efter selskabets bankforbindelse Nordea. Det sker på dagen for en ekstraordinær generalforsamling, og Nordic Tankers angiver i meddelelsen, at den drastiske udvikling sker, fordi "Nordea ved direktør Peter Schütze og shippingchef Lars Kyvsgaard systematisk har kvalt Nordic Tankers".
"Nordea har planlagt et kup mod den siddende bestyrelse og ledelse, herunder holdt møder med for selskabet 3. mand om Nordic Tankers A/S, tiltvunget sig ulovlig lånetillæg, tilbageholdt betalinger og brudt låneaftaler og reglerne om bankhemmelighed og insiderlovgivning", står der i en fondsbørsmeddelelse, som ikke er underskrevet ved navns nævnelse.
Samtidig er Nordic Tankers ifølge fondsbørsmeddelelsen teknisk set konkurs i form af illikviditet, hvilket er kommet til udtryk i manglende lønninger og betaling til leverandører.

(Mon det er TORM der står i døren for at overtage en lækkerbidsken??)



2/2 2009 18:28 akademikeren 01822



Så er han afsat...spændende at TORMs Kjærulf nu er inde.



TRÅDOVERSIGT



SENESTE NYHEDER