Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Konsolidering = Money to be made


20368 8/10 2009 10:23
Oversigt

Torm vil gerne spille rolle i konsolidering af branche - CEO
08-10-2009 08:10:00

KØBENHAVN, Oct 8 (Reuters) - Der venter en konsolidering af rederibranchen i de kommende år, og det danske rederi Torm (TORM) deltager gerne i sådan en udvikling, siger adm. direktør Mikael Skov.

- Det er klart, at konsolideringsmæssigt er vi selvfølgelig interesseret i at følge med i, hvad der sker i vores marked. En del af vores strategi er at være med til at konsolidere markedet, så hvis der kommer nogen til os, vil vi kigge på det, siger Mikael Skov til Reuters.

Torm har tidligere vist evne og lyst til at deltage i konsolideringen af rederibranchen. Selskabet overtog i 2007 det amerikanske rederi OMI, der havde 25 skibe.

Forleden kom det frem, at det indonesiske rederi Berlian Laju Tankers har fremsat købstilbud på det kriseramte norske Camillo Eitzen (EZN).

- I forlængelse af den nyhed kan man drage den konklusion, at når der er selskaber, der har finansielle udfordringer, kan det føre til konsolidering, siger Mikael Skov, der er overbevist om, at bankerne kommer til at spille en stor rolle.

De fleste rederier har købt skibe for lånte penge, og bankerne har derfor en vigtig rolle, når rederier presses på indtjeningen, mener Mikael Skov.

Han understreger, at Camillo Eitzen primært er i kemikalietankskibsmarkedet, mens Torm primært sejler med benzin, gas og olie.

- I vores segment har vi set, at vores kunder er vokset via konsolidering. Da de har gjort det, kræver det også mere af de enkelte rederier, der skal være i stand til at levere større fleksibilitet, siger Mikael Skov.

Han peger på, at størrelse ikke gør det alene. Kontrol over for eksempel 100 skibe er ingen sikkerhed for indtjening. Der kræves også den rette organisation.

- Det kræver, at man har en model og en struktur, der gør, at man kan trække værdi ud af det, og det mener vi, at vi har, siger Mikael skov.

Med 140 skibe er rederiet Torm blandt verdens tre største operatører af produkttankskibe.

Shippingavisen Lloyds' List skrev onsdag i sin leder, at det er et opmuntrende tegn i et nedadgående marked, når konsolideringen begynder, og avisen hilste det Jakarta-baserede rederis overtagelse af Camillo Eitzen velkomment. Avisen stillede også det retoriske spørgsmål, om overtagelsen er første tegn på, at asiatiske rederier vil udnytte deres geografiske og økonomiske fordel til at overtage skrantende rederier i Vesten.



9/10 2009 11:33 020397



Jeg spekulerer på men ikke i (endnu) om torm vil forsøge sig med at opkøbe d/s norden. De har villet det før. Og der er en legendarisk strid mellem dem også på de 2 direktionsgange.

D/S Norden er et notorisk veldrevet firma, som udover at have masse af cash, desværre også har gang i et stort nybygningsprogram.




9/10 2009 18:20 turin 020411



Da TORM forsøgte at købe sig ind i DNORD, var det i et langt lavere kursleje. Jeg tvivler stærkt på at TORM har muskler nok til at forsøge sig igen.

DNORD har et stort nybygningsprogram, ja, men senest jeg checkede, var flere konkurrenter væsentlig værre ude.

- turin



TRÅDOVERSIGT