Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Stoler du på aktieanbefalinger???


22099 fillandkill 17/11 2009 12:56
Oversigt

Jeg synes efterhånden der findes talrige eksempler på analytiske udtalelser, der mønter sig fuldstændig modsat i dagens handel.

F.eks. kommer der en kritisk analyse fra Credit Suisse, hvor kursmålet sænkes drastisk, hvorefter selvsamme er at finde i top 3. på købssiden, samme dag.

Idag kommer med Nordea med følgende aktieanbefaling:
---------------
Genmab/Nordea: optur kan fortsætte


08:50
Genmab-aktien tog mandag en ordentlig tur opad med en stigning på 8,1 pct. efter den seneste tids markante fald i aktien.
Stigningen skete uden selskabsspecifikke nyheder, og Nordea vurderer, at stigningen kan fortsætte.
- Med en vis portion risiko i rygsækken vurderer vi, at denne rebound kan fortsætte lidt endnu, skriver Nordea i sin morgenrapport.
Ganmab-aktien lukkede mandag i kurs 92,50.

-----------------------------

og kl. 11.39 ser handelen således ud:

Mæglerstatistik
Største sælgere
Køb Salg Netto Internt
Nordea Bank Danmark A/S
8164 71903 -63739 5408
Merrill Lynch International
82 13252 -13170 0
Deutsche Bank AG
2131 12382 -10251 688
Enskilda Securities AB
3605 9451 -5846 552
Credit Agricole Indosuez Chevreux Nordic
1020 5500 -4480 0
-------------------------------------------------------------------------------
Kunne vi lave en tråd hvor vi samler alle sådanne uregelmæssigheder.
I dette tilfælde kommer der en udmelding/anbefaling fra Nordea, og dernæst følger Nordea måske trenden i dagens handel, og ender op som den største sælger. Ret meget længere er den måske ikke.

men så kunne det da være at de skulle fyre deres analytiker, eller se lidt kritisk på vedkommende der sælger så kraftigt ud.





17/11 2009 13:02 fillandkill 022101



sry.. forkert aktiemarkering, svært at læse de statistikker



17/11 2009 13:10 renek 222103



Hvis jeg skal svare på spørgsmålet i din overskrift så: nej

Jeg kigger aldrig på den slags og går heller ikke op i nyheder og begivenheder - den slags tager mit stop loss/protect profit sig af. Jeg forsøger altid at handle så clean som muligt - det vil sige med mindst mulig støj.

Al forskning peger på at "analytikerne" rammer lige så meget forkert som alle andre og typisk er styret af et forankringsbias. De trailer lidt hinanden og kursudviklingen.

En anden ting er at mange analyser laves med en skjult dagsorden om at skabe panik for derefter at kunne købe op. Analyser er ofte bestilt arbejde hvor konklusionen er kendt på forhånd. Denne sidste paragraf er dog en påstand.



17/11 2009 13:20 fillandkill 022105



Det er vi fuldstændig enige om, men synes bare at dette tilfælde er så grelt, tænk hvis nogen handlede på deres anbefalinger...

kunne godt tænke mig en form for statistik, hvor man kunne se hvor reelle de forskellige anbefalinger er, altså en statistik hvor man kunne se om de forskellige var tro imod deres egne anbefalinger.

ekspv. idag, Nordea VS. Genmab - ja godaw..



17/11 2009 14:07 Kim 022106



Det var jo noget det samme cirkus med AktieUgebrevet og BioPorto...

" Hør hvor VI kan trampe, sagde musen til elefanten ".....

men kedeligt at det er sådan, men det er nok de professionelles måde at hype på....

Kim



17/11 2009 15:13 122110



Nej og da slet ikke Frank Hørning Andersens (Jyske) vandalisering af Genmab casen. Hans pludselige indskydelse til at kigge på virkningsmekanismen på egfr kom bag på alt og alle og nok også ham selv. Hans analyse med tilhørende SA (Stemningsanalyse), 17% discountrate samt ophugning af fase 3 sandsynligheder er et studie i venden-på-tallerken.

Discountraten er ikke set højere noget andet steds, hvilket dog ikke forhindrede credit suisse´s AL-Queda analyse og dens utrolige 25% discount rate. Læg dertil en aftale for EGFR på 25 mill dollar for et kræftstof til BLA-filing!

Så nej.....måske som omvendt indikator....



17/11 2009 16:48 Darvin 022116



Jeg er fuldkommen enig i din holdning til Jyskes revurdering af Genmab.

Hvor dette negative scenarie starter kan man så gisne om, men det understreger tesen om analytikernes følgen hinanden i halen.

Man får umiddelbart tankerne hen på BA´s analyser, eller skal vi sige Pepaoters analyser. Nu er han jo så ved et aktieanalysefirma her i landet.

Oprindelig beundrede jeg ham for hans følgen en sag til dørs og hans kollosale ihærdighed. Efterfølgende fik jeg dog det ene chok efter det andet. Jeg kunne pludselig ikke finde ud af om han gik efter bolden eller manden. Hen ad vejen steg min undren til nye højder for hvert indlæg. Hans analyser og påstande syntes at tjene andre formål end objektiv analyse. Efter bl.a. hans kamp med Trolmanden, hvor han gjorde sig totalt umulig, opgav jeg. Det stod lysende klart, at han havde helt andre dagsordener at kæmpe med. I dag kunne jeg ikke drømme om at tillægge hans ord den mindste vægt.

Det er ikke fordi jeg vil sammenligne hørning Andersen med ham, eller tror der er nogen forbindelse, men casen illustrerer på udmærket vis, hvor langt analytikerne kan komme fra virkeligheden. Man kan jo også falde i en grøft og blive fokuseret på en retning. Når nu man sidder og brygger på en analyse taler man vel lidt med sit netværk, hvorved retningen let bliver den samme.

Jyske er kørt i grøften, ingen tvivl om det. Der er, som jeg ser det, ingen som helst tvivl om at det er noget totalt vrøvl Jyske skriver i deres analyse. Hvorfor kommer jeg til at tænke på BA - tja. Jeg syntes bare jeg har set det før og jeg syntes jeg har læst akkurat de samme argumenter før. Argumenter som ikke syntes rigtige og i tråd med anerkendt indsigt i biotek.

Nu må vi jo huske på, at det ikke ligefrem er de betydende og troværdige firmaer der er fremkommet med analyser indtil nu. Jo Credit Suisse, men de har jo altid hørt til den negative ende hvad angår Genmab. At Amagerbanken kommer med en mig også melding er jo intet værd. Har de den måske fra BA, ja jeg ved det ikke.

-
Jeg læser skam hvad analytikerne skriver og syntes mange gør det godt. Jeg bruger dem som rettesnor, men ikke som sandhedsvidner. Enkelte gør det endda super godt.
For mig er det vigtigt at en analytiker bygger en troværdighed op før jeg for alvor læse deres skriverier.



17/11 2009 15:27 Thure 122112



Du kan lige nøjagtig bruge den mæglerstatistik til nul og niks. Umuligt at se om det er Nordea der handler egenbeholdning eller kundehandler hos Nordea. Begriber virkelig ikke hvorfor I er nogle der går så meget op i mæglerstatistikker fra finanshuse fuld af kundehandler. Det er spild af tid.







17/11 2009 17:59 022124



Ja Thure, jeg synes du har fat i noget. Men det er nu tankevækkende at Nordea kommer ud med den her midt markeds brief, når de har vist de skal sælge netto aktier, og så en del endda.

gen, Nordea, GEN.CO




17/11 2009 18:18 Sibelius 222126



Kan kun tilslutte mig den skribent der svarer at det er noget sludder at tro der er en forbindelse mellem analytikerens holdninger og analyser og arbejdsgiverens handelsstrategi på egenbeholdningen. At der kan være brådne kar rundt omkring er muligt, men ikke reglen af den grund.

Har skrevet udførligt om hvad jeg mener om Jydske Banks analyse af Genmab (den virkelige verden 1 og 2), men lige præcis at de anvender en WACC på 17 % kan jeg ikke udsætte noget på. Den risikofrie rente er temmelig høj pt og projektrisikoen på Genmab er beviselig anseelig. Men man skal selvfølgelig ikke først anvende en høj WACC der afspejler - også - projektrisikoen, og derefter reducere værdien af pipeline med en meget subjektiv og konservativ faktor, og slet ikke derefter basere sin anbefaling på 25% "NPV" (eller hvad vi nu skal kalde det der kommer ud af analyseformen der er anvendt) og 75% markedsentiment - eller hvad det nu var ordet var i analysen.

Havde klædt analytikeren bedre at nå frem til en mere rimelig fair value og så anbefale sælg på grund af stor risiko og manglende tillid til selskabets ledelse.



17/11 2009 18:39 loevquist 322131



Jeg vil ikke gøre mig klog på analytikeres valueringsmodeller eller motiver som sådan. Jeg kan blot tilføje, at da jeg som grøn handlede efter disse analytikeres anbefalinger tabte jeg nogle voldsomme lærepenge.
Bankernes indtjenning er en seriøs forretning, og alle metoder tages i brug for at tjene penge. Blandt erhvervsfolk er der en talemåde, som siger, at er man ikke bedre end 95% af sine konkurrenter, så skal man ikke starte sin forretning.
At handle aktier er en forretning, og skal man gøre det med succes er der altså en uddannelse at have. Man skal selv være istand til at valuere selskaberne og analysere kursudviklingen. Det nytter intet at lænde sig op ad analytikere.

Specielt for Genmab gjaldt det at FA-casen umiddelbart synes kompliceret, imens TA-casen har været negativ siden et kæmpe kurshop for nogle år siden.

Til min investering bruger jeg teknisk analyse samt egne valueringsmodeller baseret på den pågældende virksomheds cashflow.

Jeg forsøger ligesom rkhanen at undgå for meget støj. Går kursen op, så går kursen jo op. Går den ned, så går den jo ned. Uagtet hvad en eller anden analytiker siger.



TRÃ…DOVERSIGT