Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Genmab i JydePotten


22168 JørgenVarnæs 18/11 2009 10:33
Oversigt

Som Coller nævnte i chatten, så er der noget i JydePotten om Genmab. Det handler tilsyneladende om bundløse Lisa, der ikke helt er den chef, hendes offentlige image lægger op til. Her er et udrag fra RB-Børsen:

Genmab: Biotek-aktien har været omtumlet den seneste tid, og onsdag morgen skriver Jyllands-Posten Erhverv om en Genmab-chef i krise. Lederflugt, fejldispositioner med trecifrede milliontab, enevælde i ledelsen og de landskendte velvoksne bonusprogrammer til ledelsen. Det er den slags, som biotekselskabet Genmab er blevet kendt for, mens der stadig er stor usikkerhed om den fremtidige indtjening. I centrum for selskabet og tvivlen sidder Lisa Drakeman, skriver avisen. Genmab faldt tirsdag 0,8 pct. til kurs 91,8



18/11 2009 11:14 JørgenVarnæs 422172



Artiklen findes i JPs erhvervstillæg i dag. Den ligger på nettet, men det kræver login til JP.dk. Her er det helt centrale afsnit i artiklen - med mine egne ord:

Det handler primært om beslutningen om at sælge fabrikken. Analytikerne tror ikke på GENs forklaring af sine bevæggrunde. De tror, at den egetnlige forklaringer at behovet for produktion (og dermed behovet for GENS produkter) i fremtiden vil ligge på et meget lavere niveau, end hidtil estimeret af GEN. Derfor frasælges fabrikken. Analytikerne siger at salges er krisehåndtering og nedskæringer og ikke en frivillig reorganisering.

Så voldsomt et skifte i strategi blot et år efter købet har sønderskudt analytikernes tillid.

Desuden emmer artiklen af, at kilderne til artiklen slet ikke bryder sig om Lisa. Hun holder organisationens fageksperter nede for selv at stråle, hun taler ikke med analytikere, hun begunstiger sig selv og en inderkreds af medarbejdere - og hun har sammensat en bestyrelse, der ikke er i stand til at træffe de nødvendige beslutninger. Herunder specielt bestyrelsens helt centrale ansvar - at bestemme, hvem der skal lede selskabet.

Dvs analytikerne tror ikek at bestyrelsen vil være i stand til at fyre Lisa, hvis det skulle være påkrævet.

På plussiden nævner artikeln, at Lisa kan skaffe funding, nrå det er nødvendigt og er i stand til at indgå store aftaler a la GSK aftalen i sin tid.

...håber det opklarer lidt. Jeg må jo desværre ikke linke indholdet, da det er JPs ejendom.



18/11 2009 11:18 022173



tak det gør det.



18/11 2009 11:37 Sibelius 022178



Meget af det der skrives er jo nok det der bekymrer mange aktionærer, både fsa Lisa Drakeman pg det vedrørende fabrikken. Eneste positive spin på salget af fabrikken er at:

1) den er sat til salg - ikke solgt
2) det er nok et "hedge" forstået sådan at behovet for egen produktion på kort sigt er mindre end de troede for et år siden, mens at behovet for kontanter er større end for et år siden
3) det er muligt at de har ret at det nu - modsat for et år siden - er væsentlig nemmere at outsource produktion

Iøvrigt sjovt at der ligger et link til en video om fabrikken på en fremtrædende plads på Genmabs hjemmeside. Måske en lille salgsannonce, ellers virker det da lidt tosset at highlighte den fabrik der lige nu fremstår som en fejldisposition af pænt store dimensioner?



18/11 2009 17:25 JørgenVarnæs 022214



GENMAB: FÖRSÄLJNING ARZERRA 2010 BLIR ÖVER KONSENSUS - VD

16:10
STOCKHOLM (Direkt) Försäljningen av Arzerra, för behandling av kronisk lymfatisk leukemi, kommer att ligga högre under 2010 än analytikernas konsensus som ligger på 44,1 miljoner dollar.

Det säger Genmabs vd Lisa Drakeman.

Hon säger att bolaget fått positiv respons angående Arzerra från europeiska myndigheter och förväntar ett godkännande i Europa under det första halvåret 2010.



Kim Liedholm +46 8 5191 7910

Nyhetsbyrån Direkt



18/11 2009 17:36 tumult 522215



Genmabs adm. direktør Lisa Drakeman forsøgte på en række investormøder onsdag i København at berolige investorerne og få dem til at genvinde tiltroen til selskabet. Sidst på dagen var det så journalisternes tur, og hovedbudskabet var, at analytikerne undervurderer kræftmidlet Arzerras salgspotentiale.

Analytikerne er for pessismistiske omkring Arzerra. Det vil sælge mere end medianestimatet i både 2010 og 2011, fastslog Lisa Drakeman.

Medianestimatet for salget af Arzerra til behandling af kronisk lymfatisk leukæmi lyder på 44,1 mio. dollar for næste år, hvilket indebærer, at 449 patienter får den fulde behandling, som koster 98.120 dollar for t års behandling.

Den høje pris skyldes, at der er tale om en behandling af ret syge patienter, hvor ingen anden behandling virker. Derfor er doserne høje, og dermed også prisen.

Det højeste analytikerestimat for salget af Arzerra næste år lyder på 98,7 mio. dollar, og det kan også vise sig for pessimistisk, om end direktøren dog ikke turde garantere et salg over 100 mio. dollar i 2010. De første indtægter fra salg af Arzerra ventes i øvrigt at begynde i næste uge.

Lisa Drakeman fortalte desuden, at Genmab har fået god respons fra de europæiske myndigheder, og at selskabet venter en europæisk godkendelse af Arzerra i løbet af første halvår 2010.

Næste år byder også på fase 3 data for Arzerra til behandling af leddegigt, men her skal der yderligere studier til, inden der kan ansøges om godkendelse i såvel USA som Europa. Hvorvidt Genmab og partneren GlaxoSmithKline iværksætter sådanne leddegigtstudier er endnu ikke besluttet, og dermed er man i bedste fald henne i 2013, inden Arzerra kan få grønt lys til behandling af leddegigt.

Omkring udgifter til udviklingsprogrammet for Arzerra i 2010 oplyste Lisa Drakeman, at de ses på niveau med 2009, hvilket vil sige omkring 100 mio. dollar for Genmabs vedkommende.

Selskabets næste mulige markedsførte produkt, Zalutumumab til behandling af hoved- og halskræft, ventes der de første fase 3 data for i første kvartal 2010, og den forlængede datatid indikerer ifølge Genmab, at patienterne lever længere, hvilket selvfølgelig er et godt tegn. Er data gode, så håber selskabet at få en partner til Zalutumumab samt at kunne indsende registreringsansøgning for midlet inden udgangen af 2010.

Genmab er altså ifølge ledelsen ikke nødt til at afvente det andet fase 3 studie med Zalutumumab, før der kan indsendes ansøgning og findes en partner.

Desuden kom det frem, at der kan komme fase 2 data for RG1507, som udvikles sammen med Roche, omkring årsskiftet.

Slutteligt blev det nok engang slået fast, at Genmab ingen planer har om at rejse frisk kapital ved salg af nye aktier, da indtægterne fra Arzerra og fra et muligt salg af produktionsfaciliteten i USA samt en mulig partnerskabsaftale om Zalutumumab vil betyde, at selskabets likvider vil kunne holde en del år.




18/11 2009 18:36 alpehue 122219



Uden anden sammenligning iøvrigt, så gør Liza det Roskilde Banks enevældige direktør også gjorde.

Bruger aktionærernes penge, fordi han er i stand til det, uden modstand fra bestyrelsen.

Mon ikke næste generalforsamling vil lave om på det ?

Jeg kan ikke vurdere sandheden om Genmab, men jeg søger en mellemvej blandt jeg, der tror I kender sandheden som positiv, jer der tvivler, og jer, der ser døde katte, på gummi med svag effekt.

Man kan jo altid komme ind igen, hvis realiteterne bliver mere synlige efter den netop besluttede stategiske tilbagetrækning.

Militært er det en gang imellem en fordel, at trække sig tilbage, slikke sårene, og vende stækt tilbage.

Næste deadline 5-8 december.




18/11 2009 18:38 tumult 122220



Genmab-topchef Lisa N. Drakeman lagde under sit besøg i København ikke skjul på, at hun føler, at analytikerne har været for hårde ved selskabet, der over de seneste uger har mistet 30 pct. af sin markedsværdi.
Lisa N. Drakeman lagde særligt vægt på, at investorerne undervurderer Arzerras salgspotentiale i 2010. Analytikernes laveste bud på et salgstal ligger på 1,5 mio. dollar, medianen er 44,1 mio. dollar, mens det højeste bud lyder på 98,7 mio. dollar. Selv det højeste bud, mener Lisa N. Drakeman, er lige i underkanten.

Jeg mener, at analytikerne har været for pessimistiske omkring det potentielle salg, sagde Lisa N. Drakeman, der også mener, at analytikerkorpset har været for hårdt ved selskabet, når det kommer til reorganiseringsplanen.

Jeg tror også, at de har været bekymrede over, at reorganiseringen betyder, at vi ikke ser optimistisk på mulighederne for Arzerra og zalutumumab. Det har måske været en lille misforståelse, for det handler ikke om, hvordan vi tror, at Arzerra eller zalutumumab vil klare sig. Det handler virkelig om reorganisering og fokus på omkostningsstyring og behovet for at matche vores medarbejdere med de opgaver, som vi står over for, sagde Lisa N. Drakeman, der undrer sig over den store kritik, der er kommet i kølvandet på selskabets reorganiseringsplan.

Det interessante er, at da vi kiggede på analytikernes analyser, før reorganiseringsplanen blev fremlagt, mente 10 ud af 17 af de analytikere, som dækker os, at det var meget vigtigt, at vi fik skruet ned for udgifterne. Da vi så annoncerede, at det ville vi gøre, blev de bekymrede over, hvorfor vi nu havde gjort det, så jeg synes, at de har været meget hårde ved os, sagde Genmab-chefen.




18/11 2009 19:13 alpehue 122221



Ja det var netop det, der fik mig til, at lave mit indlæg
* Nogen kalder det forklaring,
* jeg kalder det "bortforklaring"

Jeg stoler mere op til 17 analytikere end én enevældig, der tror hun kan gå på vandet.




18/11 2009 20:01 tumult 022222



Det var de samme analytiker du stolede på da de sagde køb kurs 300.
Du bliver tørret i hoved og r.. men i omvendt rækkefølge.



18/11 2009 22:36 alpehue 022224



At stole på er nok i overkanten

Disse analytikere har hos mig, som hos alle jer andre genmabbere haft indflydelse på mine beslutninger, men ikke kun dem.

TA udviklingen er også en del af mit beslutningsgrundlag.

Finanskrisen, der gjorde Biotek risikoavers og medvirkede til kursfaldet var også en del.

Konens mavefornemmelse spillede ind.

Du ved godt, at jeg ikke er blevet tørret nogen steder, så den bemærkning er nok dén spejlrefleks, man får når man uventet ser eget ansigt i kritikken spejl

Her på PI lader flertallet stadig til, at støtte op om Liza og det modsatte særligt på Jyske Bank analytiker.

Jeg har valgt, stadig at tro mest på Frank Hørnings evner.

Tiden må vise om, det er mig eller dig/jer, der har valgt rigtigt.




18/11 2009 23:10 alpehue 022228



Supplement om hvorfor det ikke bliver lettere hos FDA fremover for biotek, ej heller for Genmab.

http://borsen.dk/investor/nyhed/170515/



18/11 2009 23:10 fillipa1 122226



Jeg må indrømme at man selvfølgelig lod sig rve med af den positive stemning der var omkring aktien...da kursen var vældig meget højere...nu er vi i kurs 91 og jeg må sande at jeg faktisk ikke kan finde ud af om den er dyr eller billig pt...de fleste analytiker er gået helt kold i Genmab så jeg tror det bliver en svær tid kan ikke rigtig se hvad der skal få casen til at vende på den korte bane 3-6 md... selvfølgelug gode fase 3 resultater fra Efgr men kan de få en partner og hvad er poitientalet hvis og så fald dataerne er gode...jeg kan ikke se hvor lanht vi er fra endnu en godkendelse i Azerra og så er der jokeren overtagelse...synes det er svært men man er heldigvis ikke forpligtigt ud over sine evner...

Hilsen

Fillipa



TRÅDOVERSIGT