Der findes i dag 3 særlige ordninger for beskatning af medarbejderaktier. De beskrives nedenfor i pkt. 1 - 3.
Ved siden af de 3 særordninger gælder de almindelige skatteregler. De almindelige regler skal anvendes i de enkeltstående tilfælde, hvor de betingelser, der stilles i særordningerne, ikke er opfyldt. De almindelige regler indebærer, at den ansatte skal betale skat på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver aktien, købe- eller tegningsretten. Selskabet har fradrag for udgiften.
Nedenfor gennemgås de væsentligste hovedtræk i de 3 særordninger.
1. Individuel aktieløn
Denne ordning går i korte træk ud på følgende:
Beskatningen sker på det tidspunkt, hvor medarbejderaktierne sælges.
Beskatningen sker som aktieavance og ikke som løn.
Selskabet har ikke fradragsret for udgiften.
Betingelser
Ordningen gælder både for aktier, som den ansatte får direkte, og for købe- og tegningsretter, som giver den ansatte ret til at købe aktier.
Arbejdsgiverselskabet skal indgå en individuel aftale med hver enkelt ansat. Selskabet bestemmer selv hvem af de ansatte, der skal have aktier m.v. Selskabet har ikke fradrag for udgiften.
Det er kun ansatte personer, der kan anvende ordningen. Bestyrelsesmedlemmer kan dermed ikke.
Aftalen skal attesteres af selskabets revisor eller advokat. Revisoren eller advokaten står inde for, at betingelserne er opfyldt.
Aktierne m.v. skal ydes af den ansattes arbejdsgiverselskab eller et selskab i samme koncern som arbejdsgiverselskabet.
Der er to grænser for, hvor mange aktier m.v. man som medarbejder kan få for det enkelte år.
Efter den ene grænse må den ansatte få aktier, købe- og tegningsretter til aktier op til en værdi, der svarer til 10 pct. af den ansattes årsløn.
Efter den anden grænse kan den ansatte få købe- og tegningsretter til aktier uden begrænsning, hvis udnyttelseskursen højst er 15 pct. lavere end markedskursen på de aktier, som retten vedrører. I praksis vil det sige, at grænsen er overholdt, hvis den ansatte kan købe aktier til eksempelvis kurs 170, og markedskursen på dette tidspunkt er kurs 200.
Den første grænse gælder for både aktier og købe- og tegningsretter. Den anden grænse gælder kun for købe- og tegningsretter til aktier. Der er tale om enten-eller grænser.
Hvis den ansatte kun modtager aktier, kan den ansatte i alt kun få aktier svarende til 10 pct. af årslønnen efter den første grænse. Hvis den ansatte får købe- og tegningsretter, der alle opfylder kravet om, at udnyttelseskursen højst må være 15 pct. lavere end markedskursen efter den anden grænse, har den ansatte ved siden af mulighed for at få aktier svarende til 10 pct. af årslønnen efter den første grænse. At der er tale om enten-eller grænser betyder, at den ansatte ikke både kan få købe- og tegningsretter, der opfylder kravet om, at værdien ikke må overstige 10 pct. af lønnen, og andre købe- og tegningsretter, der opfylder kravet om, at udnyttelseskursen højst må være 15 pct. lavere end markedskursen.
Når den ansatte og arbejdsgiverselskabet har aftalt, at tildelte aktier m.v. skal være omfattet af de nye regler, skal den ansatte ikke medregne værdien til den skattepligtige indkomst.
Den ansatte skal først beskattes, når aktierne - modtaget direkte eller erhvervet ved udnyttelse af en tildelt købe- eller tegningsret - sælges. Der henvises til afsnit 4 nedenfor om skattereglerne ved salg af aktier.
Ordningen betyder samlet set, at
den ansatte beskattes på et senere tidspunkt end ved beskatning efter de almindelige skatteregler,
den ansatte selv bestemmer, hvornår skatten skal falde (nemlig ved salget) og,
beskatningen kan blive lavere end ved beskatning som løn.
2. Generelle medarbejderaktieordninger
Der er tale om en generel ordning, fordi alle ansatte på en virksomhed skal have tilbud om at deltage i ordningen. Der kan dog ske begrænsning efter almene kriterier. Der kan være krav om en vis arbejdstid eller anciennitet.
Reglerne gælder for aktier, som den ansatte tildeles direkte, og for købe- og tegningsretter, som giver den ansatte ret til at købe aktier. Endvidere gælder reglerne for medarbejderobligationer.
Det er kun ansatte personer, der kan anvende reglerne. Bestyrelsesmedlemmer kan dermed ikke bruge reglerne.
Der gælder grænser for, hvor meget den ansatte kan få hvert år.
For købe- og tegningsretter må værdien af den tildelte købe- og tegningsret ikke overstige 10 pct. af den ansattes årsløn. De aktier, som købes på grundlag af købe- og tegningsretten, skal være båndlagt i et pengeinstitut i mindst 5 år.
Aktier kan tildeles den ansatte med indtil 22.800 kr. (i 2009) årligt. Aktierne kaldes populært gratisaktier. Aktierne skal være båndlagt i mindst 7 år.
Både selskaber og andre virksomheder kan tildele obligationer til den ansatte. Virksomheden skal betale en afgift på 45 pct. af tildelinger til den ansatte, der overstiger 5.200 kr. (i 2009). Obligationerne skal være båndlagt i mindst 5 år.
Selskabet har fradrag for tildelte aktier, medarbejderobligationer og købe- og tegningsretter.
For selskabet gælder der krav om indsendelse af oplysninger, der skal attesteres af selskabets revisor eller advokat, til skattemyndighederne.
Den ansatte skal først beskattes, når aktierne - modtaget direkte eller erhvervet ved udnyttelse af en tildelt købe- eller tegningsret - sælges. Der henvises til afsnit 4 nedenfor.
3. Regler om skat af købe- og tegningsretter på udnyttelsestidspunktet
Reglerne gælder for købe- og tegningsretter, som giver den ansatte ret til at købe aktier.
Både ansatte personer, bestyrelsesmedlemmer og personer, der har udført personligt arbejde kan bruge reglerne. Selskabet bestemmer selv, hvilke ansatte det skal være.
Købe- og tegningsretten skal være tildelt af den ansattes arbejdsgiverselskab eller af et selskab i samme koncern. Selskabet har fradrag for tildelte købe- og tegningsretter.
Der gælder ingen grænse for, hvor meget den ansatte hvert år kan få.
Der gælder krav til selskabet om indberetning til skattemyndighederne.
Skatten skal betales på det tidspunkt, hvor købe- eller tegningsretten udnyttes til køb af aktier. Beskatningen sker som løn incl. arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag (opkrævning af SP-bidrag er suspenderet i 2009). Grundlaget for beskatningen er forskellen mellem den kurs, som aktierne købes til, og markedskursen på de pågældende aktier.
4. Skat ved salg af medarbejderaktier
Ved salg af medarbejderaktier beskattes avancen efter de regler, der gælder for salg af almindelige aktier. For avancer under 48.300 kr. (i 2009) er skattesatsen 28 pct. For avancer mellem 48.300 kr. og 106.100 kr. (i 2009) er skattesatsen 43 pct. , og for avancer over 106.100 kr. er skattesatsen 45 pct.
På SKATs hjemmeside http://www.skat.dk findes en beskrivelse af ordningerne vedrørende medarbejderaktier m.v. (Se under Rådgiver, Juridiske Vejledninger, Ligningsvejledning 2009, Almindelig del, afsnit A.B.1.10).
For nærmere oplysninger henvises til:
Hardy Pedersen, Skatteministeriet, departementet, Tlf. 33 92 45 02
SKAT, Tlf. 72 22 18 18
http://www.skm.dk/publikationer/udgivelser/1824.html
Ved siden af de 3 særordninger gælder de almindelige skatteregler. De almindelige regler skal anvendes i de enkeltstående tilfælde, hvor de betingelser, der stilles i særordningerne, ikke er opfyldt. De almindelige regler indebærer, at den ansatte skal betale skat på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver aktien, købe- eller tegningsretten. Selskabet har fradrag for udgiften.
Nedenfor gennemgås de væsentligste hovedtræk i de 3 særordninger.
1. Individuel aktieløn
Denne ordning går i korte træk ud på følgende:
Beskatningen sker på det tidspunkt, hvor medarbejderaktierne sælges.
Beskatningen sker som aktieavance og ikke som løn.
Selskabet har ikke fradragsret for udgiften.
Betingelser
Ordningen gælder både for aktier, som den ansatte får direkte, og for købe- og tegningsretter, som giver den ansatte ret til at købe aktier.
Arbejdsgiverselskabet skal indgå en individuel aftale med hver enkelt ansat. Selskabet bestemmer selv hvem af de ansatte, der skal have aktier m.v. Selskabet har ikke fradrag for udgiften.
Det er kun ansatte personer, der kan anvende ordningen. Bestyrelsesmedlemmer kan dermed ikke.
Aftalen skal attesteres af selskabets revisor eller advokat. Revisoren eller advokaten står inde for, at betingelserne er opfyldt.
Aktierne m.v. skal ydes af den ansattes arbejdsgiverselskab eller et selskab i samme koncern som arbejdsgiverselskabet.
Der er to grænser for, hvor mange aktier m.v. man som medarbejder kan få for det enkelte år.
Efter den ene grænse må den ansatte få aktier, købe- og tegningsretter til aktier op til en værdi, der svarer til 10 pct. af den ansattes årsløn.
Efter den anden grænse kan den ansatte få købe- og tegningsretter til aktier uden begrænsning, hvis udnyttelseskursen højst er 15 pct. lavere end markedskursen på de aktier, som retten vedrører. I praksis vil det sige, at grænsen er overholdt, hvis den ansatte kan købe aktier til eksempelvis kurs 170, og markedskursen på dette tidspunkt er kurs 200.
Den første grænse gælder for både aktier og købe- og tegningsretter. Den anden grænse gælder kun for købe- og tegningsretter til aktier. Der er tale om enten-eller grænser.
Hvis den ansatte kun modtager aktier, kan den ansatte i alt kun få aktier svarende til 10 pct. af årslønnen efter den første grænse. Hvis den ansatte får købe- og tegningsretter, der alle opfylder kravet om, at udnyttelseskursen højst må være 15 pct. lavere end markedskursen efter den anden grænse, har den ansatte ved siden af mulighed for at få aktier svarende til 10 pct. af årslønnen efter den første grænse. At der er tale om enten-eller grænser betyder, at den ansatte ikke både kan få købe- og tegningsretter, der opfylder kravet om, at værdien ikke må overstige 10 pct. af lønnen, og andre købe- og tegningsretter, der opfylder kravet om, at udnyttelseskursen højst må være 15 pct. lavere end markedskursen.
Når den ansatte og arbejdsgiverselskabet har aftalt, at tildelte aktier m.v. skal være omfattet af de nye regler, skal den ansatte ikke medregne værdien til den skattepligtige indkomst.
Den ansatte skal først beskattes, når aktierne - modtaget direkte eller erhvervet ved udnyttelse af en tildelt købe- eller tegningsret - sælges. Der henvises til afsnit 4 nedenfor om skattereglerne ved salg af aktier.
Ordningen betyder samlet set, at
den ansatte beskattes på et senere tidspunkt end ved beskatning efter de almindelige skatteregler,
den ansatte selv bestemmer, hvornår skatten skal falde (nemlig ved salget) og,
beskatningen kan blive lavere end ved beskatning som løn.
2. Generelle medarbejderaktieordninger
Der er tale om en generel ordning, fordi alle ansatte på en virksomhed skal have tilbud om at deltage i ordningen. Der kan dog ske begrænsning efter almene kriterier. Der kan være krav om en vis arbejdstid eller anciennitet.
Reglerne gælder for aktier, som den ansatte tildeles direkte, og for købe- og tegningsretter, som giver den ansatte ret til at købe aktier. Endvidere gælder reglerne for medarbejderobligationer.
Det er kun ansatte personer, der kan anvende reglerne. Bestyrelsesmedlemmer kan dermed ikke bruge reglerne.
Der gælder grænser for, hvor meget den ansatte kan få hvert år.
For købe- og tegningsretter må værdien af den tildelte købe- og tegningsret ikke overstige 10 pct. af den ansattes årsløn. De aktier, som købes på grundlag af købe- og tegningsretten, skal være båndlagt i et pengeinstitut i mindst 5 år.
Aktier kan tildeles den ansatte med indtil 22.800 kr. (i 2009) årligt. Aktierne kaldes populært gratisaktier. Aktierne skal være båndlagt i mindst 7 år.
Både selskaber og andre virksomheder kan tildele obligationer til den ansatte. Virksomheden skal betale en afgift på 45 pct. af tildelinger til den ansatte, der overstiger 5.200 kr. (i 2009). Obligationerne skal være båndlagt i mindst 5 år.
Selskabet har fradrag for tildelte aktier, medarbejderobligationer og købe- og tegningsretter.
For selskabet gælder der krav om indsendelse af oplysninger, der skal attesteres af selskabets revisor eller advokat, til skattemyndighederne.
Den ansatte skal først beskattes, når aktierne - modtaget direkte eller erhvervet ved udnyttelse af en tildelt købe- eller tegningsret - sælges. Der henvises til afsnit 4 nedenfor.
3. Regler om skat af købe- og tegningsretter på udnyttelsestidspunktet
Reglerne gælder for købe- og tegningsretter, som giver den ansatte ret til at købe aktier.
Både ansatte personer, bestyrelsesmedlemmer og personer, der har udført personligt arbejde kan bruge reglerne. Selskabet bestemmer selv, hvilke ansatte det skal være.
Købe- og tegningsretten skal være tildelt af den ansattes arbejdsgiverselskab eller af et selskab i samme koncern. Selskabet har fradrag for tildelte købe- og tegningsretter.
Der gælder ingen grænse for, hvor meget den ansatte hvert år kan få.
Der gælder krav til selskabet om indberetning til skattemyndighederne.
Skatten skal betales på det tidspunkt, hvor købe- eller tegningsretten udnyttes til køb af aktier. Beskatningen sker som løn incl. arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag (opkrævning af SP-bidrag er suspenderet i 2009). Grundlaget for beskatningen er forskellen mellem den kurs, som aktierne købes til, og markedskursen på de pågældende aktier.
4. Skat ved salg af medarbejderaktier
Ved salg af medarbejderaktier beskattes avancen efter de regler, der gælder for salg af almindelige aktier. For avancer under 48.300 kr. (i 2009) er skattesatsen 28 pct. For avancer mellem 48.300 kr. og 106.100 kr. (i 2009) er skattesatsen 43 pct. , og for avancer over 106.100 kr. er skattesatsen 45 pct.
På SKATs hjemmeside http://www.skat.dk findes en beskrivelse af ordningerne vedrørende medarbejderaktier m.v. (Se under Rådgiver, Juridiske Vejledninger, Ligningsvejledning 2009, Almindelig del, afsnit A.B.1.10).
For nærmere oplysninger henvises til:
Hardy Pedersen, Skatteministeriet, departementet, Tlf. 33 92 45 02
SKAT, Tlf. 72 22 18 18
http://www.skm.dk/publikationer/udgivelser/1824.html
19/11 2009 18:50 ndrs 0
22299 Jeg fik i juni sidste år en bunke medarbejderaktier foræret af det engelske firma jeg arbejder for (jeg arbejder for dem fra Danmark). Firmaet vil forestå salget og overføre et beløb, som jeg så selv skal sørge for bliver korrekt beskattet. Som jeg læser ovenstående, er det kun af avancen (værdistigningen i papiret fra jeg fik dem foræret til nu) der skal beregnes et beløb til betaling?
"For avancer under 48.300 kr. (i 2009) er skattesatsen 28 pct. For avancer mellem 48.300 kr. og 106.100 kr. (i 2009) er skattesatsen 43 pct. , og for avancer over 106.100 kr. er skattesatsen 45 pct."
"For avancer under 48.300 kr. (i 2009) er skattesatsen 28 pct. For avancer mellem 48.300 kr. og 106.100 kr. (i 2009) er skattesatsen 43 pct. , og for avancer over 106.100 kr. er skattesatsen 45 pct."
