Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Genmab regnskab. Godt, skidt eller neutralt?


26610 troldmanden 3/3 2010 00:51
Oversigt

Genmab er som de fleste sikkert godt ved kommet med regnskab i dag. Men hvordan fortolker folk det?

Jeg hæfter mig ved følgende punkter

Den likvide beholdning ultimo 09 var på 1,28 mia mod forventet 1,06 mia. Så altså markant bedre.

Forventet 2010 udgifts niveau 950-1.050 mio

Så går det for mig hen at bliver lidt mudderet. De nævner at de forventer fabrikken bliver solgt for 750 mio i 2010. Og det beløb sammen med den likvide beholdning på 1.281 mio giver 2.031 mio. De forventer et driftsunderskud på 550-650 mio + 50 mio til drift af fabrikken. Altså 600-700 mio. Trækker man det fra de 2.031 mio så kommer man frem til en likvid beholdning på ultimo 2010 på 1.431-1.531 mio. Men de skriver den forventede likvide beholdning kun vil være 1.050-1.200 mio. Hvor er de sidste 3-400 mio burn? For reelt set må det jo betyde et burn på ca 1 mia?? Og det vil helt sikkert være problematisk. For hvad så hvis de IKKE får solgt fabrikken?

Er der nogen der kan hitte rede i den del af regnskabet??

Ovenstående gør at emissions spøgelset ikke er blevet begravet. For så er de pludselig meget afhængige af et relativt hurtigt salg af fabrikken og/eller positive Egfr data. Og det tror jeg vil presse kursen i morgen. For flere analytikere vil formentligt direkte nævne muligheden for en emission.

Jeg tror også det vil være skuffende for flere at Genmab vælger ikke at guide for Arzerra salg. Dvs at Arzerra slag heller ikke er inkluderet i hverken driftsunderskud eller den likvide beholdning. Det betyder selvfølgelig altså andet lige at der ligger en positiv indvirkning i niveauet 75-125 mio på den konto. Men det er skuffende at Genmab ikke sætter nogle tal på

Af positive ting notere jeg mig at de nu har indplaceret 3 nye prækliniske stoffer.

Hvad tror du der sker med kursen i morgen. Op, ned eller stabil?

Og tror du at Lisa på CC vil give et hint for Arzerra salg?

Og hvad med emissions spøgelset. Formår hun at lukke den ned?

Det bliver spændende at følge udviklingen i morgen. Og mon ikke den gode aka dækker CC via live chat her på ProInvestor

Vh
T.



3/3 2010 02:17 collersteen 026612



Mht driftsunderskud er det ikke 100% likviditetspåvirkenden. Egentlig lidt mere, da ca. 220 mio af omsætning vil være indtægsførsel af en del af pengene fra den oprindelige aftale. Trækker du disse 220 mio ud (af omsætningen) kommer du i hvert fald noget tættere på det burn der er opgivet.

Sådan forstår jeg den del af regnskabet i hvert fald.



3/3 2010 09:25 HRmunk 026618



Genmabs forudsigelser om 2010 forekommer mig noget vage og slørede. Forhåbenlig kommer der mere klarhed i eftermiddag(3. marts 2010).

Forventninger 2010:
Udgifter ca. 950-1050 mio
Indtægter:
Milestones 130-230 mio

Og så kommer de evt. indtægter Gen ikke kommer med guideline på:
Royalty Arzerra(mit gæt) 100-125 mio
Partnerskabsaftale Zalu: ?

Reelt burn bliver altså ca. udgifter ca 1000 mio- indtægter 230-330 mio, og altså et burn på 700-800 mio. - eventuelt ca 750 mio fra salg af fabrik samt evt. partnerskabsaftale fra Zalu.

Genmab risikerer altså at gå ud af 2010 med kun 4-500 mio i likviditet. Genmab er altså stærkt afhængig af at der indgås en lukrativ aftale om Zalu med en betydelig upfront betaling, at fabrikken bliver solgt og/eller at salget af Arzerra stiger stærkt.

Håber også at høre mere om, hvornår Genmab forventer at Arzerra kan sælges i Europa, og i flere indikationer end CLL refrac. Der er virkeligt brug for et boostet salg, hvis ikke der skal pustes liv i emissions spøgelset.



3/3 2010 09:36 Hya 026620



efter en god nats søvn, tror jeg casen ender op i en non event!

således at vi i den kommende tid kan forvente at bundformationen er lagt (bliver lagt) fordi der er kommet synlighed omkring selskabets økonomiske situation -
således at GEN kursen igen kan begynde at reagere positivt på news
og der er jo lidt triggere forude - med forsøgsresultater og godkendelses procedurer, samt salg af fabrikken

så hvis aktien falder meget idag - kunne jeg godt finde på at nuppe en spekulativ position

Kh Hya



3/3 2010 10:02 gentogen 026621



Hej HRmunk. Jeg kan ikke finde tallet på 130-230 i Genmabs meddelelse. Har du mulighed for at oplyse, hvor det stammer fra. Eller hvordan du har regnet det ud. mvh.



3/3 2010 10:44 HRmunk 126623



Ja, jeg beklager, at jeg ikke forklarer det bedre.

I regnskabet under forventninger på side 9, står der at Genmab forventer en omsætning på 350-450 mio. I note 17 side 76 står der om udskudt omsætning(modtagne upfrontbetalinger) at der i 2010 indregnes 222,3 mio i omsætningen. Penge modtaget i 2007, som ikke luner i kassen nu, og som jeg derfor vælger at trække ud af omsætningen, da det er omsætning, som ikke mindsker burn.



3/3 2010 09:28 Stinker 026619



Regnskabet indeholdt ikke de punkter som frygtedes mest, nemlig kapitaludvidelse og nedskrivninger på fabrikken, og hvis regnskabet har skuffet nogen må det vel nærmest være skeptikerne.

Med et forventet driftsunderskud på omkring 600mio bør likviderne primo 2010 (1281 mio) med tillæg af Arzerra-indtægter på 200-300 mio (jeg regner med 75-100 mio i 2010 og 150-200 mio i 2011) nemt kunne finansiere driften i både 2010 og 11 helt uafhængigt af hvad der sker med fabrikken.
I mellemtiden skulle vi meget gerne have opnået en zalutumumab aftale samt et begyndende salg af Arzerra i nye indikationer (CLL 1st og 2nd line, NHL og RA), som sammen med et fortsat stigende salg i CLL 3rd line bør kunne finansierere driften primo 2012 og fremefter. Hertil kommer så fabrikken, som i mellemtiden enten bør være solgt eller anvendt som oprindelig planlagt, hvilket vel fortsat vil være attraktivt når blot likviditeten tillader det.

Analytikerne har allerede måttet opjustere deres forventninger til Arzrra-salget i 2010 med 50%, og jeg går i øvrigt ud fra, at andre end os kan se, at EGFr-resultaterne som tiden skrider fremad peger den rigtige vej, og at der nu hvor de potentielle farer i forbindelse med regnskabet er overstået vil være en stigende appetit på aktien.

Alt i alt er jeg mest tilbøjelig til at tro, at aktien vil stige idag.



3/3 2010 10:09 JørgenVarnæs 026622



Genmab/Jyske: Intet nyt - kapitaludvidelse i sigte (Opd.)

07:43
Begejstringen over årsregnskabet fra biotekselskabet Genmab er begrænset hos analytiker i Jyske Bank Frank Hørning Andersen, der fastholder sin salgsanbefaling af aktien i et notat om regnskabet.
- Oven på regnskabet for 2009, der som ventet kun indeholdte få nyheder, fastholder vi vores sælg anbefaling skriver analytikeren og fortsætter den lidt forbeholdne tone:
- Næste større begivenhed bliver efter vores vurdering offentliggørelsen af fase III resultaterne på Zalutumumab (hoved- og halskræft), hvor vi i marts måned venter skuffende data. Vi forventer, at dataene vil vise 2-3 måneders øget overlevelse, hvilket efter vores vurdering ikke vil være tilstrækkelig til at differentiere Zalutumumab fra de øvrige produkter, mener analytikeren. Han pointerer, at dette vil vanskeliggøre indgåelse af en partnerskabsaftale, og det - kombineret med besværlighederne med at sælge produktionsfaciliteterne i Minnesota - vil kunne presse Genmab til en kapitaludvidelse de kommende 12 måneder.
Genmabs regnskab for 2009 beretter om en samlet omsætning på 628 mio. kr. - stort set svarende til Jyske Banks estimat. Og EBIT- underskuddet på samlet 1161 mio. kr. er også en spejling af Jyske Banks skøn.
Banken er umiddelbart skuffet over Genmabs forventninger til 2010, som er en omsætning på 350-450 kr. Jyske Bank havde ventet et omsætningsskøn på 660 mio. kr.
- Afvigelsen i forhold til vores estimater skyldes primært, at milepælsbetalingerne i 2010 bliver mindre, end vi havde ventet, og dernæst at Genmab ikke har medtaget royalties fra Arzerra. Vi estimerer, at Arzerra i 2010 vil omsætte for 64 mio. kr., og at 12,8 mio. kr. vil tilfalde Genmab som royalties noterer Jyske Bank.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )



3/3 2010 10:45 fillandkill 026624



KØBENHAVN (Direkt) Genmabs 2010-forventninger skuffer, og det kan skabe fornyede spekulationer om, at biotekselskabet får behov for at rejse ny kapital.

Derfor ventes aktien også under pres i onsdagens handel, vurderer Sydbank, der dog anser Genmab for at være undervurderet og fastholder anbefalingen overvægt efter Genmabs årsregnskab. Genmab ligger ved 9.30-tiden 3 pct. lavere i kurs 89,45.

- Det, der skuffer, er udmeldingen for 2010. Omsætningsestimatet eksklusiv salg af Arzerra er lavt, og da Genmab stadig har rigtigt stærkt blus på pipelinen, presser det driftsresultatet og det likvide beredskab, hvilket kan skabe fornyede rygter om en kapitalforhøjelse. Men jeg mener stadig, at vi skal hen i 2011, før det eventuelt bliver nødvendigt, siger analytiker i Sydbank Rune Majlund Dahl til nyhedsbureauet Direkt.

Han er desuden skuffet over, at Genmab ikke kommer med guidance for det ventede salg af antistoffet Arzerra til behandling af blodkræft.

Eksklusiv Arzerra venter Genmab et fald i omsætningen til niveauet 350-450 mio. kr. fra 586 mio. kr. i 2009. Omsætningen består primært af udskudt omsætning og milepælsbetalinger. Estimatet ligger markant under konsensus, ifølge SME Direkt, der havde ventet en omsætning på 645 mio. kr. i 2010, dog inklusiv indtægter fra Arzerra på estimeret 64 mio. kr.

Genmabs lavere forventninger til toplinjen, og i øvrigt større driftsomkostninger end ventet i Sydbank, betyder, at driftsunderskuddet ses lande på 550-650 mio. kr. Til sammenligning havde analytikerne ifølge SME Direkt ventet et driftsunderskud på 430 mio. kr., men altså inklusiv Arzerra-salg.

Genmabs forventer dog selv at have 1050-1200 mio. kr. i kassen ved udgangen af 2010, hvilket umiddelbart lyder fint, men fordrer, at det lykkes at sælge produktionsfaciliteten i Minnesota til bogført værdi på ca. 750 mio. kr.

- Hvis den bliver solgt i 2010, så regner jeg med, at det bliver med en rabat i forhold til de 750 mio. kr., forklarer Rune Majlund Dahl.

Med andre ord risikerer Genmab at stå med en pengepose på 300-450 mio. kr., eksklusive royaltybetalinger på Arzerra, hvis ikke det lykkes at sælge antistoffabrikken i Minnesota.

Alligevel er Rune Majlund Dahl positiv på aktien.

- Jeg har også overvægt på aktien efter regnskabet. Det har jeg i forventning om gode data med Humax-EGFr (fase 3 med Zalatumumab i hoved- og halskræft, red) og en generelt lav værdiansættelse af aktien, siger Rune Majlund Dahl.

Stik modsatte resultat når Jyske Bank frem til:

- Oven på et regnskab, der som ventet kun indeholdt få nyheder, fastholder vi vores sælg-anbefaling. Næste større begivenhed bliver efter vores vurdering offentliggørelsen af fase 3 resultaterne på Zalutumumab i hoved- og halskræft, hvor vi i marts måned venter skuffende data, skriver analytiker Frank Hørning Andersen i et notat.



Jakob Dalskov +45 33 300 600

Nyhedsbureauet Direkt



3/3 2010 11:11 collersteen 026627



Mere sydbank.... en forståelig knotten analytiker uden arzerraudmeldinger at arbejde med må være konklusionen.

Genmab/Sydbank: Vi er helt blanke på Arzerra-udvikling
Det er absolut et skuffende element i Genmabs årsregnskab for 2009, at det
danske biotekselskab ikke har skrevet noget som helst i sit årsregnskab om,
hvad selskabet forventer i forhold til salg af Arzerra i 2010. Sådan lyder
vurderingen fra Genmab-analytiker Rune Majlund Dahl i Sydbank.
Genmab-topchef Lisa N. Drakeman har flere gange klaget over, at analytikerne
er for pessimistiske i forhold Arzerras salgspotentiale i 2010, men hun
undlader altså selv at komme med et bud.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der stadig er rigtig stor usikkerhed
blandt analytikerne i forhold til, hvor meget Arzerra skal sælge både i 2010,
men også fremadrettet i denne indikation. Det gør det ikke bedre, at Genmab
ikke selv vil sige noget. Man kunne som selskab have sagt, hvad man med sin
viden ville vurdere i forhold til et salgsestimat. I stedet kommer der bare
ingenting, så derfor er vi i en venteposition, hvor vi skal afvente
salgstallene for første kvartal, før vi bliver klogere. Og det er måske ikke så
hensigtsmæssigt, siger Rune Majlund Dahl, der er overrasket over, at Genmab
slet ikke bringer nogen form for klarhed ind i billedet i forhold til
udviklingen af Arzerra.
- Der er intet i forhold til, om det var lageropbygning eller rent salg. Der
er heller ikke noget om hvor mange patienter, der er på Arzerra. Vi er helt
blanke på, hvordan det kører med Arzerra. Vi kunne godt have levet med, at der
ikke kom forventninger, hvis Genmab havde fortalt om hvor mange patienter, der
eksempelvis på nuværende tidspunkt er på Arzerra, siger Rune Majlund Dahl.
I forhold til selskabets årsregnskab, der blev offentliggjort efter
børslukketid tirsdag, ser Genmab-analytikeren ikke de store overraskelser. Han
forudser dog, at rygter om en kapitaludvidelse vil blusse op igen.
- Underskuddet bliver større, hvilket vil presse likviderne ultimo 2010. Og
derfor vil vi nok også se rygterne om en kapitaludvidelse blusse op flere gange
i løbet af 2010 - i særdeleshed, hvis EGFr-dataene ikke er gode nok til at få
lavet en partnerskabsaftale, siger Rune Majlund Dahl, der dog stadig har
anbefalingen "overvægt" på aktien, da han venter positive EGFr-data fra
selskabet.
- Det er dog klart, at der er øgede usikkerhedsmomenter, fordi man bringer
sin kassebeholdning så langt ned. Hvis der ikke kommer en lukrativ aftale på
EGFr, så skal selskabet på et eller andet tidspunkt ud og hente penge. Genmab
kan ikke leve af royalty-betalingerne fra Arzerra med det cash burn, der er i
udviklings-pipelinen, siger Rune Majlund Dahl.



3/3 2010 10:54 HRmunk 026625



Royalty på 12,8 millioner for hele 2010???. Hvis ikke denne forudsigelse er så langt fra virkeligheden, at det næsten ikke er til at beskrive, kan de lige så godt lukke Genmab i morgen.



3/3 2010 11:11 fillandkill 026628



Det er absolut et skuffende element i Genmabs årsregnskab for 2009, at det danske biotekselskab ikke har skrevet noget som helst i sit årsregnskab om, hvad selskabet forventer i forhold til salg af Arzerra i 2010. Sådan lyder vurderingen fra Genmab-analytiker Rune Majlund Dahl i Sydbank.
Genmab-topchef Lisa N. Drakeman har flere gange klaget over, at analytikerne er for pessimistiske i forhold Arzerras salgspotentiale i 2010, men hun undlader altså selv at komme med et bud.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at der stadig er rigtig stor usikkerhed blandt analytikerne i forhold til, hvor meget Arzerra skal sælge både i 2010, men også fremadrettet i denne indikation. Det gør det ikke bedre, at Genmab ikke selv vil sige noget. Man kunne som selskab have sagt, hvad man med sin viden ville vurdere i forhold til et salgsestimat. I stedet kommer der bare ingenting, så derfor er vi i en venteposition, hvor vi skal afvente salgstallene for første kvartal, før vi bliver klogere. Og det er måske ikke så hensigtsmæssigt, siger Rune Majlund Dahl, der er overrasket over, at Genmab slet ikke bringer nogen form for klarhed ind i billedet i forhold til udviklingen af Arzerra.

- Der er intet i forhold til, om det var lageropbygning eller rent salg. Der er heller ikke noget om hvor mange patienter, der er på Arzerra. Vi er helt blanke på, hvordan det kører med Arzerra. Vi kunne godt have levet med, at der ikke kom forventninger, hvis Genmab havde fortalt om hvor mange patienter, der eksempelvis på nuværende tidspunkt er på Arzerra, siger Rune Majlund Dahl.

I forhold til selskabets årsregnskab, der blev offentliggjort efter børslukketid tirsdag, ser Genmab-analytikeren ikke de store overraskelser. Han forudser dog, at rygter om en kapitaludvidelse vil blusse op igen.

- Underskuddet bliver større, hvilket vil presse likviderne ultimo 2010. Og derfor vil vi nok også se rygterne om en kapitaludvidelse blusse op flere gange i løbet af 2010 - i særdeleshed, hvis EGFr-dataene ikke er gode nok til at få lavet en partnerskabsaftale, siger Rune Majlund Dahl, der dog stadig har anbefalingen overvægt på aktien, da han venter positive EGFr-data fra selskabet.

- Det er dog klart, at der er øgede usikkerhedsmomenter, fordi man bringer sin kassebeholdning så langt ned. Hvis der ikke kommer en lukrativ aftale på EGFr, så skal selskabet på et eller andet tidspunkt ud og hente penge. Genmab kan ikke leve af royalty-betalingerne fra Arzerra med det cash burn, der er i udviklings-pipelinen, siger Rune Majlund Dahl.




3/3 2010 11:24 troldmanden 426630



Med hjælp fra Hrmunk så tror jeg nu vi har fundet ud af hvordan tingene hænger sammen omkring 2010 burn

2010 forventninger

Omsætning på 350-450 mio hvoraf de 220 mio er ikke likviditets påvirkende da det er en ren regnskabs teknisk postering af upfront betaling fra GSK. Dvs reelt set 130-230 mio som påvirker likviditet

Driftsunderskud på 550-650 mio. Dertil lægges så de 220 mio + 50 mio for drift af fabrikken. Det giver 820-920 mio i cashburn.

Genmab guider selv således.

Likvide beholdning ultimo 09 1.281 mio
Salg af fabrik 750 mio
Likvider ultimo 10 1050-1200 mio


Hvis man lægger salg af fabrik + likvider ultimo 09 sammen så giver det 2.031 mio. Trækker man derfra de ovenstående nævnte 820-920 mio fra så giver det 1.111-1.211 mio i likvider ved udgange af 2010.

Genmab har ikke valgt at indregne Arzerra royalties i deres budget. Så det vil alt andet lige betyde den likvide beholdning med salg af fabrikken vil være ca 100 mio større. Det betyder altså HVIS salget af fabrikken trækker ud som mange tror det vil gøre så vil de ende året med blot 400-550 mio i likvider (inkl Arzerra salg) Og det er alt for risikabelt for Genmab at få så slunken en kasse. Også i forhold til en evt deal på Egfr idet Genmab med så få likvider vil blive presset under forhandlingerne. (gælder også forhandlinger om salget af fabrikken som i så fald vil blive til en væsentligt lavere pris end 750 mio)

Hvis jeg sad i Genmabs bestyrelse ville jeg derfor gøre følgende. Hvis ikke de allerede er meget tæt på reelt salg af fabrikken ville jeg have sat gang i forberedelserne til en kapital udvidelse på bagkant af forhåbentligt positive egfr data. Ved positive data kan de muligvis fortage en kapitalrejsning på 10% og dermed uden fortegningsret for de eksisterende aktionær. Det vil formentligt kunne indbringe dem i omegnen af 500-550 mio og dermed sætte dem i en væsentligt bedre position til at forhandle med mulige partners til Egfr.

Bliver det derimod dårlige tal så er det ikke sikkert det bliver muligt at fortage en hurtig kapitaludvidelse uden et prospekt( man kan fortage kap. udvidelse på indtil 10% af kapitalen uden prospekt) Og selv hvis man kan så vil det næppe indbringe mere end ca 200-300 mio hvilket jeg ikke tror er nok uden et Egfr aktiv. Derfor tror jeg man i dette tilfælde vil fortage en større kapital udvidelse som dermed også vil udvande kapitalen måske op mod 30%. Sker det så bliver det ikke så sjovt. For først vil kursen falde meget på dårlige Egfr data og derefter på en kapital udvidelse hvor nye aktier. Men da jeg stadig mener muligheden for et positivt udfald af Egfr studiet er gode, så anser jeg ikke denne risiko for værende stor. Men den er der.....



3/3 2010 13:14 gentogen 026641



Jyske Bank har som bekendt allerede set det det helt præcise resultat af Zalutumumab studiet i sin krystalkuglen og kan derfor rådgive deres kunder på det grundlag.

Nu er der som bekendt stor usikkerhed om kontrolarmens overlevelsestid, men pudsigt nok er det jo sådan, at hvis nogle af Solsens bud helt nede omkring de 2-3 måneders levetid holder stik, så vil en forlænget overlevelse på 2-3 måneder jo kunne svare til en 100% forlængelse.....(hæ,hæ)



TRÅDOVERSIGT