Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

B & O. TA'nker og Charts pr. 8. marts- 2010


26942 CHjort 10/3 2010 00:56
Oversigt



Mv.



10/3 2010 01:19 Darwin 026944



Undskyld, men din TA er totalt forfejlet.


Du glemmer der har været aktie-emission, hvor man kunne købe 2 aktier for 19 kr. pr. stk. for hver aktie man ejede, hvorfor dagens kurs på 64,50 er ækvivalent med 3 x 64,5 + 2 x 19 = kurs 231.


Med andre ord: Din Tekniske analyse er komplet ubrugelig.


Og vil du betale kurs 231 (svarer til dagens kurs, hvis der ikke havde været en aktie-emission) for en BO aktie, når de har lovet 0 eller underskud på 100 mio. kr. i dette regnskabsår?


Dette tror jeg heller ikke BO kan overholde, hvorfor jeg forventer endnu en aktie-emission.


De har ligeledes udskudt deres digitale platform, som skulle have givet nye produkter i dette forår, men det er der nok ikke råd til, og tiden er heller ikke til det. I stedet koges videre på BV10 i en lidt større 46 tommer version.


Underskuddet i første halvår var også større, end de 100 mio. kr. der blev meldt ud i halvårsregnskabt, fordi man i virkeligheden havde solgt en bygning til 13 mio. kr. og afskrev 28 mio. kr. på udvikling, så reelt var underskuddet på 141 mio. kr. i første halvår af BO's regnskabsår.


Som sagt vil jeg ikke blive forbavset, hvis de kommer ud med et underskud på noget over 200 mio. kr. for hele regnskabsåret, og hvordan skal det finansieres? F.eks. med endnu en aktie-emission og lade aktionærerne betale?


CH, prøv med rigtige kurver i en ny TA, som tager højde for aktie-emissionen. ;)



7/4 2010 10:56 Traxl 027948



Tja, hvad skulle vi dog gøre uden Darvin.
+ 10% og et Low Risk trade. Hmmm Darvin flere af din slags på PI- venligst!



7/4 2010 11:37 Gobe 027950



Hvis Darwin er lig Charles Ponzi fra EI, så ved jeg ikke lige, hvor stor en berigelse det er for dette forum.

Noget kunne tyde på det !? Se evt tråd 205721 på den alternative kanal !

Gobe



10/3 2010 01:41 Darwin 026945



Jeg er nød til at komme med en troværdig TA, som tager forbehold for aktieemissionen, og dermed har de rigtige kurser, og ikke gamle drømmekurser.

På denne TA ser man også aktien står overfor et ægte Death Cross på MA200 / MA50.

Ligeledes har RSI toppet, hvilket betyde: Sælg før din nabo.

Også på MACD har aktien netop i dag udløst et salgssignal.

Se vedhæftet fil.

aktieemission, BO, kurs 231 er dagens kurs, Teknisk analyse af Bang & Olufsen aktien, BO.CO




10/3 2010 10:13 renek 026967



Darwin:

1) hvordan definerer du at MACD er gået i sælg? Kryds over 0-lininen eller kryds af MACD med signallinien?

2) hvad er indstillingerne på din RSI? altså 10, 14, 20 dage?

3) Hvornår har RSI toppet? over 80, 90, etc?




10/3 2010 12:58 Darwin 026988



Salgs og købssignal er en kombination af MACD og RSI.

Når RSI har toppet og MACD begynder at falde er dette et salgssignal. Man skal ikke altid vente til MACD går fra positiv til negativ.

Klart salgssignal: Death cross


Klart Købssignal: Golden Cross

Når RSI vender fra bunden, og MACD også vender fra bunden kan være et købssignal.

RSI kan bruges på forskellige måder, og mange gange er dette en vanesag. Tradere bruger RSI helt ned til 2 dage, og nogle 5 dage, imens de mellemsigtede bruger fra 5 dage og mere, og de langsigtede typisk 18-20 dage. Dette er et spørgsmål om hvad man har bedst erfaring med.

RSI har toppet, hvis den rammer 100, men det kan den også have helt ned til 0, inden den går negativ igen.

I eksemplet ligger den på 80 og har nu taget en vending.


Vi er enig om der kommer et Death Cross indenfor relativ kort tid?



10/3 2010 14:03 renek 026994



Måske. Det har jo ikke været der endnu (death cross). I 2005 var den f.eks. også næsten nede at røre uden af gå igennem. Det samme i 1998.

Det jeg tænker på er om du har testet historisk på netop B&O om det er en god idé at sælge før naboen?



10/3 2010 22:02 Darwin 027024



rkhanen,

Death Cross på MA 50 / MA 200 er næsten umuligt at undgå uden BO aktien stiger til kurs 200 i morgen, og det gør den nok ikke.

Death Cross er det kraftigste salgssignal man kan få, som Golden Cross også er det kraftigste købssignal man kan få.

Hvis Death Cross udløses, hvad jeg anser som meget realistisk, så kan man fange Bo aktien i kurs 30-35 om et par måneder, men hvis jeg tager fejl, så gør det bestemt ingenting, jeg smider ikke mine penge i noget, som ser sådan ud.



11/3 2010 10:48 renek 227045



Det handler ikke om at tage fejl Darwin, men om at forholde sig til sin risiko og det gør du.

Det er altid en god ide at teste individuelt på de aktier man anvender en given strategi (i dette tilfælde et golden/death cross).

På nogle aktier som har nogle flotte bull/bear trends fungerer det rigtigt godt og på andre giver direkte tab eller hæmmer performance.

Man kan ikke generalisere MA50/MA200 crossovers. Så lad os bygge lidt videre på det her:

Ved golden cross i B&O siden 1985 er gennemsnitsafkastet 80% med en median på 2%. Det således nogle enkelte ultra høje afkast der hiver snittet op

Ved death cross (vi lader som om vi går short) er gennemsnitsafkastet 5% med en median på -3%.

Ved købssignalet for golden cross og til det højeste punkt inden salgssignalet er det gennemsnitlige potentiale 138% med en median på 44% (det er igen nogle enkelte ultra høje afkast der hiver op)

Ved salgssignalet for deathcross og til det laveste punkt inden købsignalet er det gennemsnitlige downside potentiale 32% med en median på 23%. Af de 32% giver du gennemsnitligt de 26% tilbage igen indtil du får købssignalet.

Det indebærer med andre ord at hvis man gerne vil undgå stort downside i sin portefølje (B&O faldt over 90% ved death cross i 2009) så er det en god ide at "sælge før sin nabo" som du argumenterer for.

At death cross viser et downside potentienale på 32%, men at man efterfølgende giver en stor del tilbage igen viser også at man historisk ofte må købe nær salgskursen eller over. Men igen - det lige det med hvor meget downside man vil acceptere.

Backtest viser også at den bedste kombination af de to MA'er er MA(80) og MA(180)for at få størst antal gevinstgivende handler og samtidig minimere downside.




7/4 2010 14:56 colombuss 027953



Hej Rkhanen,
Er en smule imponeret over dit svar, hvor vil du anbefale at man soeger at laere TA?

mvh
Colombuss



7/4 2010 20:43 renek 327982



Hæ...tak for det Colombus. Det som jeg kommer med i indlægget har nok mere karakter af data tortur. En af mine specialiteter

Men jeg er dig svar skyldig hvad angår hvordan man lige lærer TA. Der findes masser af information på nettet som er gratis og du kan prøve at kigge Chjorts links igennem for han har linket til en del gennem tiden. Men det er jo nok forsvundet om på side sidst...

Når jeg selv laver en video forsøger jeg altid at inkludere nogle koncepter som er grundlæggende for TA - det håber jeg skinner igennem. Ikke om jeg har ret i en kursudvikling eller ej.

Men grundstenen i min tilgang er:
- Risikostyring (money management)
- Mental forberedelse (at handle uden emotioner)
- Analysen af pris, tid og volumen. Alt andet er støj.

og derigennem finde "low risk - high reward" setups. Det er selvfølgelig forskelligt hvad folk vil have som en high reward.

jeg ved godt det ikke var megen hjælp, men det er også et virkeligt stort spørgsmål. Måske jeg skulle lave nogle undervisningsvideoer?
-



7/4 2010 22:10 faurschou 127985



Hm jeg ville i hvert fald gerne se analysen af pris, tid og volumen, og så se om den kan gøre alt andet (min tilgang) til støj



8/4 2010 13:03 renek 127996



Hej faurschou

Det jeg mente med det var at studiet af pris, tid og volumen er det mest fundamentale og rene du kan studere. Alle vores indikatorer og lignende er blot afledte produkter heraf. F.eks. tror vi at MACD kan vise "skjulte divergenser", men ofte har jeg set at ved at anvende en "puristisk" tilgang kan man se det samme. Ved studiet af de tre ovennævnte ting kommer du ikke tættere på det der rent faktisk foregår i markedet end kan. Regnskaber, ledelsudmeldinger og andet hører under det jeg kalder støj. At investorerne rent faktisk køber/sælger til x antal kr. over en bestemt periode er så rent som det kan blive og er klarest udtryk for deres vurderinger af al støjen.



8/4 2010 15:01 faurschou 128007



Hej rkhanen

Jeg tænkte nok, at du mente, at regnskaber, teknisk potentiale mm er støj, og specielt det tekniske potentiale har været en af mine ledetråde for investering. Det vil jeg nu nok blive ved med, men jeg har dog længe gerne ville bevæge min investeringshorisont i TA retning (også takket være chjort), men her finder jeg nu også en del støj - og investerer nogle gange også efter det. TA er på en eller anden måde et instrument til at undersøge massepsykologi, TA udtrykker investorernes grådighed og frygt gennem (ok) pris, tid og volumen. Ofte er det hele sagt i interessante metaforiske vendinger - bjørne - tyre - støtte - modstand - death cross - bow tie, men man skal ikke falde for metaforerne men finde det rette entry- og exitpoint. Og det var så her, jeg var nysgerrig efter dit setup. Hvordan giver pris, tid og volumen gode købs og salgssignaler?



8/4 2010 15:31 renek 128012



Det jeg leder efter er "Low risk - high reward setups" Det jeg forsøger er at finde afgørende kampe mellem købere og sælgere og så positionere mig på den rigtige side. Et eksempel er videoen om REC. GEN video er også et eksempel. Man kan ikke vide på forhånd hvad afkastpotentialet er, men det som jeg går allermest op i er hvornår de 3 komboer viser tegn på f.eks. at sælgerne er ved at give op og køberne er ved at komme på banen. Det kræver en del tålmodighed men er absolut ganske lønsomt. Men selvfølgelig er der også støj i TA og også i min metode, men ikke på samme måde med andre metoder. Det jeg forsøger at vurderer andres forventinger til en given aktie - det er jo ikke mig der rykker i de forskellige. Det er også derfor jeg primært handler de mere likvide. Det du beder mig om er at forklare et koncept der hedder volumespread analysis og det kan jeg slet ikke gøre her. Det kommer måske i en fremtidig video



8/4 2010 15:54 renek 128013



Er iøvrigt helt enig i at dele af dele undersøger markedspsykologi og da markedet er psykologisk (vi handler på hvad vi tror andre har af forventninger til aktien og forventningsdannelse er rigt undersøgt indenfor psykologien), så hvorfor endelig ikke gå den vej

Der er for mig ingen tvivl om at den rigtigt dygtige FA'er kan lammeslå enhver dygtig TA'er til enhver tid. Jeg mener bare at det er langt sværere at være en dygtig FA'er end TA'er



8/4 2010 16:02 colombuss 028014



Hej Rhkanen,
respeekt for din tilgang.
Mine sidste successer, kunne dog ikke ses paa disse facts.
Og mn naeste kongeaktie, kan heller ikke ses paa TA - tror jeg.
Men jeg har et oeje til TA teknikken, og kan godt li din angrebsvinkel

Paastand, min FA siger der er hurtige 60-70% at hente paa LCP, kan du se det paa din TA?

Paastand nr. 2., der er hurtige 30% at hente i TK, kan du se den i TA, jeg tror det ikke. Saa er der Exion (stavning ;-( ), den ligger og ruger, men om 3-4 maaneder, kan den blive et af aarets bedste langtidsinvesteringer, det ses ik, paa ta... men jeg vil sku gerne laere det alligevel, venter nogle gange for lang tid paa at disse profetier gaar i opfyldelse










8/4 2010 17:31 faurschou 028021



Min FA siger at LCP er risky, de mangler penge, og alt efter hvordan de løser det problem, så vil aktien reagere og sikkert voldsomt.
Jeg tvivler på at TA kan "se" nogle af dine FA påstande, men jeg er ret sikker på, at TA vil være god til at se, når der sker noget, og dermed kommer man ind i aktien, når den bevæger og ikke når den ligger stille. Man fanger den ikke på bunden, men FA kan i hvert fald heller ikke sige hvor bunden er.
Og undskyld jeg blander mig mig i din kommentar til rkhanen



8/4 2010 17:37 colombuss 028023



Yep, den er risky LCP. Men vi faar se



8/4 2010 18:25 renek 128026



Hej Colombuss. De mindre aktier er helt klart Chjorts speciale. Der skal være en hvis likviditet før jeg kan handle dem og analysere dem og derfor beskæftiger jeg mig mest med de sædvanlige C-20 aktier



8/4 2010 08:38 JesperSL 027987



Hej rkhanen. Det var dog en super idé med undervisningsvideoer, så hvis du gider at bruge tid på det, så skal jeg i hverttilfælde også nok bruge tiden på at se dem.



9/4 2010 08:40 Traxl 228033





Fra: https://www.youtube.com/user/CHjortInvest



9/4 2010 23:19 Darwin 028066



Rigtig flot opdatering, men der er nogle ting, som du ser bort fra.

Bl.a. har aktien meget snart en nærmest perfekt Hoved-Skulder, den skal lige teste nickline igen, hvilket den nok gør op til regnskabet.

På MA50 / MA200 har aktien fået et Death Cross i denne uge, og det er mildt sagt ikke særlig godt.

Hvis vi ser bort fra TA, så kan det naturligvis godt ske, de kommer med et kvartalsregnskab på onsdag, som lever op til forventningerne, men der er flere ting, som kan betyde regnskabet ikke gør det.

Jeg kalder den lige pt. for onsdagslotto, så held og lykke.






9/4 2010 23:25 Darwin 028067



Glemte lige: Aktien er pt. den mest overkøbte aktie i Danmark, check RSI:

http://npinvestor.dk/nyheder/rsi-tabel-hvilke-aktier-er-overkoebte-og-oversolgte-203615.aspx



TRÅDOVERSIGT