Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Snart er det NKTs tur


35982 johnsen 15/11 2010 12:48
Oversigt

Der kommer flere spændende regnskaber i denne uge. Jeg vil håbe NKT fortjener lidt opmærksomhed.

Her er lidt om forventinger klippet fra Sydbank:
Fokuspunkter i 3. kvartalsregnskabet for 2010:
NKT Cables. Efter nogle svære kvartaler venter vi bedring i NKT Cables i takt med at problemerne på højspændingsfa-brikken i Köln langsomt løses – men der er stadig et stykke vej mod tidligere tiders indtjeningsniveau. Lavspændings-markedet er i moderat bedring, og konkurrenternes meldin-ger om mellem- og højspændingsaktiviteterne har også væ-ret mere positive. Samlet venter vi en organisk vækst i ni-veauet 13% i kvartalet – godt hjulpet af et let sammenlig-ningsgrundlag og vækst i højspændingsaktiviteterne. Vi ven-ter en omsætning i 3. kvartal på 1.982 mio. kr. og EBIT på 83 mio. kr.
Nilfisk Advance (NA). Konkurrenten Tennants regnskab indi-kerer en fortsat fin markedsvækst – dog klart højest i USA og Asien, hvor NA ikke har størstedelen af aktiviteterne. Vi ven-ter en organisk vækst på ca. 5% i 3. kvartal og ser omsæt-ningen stige til 1.354 mio. kr. Nyintroducerede produkter med fokus på miljøvenlighed, betjeningsvenlighed og effektiv rengøring bør sikre NA en vækst, der overgår markedets. Ef-fektiviseringerne påvirker desuden positivt, og vi ser EBIT på 100 mio. kr. i ’NA’ efter engangsomkostninger på 24. mio. kr.
NKT Flexibles. Vi venter et bidrag til indtjeningen på 20 mio. kr. fra NKT Flexibles i 3. kvartal. NKT Photonics leverer ifølge vores estimater omsætning og EBIT på 49 mio. kr. og -6 mio. kr. i 3. kvartal.
Forventninger. Vi forventer ingen ændringer i NKTs guidance for årets indtjening.


-og lidt fra TA siden:
http://binvest.dk/aktiegrafer.htm#NKT



15/11 2010 14:16 135991



Her lidt fra Loungen også:

NKT Holding (3. kvt.)

NKT forventer for 2010 en omsætningsvækst på 6-10 pct. og en indtjening på EBITDA-niveau på 1 mia. kr. før omkostninger til strukturelle initiativer på 75 mio. kr.



16/11 2010 09:10 johnsen 136050



NKT Holding A/S - Kvartalsrapport
Delårsrapport 3. kvartal 2010
NKT Holding A/S
16. November 2010
Meddelelse nr. 24

Koncernen kom godt igennem 3. kvartal 2010, hvor udviklingen
på den nye fabrik i Køln var med til at sikre en
solid organisk vækst på 17%. For de fleste områder gælder
det at, indtjeningen ligeledes var tilfredsstillende, men
samlet set er koncernen påvirket af forventede høje omkostninger
relateret til indkøring af Køln-fabrikken.
Operationelt EBITDA for de første 9 måneder af 2010
blev på 792 mDKK

Resumé
NKT fik et tilfredsstillende 3. kvartal, som
bragte omsætningen for de første 9 måneder
op på 10.422 mDKK, svarende til en
organisk vækst på 9% i forhold til samme
periode året før. NKT Cables mere end fordoblede
væksten indenfor højspændingsog
søkabler i 3. kvartal 2010 i forhold til
3. kvartal 2009. I Nilfisk-Advance voksede
den nominelle omsætning i 3. kvartal 2010
med 10%, men valutaeffekten reducerede
den organiske vækst til 5%.

NKTs operationelle driftsresultat EBITDA
udgjorde 275 mDKK i 3. kvartal 2010, hvilket
svarer til en stigning på 5% (3. kvartal
2009: 263 mDKK). For de første 9 måneder
af 2010 blev operationelt EBITDA på 792
mDKK, en stigning på 88 mDKK og 13% i
forhold til samme periode 2009. EBITDAmarginen
på løbende 12 måneders basis,
LTM, udgjorde 9,5% pr. 30. september 2010,
et mindre fald fra 9,8% pr. 30. juni 2010.

Arbejdskapitalen steg i 3. kvartal og udgjorde
3.173 mDKK pr. 30. september 2010, svarende
til 18,5% LTM (30. juni 2010: 17,4%).

Helårsforventningen til hhv. omsætning og
operationel EBITDA, fastholdes i overensstemmelse
med de oprindelige udmeldinger,
men der er grundlag for at indsnævre båndet
for den organiske vækst, som nu udgør i niveauet
10%. Operationelt EBITDA er uændret
på i niveauet 1 mia. DKK.

NKT Cables realiserede i 3. kvartal 2010 en
organisk vækst på 25% (9 mdr. 2010: 10%) i
forhold til 3. kvartal 2009. EBITDA udgjorde
142 mDKK i 3. kvartal 2010 (3. kvartal 2009:
118 mDKK), svarende til en EBITDA-margin,
opgjort i standardmetalpriser på 9,3%, mod
10,0% i samme periode 2009.

Nilfisk-Advance realiserede i 3. kvartal 2010
en organisk vækst på 5% (9 mdr. 2010: 7%) i
forhold til 3. kvartal 2009 fordelt med 6% i
EMEA, 5% på det amerikanske kontinent
samt 1% i Asien/stillehavsområdet. På trods
af stigende råvarerpriser blev bruttoavancen
fastholdt i 3. kvartal 2010. Operationelt
EBITDA udgjorde 129 mDKK i 3. kvartal
2010 (3. kvartal 2009: 121 mDKK), svarende
til en EBITDA-margin på 9,4% i 3. kvartal
2010 mod 9,7% i samme periode 2009.

NKT Flexibles realiserede et EBITDA i 3.
kvartal på 49 mDKK (9 mdr. 2010: 142
mDKK). Photonics Group reducerede
driftsunderskuddet, EBITDA, i 3. kvartal
2010 med 7 mDKK til nu -2 mDKK (9 mdr.
2010: -13 mDKK).





19/11 2010 02:35 Kenddinvare 136206



Det kraftige kursfald oven på en ellers tilfredsstillende kvartalsrapport kan vel bedst forklares med at markedet havde forberedt et shortangreb baseret på erfaringerne fra årets 2 første kvartalsrapporter.
Vedrørende de kommende år bemærkede jeg udmelding om at den gamle produktionslinie i Cables i Køln kan stoppe tidligt i 2011, så vi kommer i fornuftigt omkostningsleje. Spørgsmålet er så om de sidste problemer er set med det store søkabel, hvis ja (og europa ikke kommer ud i ny recession) er vejen banet for vækst i kablerne. Nilfisk er også konjunkturfølsom, men har vel vundet lidt i forhold til konkurrenterne under krisen. Flexibles har udsigt til hurtig vækst i Santosbassinet efter at Petrobras har lavet den enorme kapitalrejsning, der skulle danne grundlaget for den 3-cifrede milliarddollar investering over de næste år.
Så vækst på den pæne side af 5% årligt ser realistisk ud med EBITDA voksende fra ca. 1 mia. kroner.
Med en markedsværdi på kun 6 mia. kroner ser NKT derfor billig ud.
Til sammenligning har FLS efter dagens stigning en markedsværdi der er 4 gange højere med en EBITDA der er dobbelt så høj som NKTs.



TRÅDOVERSIGT