Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

GENMAB – MÅSKE HISTORIEN OM DEN GRIMME ÆLLING!


38129 ROI - David Mygind 25/1 2011 01:29
Oversigt

Jeg vil gerne bidrage med mit aktuelle syn på kursudviklingen i Genmab. Min begrænsede faglige viden indenfor biotek gør at jeg ikke kan udtale mig om den aktuelle værdisætning af virksomheden. I stedet vælger jeg at redegøre for mulige årsager til den relativt negative udvikling aktien har gennemgået i de sidste tre måneder.

Henover de seneste tre måneder er aktien faldet med cirka 12%. Det generelle marked repræsenteret ved både C20 og MidCap er i samme periode steget med cirka 8 procent. Det betyder at Genmab har underpræsteret med 20% under Winkels ledelse. Den negative udvikling er en stor overraskelse for mange velorienterede private investorer.

En del TA fanatikere vil naturligvis kunne fremvise analyser der underbygger at tilbagefaldet i Genmabs aktiekurs er logisk. Samtidig vil mange spekulanter hævde at de havde forudset en sivende kursudvikling i Genmab.

De investorer som ejer aktier på grundlag af en tiltro til business-casen vil derimod stille sig uforstående overfor kursfaldet. Specielt efter R&D dagen sidder en række kloge hoveder og klør sig i nakkehårene. De forstår simpelthen ikke hvordan markedet kan tage så meget fejl.

Markedet tager dog aldrig fejl. Genmab repræsenterer derimod en helt særlig aktiehistorie og kursen har i høj grad været præget af både røvere og soldater der har trukket op og ned. At redegøre for det fulde eventyr bag aktiekursudviklingen frem til dagsdato vil i midlertidigt gøre nærværende til en fuldbyrdet roman. Derfor laver vi en ”Fast-Forward” hvor vi hurtigt springer historierne om kejserens nye klæder og ulven i fåreklæder over. Før vi starter med det der skulle være begyndelsen på en ”Happy Ending” hvor prins Winkel har fået hele kongeriget er en hurtig bemærkning om kongerigets tilstand nok væsentlig.

Mange vil nikke anerkendende til at Winkel overtog et Genmab der imagemæssigt var kørt totalt i sænk. Kort sagt var aktionærernes tålmodighed, velvilje og godmodighed uhyggelig tæt på at være opbrugt da Winkel tiltrådte. Hertil kommer at samtlige interessenter fra finansverden fuldstændig havde mistet tilliden og troen på virksomheden.

Ser vi på de almene teorier for forandringsledelse og krisehåndtering finder vi en del modeller som kan appliceres på situationen omkring Genmab. Det er i den forbindelse særlig interessant at se på hvilken sindsstemning de forskellige interessentgrupperinger på aktiemarkedet var i da Winkel overtog direktørposten.

Analytikerkorpset var ved Winkels overtagelse i et tidligere stadie af et forandringsforløb. De private investorer var i et lidt senere stadie. Analytikerne befandt sig i et stadie af vrede hvor kappestriden om at sætte de lavest mulige kursmål på Genmab var styrende. De analytikere der tidligere havde sat de mest positive kursmål var nu de mest aggressive. Heriblandt kan særligt Jyske Banks Frank Hørning og Goldman Sachs fremhæves. Disse to aktørers holdningsændringer til Genmab beviser en klar tilstedeværelse i et stadie af vrede. Dem der kender til teorier for forandringsledelse vil være klar over at bunden med depressionen endnu ikke er nået for disse analytikere.

Dansk Biotekanalyse og Peter Aabo er også relevante i forhold til at underbygge vurderingen af analytikernes sindstilstand ved Winkels tiltrædelse. Peter Aabo havde før det øvrige analytikerkorps opjusteret sit syn på Genmab. Samtidig havde han forud for det været den første der befandt sig i et klart depressivt stadie af forandringsforløbet. Peter Aabo ramte således det depressive stadie da han som den eneste nærmest slagtede Genmab og satte et kursmål som var over 50% lavere end nogen anden på markedet. At Peter Aabo så i dette tilfælde fik ret er en helt anden sag. Da Peter Aabo opjusterede sit kursmål til 120 havde han bevæget sig ind i en fase af accept. Da han for nyligt igen opjusterede kursmålet til 160 gik han ind i integrationsfasen af forandringsforløbet.

Historien plejer at være en god indikator for fremtiden. Det er et velkendt faktum at aktieanalytikere overreagerer i både negativ og positiv retning når de sætter kursmål. Derudover har vi dokumenteret at teorien for forandringsledelse foreskriver at analytikerne kun netop befinder sig i slutningen af den lange flade bund i forandringskurven. Hermed er de altså stadig i et depressivt stadie og derfor undervurderer de notorisk mulighederne i Genmab. Når historien gentager sig vil analytikerkorpset bevæge sig fra depression over til et stadie af accept og videre til integration. I den forbindelse vil de som altid påbegynde en kappestrid hvor målet er at sætte de højeste kurstargets.

De private investorer har i modsætning til analytikerne haft smertefulde tab på deres investeringer i Genmab. Dermed har de været tvunget hurtigere igennem kurven for forandringsledelse. De private investorers høje GAK nødvendiggjorde at de så realiteterne i øjnene kort tid efter aktiekursen bundede. Hermed indfandt accepten sig hurtigere og man begyndte at se lysere på tingene. Det betyder at situationen for de private investorer var mere positiv da Winkel tiltrådte. Den positive indstilling skabt af det hurtigere kurvegennemløb er en af de væsentligste årsager til at mange private investorer ikke kan forstå at kursen ikke er steget hurtigere.

Ved Winkels tiltrædelse er de private investorer ekstatiske og de sender hurtigt kursen op. De institutionelle investorer og analytikerkorpset ligger efterfølgende en dæmper på euforien og kursen falder tilbage til det niveau vi ser i dag.

Winkel har endnu ikke leveret varen og dermed rykker de institutionelle investorer og analytikerne ikke videre i deres krisehåndteringsforløb. Winkel har desværre udvist de ledelsesmæssige karakteristika som den kloge investor og strateg frygtede. Winkels baggrund har givet et forstærket fokus på den tekniske del af casen i Genmab. Desværre er det kun et fåtal af de private investorer som formår at tyde den positive skrift på væggen. Winkel føler selv at han maler med sort på en hvid væg, men flertallet sidder tilbage og forstår ikke hvorfor man bør forholde sig til 130 slides om R&D. Samtidig er analytikerne og de institutionelle investorer fanget bagude i deres mentale krisehåndteringsforløb. De bidrager dermed ikke til de nødvendige positive fortolkninger af data mv. som ellers kunne overbevise de private og sætte skub i tingene.

Det positive aspekt i ovenstående er at udviklingen lige pludselig kommer til at gå meget stærkt. Når blot de institutionelle investorer får en aftale, et fabrikssalg eller gode salgstal så forlader toget perronen med 120 i timen.

God rejse til eventyrland



25/1 2011 03:59 tasiilaq 038130



forfriskende vinkel at anskue processen på. Point given...



25/1 2011 08:40 Brøndby 038132



En interessant og anderledes synsvinkel ROI



25/1 2011 09:06 Solsen 038133



Tror du rammer plet og din analyse om fremtiden tror jeg også på.

Omkring alt det Genmab kan i fremtiden (R&D dagen) ville før finanskrisen kunne trække point.

Nu gives der igenting for varm luft - der måske bliver til noget engang.



26/1 2011 14:26 Sukkeralf 038175



Det er vel også kun rimeligt, at der ikke gives så meget for varm luft i disse tider !! Ligeledes også taget i betragtning, at Genmab over de seneste år har leveret flere dårlige nyheder end gode, men de skal nok komme igen.

Synes det bliver ret interessant at følge deres samarbejde med Seattle Genetics - det virker som et rigtig fornuftigt selskab. Faktisk et af de selskaber der har flest monoclonale antistoffer i udvikling, når man ser bort fra de førende - og samarbejdsaftaler med flere af de helt store. Indgik i starten af året også et aftale med Pfizer !!

Mvh
Sukkeralf



25/1 2011 09:41 138136



Interessant indlæg. Selvklart point. Velkommen til. Det bliver et lykkeligt bekendtskab begge veje er jeg sikker på.

sent from iPhone



25/1 2011 10:55 troldmanden 038141



Hej ROI. Velkommen til ProInvestor som aktiv skribent. Det er et par rigtig spændende indlæg du er startet ud med!!

Jeg vil senere på ugen kommentere dit Vestas indlæg

Vh
T.




5/7 2015 08:37 Helge Larsen/PI-redaktør 072699



Aktuel kopi af Genmabchat hvor ROI følger op på sit indlæg fra 2011. Indlægget skal læses nede fra.


5/7 07:02
af ROI
Når ovenstående er sagt så tror jeg ligesom "BB/NL" på et opkøb indenfor nær fremtid. Situationen omkring Genmab er lidt speciel og derfor mener jeg ikke vi skal vente til der ses CF fra uptake og jeg vil således godt ligge hovedet på blokken og deltage i koret der spår opkøb her i 2015 - og måske endda meget snart!
5/7 07:00
af ROI
Som dokumentation for dette kan man jo bare kigge på hvor vi var i livscyklus for de seneste +/- 20 MIA USD opkøb. Gennem denne sammenligning vil det stå klart at Genmab faktisk kan blive opkøbt tidligt (taget i betragtning af at selskabet ikke længere er i "early stages" for i disse tilfælde gælder igen helt andre regler).
5/7 07:00
af ROI
Opkøb sker tit først efter FDA godkendelse og efter at de uptake og det første CF gør sagen endnu mere sikker.
5/7 06:59
af ROI
Ligesom jeg anser det for natuligt at ingen har opkøbt Genmab endnu, så anser jeg det også for naturligt at Genmab bliver opkøbt. Faktisk mener jeg (lidt i modsætning til gentogen) at vi er tidligt i processen hvis Genmab opkøbes indenfor de næste måneder.
5/7 06:58
af ROI
2) Der er en form for "moral hazard" i processen. Man bruger nemlig aktionærpenge og aktionærerne kender ikke til at man overvejede muligheden tidligere hvor man måske kun skulle have betalt en fraktion af prisen.
5/7 06:57
af ROI
1) Man venter for at være sikker i sin sag da fejlopkøb giver et hak i tuden som gør mere ondt end den ros og anerkendelse som opnås ved en korrekt disposition.
5/7 06:56
af ROI
For dem som blev lidt tabt i ordstrømmen kan jeg lige understrege pointen i mit svar til gentogen. Det er for mig at se helt naturligt a ingen har opkøbt Genmab endnu. Der er to primære årsager:
5/7 06:56
af ROI
Graden af overbetaling ved M&A kan ikke være nogen overraskelse for dem som bare har læst et minimum af teori indenfor området. Særligt indenfor BP er det et meget kendt fænomen.
5/7 06:55
af ROI
Samtidig er det væsentligt at man jo opkøber virksomheder for aktionærernes penge og de er typisk totalt uvidende om i hvor stor grad der overbetales for opkøb.
5/7 06:55
af ROI
Man vil altid blive holdt ansvarlig for et fejlopkøb mens man sjældent får andet end en lille smule anerkendelse for at være "heldig" når et opkøb går godt. Risk/reward scenariet ved at rykke tidligt på opkøbsknappen er med andre ord ikke særlig godt for beslutningstagerne.
5/7 06:54
af ROI
Når en af disse CF hungrende BP-mastodonter bregner deres DCF model i forbindelse med et potentielt opkøb, så betyder risikojusteringsfaktoren rigtig meget og som opkøbsansvarlig i BP kæmper man på det grundlag en ulige kamp.
5/7 06:53
af ROI
Vi har her at gøre med højt betalte karrieremennesker der arbejder i vel smurte organisationer som kun tænker i PV af fremtidigt CF.
5/7 06:52
af ROI
For at finde et svar på dette bliver man nød til at sætte sig ind i de opkøbsansvarliges tankegang hos BP.
5/7 06:51
af ROI
Det er naturligt som udeforstående at undre sig over at Janssen (eller andre indsigtsfulde parter) ikke har trykket på opkøbsknappen meget tidligere imens en overtagelse stadig ville kunne ske til en lavere værdiansættelse.
5/7 06:50
af ROI
Under diskussion af realismen bag opkøbs-scenariet spørg gentogen sig selv hvorfor der ikke allerede tidligere er kommet et bud.
5/7 06:49
af ROI
Der er spænding i luften og opkøbsrygtemøllen er så småt ved at antænde den raket-booster som vil sende aktiekursen op i stratosfæren .
5/7 06:48
af ROI
Er blevet mere indsigtsfuld omkring investeringscasen, men har samtidigt også lært mine svagheder at kende. Derfor har det været ekstremt værdifuldt at følge debatten herinde. Et stort tak ti alle - ingen nævnt ingen glemt!
5/7 06:47
af ROI
Har naturligvis luret i kulissen og fulgt debatten selvom man ikke har hørt meget fra mig i nogle år. Holder trofast fast i min massive Genmab position og har til dato stadig ikke solgt en eneste aktie.
5/7 06:45
af ROI
(link)
5/7 06:45
af ROI
Så er ringen snart ved at slutte og toget ankommer snart til ved slutdestinationen i forhold til hvad jeg talte om i blandt andet 2011. Se her:



TRÅDOVERSIGT