Jeg har i al den tid jeg har været aktiv på aktiemarkedet (hvilket ikke er så længe endda) hørt fra stort set alle sider at man skal huske at sprede sin risiko, altså sørge for at have en masse forskellige aktier - og helst også sprede sig i forskellige sektorer og regioner.
Selvom jeg godt kan se det fornuftige i argumentet, er jeg kommet i tvivl om hvorvidt det nu også er et princip man bare blindt bør følge uanset hvilken situation man står i, eller for at blive i aktieterminologien hvilken cyklus ens portefølje befinder sig i.
Da vi for nogle år siden skulle investere i vores første ejerbolig var vi meget i tvivl om hvilken type lån vi skulle vælge, det var lige efter de afdragsfrie lån var blevet indført. Den venlige bankrådgiver foreslog at vi jo kunne vælge 50% fastrente og 50% F1, på den måde ville den ene halvdel jo kompensere for den anden ligegyldigt hvilken vej renterne måtte gå.
Problemet med det argument er i min verden bare det at det er en defensiv strategi, for samtidigt med at risikoen godt nok minimeres (hvilket banken naturligvis er glad for), så minimeres chancen jo samtidigt for enten at kunne omlægge det fastforrentede lån og skære af restgælden, eller at have flere penge i det daglige til andre formål.
Nu kan man jo argumentere for at lige præcis boligkøb netop ikke er at betragte som primært et investeringsobjekt, men som en tryg base hvor det er rart at vide hvad man har.
Derfor tilbage til aktierne: Min portefølje er i den grad under opbygning, det er ikke mere end et par år siden jeg begyndte at handle aktier, og først inden for godt og vel det sidste år jeg for alvor er begyndt at putte større beløb i projektet.
Jeg har afholdt mig fra at lege daytrader da jeg til fulde erkender at mine evner ikke rækker til det endnu - det er ikke sikkert de nogensinde kommer til det, hvad jeg også og sikkert mere kontroversielt har afholdt mig fra er risikospredning.
Hvad er formålet med risikospredning egentligt? Ja, det giver jo selvfølgelig sig selv: Hvis én aktie ryger gennem gulvbrædderne så kompenseres det af alle de andre aktier der forhåbenligt stiger lidt imens, eller i det mindste ikke falder lige så meget.
Men hvad er konsekvensen af risikospredning så? I min optik er det at sidestille med valget af boliglån: Ved at sprede dine investeringer bredt undgår du ganske vist at hele din portefølje brager i dørken på en gang (finanskriser og slige ubehageligheder ikke indkalkuleret), til gengæld mister du også muligheden for at se din portefølje ramme loftet og lave et stort fint hul som var en granat fra en selvkørende haubitzer blevet affyret fra stuegulvet.
Nu bragte jeg jo begrebet cyklus på banen i indledningen, og for at sætte det hele lidt i perspektiv så betragter jeg min egen portefølje som værende i starten af den cyklus der slutter om 30-40 år når jeg ikke længere føler trang til at betræde arbejdsmarkedet. Efterhånden som tiden skrider frem vil jeg helt sikkert lave større spredning, og måske endda positivt overveje at supplere med obligationer, men på det tidspunkt handler det jo netop heller ikke så meget om at øge porteføljens værdi - men langt mere om at beskytte den forhåbenligt allerede bestående store værdi.
Når jeg når den fase i min porteføljecyklus så har risikospredning helt klart sin berettigelse, men indtil da er det min påstand at risikospredning blindt udført fordi det er bare det man gør i værste fald kan komme til at virke som et slæbeanker der formindsker muligheden for at porteføljen udvikler sit fulde potentiale.
Som et lille post scriptum vil jeg lige bemærke at jeg med vilje ikke er kommet ind på value mod lottoaktier, da det i princippet er irrelevant for diskussionen - pointen er ganske enkelt den at jeg mener man opnår det største potentiale ved at koncentrere sig om få aktier - og ja man udsætter sig også for den største risiko, men er det ikke sådan i stort set alle aspekter af livet? Jo mere man vover, jo større belønning kan man opnå...
Selvom jeg godt kan se det fornuftige i argumentet, er jeg kommet i tvivl om hvorvidt det nu også er et princip man bare blindt bør følge uanset hvilken situation man står i, eller for at blive i aktieterminologien hvilken cyklus ens portefølje befinder sig i.
Da vi for nogle år siden skulle investere i vores første ejerbolig var vi meget i tvivl om hvilken type lån vi skulle vælge, det var lige efter de afdragsfrie lån var blevet indført. Den venlige bankrådgiver foreslog at vi jo kunne vælge 50% fastrente og 50% F1, på den måde ville den ene halvdel jo kompensere for den anden ligegyldigt hvilken vej renterne måtte gå.
Problemet med det argument er i min verden bare det at det er en defensiv strategi, for samtidigt med at risikoen godt nok minimeres (hvilket banken naturligvis er glad for), så minimeres chancen jo samtidigt for enten at kunne omlægge det fastforrentede lån og skære af restgælden, eller at have flere penge i det daglige til andre formål.
Nu kan man jo argumentere for at lige præcis boligkøb netop ikke er at betragte som primært et investeringsobjekt, men som en tryg base hvor det er rart at vide hvad man har.
Derfor tilbage til aktierne: Min portefølje er i den grad under opbygning, det er ikke mere end et par år siden jeg begyndte at handle aktier, og først inden for godt og vel det sidste år jeg for alvor er begyndt at putte større beløb i projektet.
Jeg har afholdt mig fra at lege daytrader da jeg til fulde erkender at mine evner ikke rækker til det endnu - det er ikke sikkert de nogensinde kommer til det, hvad jeg også og sikkert mere kontroversielt har afholdt mig fra er risikospredning.
Hvad er formålet med risikospredning egentligt? Ja, det giver jo selvfølgelig sig selv: Hvis én aktie ryger gennem gulvbrædderne så kompenseres det af alle de andre aktier der forhåbenligt stiger lidt imens, eller i det mindste ikke falder lige så meget.
Men hvad er konsekvensen af risikospredning så? I min optik er det at sidestille med valget af boliglån: Ved at sprede dine investeringer bredt undgår du ganske vist at hele din portefølje brager i dørken på en gang (finanskriser og slige ubehageligheder ikke indkalkuleret), til gengæld mister du også muligheden for at se din portefølje ramme loftet og lave et stort fint hul som var en granat fra en selvkørende haubitzer blevet affyret fra stuegulvet.
Nu bragte jeg jo begrebet cyklus på banen i indledningen, og for at sætte det hele lidt i perspektiv så betragter jeg min egen portefølje som værende i starten af den cyklus der slutter om 30-40 år når jeg ikke længere føler trang til at betræde arbejdsmarkedet. Efterhånden som tiden skrider frem vil jeg helt sikkert lave større spredning, og måske endda positivt overveje at supplere med obligationer, men på det tidspunkt handler det jo netop heller ikke så meget om at øge porteføljens værdi - men langt mere om at beskytte den forhåbenligt allerede bestående store værdi.
Når jeg når den fase i min porteføljecyklus så har risikospredning helt klart sin berettigelse, men indtil da er det min påstand at risikospredning blindt udført fordi det er bare det man gør i værste fald kan komme til at virke som et slæbeanker der formindsker muligheden for at porteføljen udvikler sit fulde potentiale.
Som et lille post scriptum vil jeg lige bemærke at jeg med vilje ikke er kommet ind på value mod lottoaktier, da det i princippet er irrelevant for diskussionen - pointen er ganske enkelt den at jeg mener man opnår det største potentiale ved at koncentrere sig om få aktier - og ja man udsætter sig også for den største risiko, men er det ikke sådan i stort set alle aspekter af livet? Jo mere man vover, jo større belønning kan man opnå...
28/1 2011 12:23 collersteen 7
38207 Det er en rigtig interessant diskussion du tager op her BioP. Et par korte betragtninger jeg lige kan svinge mig op til på en fredag:
For langt den største del af os investorer er det KUN det lange seje træk der vil hjælpe os i sidste ende - og i sidste ende om 20-30-40 år kan det have enorm betydning om man får stablet en stabil renters rente afkasthistorik op som 25årig eller 35årig. Det er enorme summer til forskel til den tid.
Når det så er sagt, så kan jeg sagtens følge cyklus-argumentet med at du først lige er begyndt med aktier og derfor godt kan tåle at tage højere risici nu, velvidende at der de næste mange år vil være en kontinuerlig strøm af indskud til porteføljen. I det lys kan man godt sige at hvert køb nu blot er en del af en opbygning af en diversificeret portefølje... Og det er naturligvis også under forudsætning af de beløb du har inde nu kan tåles at blive tabt fuldt ud.
En anden ting er at vi alle drømmer om at ramme den næste Microsoft, Nokia, etc. Jeg vil dog komme med den påstand at rammer du den selv med den pæn diversificeret portefølje, skal du nok være home free i STOR stil i sidste ende... Hvis du vel at mærke når at ride den helt til toppen. Det er så en anden og meget interessant problemstilling som desværre kun bliver få af os forundt - hvornår sælger/reducerer man i drømmeaktien (som bliver den næste microsoft)...?
Groft fortegnet bliver det jo så en diskussion af om du vil have 50mio eller 500mio engang om 10-15-20 år når drømmeaktien har foldet sig helt ud.
I sidste ende er det hele dog en afvejning af de absolutte midler nu og hvilke midler du skyder ind over de næste mange år. Og intet vover intet vinder er selvfølgelig også en meget relevant tilgang til investering. Jeg tror blot at vi generelt har tendens til at kigge meget mere på "vinder-siden" end "vover-siden" og det kan/vil blive farligt før eller siden, medmindre man er meget heldig i sin timing.
Men lige meget hvad, synes jeg nu stadig det grundlæggende er "Diversifikation, diversifikation, diversifikation..." og det kan ikke siges nok gange. Selvom om man tror man ved alt om sine investeringer, risici, m.v. er det højst sandsynligt sådan at man kun har overblik over måske 25-50% af de risici der reelt eksisterer for aktien. Ergo er der stadig så mange ubekendte som man ikke kan tage højde for og som kan komme og feje en væk overnight.
Tro mig - been there, done that.
Det var hvad det kunne blive til. Jeg ved ikke om der egentlig er nogen konklusion på det jeg skrev, udover at jeg kan godt kan følge cyklus-tankegangen, men at diversifikation altid må og skal være det vigtigste.
Diversifikationen kan man jo så lege lidt med alt behov og ønsker. 5 aktier, 10aktier? 20aktier?
For langt den største del af os investorer er det KUN det lange seje træk der vil hjælpe os i sidste ende - og i sidste ende om 20-30-40 år kan det have enorm betydning om man får stablet en stabil renters rente afkasthistorik op som 25årig eller 35årig. Det er enorme summer til forskel til den tid.
Når det så er sagt, så kan jeg sagtens følge cyklus-argumentet med at du først lige er begyndt med aktier og derfor godt kan tåle at tage højere risici nu, velvidende at der de næste mange år vil være en kontinuerlig strøm af indskud til porteføljen. I det lys kan man godt sige at hvert køb nu blot er en del af en opbygning af en diversificeret portefølje... Og det er naturligvis også under forudsætning af de beløb du har inde nu kan tåles at blive tabt fuldt ud.
En anden ting er at vi alle drømmer om at ramme den næste Microsoft, Nokia, etc. Jeg vil dog komme med den påstand at rammer du den selv med den pæn diversificeret portefølje, skal du nok være home free i STOR stil i sidste ende... Hvis du vel at mærke når at ride den helt til toppen. Det er så en anden og meget interessant problemstilling som desværre kun bliver få af os forundt - hvornår sælger/reducerer man i drømmeaktien (som bliver den næste microsoft)...?
Groft fortegnet bliver det jo så en diskussion af om du vil have 50mio eller 500mio engang om 10-15-20 år når drømmeaktien har foldet sig helt ud.
I sidste ende er det hele dog en afvejning af de absolutte midler nu og hvilke midler du skyder ind over de næste mange år. Og intet vover intet vinder er selvfølgelig også en meget relevant tilgang til investering. Jeg tror blot at vi generelt har tendens til at kigge meget mere på "vinder-siden" end "vover-siden" og det kan/vil blive farligt før eller siden, medmindre man er meget heldig i sin timing.
Men lige meget hvad, synes jeg nu stadig det grundlæggende er "Diversifikation, diversifikation, diversifikation..." og det kan ikke siges nok gange. Selvom om man tror man ved alt om sine investeringer, risici, m.v. er det højst sandsynligt sådan at man kun har overblik over måske 25-50% af de risici der reelt eksisterer for aktien. Ergo er der stadig så mange ubekendte som man ikke kan tage højde for og som kan komme og feje en væk overnight.
Tro mig - been there, done that.
Det var hvad det kunne blive til. Jeg ved ikke om der egentlig er nogen konklusion på det jeg skrev, udover at jeg kan godt kan følge cyklus-tankegangen, men at diversifikation altid må og skal være det vigtigste.
Diversifikationen kan man jo så lege lidt med alt behov og ønsker. 5 aktier, 10aktier? 20aktier?
Rigtig godt indlæg med mange gode pointer. Du bringer det helt essentielle frem: Hvorfor gå efter risikospredning i stedet for at gå efter the whole magilah.
Problemet er at du i længden vil tabe på den strategi. At gå efter alt eller intet, kræver at du hver eneste gang vinder. Det er der ingen der kan. Ser du på et kortvarigt investeringsforløb, måske nogle få år, kan alt-eller-intet-strategien outperforme den mere konservative strategi markant! På lang investeringssigt, lad os sige 30 år, er det simpelthen umuligt at gøre rigtigt så mange gange som der kræves.
Jeg vil gerne argumentere for at præcis boliglån er den største og væsentligste investering de fleste danskere foretager, og at det derfor skal være en velovervejet beslutning. At din bankrådgiver har foreslået at splitte det i to virker som et særdeles kompetent råd. Du får det bedste af begge verdener.
Regel nummer 1 indenfor forvaltning af dine penge er ikke, som mange tror, at få så højt afkast som muligt. Det altoverskyggende princip er IKKE AT TABE PENGE. Når du har det på plads kan du begynde at overveje hvordan du skal tjene penge. Og det er her at risikospredning kommer ind. Risikospredning begrænser dine potentielle tab.
Kristensen havde tidligere et særdeles læsværdigt indlæg her på debatten om hvordan nye på aktiemarkedet havde en forventning om at de i løbet af kort tid kunne fordoble deres formue. Tro mig, det kan de ikke. De skal starte med regel nr. 1!
- turin
Problemet er at du i længden vil tabe på den strategi. At gå efter alt eller intet, kræver at du hver eneste gang vinder. Det er der ingen der kan. Ser du på et kortvarigt investeringsforløb, måske nogle få år, kan alt-eller-intet-strategien outperforme den mere konservative strategi markant! På lang investeringssigt, lad os sige 30 år, er det simpelthen umuligt at gøre rigtigt så mange gange som der kræves.
Jeg vil gerne argumentere for at præcis boliglån er den største og væsentligste investering de fleste danskere foretager, og at det derfor skal være en velovervejet beslutning. At din bankrådgiver har foreslået at splitte det i to virker som et særdeles kompetent råd. Du får det bedste af begge verdener.
Regel nummer 1 indenfor forvaltning af dine penge er ikke, som mange tror, at få så højt afkast som muligt. Det altoverskyggende princip er IKKE AT TABE PENGE. Når du har det på plads kan du begynde at overveje hvordan du skal tjene penge. Og det er her at risikospredning kommer ind. Risikospredning begrænser dine potentielle tab.
Kristensen havde tidligere et særdeles læsværdigt indlæg her på debatten om hvordan nye på aktiemarkedet havde en forventning om at de i løbet af kort tid kunne fordoble deres formue. Tro mig, det kan de ikke. De skal starte med regel nr. 1!
- turin
Helt enig med Senöres Turin og Coller: renters renteeffekten sikrer alderdommen. Efterhånden som din formue vokser i absolutte tal giver renters renteeffekten grå hård og sur mave når det hele ramler (se eventuelt her: http://bit.ly/abenIB).
Du kan ikke på forhånd vide hvordan dine nøje udvalgte aktier vil ligge og svinge eller sågar performe og derfor kan du sagtens ramme langt under loftet over tid. Når strategien er Buy & hold, så mener jeg også at det er ganske fornuftigt at risikosprede.
Hilsen
René
http://www.market-trends.net
Du kan ikke på forhånd vide hvordan dine nøje udvalgte aktier vil ligge og svinge eller sågar performe og derfor kan du sagtens ramme langt under loftet over tid. Når strategien er Buy & hold, så mener jeg også at det er ganske fornuftigt at risikosprede.
Hilsen
René
http://www.market-trends.net
Jeg vil i øvrigt anbefale dig at læse undersøgelsen fra Black Star Funds (prima kvalitet): http://www.blackstarfunds.com/files/TheCapitalismDistribution.pdf
Nøglefund for perioden 1983 til 2006 og +8.000 aktier er følgende:
39% af aktierne i undersøgelsen har et negativt afkast over deres levetid.
18,5% af aktierne mistede mindst 75% af deres værdi.
65% af aktierne underperformede deres indeks (hint til strategi: de færreste aktier kan slå et diversificeret indeks - hint slut).
En lille minoritet af aktierne outperformede signifikant.
...altså en ikke-normal distribution med "fat tails", hvor man som investor skal være sikker på at man rammer denne minoritet af aktier der outperformer signifikant.
Hilsen
René
http://www.market-trends.net
Nøglefund for perioden 1983 til 2006 og +8.000 aktier er følgende:
39% af aktierne i undersøgelsen har et negativt afkast over deres levetid.
18,5% af aktierne mistede mindst 75% af deres værdi.
65% af aktierne underperformede deres indeks (hint til strategi: de færreste aktier kan slå et diversificeret indeks - hint slut).
En lille minoritet af aktierne outperformede signifikant.
...altså en ikke-normal distribution med "fat tails", hvor man som investor skal være sikker på at man rammer denne minoritet af aktier der outperformer signifikant.
Hilsen
René
http://www.market-trends.net
28/1 2011 14:25 BiopOrBust 038220 Absolut læseværdigt link René,
Nu kan det så ikke udelukkes at jeg er ualmindeligt tungnem, men jeg mener jo faktisk at det underbygger min beslutning om stockpicking - alternativet må jo næsten være at vælge en indexbaseret investeringsforening i erkendelse af at det alligevel ikke kan lade sig gøre selv at tjene penge på markedet. Den erkendelse er jeg så ikke nået til endnu...
Nu kan det så ikke udelukkes at jeg er ualmindeligt tungnem, men jeg mener jo faktisk at det underbygger min beslutning om stockpicking - alternativet må jo næsten være at vælge en indexbaseret investeringsforening i erkendelse af at det alligevel ikke kan lade sig gøre selv at tjene penge på markedet. Den erkendelse er jeg så ikke nået til endnu...
30/1 2011 00:01 renek 038280 Nej at dømme fra dine indlæg er du absolut ikke tungnem 
Hvis du er konfident omkring at du kan formå at picke de rigtige aktier over tid, så er det absolut det du skal gøre. Hvem med om du ikke er "outlieren" som ligger i den positive ende?
Hvis du er konfident omkring at du kan formå at picke de rigtige aktier over tid, så er det absolut det du skal gøre. Hvem med om du ikke er "outlieren" som ligger i den positive ende?28/1 2011 14:07 collersteen 138214 Apropos 20års perioder synes jeg lige vi skal have dette link op igen...
http://www.nytimes.com/interactive/2011/01/02/business/20110102-metrics-graphic.html
http://www.nytimes.com/interactive/2011/01/02/business/20110102-metrics-graphic.html
28/1 2011 14:11 renek 038216 Oh yes...Ed Easterling...Mr Secular Market. Ham vil jeg gerne være kærester med 
28/1 2011 15:13 collersteen 138227 Og så er det jo en af de mere progressive/hippie-agtige stater så ægteskab vil jo bestemt kunne være en mulighed for jer... :)
Nåh, men nok om det. Nu må jeg hellere lade være med at forurene en rigtig god og interessant tråd mere... men det er jo fredag.
Nåh, men nok om det. Nu må jeg hellere lade være med at forurene en rigtig god og interessant tråd mere... men det er jo fredag.
28/1 2011 13:47 BiopOrBust 838212 Uddybning af argumenter
Mit udgangspunkt for at investere er at det sker for frie midler som jeg pricipielt kan undvære - ikke dermed sagt at jeg synes det er skideskægt hvis de alle forsvinder i et stort sort hul...
Sideløbene smider jeg så en vis sum ind på en ratepension hvor om ikke andet så 20% reglen garanterer en vis diversifikation.
Collersteen har et godt argument i at det kan være uhyggeligt svært at vælge det rigtige exitpunkt hvis man rent faktisk rammer aktien der bare bliver ved med at performe, og her er det vel så afvejningen mellem "grisk når det gælder" og protect profit kommer i spil.
Turin nævner Kristensens indlæg henvendt til nye investorer, og mit indlæg er egentligt også ment som en reflektion på de aldeles udemærkede råd der var i det. Jeg er dog lodret uenig i Turins postulat om at det første princip i at investere er ikke at tabe penge, hvis det var udgangspunktet så havde jeg nok valgt en højrentekonto eller obligationer frem for aktier.
Jeg er helt klar over at min nuværende strategi i det lange løb vil være en taber strategi, men pointen er at før jeg kan begynde at sprede mine investeringer for meget må der være et vist grundbeløb til stede før det giver mening at minimere risikoen ved spredning, og deraf medfølgende profitminimering.
Hvis man nu opfatter sig selv som en virksomhed (ikke så svært at gøre som selvstændig), så bør man vel overveje hvad der ville gøre en attraktiv som investeringsobjekt i andres øjne.
De virksomheder jeg gerne vil kaste mine penge efter er i hvertfald dem som er ledende indenfor deres felt, og som derfor må forventes at kunne opnå en højere pris for deres produkter - og ikke dem som spreder sig i alle verdenshjørner og er den bløde mellemvare.
Man kan jo også spørge sig selv om firmaer som Novo og Maersk ville være hvor de var i dag hvis de fra starten havde fægtet i alle retninger?
Så kan man indvende: jamen Maersk ejer jo også Dansk Supermarked, borer efter olie, ejer en god bid af Danske Bank osv. osv.
Ja, lige netop - en spredning som de har foretaget efter at de havde opbygget en væsentlig kapital inden for deres kernekompetence...
Med andre ord var de nået til det punkt i cyklussen hvor der var en profit at protecte, og derfor giver det rigtig god mening at sprede sig ud over flere områder.
Som illustration af at det ikke at sprede sig på sigt som Turin korrekt betegner som en taberstrategi kan man jo henvise til DRs dramaserie Krønikken. Kaj Holger personificerer vel om nogen erhvervslivets svar på et one hit wonder, og selv om det er fiktion skal man ikke lede længe i virkelighedens verden for at finde virksomheder der er kastet på historiens mødding på samme vis.
Disclaimer: Jeg vil på intet tidspunkt påstå at have fundet de vises sten (heller ikke i tvivl om at jeg nok skulle blive rettet hvis jeg gjorde), men jeg har gennem længere tid gået og funderet over hvorfor jeg investerer som jeg gør når nu stort set alle andre siger at det er dumt...
Yderligere syn og vinkler på investering modtages gerne - jeg kan utvivlsomt lære noget af det.
Mit udgangspunkt for at investere er at det sker for frie midler som jeg pricipielt kan undvære - ikke dermed sagt at jeg synes det er skideskægt hvis de alle forsvinder i et stort sort hul...
Sideløbene smider jeg så en vis sum ind på en ratepension hvor om ikke andet så 20% reglen garanterer en vis diversifikation.
Collersteen har et godt argument i at det kan være uhyggeligt svært at vælge det rigtige exitpunkt hvis man rent faktisk rammer aktien der bare bliver ved med at performe, og her er det vel så afvejningen mellem "grisk når det gælder" og protect profit kommer i spil.
Turin nævner Kristensens indlæg henvendt til nye investorer, og mit indlæg er egentligt også ment som en reflektion på de aldeles udemærkede råd der var i det. Jeg er dog lodret uenig i Turins postulat om at det første princip i at investere er ikke at tabe penge, hvis det var udgangspunktet så havde jeg nok valgt en højrentekonto eller obligationer frem for aktier.
Jeg er helt klar over at min nuværende strategi i det lange løb vil være en taber strategi, men pointen er at før jeg kan begynde at sprede mine investeringer for meget må der være et vist grundbeløb til stede før det giver mening at minimere risikoen ved spredning, og deraf medfølgende profitminimering.
Hvis man nu opfatter sig selv som en virksomhed (ikke så svært at gøre som selvstændig), så bør man vel overveje hvad der ville gøre en attraktiv som investeringsobjekt i andres øjne.
De virksomheder jeg gerne vil kaste mine penge efter er i hvertfald dem som er ledende indenfor deres felt, og som derfor må forventes at kunne opnå en højere pris for deres produkter - og ikke dem som spreder sig i alle verdenshjørner og er den bløde mellemvare.
Man kan jo også spørge sig selv om firmaer som Novo og Maersk ville være hvor de var i dag hvis de fra starten havde fægtet i alle retninger?
Så kan man indvende: jamen Maersk ejer jo også Dansk Supermarked, borer efter olie, ejer en god bid af Danske Bank osv. osv.
Ja, lige netop - en spredning som de har foretaget efter at de havde opbygget en væsentlig kapital inden for deres kernekompetence...
Med andre ord var de nået til det punkt i cyklussen hvor der var en profit at protecte, og derfor giver det rigtig god mening at sprede sig ud over flere områder.
Som illustration af at det ikke at sprede sig på sigt som Turin korrekt betegner som en taberstrategi kan man jo henvise til DRs dramaserie Krønikken. Kaj Holger personificerer vel om nogen erhvervslivets svar på et one hit wonder, og selv om det er fiktion skal man ikke lede længe i virkelighedens verden for at finde virksomheder der er kastet på historiens mødding på samme vis.
Disclaimer: Jeg vil på intet tidspunkt påstå at have fundet de vises sten (heller ikke i tvivl om at jeg nok skulle blive rettet hvis jeg gjorde), men jeg har gennem længere tid gået og funderet over hvorfor jeg investerer som jeg gør når nu stort set alle andre siger at det er dumt...
Yderligere syn og vinkler på investering modtages gerne - jeg kan utvivlsomt lære noget af det.
Der er kommet rigtig mange gode synspunkter, og de alle sammen rigtige, fordi de passer til manden.
Erfaringen siger, at investeringerne skal spredes, og det betyder for de fleste, at det er sandheden.
Vi er dog alle forskellige, derfor handler vi også forskelligt. Hvad der er rigtigt for den ene, er ikke nødvendigvis rigtig for den anden. Der er dog ting, som er ens for alle, blandt andet at beskytte kapitalen som turin skriver.
Man kan læse sig til meget, man kan modtage mange gode råd, men den eneste måde, at finde din måde (og det gælder alle), er ved at prøve sig frem. Så er vi vist tilbage ved erfaring
Erfaringen siger, at investeringerne skal spredes, og det betyder for de fleste, at det er sandheden.
Vi er dog alle forskellige, derfor handler vi også forskelligt. Hvad der er rigtigt for den ene, er ikke nødvendigvis rigtig for den anden. Der er dog ting, som er ens for alle, blandt andet at beskytte kapitalen som turin skriver.
Man kan læse sig til meget, man kan modtage mange gode råd, men den eneste måde, at finde din måde (og det gælder alle), er ved at prøve sig frem. Så er vi vist tilbage ved erfaring
28/1 2011 14:56 turin 038224 Det er ikke sådan at spredning skal forstås når man er en virksomhed. For en typisk mindre eller mellemstor virksomhed gælder det om ikke at være afhængig af en enkelt eller nogle få kunder. Mange virksomheder har en enkeltkunde der står for 30-40% af omsætningen, og de er derfor utrolig følsomme overfor denne kunde.
For en virksomhed er det ikke produktporteføljen med derimod kundeporteføljen (og for nogles vedkommende leverandørporteføljen) der er risikomomentet. En virksomhed skal typisk specialisere sig og rendyrke produkter og kompetencer. De skal også sprede deres risiko når der er tale om økonomiske afhængigheder.
- turin
For en virksomhed er det ikke produktporteføljen med derimod kundeporteføljen (og for nogles vedkommende leverandørporteføljen) der er risikomomentet. En virksomhed skal typisk specialisere sig og rendyrke produkter og kompetencer. De skal også sprede deres risiko når der er tale om økonomiske afhængigheder.
- turin
28/1 2011 16:16 BiopOrBust 138237 Nu brugte du selv formuleringen vrøvl som svar i et andet indlæg, så jeg vil også vove den påstand at det er vrøvl når du skriver at produktporteføljen ikke udgør et risikomoment. Skulle du være i tvivl om sandshedsværdien i det udsagn kan du jo prøve at spørge hos Nokia eller B&O...
Men for nu at køre virksomhedsanalogien lidt længere ud, så er jeg temmelig specialiseret inden for mit område - og ville ikke drage fordel af yderligere spredning. Havde jeg derimod fx 10 ansatte, ja så ville der da helt sikkert være fordele forbundet med at de hver især dækkede forskellige kompetenceområder.
På samme måde med mine aktieinvesteringer, der hvor jeg er lige nu er i opbygningsfasen hvor jeg har fuldt fokus på udvalgte papirer, som jeg bilder mig selv ind jeg kan overskue. Den dag hvor værdien af min portefølje er 10 gange højere end den er i dag, så giver det pludselig mening at lave en større spredning - og muligvis endda overveje obligationer også.
Men for nu at køre virksomhedsanalogien lidt længere ud, så er jeg temmelig specialiseret inden for mit område - og ville ikke drage fordel af yderligere spredning. Havde jeg derimod fx 10 ansatte, ja så ville der da helt sikkert være fordele forbundet med at de hver især dækkede forskellige kompetenceområder.
På samme måde med mine aktieinvesteringer, der hvor jeg er lige nu er i opbygningsfasen hvor jeg har fuldt fokus på udvalgte papirer, som jeg bilder mig selv ind jeg kan overskue. Den dag hvor værdien af min portefølje er 10 gange højere end den er i dag, så giver det pludselig mening at lave en større spredning - og muligvis endda overveje obligationer også.
29/1 2011 02:26 vouskootia 238256 Spredning kan være meget - en spredning i 20 bank aktier? og skal investeringerne plejes aktivt? og hvor godt kender du virksomhederne? vil du være 100% inde altid?
En ven som er value investor på den gammeldags facon - han er ikke nervøs for at have en stor procentdel i et enkelt selskab - hans overvejelse er hvor kan han købe værdi billigst (mener også Buffett har den tilgang?)
Man kan også kigge på sektorer - "rådgivere" siger tit "spred over alle sektorer". Men følger du markedet og kender lidt til cycles, vil du nogenlunde kunne vide hvilke overordnede sektorer der har bedst chance for at klare sig bedst og dårligst i perioden.
(og det samme med regioner - nu er vi jo globaliserede)
Jeg er også selv som du ung og går ud fra at sats skal ske nu. Jeg har foretaget en hel del store sats i enkelt aktier, samt index - men efter egen mening uden enorm risiko.
Resultat efter 7 år: +550% (efter skat) ~31%/år i snit.
Værste år indtil nu: 2007 (+19%) og 2008 (-11%)
Har ikke arbejdet de sidste 4 år - kun hygget med hobby projekter.
Tror at man kan optimere både sin indtjening og risiko ved at pleje sine investeringerne aktivt - dvs. vær hvor det sker i cyclen og kend dine selskaber og deres muligheder og risici.
Ps. har aldrig selv haft mere end 50% af kapitalen i en enkelt aktie.
Pps. et kig på en investor som Lars Tvede - ud fra hvad jeg har læst så har han taget en masse sats i sine unge dage (valuta, beluga/rusland, jobs, firma-start, mm.) han har skrevet i børshaj bogen at han gerne vil fortælle de unge at det er "muligt" - og derfor han flasher privatfly osv. så man har noget at drømme om/gå efter
og skal investeringerne plejes aktivt? og hvor godt kender du virksomhederne? vil du være 100% inde altid?En ven som er value investor på den gammeldags facon - han er ikke nervøs for at have en stor procentdel i et enkelt selskab - hans overvejelse er hvor kan han købe værdi billigst (mener også Buffett har den tilgang?)
Man kan også kigge på sektorer - "rådgivere" siger tit "spred over alle sektorer". Men følger du markedet og kender lidt til cycles, vil du nogenlunde kunne vide hvilke overordnede sektorer der har bedst chance for at klare sig bedst og dårligst i perioden.
(og det samme med regioner - nu er vi jo globaliserede)
Jeg er også selv som du ung og går ud fra at sats skal ske nu. Jeg har foretaget en hel del store sats i enkelt aktier, samt index - men efter egen mening uden enorm risiko.
Resultat efter 7 år: +550% (efter skat) ~31%/år i snit.
Værste år indtil nu: 2007 (+19%) og 2008 (-11%)
Har ikke arbejdet de sidste 4 år - kun hygget med hobby projekter.
Tror at man kan optimere både sin indtjening og risiko ved at pleje sine investeringerne aktivt - dvs. vær hvor det sker i cyclen og kend dine selskaber og deres muligheder og risici.
Ps. har aldrig selv haft mere end 50% af kapitalen i en enkelt aktie.
Pps. et kig på en investor som Lars Tvede - ud fra hvad jeg har læst så har han taget en masse sats i sine unge dage (valuta, beluga/rusland, jobs, firma-start, mm.) han har skrevet i børshaj bogen at han gerne vil fortælle de unge at det er "muligt" - og derfor han flasher privatfly osv. så man har noget at drømme om/gå efter
Det er også mit indtryk af Lars Tvede: er god til at se "trenden komme" og går så all in på det, med gearing og hele pivetøjet. Det kræver man har styr på sine ting.
29/1 2011 14:53 TeamGarlic 138265 Først tak til BiopOrBust for at starte denne debat og for alle de gode indlæg.
Jeg for min part kan lide Thorleif Jacksons tilgang: branchevindere i udvalgte sektorer, som han tror på. Det gør investeringerne langsigtede og 10-12 aktier er det højeste antal jeg selv ville have. Jeg ville tilsætte teknisk analyse på lange charts.
I mine øjne skal man erkende, hvad man er god til og i min travle hverdag, så passer det fint med langsigtet analyse og lejlighedsvis opfølgning på nyheder og regnskaber samt filosofering over investeringsstrategien (har læst en del ekstrakter af forskningsrapporter omkring investeringsstrategier - finder jeg spændende).
Kortsigtede handler bliver det også til - en lille djævel i mig kan ikke lade være...
Jeg for min part kan lide Thorleif Jacksons tilgang: branchevindere i udvalgte sektorer, som han tror på. Det gør investeringerne langsigtede og 10-12 aktier er det højeste antal jeg selv ville have. Jeg ville tilsætte teknisk analyse på lange charts.
I mine øjne skal man erkende, hvad man er god til og i min travle hverdag, så passer det fint med langsigtet analyse og lejlighedsvis opfølgning på nyheder og regnskaber samt filosofering over investeringsstrategien (har læst en del ekstrakter af forskningsrapporter omkring investeringsstrategier - finder jeg spændende).
Kortsigtede handler bliver det også til - en lille djævel i mig kan ikke lade være...
31/1 2011 09:43 TeamGarlic 038299 CXO Advisory skriver lidt om Ken Fisher og stockpicking: http://feedproxy.google.com/~r/cxo/~3/F1djXHHuj7c/
Han formår over en lang periode at slå SP500. Han er dog oppe på at anbefale op til 65 aktier nogle år og det kan give en høj udgift til kurtage.
Han formår over en lang periode at slå SP500. Han er dog oppe på at anbefale op til 65 aktier nogle år og det kan give en høj udgift til kurtage.
Det er en spaendende diskussion.
Det teoretiske argument for risiko spredning er CAPM (capital asset pricing model) eller MPT, som der findes masser af info om:
http://en.wikipedia.org/wiki/Capital_Asset_Pricing_Model
http://en.wikipedia.org/wiki/Modern_portfolio_theory
Ideen er, at en investor kan reducere sin portefoeljerisiko ved at holde kombinationer af aktier (eller assets), der ikke er helt positivt korreleret. Diversificering kan tillade den samme portefoelje et forventede afkast med mindre risiko.
Dit afsnit med "Hvad er formålet med risikospredning egentligt? .." Siger det meget godt.
CAPM/MPT er ren (og simpel?) statistik. En portefoelje med forskellige aktier/assets vil sikre et forventet afkast med en mindre risiko. Der findes masser af teoretiske og praktiske argument imod CAPM/MTP, men jeg synes personlig ikke det er helt ved siden af.
vh
Saadan
Det teoretiske argument for risiko spredning er CAPM (capital asset pricing model) eller MPT, som der findes masser af info om:
http://en.wikipedia.org/wiki/Capital_Asset_Pricing_Model
http://en.wikipedia.org/wiki/Modern_portfolio_theory
Ideen er, at en investor kan reducere sin portefoeljerisiko ved at holde kombinationer af aktier (eller assets), der ikke er helt positivt korreleret. Diversificering kan tillade den samme portefoelje et forventede afkast med mindre risiko.
Dit afsnit med "Hvad er formålet med risikospredning egentligt? .." Siger det meget godt.
CAPM/MPT er ren (og simpel?) statistik. En portefoelje med forskellige aktier/assets vil sikre et forventet afkast med en mindre risiko. Der findes masser af teoretiske og praktiske argument imod CAPM/MTP, men jeg synes personlig ikke det er helt ved siden af.
vh
Saadan
