Nu er danske næsten 8% efter en meget overraskende emission på hele 20 mia DKK. Begrundelsen er at man ønsker at betale den danske stat tilbage, men jeg føler mig ikke overbevist om at der ikke er tale om at den Irske forbindelse måske bløder betydeligt mere end vi tror og at Realkredit Danmark måske også begynder at se tung ud.
Årsregnskab - Danske Bank:
Mio. kr. 2010 SME Est 2009
------------------------------------------------------------------
Netto renteindtægter: 23843 24461 27524
Netto gebyrindtægter: 8510 8330 7678
Handelsindtægter: 7921 8747 18244
Samlede omkostninger: 26010 25857 28907
Nedskrivninger på udlån: 13817 13130 25677
Resultat før skat: 6450 7647 4755
Nettoresultat: 3364 4268 1713
Udbytte (kr.): 0 - 0
Udlån: 1679965 - 1669552
Indlån: 800613 - 803932
Balance: 3213886 - 3098477
Egenkapital: 104742 - 100659
Solvensprocent: 17,7 - 17,8 #
Årsregnskab - Danske Bank:
Mio. kr. 2010 SME Est 2009
------------------------------------------------------------------
Netto renteindtægter: 23843 24461 27524
Netto gebyrindtægter: 8510 8330 7678
Handelsindtægter: 7921 8747 18244
Samlede omkostninger: 26010 25857 28907
Nedskrivninger på udlån: 13817 13130 25677
Resultat før skat: 6450 7647 4755
Nettoresultat: 3364 4268 1713
Udbytte (kr.): 0 - 0
Udlån: 1679965 - 1669552
Indlån: 800613 - 803932
Balance: 3213886 - 3098477
Egenkapital: 104742 - 100659
Solvensprocent: 17,7 - 17,8 #
10/2 2011 10:45 1
38801 Jeg henviser iøvrigt til vores chat, hvor vi kører casen igennem
http://www.proinvestor.com/?p=chathistory&languageid=54&order=desc&page=2
Egentligt lidt ærgeligt at alt den viden kun ryger ind i chatten, men vi er blevet magelige på PI
http://www.proinvestor.com/?p=chathistory&languageid=54&order=desc&page=2
Egentligt lidt ærgeligt at alt den viden kun ryger ind i chatten, men vi er blevet magelige på PI
Alt daekkes ind under "nedbringe statslaanet" - sandheden er at Irland er et VOKSENDE problem. Alle med vaesentlige indlaan flygter ud af landet og tager kapitalen med.
At vaere ekstremt eksponeret mod det EU-land der formodentligt vaelter foerst - og foer Graekenland - er da en ret usikker forretning.
Mon ikke emissionen bliver i kurs 100 - maximalt - og formodentligt bedst gennemfoeres ved kurs 85?
At vaere ekstremt eksponeret mod det EU-land der formodentligt vaelter foerst - og foer Graekenland - er da en ret usikker forretning.
Mon ikke emissionen bliver i kurs 100 - maximalt - og formodentligt bedst gennemfoeres ved kurs 85?
10/2 2011 14:13 Thure 038808 Sådan som Irland p.t. udvikler sig vil jeg ikke røre Danske Bank med en ildtang. Det kan blive dyrt. Det kan blive rigtig rigtig dyrt.
Desuden vil aktieemisisionen gøre at aktien falder. Nordea gav over 40% rabat og aktien tog en tur ned ned ned. Det bliver ved noget ligende med Danske Bank. Måske lidt mindre rabat, men aktien kommer til at falde markant.
Desuden vil aktieemisisionen gøre at aktien falder. Nordea gav over 40% rabat og aktien tog en tur ned ned ned. Det bliver ved noget ligende med Danske Bank. Måske lidt mindre rabat, men aktien kommer til at falde markant.
En lille sød emission, der kun svarer til 30 kr pr eksisterende akte. Jeg kan så forestille mig at 2 eksisterende aktier gives ret til at tegne 1 ny aktie til 60 kr. Aktiekursen vil så efter emissionen havne ganske nydeligt på omkring 100 kr.
Hvis det er den emission, der får aktien til at falde så kraftigt i dag, synes jeg det er noget overgjort; men who knows, der er jo også kommet et regnskab, der - uden at jeg har læst meget på det - vist ikke er værd at råbe højt hurra for.
Men at emissionen skulle komme er efter min opfattelse helt oplagt. Det er uholdbart, at en bank som Danske Bank skal basere sit liv på hybrid kapital fra staten, og at den har været underkaptaliseret under krisen er det svært at skjule. Og der skal selvfølgelig smedes mens bl.a. storaktionæren Mærsk igen har penge til at deltage i emissionen. Det kunne de ikke for et år siden.
Hvis det er den emission, der får aktien til at falde så kraftigt i dag, synes jeg det er noget overgjort; men who knows, der er jo også kommet et regnskab, der - uden at jeg har læst meget på det - vist ikke er værd at råbe højt hurra for.
Men at emissionen skulle komme er efter min opfattelse helt oplagt. Det er uholdbart, at en bank som Danske Bank skal basere sit liv på hybrid kapital fra staten, og at den har været underkaptaliseret under krisen er det svært at skjule. Og der skal selvfølgelig smedes mens bl.a. storaktionæren Mærsk igen har penge til at deltage i emissionen. Det kunne de ikke for et år siden.
Der sidder 400 mennesker i en biograf og ser en gyserfilm, pludselig flænges lærredet af flammer og røg vælter op. Folk springer op for at styrte mod udgangen men 1 mand rejser sig op og siger :rolig - sæt jer ned igen. Det lykkes ham at berolige hele forsamlingen og alle brænder inde.
nohope - din historie er god nok, men har du nogensinde oplevet, at en enkelt mand kan berolige en ophidset flok?
Du kan se hvordan det er gået i denne tråd. Masha - det dejlige menneske - kan fortælle at irerne med indlånskonti flygter til udlandet - underforstået, at de også flygter fra Danske Bank i Irland. Nu er der bare det lille aber dabei, at Danske Bank er en dansk og ikke en irsk bank, så Danske banks indlån i Irland steg i 2010 fra 31 til 39 mia!
Og Thure har også fat i det helt rigtige,når han ikke vil røre Danske Bank med en ildtang på grund af Irland. Thures konklussion om, at det kan blive dyrt er helt korrekt; men udlånseksponeringen udgør trods alt kun omkring 63 mia af Danskes samlede krediteksponering på 2363 mia - altså, Irland udgør de 63 mia krediteksponeringen overstiger 2.300 mia. Der er altså ikke så lidt, der kan gå galt -udover Irland.
Du kan se hvordan det er gået i denne tråd. Masha - det dejlige menneske - kan fortælle at irerne med indlånskonti flygter til udlandet - underforstået, at de også flygter fra Danske Bank i Irland. Nu er der bare det lille aber dabei, at Danske Bank er en dansk og ikke en irsk bank, så Danske banks indlån i Irland steg i 2010 fra 31 til 39 mia!
Og Thure har også fat i det helt rigtige,når han ikke vil røre Danske Bank med en ildtang på grund af Irland. Thures konklussion om, at det kan blive dyrt er helt korrekt; men udlånseksponeringen udgør trods alt kun omkring 63 mia af Danskes samlede krediteksponering på 2363 mia - altså, Irland udgør de 63 mia krediteksponeringen overstiger 2.300 mia. Der er altså ikke så lidt, der kan gå galt -udover Irland.
Jeg skal ikke nyde noget!
Danske Bank er ikke med i den irske bankpakke og er dermed selvforsikrende i Irland. Der er med andre ordre ord intet sikkerhedsnet overhovedet. Ikke helt ufarligt i et land som er med i top 3 over EU-lande der rent faktisk kan gå statsbankerot i disse tider.
"Den irske stat har iværksat en hjælpepakke til de irske banker. Den omfatter skraldespandsselskabet Nama, der har købt dårlige lån af de irske banker. Et program, som National Irish Bank som datterselskab af en udenlandsk bank står udenfor og heller ikke har arbejdet aktivt for at komme med i. En beslutning, som Peter Straarup på trods af den seneste udvikling i Irland, stadig mener, var rigtig.
”Jeg mener ikke, at det havde været nogen fordel, at være med. Man skal være opmærksom på, at Irland var forpligtet til, at de transaktioner skulle foregå til markedspris. Så jeg mener stadig, at det var den rigtige strategi,” siger Peter Straarup."
http://finanswatch.dk/Finansnyt/Pengeinstitutter/Danske_Bank/article2262651.ece
Danske Bank er ikke med i den irske bankpakke og er dermed selvforsikrende i Irland. Der er med andre ordre ord intet sikkerhedsnet overhovedet. Ikke helt ufarligt i et land som er med i top 3 over EU-lande der rent faktisk kan gå statsbankerot i disse tider.
"Den irske stat har iværksat en hjælpepakke til de irske banker. Den omfatter skraldespandsselskabet Nama, der har købt dårlige lån af de irske banker. Et program, som National Irish Bank som datterselskab af en udenlandsk bank står udenfor og heller ikke har arbejdet aktivt for at komme med i. En beslutning, som Peter Straarup på trods af den seneste udvikling i Irland, stadig mener, var rigtig.
”Jeg mener ikke, at det havde været nogen fordel, at være med. Man skal være opmærksom på, at Irland var forpligtet til, at de transaktioner skulle foregå til markedspris. Så jeg mener stadig, at det var den rigtige strategi,” siger Peter Straarup."
http://finanswatch.dk/Finansnyt/Pengeinstitutter/Danske_Bank/article2262651.ece
10/2 2011 20:30 nohope 038816 Ja, folk virker godtnok lidt indebrændte(!) - måske skyldes det den traumatiserende oplevelse,det er at se 9 milliarder gå op i røg,fordi en direktør siger e-ordet. Du har sikkert ret i dine synspunkter - problemet er bare at det ikke altid er rationelle synspunkter der sætter aktiekurserne. Jeg har mange DB liggende og det var en dyr - dyr dag både i den frie pf og pensionen og firmaet og familiefonden og og og--
Det må gerne have været bunden idag, tak.
Det må gerne have været bunden idag, tak.
10/2 2011 21:29 malurt 038820 du er en heldig mand, når du kan mærke de aktiefald så mange steder. Nu skal du bare sørge for at have likviditet til at investere yderligere 30 kr aktie. I det omfang dagens kursfald skyldes aktieudvidelsen, så vil det rette sig igen, da den betaler sig selv, fordi de gældsposter Danske Bank indfrier nu koster små 10% p.a
Bunden kommer vel tidligst på 3die dagen?
Bunden kommer vel tidligst på 3die dagen?
10/2 2011 21:56 johnny57 038823 Tja det ved man ikke, ofte ser man at et stort tab udløser stigning næste dag, når man opdager at kursfaldet var en overreaktion, jeg er ikke så bange for aktien , har doblet idag ( og nej jeg er ikke in trouble) glæder mig så til at købe ved emmisionen, og så venter stille og roligt på den stiger, lidt udbytte kan den vel også give.
sent from iPhone
sent from iPhone
10/2 2011 22:50 masha 038826 Nu inden vi går i detaljerne Malle ... hvor mange midler er flyttet rundt i Irland. Hvor meget mere indlån har DB fået af det? Hvordan vil udviklingen i Irland blive i mange år fremover? Kan der tjenes på det - og til hvilken EPS vil du vurdere? Og hvor meget er Irland værdisat til i DB?
10/2 2011 23:21 malurt 038830 jeg synes nu du kommer med flere detaljer end jeg bryder mig om.
men m.h.t. indlån nyder Danske Bank godt af, at den ikke er irsk. Indlånene i Irland steg med 8 mia. sidste år - formentlig i de sidste måneder af året. Sådan set et tal ligegyldigt i Danske Bank, men ikke, når det drejer sig om forretningen i Irland, hvor det procentvis er en voldsom stigning.
Hvordan udviklingen i Irland vil være mange år fremover er sådan set uinteressant, fordi banker selvfølgelig tjener penge i både dårlige og gode tider. Lige nu lider Danske Bank i Irland og i Danmark og alle andre steder af ÆNDRINGEN i konjunkturen. Når den ændring er slugt og fordøjet vil banken komme til at tjene penge igen. Igennem historien har banker (og andre virksomheder) både kunne tjene penge i lavkonjunkturer og i højkonjunkturer. periodisk har de så tjent ekstremt mange penge på højkonjunkturens top og sat ekstremt mange penge til i kunjunkturskiftene, hvis de har været lidt voldsomme, som de har været de sidste år.
Men Danske Bank engagement i Irland er jo, når det kommer til stykket ikke større end 2 Amagerbanker og Amagerbanken havde en børsværdi på omkring 1 mia. Og Danske Bank har efter dagens kursfald en børsværdi på små 90 mia. 2-3% af børsværdien bør Irland vel højest udgøre, men formentlig trækker den mindst 10% ned; men det bliver jo glemt igen.
men m.h.t. indlån nyder Danske Bank godt af, at den ikke er irsk. Indlånene i Irland steg med 8 mia. sidste år - formentlig i de sidste måneder af året. Sådan set et tal ligegyldigt i Danske Bank, men ikke, når det drejer sig om forretningen i Irland, hvor det procentvis er en voldsom stigning.
Hvordan udviklingen i Irland vil være mange år fremover er sådan set uinteressant, fordi banker selvfølgelig tjener penge i både dårlige og gode tider. Lige nu lider Danske Bank i Irland og i Danmark og alle andre steder af ÆNDRINGEN i konjunkturen. Når den ændring er slugt og fordøjet vil banken komme til at tjene penge igen. Igennem historien har banker (og andre virksomheder) både kunne tjene penge i lavkonjunkturer og i højkonjunkturer. periodisk har de så tjent ekstremt mange penge på højkonjunkturens top og sat ekstremt mange penge til i kunjunkturskiftene, hvis de har været lidt voldsomme, som de har været de sidste år.
Men Danske Bank engagement i Irland er jo, når det kommer til stykket ikke større end 2 Amagerbanker og Amagerbanken havde en børsværdi på omkring 1 mia. Og Danske Bank har efter dagens kursfald en børsværdi på små 90 mia. 2-3% af børsværdien bør Irland vel højest udgøre, men formentlig trækker den mindst 10% ned; men det bliver jo glemt igen.
13/2 2011 00:32 nethinde 038874 Jeg synes egentlig det centrale er, at DDB slet ikke bør have lov til at indfrie lånet før tid. Da statslånet blev givet var det et risikabelt lån, som de 10% var rimelig rente for, og DDB har ingen option på at det kan indfries før tid.
DDB har nu sat en emission i værk inden de har fået lovning på at de kan indfrie lånet. De tager således aktionærerne som gidsler, for at lægge pres på politikerne til at undslippe den aftale, de har indgået.
Det er usympatisk af DDB. De blev reddet af de danske skatteborgere, men forsøger nu at undslippe regningen.
DDB har nu sat en emission i værk inden de har fået lovning på at de kan indfrie lånet. De tager således aktionærerne som gidsler, for at lægge pres på politikerne til at undslippe den aftale, de har indgået.
Det er usympatisk af DDB. De blev reddet af de danske skatteborgere, men forsøger nu at undslippe regningen.
13/2 2011 01:16 HRmunk 038875 Danske Bank skylder ikke nogen tak, fordi de blev reddet. Staten har lavet bankpakkerne 100% for at beskytte vitale samfundsinteresser. De danske skatteydere reddede deres egen røv. Hvis banksektoren var nedsmeltet, så havde konsekvenserne været uoverskuelige for os alle sammen, for hele samfundet, som ville være kastet ud i en krise uden mage og lige.
Danske banks lån er ikke et kommercielt lån i normal forstand. Lånet har en høj rente, for ikke at komme i strid med EU reglernes forbud mod statsstøtte, men staten har udlånt pengene af hensyn til samfundets interesse i, at bankerne ikke gik ned, og ikke for at drive bank virksomhed, og staten lider ikke noget tab, ved at Danske Bank indfrier før tiden. Staten har jo aldrig haft noget ønske om at drive bank.
Jeg ejer ikke bankaktier(udover 600 værdiløse Roskilde Bank aktier), og har ingen privatøkonomisk interesse i at forsvare bankerne, men jeg finder socialdemokraternes populistiske og letkøbte hetz mod bankerne afskyelig.
Danske banks lån er ikke et kommercielt lån i normal forstand. Lånet har en høj rente, for ikke at komme i strid med EU reglernes forbud mod statsstøtte, men staten har udlånt pengene af hensyn til samfundets interesse i, at bankerne ikke gik ned, og ikke for at drive bank virksomhed, og staten lider ikke noget tab, ved at Danske Bank indfrier før tiden. Staten har jo aldrig haft noget ønske om at drive bank.
Jeg ejer ikke bankaktier(udover 600 værdiløse Roskilde Bank aktier), og har ingen privatøkonomisk interesse i at forsvare bankerne, men jeg finder socialdemokraternes populistiske og letkøbte hetz mod bankerne afskyelig.
13/2 2011 10:27 nethinde 038877 DDB scorede kassen på at være risikovillig/uansvarlig under højkonjunkturen, det bør koste når krisen kommer.
DDB behøvede ikke at have lånt af staten til 10%, det stod dem dengang frit for at låne pengene af deres aktionærer via en aktieemission, som flere andre banker gjorde, og det valgte de IKKE at gøre.
Bankpakke 2 var en "pakke" som mange pengeinstutter deltog i og skal ses som en helhed. Staten vil tabe på nogle lånene (Amagerbanken, Eik) og vinde på andre. Det har ikke været gratis 10% at tjene for staten.
DDB behøvede ikke at have lånt af staten til 10%, det stod dem dengang frit for at låne pengene af deres aktionærer via en aktieemission, som flere andre banker gjorde, og det valgte de IKKE at gøre.
Bankpakke 2 var en "pakke" som mange pengeinstutter deltog i og skal ses som en helhed. Staten vil tabe på nogle lånene (Amagerbanken, Eik) og vinde på andre. Det har ikke været gratis 10% at tjene for staten.
13/2 2011 18:26 StBr 038891 Hvis jeg er risikovillig/uansvarlig med min privatøkonomi og nødtvunget må gå til et realkreditinstitut og låne nogle penge på et 30-årigt lån, skal det så automatisk være sådan, at hvis jeg sidenhen indfrier lånet skal jeg stadig betale renter for alle 30 år ..... fordi det skal ses som en helhed, og fordi lånet reddede min privatøkonomi efter jeg har handlet risikovilligt/uansvarligt?
Og hvis jeg havde opført mig fornuftigt, forud for lånet, skal jeg kunne indfri lånet og slippe for yderligere renter?
Som jeg læser dit indlæg får jeg den forståelse at det er det du mener.
Og hvis jeg havde opført mig fornuftigt, forud for lånet, skal jeg kunne indfri lånet og slippe for yderligere renter?
Som jeg læser dit indlæg får jeg den forståelse at det er det du mener.
13/2 2011 20:07 nethinde 038892 Lad os ikke glemme, hvad situationen var da DDB fik lånet, den var truet af konkurs, og så havde aktionærerne mistet alle deres penge.
Det var dengang på tale at staten skulle have en aktiepost til gengæld for at yde lån, en slags delvis nationalisering, men det blev taget af bordet til gengæld for lån på ca. 10%.
DDB gik frivilligt ind i låneaftalen, som er løber indtil 2012, frem for at gå til deres aktionærer.
Hvis DU frivilligt indgår en 30 årig uopsigelig låneaftale så hænger du på den. Her er det trods alt kun 3 år, og jeg er sikker på at du kan forstå ideen med at bankpakkerne skal være selvfinancieret af deltagerbankerne frem for at give tab til skatteyderne.
Det var dengang på tale at staten skulle have en aktiepost til gengæld for at yde lån, en slags delvis nationalisering, men det blev taget af bordet til gengæld for lån på ca. 10%.
DDB gik frivilligt ind i låneaftalen, som er løber indtil 2012, frem for at gå til deres aktionærer.
Hvis DU frivilligt indgår en 30 årig uopsigelig låneaftale så hænger du på den. Her er det trods alt kun 3 år, og jeg er sikker på at du kan forstå ideen med at bankpakkerne skal være selvfinancieret af deltagerbankerne frem for at give tab til skatteyderne.
13/2 2011 21:44 BiopOrBust 038894 Det er en ret interessant debat I fører, skal Danske Bank have lov at opsige statslånet før tid og dermed slippe for betale en ikke uanseelig sum i renter, eller hænger de på lånet indtil 2012 med de deraf følgende udgifter?
Jeg kan for så vidt godt forstå argumentet med at nu er staten gået ind og har reddet røven på banken, så skal banken da også betale de renter der følger med - de har jo selv bedt om lånet...
På den anden side, hvad nu hvis Danske Bank går konkurs til november? Ikke særligt sandsynligt kan man måske sige, men når man ser på hvad der ellers er sket af ikke særligt sandsynlige hændelser de sidste år - så er det vel heller ikke umuligt.
I den situation tror jeg ikke at staten vil være særlig kede af at være gået glip af lidt rentepenge kontra den regning de ville stå med i Landmandsbanken version 2.0
Den optimale løsning set fra min stol må være at Danske Bank får lov at tilbagebetale lånet før tid, mod at betale en vis sum af de renter de skulle have betalt hvis lånet havde været opretholdt i hele den tilsigtede periode. Hvor stor den sum så skal være er straks sværere at udtale sig om, men mon ikke Danske Bank og staten kan finde en ordning?
Jeg kan for så vidt godt forstå argumentet med at nu er staten gået ind og har reddet røven på banken, så skal banken da også betale de renter der følger med - de har jo selv bedt om lånet...
På den anden side, hvad nu hvis Danske Bank går konkurs til november? Ikke særligt sandsynligt kan man måske sige, men når man ser på hvad der ellers er sket af ikke særligt sandsynlige hændelser de sidste år - så er det vel heller ikke umuligt.
I den situation tror jeg ikke at staten vil være særlig kede af at være gået glip af lidt rentepenge kontra den regning de ville stå med i Landmandsbanken version 2.0
Den optimale løsning set fra min stol må være at Danske Bank får lov at tilbagebetale lånet før tid, mod at betale en vis sum af de renter de skulle have betalt hvis lånet havde været opretholdt i hele den tilsigtede periode. Hvor stor den sum så skal være er straks sværere at udtale sig om, men mon ikke Danske Bank og staten kan finde en ordning?
13/2 2011 22:18 nethinde 038895 Hvis DDB står foran at gå konkurs til november, så kan de da stadig blive delvis nationaliseret eller få et nyt lån til 15%.
Jovist havde Danske Bank aktionærerene mistet deres penge. Men det samme gælder jo aktionærerne i Sydbank, Spar Nord og en masse andre banker.
Alle danskere, ikke kun bankernes aktionærere, risikerede en nedsmeltning af den finansielle sektor, hvor finansieringen af virksomheder og boliger ville ligge i ruiner. Hundredetusindevis af danskere ville miste enorme formuer fra banker, som gik fallit, renter der gik amok, miste jobbet fra virksomheder, som ligger brak på grund af manglende finansiering.
En stat der risikerede et så stort indtægtsfald på grund af fald i skatterne, at finanskrisen er vand ved siden af.
Staten gjorde ikke Danske Bank eller andre banker en tjeneste. Staten holdt hånden under bankerne og det finansielle system for at beskytte vitale samfundsinteresser, så som at forhindre at titusinder af danskere ville lide det formuetab stribevis af bankkonkurser ville føre med sig. Det er faktisk helt almindeligt at være aktionær, og aktionærere har også interesser man kan kræve tilgodeset. Ligesom husejere har et berettiget krav om at politikerne træffer de nødvendige forholdsregler, som forhindrer, at renten går amok, så arbejdspladser og ejendomme ikke kan finansieres.
Staten er ikke en bank, og er ikke gået ind med bankpakker af kommercielle grunde, men for at redde finansektoren fra at nedsmelte. At staten skulle udnytte situationen til at kræve rockerrenter af nogle banker længere tid end disse banker skulle have brug for statens hjælp virker helt uantageligt i mine øjne.
At komme med moraliserende begrundelser for at fastholde Danske Bank på det dyre lån så som at Danske Bank har været uansvarlig under højkonjunkturen kan man ikke bruge til noget som helst. Det bliver igen og igen gentaget, at Danske Bank selv er gået med til en uopsigelig låneaftale. Jeg har ikke set nogen steder, at der er tale om en uopsigelig låneaftale. Hvor kommer det fra?
Og med hensyn til at bankerne selv skal betale for bankpakkerne. Hvis det er et spørgsmål om moral og skyld, så skal banker der ikke går fallit vel ikke betale for dem som går fallit? Det må vel være hver enkelt banks eget anliggende? Man kan vel tværtimod argumentere for at finanstilsynets manglende indgriben har udsat veldrevne banker for en unfair konkurrence og efterfølgende regning for at finanstilsynet ikke har grebet ind i tide?
Alle danskere, ikke kun bankernes aktionærere, risikerede en nedsmeltning af den finansielle sektor, hvor finansieringen af virksomheder og boliger ville ligge i ruiner. Hundredetusindevis af danskere ville miste enorme formuer fra banker, som gik fallit, renter der gik amok, miste jobbet fra virksomheder, som ligger brak på grund af manglende finansiering.
En stat der risikerede et så stort indtægtsfald på grund af fald i skatterne, at finanskrisen er vand ved siden af.
Staten gjorde ikke Danske Bank eller andre banker en tjeneste. Staten holdt hånden under bankerne og det finansielle system for at beskytte vitale samfundsinteresser, så som at forhindre at titusinder af danskere ville lide det formuetab stribevis af bankkonkurser ville føre med sig. Det er faktisk helt almindeligt at være aktionær, og aktionærere har også interesser man kan kræve tilgodeset. Ligesom husejere har et berettiget krav om at politikerne træffer de nødvendige forholdsregler, som forhindrer, at renten går amok, så arbejdspladser og ejendomme ikke kan finansieres.
Staten er ikke en bank, og er ikke gået ind med bankpakker af kommercielle grunde, men for at redde finansektoren fra at nedsmelte. At staten skulle udnytte situationen til at kræve rockerrenter af nogle banker længere tid end disse banker skulle have brug for statens hjælp virker helt uantageligt i mine øjne.
At komme med moraliserende begrundelser for at fastholde Danske Bank på det dyre lån så som at Danske Bank har været uansvarlig under højkonjunkturen kan man ikke bruge til noget som helst. Det bliver igen og igen gentaget, at Danske Bank selv er gået med til en uopsigelig låneaftale. Jeg har ikke set nogen steder, at der er tale om en uopsigelig låneaftale. Hvor kommer det fra?
Og med hensyn til at bankerne selv skal betale for bankpakkerne. Hvis det er et spørgsmål om moral og skyld, så skal banker der ikke går fallit vel ikke betale for dem som går fallit? Det må vel være hver enkelt banks eget anliggende? Man kan vel tværtimod argumentere for at finanstilsynets manglende indgriben har udsat veldrevne banker for en unfair konkurrence og efterfølgende regning for at finanstilsynet ikke har grebet ind i tide?
Lehmann Brothers trak hele verdens finanssystemer ned i polarkulde lignende tilstand - tal om problemer med korttidshukommelsen, når den slags allerede er forvandlet til at være DB's umoralske långivning.
Lehmann Brothers skulle dø for at tjene som skrækeksempel, men det blev til et skrækeksempel på, hvad der sker, når too big to fail - skal bruges til det formål.
De danske bankpakker har været utroligt billige for den danske stat, det kan man ikke just sige om de pakker, der har måttet iværksættes i andre lande.
Lehmann Brothers skulle dø for at tjene som skrækeksempel, men det blev til et skrækeksempel på, hvad der sker, når too big to fail - skal bruges til det formål.
De danske bankpakker har været utroligt billige for den danske stat, det kan man ikke just sige om de pakker, der har måttet iværksættes i andre lande.
13/2 2011 23:42 nethinde 038899 Forstår jeg ret, at du ikke mener at DDB kan klandres for at have været på randen af konkurs... det er Lehmans skyld?
Forstår jeg dig også ret, at bankpakkerne har været FOR billige for den danske stat. Du mener ikke banksektoren skal betale regningen for at blive reddet, så de lærer lektien om risikostyring til næste gang?
Forstår jeg dig også ret, at bankpakkerne har været FOR billige for den danske stat. Du mener ikke banksektoren skal betale regningen for at blive reddet, så de lærer lektien om risikostyring til næste gang?
13/2 2011 23:53 HRmunk 038900 Synes du ikke du skulle lade være med at lægge nohope ord i munden? Hvis han havde ment at bankpakkerne havde været for billige, havde han sikkert skrevet det.
14/2 2011 00:15 nethinde 038901 Fair nok HRmunk. Men jeg er nødt til at fortolke hvad han mener, det er ikke til at se hvad hans budskab eller holdning er, så det vil jeg gerne have sat skarpere op.
14/2 2011 01:09 nohope 038903 Gider ikke sætte det "skarpere op" det er helt op til dig, hvis du vil forfægte nogen synspunkter, der stammer fra løgnagtig politisk propaganda. Eventuelt kan du checke hvilken pris skatteyderne har betalt i Island, eller i stort set hvilket som helst andet land.
14/2 2011 16:06 nethinde 038931 Du har en væsentlig pointe at finanstilsynet har svigtet, bankerne har haft nærmest helt frie tøjler, og det giver jeg point for.
Men FT kan dog kun lave retningslinier og stikprøver, det er ikke realistisk at hævde, at FT kunne have stoppet banker fra at tage risici på finansmarkederne. Ansvaret for risikostyring ligger altid hos bankerne. Nordea m.fl. bestod prøven, DDB m.fl. gjorde ikke.
"Moral og skyld" er nu engang det eneste man har til at bestemme om regningen bør placeres hos skatteyderne eller hos bankerne. I Danmark har partierne været bredt enige om at placere den hos de risikovillige banker, det er jeg enig i. Jeg er faktisk direkte stolt af det politiske håndværk i bankpakkerne: tak Lars Løkke og Co.
Men FT kan dog kun lave retningslinier og stikprøver, det er ikke realistisk at hævde, at FT kunne have stoppet banker fra at tage risici på finansmarkederne. Ansvaret for risikostyring ligger altid hos bankerne. Nordea m.fl. bestod prøven, DDB m.fl. gjorde ikke.
"Moral og skyld" er nu engang det eneste man har til at bestemme om regningen bør placeres hos skatteyderne eller hos bankerne. I Danmark har partierne været bredt enige om at placere den hos de risikovillige banker, det er jeg enig i. Jeg er faktisk direkte stolt af det politiske håndværk i bankpakkerne: tak Lars Løkke og Co.
I og med der er hul i statskassen, så er det ikke 26 mia. der har ligget og flydt på bunden, der nu er lånt ud til DDB. Altså mangler pengene et andet sted, og det hul kan nu blive stoppet til glæde for alle, og staten reducerer skatteydernes risiko i bankerne med 26 mia.
Jeg kender ikke detaljerne i lånene til bankerne, men det er mit gæt at man havde så travlt med at få lånt stærkt tiltrængt kapital ud, at man ikke aftalte noget om førtidig indfrielse eller uopsigelighed.
Uden at være sikker, mener jeg også at huske at andre banker allerede er ude af deres lån. Hvis det er rigtigt husket, må der ligge en praksis på området.
Jeg undrer mig stadig over at du tilsyneladende mener at prisen og vilkårene på et lån skal afhænge af låntagers moral forud for lånoptagelsen. Det har ellers altid været låntagers evne til at betale tilbage der har sat prisen og vilkårene.
Du skulle ikke tilfældigvis være en af dem der synes, at det er helt urimeligt, at bankerne nedbringer deres risiko, ved at holde på deres penge, så små virksomheder ikke kan låne penge - vel?
Jeg kender ikke detaljerne i lånene til bankerne, men det er mit gæt at man havde så travlt med at få lånt stærkt tiltrængt kapital ud, at man ikke aftalte noget om førtidig indfrielse eller uopsigelighed.
Uden at være sikker, mener jeg også at huske at andre banker allerede er ude af deres lån. Hvis det er rigtigt husket, må der ligge en praksis på området.
Jeg undrer mig stadig over at du tilsyneladende mener at prisen og vilkårene på et lån skal afhænge af låntagers moral forud for lånoptagelsen. Det har ellers altid været låntagers evne til at betale tilbage der har sat prisen og vilkårene.
Du skulle ikke tilfældigvis være en af dem der synes, at det er helt urimeligt, at bankerne nedbringer deres risiko, ved at holde på deres penge, så små virksomheder ikke kan låne penge - vel?
14/2 2011 02:18 nethinde 038907 Jeg ser det således.
DDB var "forsikringstager" og staten "forsikringsyder" i bankpakke 2. "Præmien" blev sat så bankpakke 2 samlet set forventedes at gå i nul. Nu er nogen banker krakket (Amagerbanken, Eik), nogle krakker måske, og nogle (DDB) krakker ikke, og vil pludselig ikke betale "præmie".
DDB gik med i "forsikringsordningen" og skal honorere den tiden ud, længere er den ikke set fra min side
DDB var "forsikringstager" og staten "forsikringsyder" i bankpakke 2. "Præmien" blev sat så bankpakke 2 samlet set forventedes at gå i nul. Nu er nogen banker krakket (Amagerbanken, Eik), nogle krakker måske, og nogle (DDB) krakker ikke, og vil pludselig ikke betale "præmie".
DDB gik med i "forsikringsordningen" og skal honorere den tiden ud, længere er den ikke set fra min side
14/2 2011 03:34 HRmunk 038909 Bankpakke ll er ingen forsikringsordning. Bankpakke ll er en kreditpakke med hensigt på at modvirke " Formålet med Bankpakke 2 er at modvirke borgere og virksomheder i at komme i klemme der, hvor de ikke kan optage lån i penge- og realkreditinstitutter til sunde projekter".
Her er noget om, hvad forligskredsen udtalte i forbindelse med vedtagelsen "Staten ønsker, som en hvilken som helst anden låne udbyder, at få tilbagebetalt lånene hurtigst muligt" inden man opremser, statens muligheder for efter de tre år at kunne hæve prisen på lånene.
Jeg har i øvrigt svært ved at se, hvordan nohope kan skære det yderligere ud i pap for dig, end når han skriver "Lehmann Brothers trak hele verdens finanssystemer ned i polarkulde lignende tilstand - tal om problemer med korttidshukommelsen, når den slags allerede er forvandlet til at være DB's umoralske långivning".
Her er noget om, hvad forligskredsen udtalte i forbindelse med vedtagelsen "Staten ønsker, som en hvilken som helst anden låne udbyder, at få tilbagebetalt lånene hurtigst muligt" inden man opremser, statens muligheder for efter de tre år at kunne hæve prisen på lånene.
Jeg har i øvrigt svært ved at se, hvordan nohope kan skære det yderligere ud i pap for dig, end når han skriver "Lehmann Brothers trak hele verdens finanssystemer ned i polarkulde lignende tilstand - tal om problemer med korttidshukommelsen, når den slags allerede er forvandlet til at være DB's umoralske långivning".
Bevæggrunden bag emissionen er helt konkret. I S&P's evaluering af Danske Bank i 2010 stod der: "We consider Danske Bank's capitalization to be weak."
S&P regner ganske enkelt ikke statens hybridkapital som reel egenkapital, der giver bedre rating. Hybridkapitalen er dermed værdiløs som sikkerhedsstillelse, når der skal lånes penge af andre, og dermed betaler Danske Bank en "dobbelt rente" for den dårligere rating oven i statens 10%. Dyrt, dyrt.
"We do not recognize the bank's hybrids (including state-issued hybrid loans of DKK26 billion) as equivalent to equity in our capital
measures."
... Hvis man allerede dengang læste mellem linjerne, var en aktieemission så ikke ventet?
Læs side 17 i rapporten:
http://www.danskebank.com/da-dk/ir/Documents/Ratings/201012-SogP-Danske-Bank-Full-Report.pdf
Overordnet link:
http://www.danskebank.com/en-uk/ir/Debt/Ratings/Pages/ratings.aspx
S&P regner ganske enkelt ikke statens hybridkapital som reel egenkapital, der giver bedre rating. Hybridkapitalen er dermed værdiløs som sikkerhedsstillelse, når der skal lånes penge af andre, og dermed betaler Danske Bank en "dobbelt rente" for den dårligere rating oven i statens 10%. Dyrt, dyrt.
"We do not recognize the bank's hybrids (including state-issued hybrid loans of DKK26 billion) as equivalent to equity in our capital
measures."
... Hvis man allerede dengang læste mellem linjerne, var en aktieemission så ikke ventet?
Læs side 17 i rapporten:
http://www.danskebank.com/da-dk/ir/Documents/Ratings/201012-SogP-Danske-Bank-Full-Report.pdf
Overordnet link:
http://www.danskebank.com/en-uk/ir/Debt/Ratings/Pages/ratings.aspx
14/2 2011 04:10 Kobbe 038911 PS: Selvom den danske stats AAA-rating tæller på plussiden, så er anbefalingen klar fra S&P på side 3 i rapporten:
"Conversely, we might revise the outlook to stable (...) if the bank significantly strengthens the quality and level of its capital."
"Conversely, we might revise the outlook to stable (...) if the bank significantly strengthens the quality and level of its capital."
14/2 2011 10:42 collersteen 138919 Det blev også debatteret heftigt på conference call'et. Straarup var ikke glad for at Danske Bank lå i bunden af S&P's "lister".
S&P kan ikke lide at "konverteringsretten" (til aktier hvis solvens/capital ratio falder til et vist niveau) i hybridlånet forsvinder i 2015 og dermed forsvinder "loss absorbing qualities" også i det lån.
CC'et kan man finde her på Danske Banks IR sider, hvor man vist kan finde ALT. Dog er det ikke lykkedes mig at finde hybridlånsaftalen med staten endnu, selvom de et eller andet sted omtalte at den ville kunne findes der.
http://danskebank.com/EN-UK/IR/Pages/investor-relations.aspx
Der skulle komme et transcript af selve Q&A i løbet af et par dage, sagde Straarup også, hvis man ikke gider at høre det hele.
Den oprindelige meddelelse om ansøgning af hybridlånet bliver til en fbm, men jeg kan ikke se nogen da man rent faktisk modtager en accept?
Gemmer de virkelig dette alene i kvartalsregnskabet?
http://www.danskebank.com/en-uk/press/News/Press-releases-and-company-announcements/Company%20announcement/Group/Pages/ca31032009.aspx
S&P kan ikke lide at "konverteringsretten" (til aktier hvis solvens/capital ratio falder til et vist niveau) i hybridlånet forsvinder i 2015 og dermed forsvinder "loss absorbing qualities" også i det lån.
CC'et kan man finde her på Danske Banks IR sider, hvor man vist kan finde ALT. Dog er det ikke lykkedes mig at finde hybridlånsaftalen med staten endnu, selvom de et eller andet sted omtalte at den ville kunne findes der.
http://danskebank.com/EN-UK/IR/Pages/investor-relations.aspx
Der skulle komme et transcript af selve Q&A i løbet af et par dage, sagde Straarup også, hvis man ikke gider at høre det hele.
Den oprindelige meddelelse om ansøgning af hybridlånet bliver til en fbm, men jeg kan ikke se nogen da man rent faktisk modtager en accept?
Gemmer de virkelig dette alene i kvartalsregnskabet?
http://www.danskebank.com/en-uk/press/News/Press-releases-and-company-announcements/Company%20announcement/Group/Pages/ca31032009.aspx
14/2 2011 10:48 collersteen 138920 The loans are perpetual, but may be redeemed at
par until the end of the fifth year, at a price of 105
until the end of the sixth year and at a price of 110
after the end of the sixth year.
"until" burde man vel læse som om at lånet kan førtidsindfries når som helst?
http://www.danskebank.com/en-uk/ir/Documents/2009/Q1/InterimreportQ12009.pdf
side 9
par until the end of the fifth year, at a price of 105
until the end of the sixth year and at a price of 110
after the end of the sixth year.
"until" burde man vel læse som om at lånet kan førtidsindfries når som helst?
http://www.danskebank.com/en-uk/ir/Documents/2009/Q1/InterimreportQ12009.pdf
side 9
14/2 2011 10:52 collersteen 138921 Sorry, det er mig der er blind - aftalen er jo lige her
http://danskebank.com/en-uk/ir/Debt/Debt-issues/Documents/DB_Agreement_on_State-funded_Capital_Injection.pdf
http://danskebank.com/en-uk/ir/Debt/Debt-issues/Documents/DB_Agreement_on_State-funded_Capital_Injection.pdf
14/2 2011 11:03 collersteen 438923 Og her er vilkårene helt specifikt
Paragraf 8 og særdeles 8.4 omhandler førtidsindfrielse.
http://danskebank.com/en-uk/ir/Debt/Debt-issues/Documents/HybridTier/DB_Final-Terms-DK0030170444.pdf
Paragraf 8 og særdeles 8.4 omhandler førtidsindfrielse.
http://danskebank.com/en-uk/ir/Debt/Debt-issues/Documents/HybridTier/DB_Final-Terms-DK0030170444.pdf
Ja, her står sort på hvidt at lånet ikke kan indfries før "Optional redemption date" hvilket er specificeret til 11/4 2014 i ordforklaringen.
18/2 2011 19:49 collersteen 039204 Danske Bank har iøvrigt lavet en "Dnorden" - dvs. strikket en lille videopræsentation af regnskabet sammen.
http://www.danskebank.com/da-dk/ir/regnskaber/CFO-video/Pages/Q42010DK-CFO-video.aspx
Lidt pudsigt/underligt, at den kommende emission ikke bliver nævnt med et eneste ord.
http://www.danskebank.com/da-dk/ir/regnskaber/CFO-video/Pages/Q42010DK-CFO-video.aspx
Lidt pudsigt/underligt, at den kommende emission ikke bliver nævnt med et eneste ord.
