Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Paradox Entertainment AB - Conan is back.


40910 megetgod 3/4 2011 23:49
Oversigt

Paradox Entertainment AB er et svensk selskab, hvis aktiver primært udgøres af IP rettigheder på Robert E. Howards værker fra 1930'erne [1]. Forretningen består således i udlicensering af disse rettigheder til forskellige produktapplikationer indenfor underholdningsindustrien såsom computerspil (PC-spil, konsolspil, iPhone/iPad-spil mm.), film/TV-programmer, bøger og legetøj. Man udfører desuden agentarbejde på eksterne licenser indenfor filmindustrien (TV-serier: Spartacus: Blood and Sand, Camelot. Film: The Expendables). Selskabet er også begyndt at producere egenudviklede/-finansierede projekter. Her er Conan: Tower of the Elephant den første i rækken af hvad der gerne skulle blive til flere fremtidige udgivelser af spil til iPhone og iPad [2]. Spillet skulle ifølge planen udgives til marts, men er endnu ikke udgivet. Jeg antager at det er lige op over.

Ser vi på det seneste regnskab [3], fremgår det at egenkapitalen udgør 1,25 SEK pr. aktie og at EPS lå på 0,06 SEK for 2010. Ikke videre prangende set i lyset af dagens kurs på 3,00 SEK pr. aktie. Aktiverne er altovervejende udgjort af immaterielle anlægsaktiver som består af før omtalte IP rettigheder. Heraf er Conan-franchiset langt det mest værdifulde. Kassebeholdningen er styrket igennem optagelse af et langfristet lån, da der grundet den nye strategi med egenudviklede projekter er et øget finansieringsbehov.

Kursudviklingen for aktien har igennem nogle år været kendetegnet ved en jævnt svag nedadgående tendens. Likviditeten er lav og det afspejler meget godt den mere eller mindre totale mangel på interesse fra småsparer og større investorer. Selskabets markedsværdi er 134 mio. SEK, så det sætter i sig selv en begrænsning på likviditeten.

Ser man på kursgrafen for de seneste fem år (vedhæftet indlægget her) springer stigning tilbage i 2008 i øjnene. Aktien steg fra kurs 3 til kurs 10 over nogle måneder og især lige op til toppen var stigningen voldsom og skete under betydelig højere omsætning end normalt. Stigningen var absolut ikke tilfældig; den skete på grund af al den interesse/hype der var omkring MMO-spillet Age of Conan (AoC), udgivet af Funcom, som jeg tidligere har skrevet om her på PI [4]. Jeg var selv med på stigningen dengang og fik solgt ud omkring kurs 10 med en gevinst på godt 100 %. Mine tanker omkring den kommende tids kursudvikling er at historien vil gentage sig.

Tilbage i starten af 80'erne blev der lavet to spillefilm baseret på Robert E. Howard characteren Conan. De var relativt succesfulde, havde Arnold Schwarzenegger i hovedrollen som Conan og bliver i dag betragtet som kultfilm [5], [6].
D. 19. August i år har Conan the Barbarian in 3D biografpræmiere. Der er tale om et reboot af franchiset på film, men ikke et remake af Conan the Barbarian fa 1982 som flere medier fejlagtigt skriver, og der bliver satset stort på filmen. VD for Paradox Entertainment, Frederik Malmberg, har udtalt at filmens budget er på 100 mio. USD. På imdb.com står der anført 90 mio. USD som production budget [7] (jeg kan se at production budget ikke længere kan ses med mindre man abonnerer på imdb pro). Det er hermed det største budget for noget projekt Lionsgate (distributør) og Millennium Film (producent) har været involveret i [8] og vel også det største projekt Paradox Entertainment i det hele taget har været med i.

Mit bud er at vi vil se et lignende rally i aktien frem mod præmieren på Conan the Barbarian d. 19. august. Rallyet vil sandsynligvis være mest intenst i ugerne op til præmieren, hvor markedsføringen også vil toppe. Et lidt afgørende punkt der kan forstyrre i forhold til topdannelse d. 19. august er at præmieren ikke nødvendigvis bliver d. 19. august i Sverige. Foreløbig ligger de angivne release dates dog ret tæt (d. 19. til d. 26. august), men der er endnu ikke nogen release date for Sverige [9]. Jeg regner med at omsætningen i aktien vil stige markant ligesom interessen for aktien i de finansielle medier samt på svenske aktiefora vil være massiv sammenlignet med nu. Paradox Entertainment regner ikke med yderligere indtægter fra filmen før 2012, hvor der så kan tilfalde royalties afhængig af filmens kommercielle succes. Kommerciel succes vil bane vejen for en sequel, der allerede er i støbeskeen [10] og vil øge værdien af franchiset.

Her er en triggerliste over kommende Conan-relaterede nyheder frem mod filmpræmieren:
- Release af Conan: Tower of the Elephant til iPhone/iPad.
- Udgivelse af Conan the Barbarian: The Motion Comic i samarbejde med Double Barrel Motion Labs.
- Udgivelse af webserien "Age of Conan: Hyboria!" produceret af Mike Fasolo (Robot Chicken).
- Direkte markedsføring af filmen.

Herudover ser jeg også muligheden for at AoC gøres free to play (F2P) eller at der på anden måde skabes fornyet interesse for spillet, da både Paradox Entertainment og Funcom har skrevet i de seneste regnskaber at de samarbejder om at udnytte hypen af biograffilmen til at skabe øget interesse for AoC.

Disse triggers kan måske på lidt kortere sigt sparke liv i aktien, men ellers er det udgivelsen af Conan the Barbarian d. 19. august, der forhåbentligt giver aktien et stort boost. Jeg har selv valgt at købe lidt aktier allerede nu og vil nok købe flere når filmen for alvor er nær i tidshorisonten.

Referenceliste og uddybende links:

[1] http://en.wikipedia.org/wiki/Robert_E._Howard
[2] http://conanthegame.com/
[3] http://www.paradox-entertainment.com/investor/delar2010q4.pdf
[4] http://www.proinvestor.com/boards/36463/Funcom-og-emissionsspoegelset
[5] http://www.imdb.com/title/tt0082198/
[6] http://www.imdb.com/title/tt0087078/
[7] http://www.imdb.com/title/tt0816462/
[8] http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_Lionsgate_films
[9] http://www.imdb.com/title/tt0816462/releaseinfo
[10] http://www.denofgeek.com/movies/833247/exclusive_jason_momoa_confirms_conan_the_barbarian_sequel_plan.html

Conan, Conan the Barbarian, PDXE.ST




24/4 2011 20:30 megetgod 041631



Der er kommet lidt flere præmieredatoer for Conan the Barbarian:


Country Date
Netherlands 18 August 2011
Canada 19 August 2011
Norway 19 August 2011
Poland 19 August 2011
Sweden 19 August 2011
UK 19 August 2011
USA 19 August 2011
France 24 August 2011
Switzerland 24 August 2011 (French speaking region)
Finland 26 August 2011
Germany 8 September 2011
Switzerland 9 September 2011 (German speaking region)

http://www.imdb.com/title/tt0816462/releaseinfo

Vigtigst her, er at bemærke præmieredato i Sverige, som også er sat til d. 19. august.



25/4 2011 18:04 megetgod 041652



Lidt mere nyt:

Dark Horse Comics iOS digital app vil være tilgængelig for download via iPhone og iPad fra d. 27. April. Herigennem kan følgende Conan comics købes:

Conan Road of Kings

Conan the Barbarian V1: Coming of Conan

Conan the Barbarian V1: Devil-Wings

Conan the Barbarian V1: Keepers of Crypt

Conan the Barbarian V1: Lair Beast-Men

Conan the Barbarian V1: Lurker Within

Conan the Barbarian V1: Tower Elephant

Conan the Barbarian V1: Twilight

Conan the Barbarian V1: Zukala

Conan: Daughters of Midora

Conan: Demons of Khatai

http://www.darkhorse.com/Blog/359/dark-horse-digital-arrives-april-27th

mvh Mikael



10/5 2011 21:28 megetgod 042321



Der er kommet lidt mere nyt siden sidst. Her er den første "rigtige" trailer for filmen:

http://www.imdb.com/video/imdb/vi990092569/

Og så har paradox indgået publishing aftale med Chillingo:

http://norma.netfonds.no/release.php?id=20110510.OMX.432463

Jeg har selv valgt at reducere min beholdning i knap kurs 5, da jeg ser risiko for et mindre godt Q1 regnskab her d. 19. maj og tror det kan give anledning til et tilbagefald oven på den store stigning vi netop har oplevet.

mvh Mikael



TRÅDOVERSIGT