Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Oversigt

At ingen rigtigt har forklaringerne på faldene. Vi faldt jo i Europa - troede jeg - på rygterne om fastfrysning af interbank markedet. Men idag siger mange analytikere vi falder på dårlige amerikanske nøgletal og frygten for en recession.

Imorges i radioavisen hørte jeg endda en analytiker sige at firmaernes outlook var "dystre". Dystre? - det synes jeg er temmeligt langt fra sandheden. De fleste har guidet i værste fald konservativt, men der er ingen der guider mod recession. Selv shipping har da set ok med øgede fragtmængder.

Jeg synes det virker som om der er temmeligt meget forvirring. Det er efter 3 uger ikke særligt betryggende.

En ting en analytiker ramte meget præcist var: at de fleste europæiske regeringernes værktøjskasse er tom. De kan ikke sænke renten, de kan ikke stimulere økonomien fordi de ikke har nogen penge.

Be careful out there! Køb alle de billige valueaktier på disse dips.



19/8 2011 10:13 RoxyTrooper 045341



ja, det er meget tankevækkende ...
men flere har jo peget på en langvarig nedgang for økonomien i vesten ...
hvilket alt andet lige burde afspejles i aktierne, især i de "dyre" lande i Europa.
Jeg tror selv fortsat på de stærke svenske aktier (H&M).
Og nogle af de tyske (BMW), når tid kommer ...



19/8 2011 10:30 prenzlauer32 245344



Jep, enig i, at der helt sikkert kan gøres spændende valuekøb, når markedet går amok. Jeg vil meget gerne høre nogle bud på sådanne aktier?

Jeg er selv fristet af aktier, hvor man via udbytte mere eller mindre kan se dem som en obligation. Maersk A finder jeg spændende på denne baggrund, da jeg også tror på et kurspotentiale.

ØK ligeså (dog markant højere risiko og vil ikke putte den i obligationskategorien), trods de store problemer i Venezuela, så præsterer de stærkt i deres flytteforretning og er sågar faldet efter et ganske udmærket h1-regnskab. De betaler rimelig fast udbytte på 5 kr om året og har også givet ekstraordinære udbytter. Generelt er mit indtryk, at de vogter meget om aktionærernes penge.

/prenzlauer32



19/8 2011 10:46 Fiskemanden 145345



Tja ... Mulighederne er mange ,svenske Boliden kan købes for ca . 75 skr lige nu og laver et pænt overskud i år trods faldende priser på kobber m. m. Udbytte på 5 kr betyder 6-7% tilbagebetaling og mulighed for kurslyft (eller kursfald)



19/8 2011 10:47 RoxyTrooper 045346



Jo, netop Hennes & Mauritz er meget stabil kursmæssigt - og den giver et pænt udbytte ...



19/8 2011 17:40 Osteomyelitis 245363



Her er lidt fra regnearket i prioriteret rækkefølge.

Large-cap (> 10 mia DKK)
- Research in Motion
- Stora Enso
- Schibsted
- Millicom
- Volkswagen
- Flextronics
- Sandisk
- Alliance Oil
- Autoliv
- Hewlett Packard
- Electrolux
- Marvell Technology

Mid-cap (1-10 mia DKK)
- GN Store Nord
- Marine Harvest
- Cirrus Logic
- Amedisys
- Capella Education
- Salmar
- Sanoma
- Cermaq



19/8 2011 17:45 Osteomyelitis 745364



Og hvis du er en rigtig udbyttegrisebasse, så er her yields på dagens kurser i USA, DK, Norge, Finland, Sverige, courtesy of mit 120 MB åndssvage Excel-ark:

Salmar - 10,26%
Wartsila - 10,22%
Ares Capital - 9,93%
Cermaq - 9,64%
Seadrill - 8,33%
Orion - 8,13%
DNB Nor - 6,57%
UPM Kymmene - 6,56%
TeliaSonera - 6,49%
Skanska - 6,44%
Electrolux B - 6,32%
Sampo - 6,12%
AT&T - 6,05%
Nordea - 6,03%
AstraZeneca - 5,90%
Konecranes - 5,85%
DS/NORDEN - 5,83%
Fred Olsen Energy - 5,71%



19/8 2011 17:53 Osteomyelitis 345365



Der kommer lige lidt flere, nu jeg gider sortere det hele:

- Sanoma 10,51%
- NCC 9,93%
- Tieto Oyj 7,28%
- DNB 6,57%
- Elisa Oyj 6,45%
- Sampo 6,12%



19/8 2011 20:44 prenzlauer32 045369



Tak for en masse spændende tips! Har selv nogle stykker af dem i kikkerten... Og jo, jeg må nok indrømme, at jeg er lidt af en udbyttegrisebasse! :−)




20/8 2011 09:22 045378



Kræs for PI' ere



19/8 2011 11:56 renek 645348



Der er lidt weekendlæsning til dem som missede mit sidste indlæg her:

http://www.market-trends.net/blog/forudsigelser.html

Hvis du ikke gider det hele så scroll ned til "Lidt praktisk problemløsning". Det kan måske give lidt baggrund for Aka's indlæg

Ellers også et lidt langhåret om markedspsykologi:

http://www.market-trends.net/blog/om-rationelle-forventinger-til-markedet.html

Det kan måske give lidt baggrund for, hvorfor vi falder og stiger. Den korte version: det der...æh.øh...ppppsssyykologi-noget



19/8 2011 16:57 Occam 445362



To gode forklaringer:

1. Vi nærmer os nedturen i en Kitchin cyklus, uanset om man faktisk kan observere lagerophobning. Middellængden er 40 måneder, dvs. vi er ca. i fase med foråret 2008 - den gang vi burde have solgt ud.

2. Banker og PIIGS mangler cash.



19/8 2011 17:56 RoxyTrooper 045366



lyder meget negativt Occam, jeg køber heller ikke mere lige foreløbigt ... men jeg er nu ikke så sikker på den endelige nedtur endnu ... Husk på: USA og EU kæmper stadigvæk for sagen ... Italien og euroen er måske ikke så slemme som frygtet ... Men hvis frygten er konge - så er alt muligt ...



19/8 2011 18:12 Osteomyelitis 245367



http://youtu.be/jFqtTj7TeO0?t=41m50s

Værd at se i denne sammenhæng :−)



19/8 2011 18:50 RoxyTrooper 045368



nice nok ... men er det ikke bare en gang (udmærket) common knowledge? der er ikke er helt tilfredsstillende i "psykologiske" tider?



19/8 2011 21:23 Osteomyelitis 345370



Jeg tror ikke det er common knowledge udenfor bank- og investorverdenen, hvor det til gengæld er kilde til enten opstandelse eller udnyttelse. Så snart Jesper Steinmetz skal fremstille Tea Party-bevægelsen i TV2 Nyheden er det altid med landsbytosserne og proletarerne, mens de fornuftige, som råber vagt i gevær overfor hvad centralbankerne (og bankerne i andet geled) reelt gør ved kreditmarkedet, konstant bliver ignoreret. Vi har haft tre år, hvor vi på makrotal ikke er kommet fundamentelt i gang med et opsving (Vores GDP-tal er primært udtryk for offentligt forbrug, vi har elendige tillidsindikatorer, stagnerende udvikling i arbejdsløsheden og nøgletal for især manufactoring, der reelt er lort). Det er efter min mening primært fordi firmaer visse firmaer er fint eksponeret i Latinamerika og Asien, at i dette cykliske bullmarked nåede nær toppen af C20-max i 2007.



19/8 2011 22:45 RoxyTrooper 045372



Jo, interessant pointe, Oste, men nu bevæger vi os ind på den mere politiske bane - og på den bane tror jeg bestemt ikke vi kan spare os ud af problemerne ...



20/8 2011 13:23 trap26 145385



"og på den bane tror jeg bestemt ikke vi kan spare os ud af problemerne ..."

Pas på med at sige det højt her i forummet.. Jeg udtrykte på et tidspunkt en tilsvarende skepsis i chatten og fik det affejende svar at jeg jo nok måtte være "en af dem der bekender sig til den keynesianske religion". Det var vist endda Osteomyelitis der kom med den bemærkning. Østrig-økonomi-religion er tilsyneladende ok.



20/8 2011 14:04 145387



Jeg tror vi er en del keynesianere herinde Og alt skal der kunne drøftes og diskuteres, specielt noget så relevant som hvordan man løser de makroøkonomiske udfordringer.



20/8 2011 14:35 RoxyTrooper 045388



godt at høre! Keynes er jo god nok ... hvis bare vi havde haft pengene!



20/8 2011 18:19 le 045392



selvfølgelig er den keynisanske tankegang, den eneste, der kan bruges

østrig skolen er nogle værre tåber



20/8 2011 14:39 Osteomyelitis 145389



Hvis jeg har udtrykt det på den måde tidligere, så må du oprigtigt undskylde mit ordvalg.

Jeg mener bestemt keynesianismen har vist sin berettigelse i visse situationer af historien, eksempelvis 30'erne og Danmark i start-90'erne. Men jeg tror ikke, at Keynes selv havde regnet med, at hans teorier omkring ekspansiv finanspolitik ville blive brugt de efterfølgende 70 år som et argument for, at det altid er regeringer og staten frem for private aktører som en helhed, der er i stand til at planlægge og optimere økonomisk vækst.

Jeg tror perioden 2008-2013 vil gå ned i historien som endnu et trist kapitel, hvor vi ligesom i 70'erne flirtede med en økonomisk tilgang, der viste sig at virke for langsomt, for lidt, og som ikke gjorde noget ved de strukturelle ubalancer i statsfinanserne. Vi er på vej ud i stagflation og et trist misery index.



20/8 2011 15:49 Occam 045391



Det er rigtigt, at de økonomiske tiltag er utilstrækkelige.

Men hvor ser du inflation? Bortset fra energi mener jeg, at de fleste priser står stille eller falder.

Der er mere, der tyder på, at vi er på vej ind i deflation.



20/8 2011 19:13 CHjortInvest 145395



Stigende priser ell. inflation- næ nej og dog....

BMW, Hennes og Mauritz, Ingen inflation, interbank, keynes, Kina, links, markedskommentar, marko, penge, valuta

BMW, Hennes og Mauritz, Ingen inflation, interbank, keynes, Kina, links, markedskommentar, marko, penge, valuta




21/8 2011 07:38 Occam 045400



OK, jeg var ikke opmærksom på, at der er så store udsving i enkelte varegrupper.

Men inflation er et udsagn om det samlede prisniveau. De sidste 20 år har forbrugerpriserne i Danmark svinget mellem 1,2 og 3,4 %. Da vi talte om stagflation i starten af 80erne, lå inflationen over 10 %.

http://www.dst.dk/HomeDK/Statistik/nogletal/seneste/Indkomst/Priser/Forbrugerprisindeks.aspx



22/8 2011 18:30 Osteomyelitis 045447



Jeg ser det ikke i de officielle tal eller CPI, for du ved nok også, at de på mærkværdig vis udelukker ting for ikke at give det rigtige billede. Jeg ser det i, at ECB og FED gradvist (efter at de tillod deflation i 09-10) er på vej til at øge pengemængden med voldsomt.



20/8 2011 19:06 trap26 245393



Det er helt ok - vi er sikkert ikke så frygteligt uenige når det kommer til stykket. Jeg mener ikke at makroøkonomi egner sig særligt meget til dogmatiske synspunkter i hverken den ene eller anden retning. Dertil er virkeligheden simpelthen for "mudret".

Jeg er enig i at den keynesianske tilgang, især i sine tidlige år, har været genstand for nogle lidt "ekstreme" udlægninger. Jeg mener skam heller ikke at staterne er de bedste til at planlægge og optimere økonomisk vækst, - men målet indenfor makroøkonomi er vel dybest set også mere beskedent(?) - nemlig at _stabilisere _ væksten. Hvad der skaber værdi på langt sigt har (tænker jeg) ikke meget at gøre med hverken at øge pengemængden eller at lade staten allokere ressourcerne, men jeg jeg mener der kan være gode argumenter for at intervenere på kort sigt når økonomien pludselig oplever at et shock i én sektor fører til et generelt fald i efterspørgslen over en bred kam, med de store negative konsekvenser det har.

Også enig i at strukturelle faktorer spiller en rolle i den "slump" vi har befundet os i siden 2008. Ikke mindst herhjemme i Danmark. Men jeg vil også vove den påstand at den intervering der er sket fra både FED og ECB samt med diverse stimuluspakker ikke har været så ekspansiv som det nogen gange bliver gjort til. Ja - renten er historisk lav, men som good old Milton Friedman sagde så er lave renter ofte et tegn på at pengepolitikken har været for stram.



20/8 2011 19:07 le 045394



jeg har faktisk lyttet til den

det er dog den værste omgang sludder manden disker op med

ingensom helst sammenhæng i analyserne

men jeg orker ikke prøve at forklare, hvad det er han siger forkert



20/8 2011 19:35 le 745396



jeg kan lige skrive et par punkter om hvad der er forkert i den østriske skole og rigtigt i den keynianske

1. man baserer sine tanker på ligevægt, bl.a. mellem investering og opsparing, der bør være lige store og at forbrug plus investering skal være lig med opsparing plus produktion

2. den ligevægt findes ikke i virkeligheden, der er et dynamisk system, hvor ovenstående ligning ikke passer i længere perioder

3. den dynamiske virkelighed betyder at der i perioder kan være tale om en væsentlig afvigelse fra det teoretisk ønskelige ligevægstniveau

4. det er helt forkert at tro at en lav rente stimulerer investeringerne, da investeringenre kun stimuleres afstigende efterspørgsle og indtjening og den ar vi haft pga boomet i asien og latinamerika og stigende råstofpriser, der ikke har noget med en stimulering af væksten i usa eller europa

5. en lav rente stimulerer bilsalget og boligbyggeriet og også forbruget, men ikke investeringerne, men i dene cyklus er boligmarkedet kollapset så meget at boligsektoren ikke har kunnet trækkes op af lave renter (næsten 0 i vesten)men forbruget er steget en del og bilsalgete r faktisk steget ret meget i europa og også pænt på vej op i usa, medens bilsalget og boligbyggeriet boomer i emerging markets. og det er bl.a det der gør at alle teorierne fra østrigsskolen er komplet værdiløse og det er væksten i emerging markets, der trækker os op på sigt i de rige lande, dels gennem direkte eksport, dels gennem stigende råvarepriser, der stimulerer produktion og investering i råvaresektorerne, bl.a. derfor rick perry kan føre sig frem som den store jobskabe ri usa fordi texas tilfældigvis er en slags saudi arabien i usa og de er førende på olie drilling udstyr i hele, verden (haliburton, schlumberger, BJ transocean og mange andre selskaber)

6. det er klart at når man bruger kenyes til at stimulere økonomien gennem deficit spending så skal det ikke foregår evigt, men det skal heller ikke stoppe midt i et opsving, der stadig er skuffende svagt, men det er da trodsalt i gang, så det kræver nogen tålmodighed, som teaparty og republikanerne åbenbart ikke forstår

7. og alle de grafer der vises i den youtube video er så utroligt naive, at man ikke kan tage dem alvorligt



20/8 2011 19:39 le 045397



til punkt 5 glemte jeg at sige at den vigtigste vækstfaktor i vesten er at de multinationale selskaber i usa og europa og japan både producerer og sælger i emerging markets. f. ex. apple,d er slet ikke producerer i usa, men alligvel investerer i usa for at udbygge organistionen, produktudvikling, styring, administration mm



21/8 2011 11:34 Match 345402



Det undrer mig noget, at der ikke er nogen af jer, der har med i overvejelserne og argumentationerne, hvad det egentlig betyder for økonomien i især USA, men også i Vesteuropa, når en væsentlig del af den private - og til dels offentlige - pengestrøm, flyder til lande som Saudi Arabien og Kina, som - tilsyneladende - ikke på nogen måde er interesserede i at støtte de vaklende økonomier i "den gamle verden".

I disse dage er det 50 år siden, at muren i Berlin faldt, og hele det østeuropæiske, kommunistiske regime brød sammmen. I den sammenhæng oplyste tyske medier fornylig, at den væsentligste årsag til sammenbruddet var økonomien. Ikke ideologien.

DDR lånte penge af deres værste fjende, Den tyske Forbundsrepublik, for at klare deres betalinger. Det giver visse - men forhåbentlig urealistiske - tanker om forholdet mellem USA og Kina.

Men det er dog alligevel tankevækkende, at qua alle de penge, vi har brugt til olie og billige kinesisk producerede varer, ville kineserne teoretisk set kunne købe store dele af det danske ( amerikanske ? ) produktionsapparat op til discountpriser.



21/8 2011 11:51 RoxyTrooper 045403



interessant formuleret, Match ... Verdensballancen er tilsyneladende (igen) ved at vende ... Men der går vel noget tid inden Kina for alvor kan købe dramatisk op i USA ...



21/8 2011 12:29 045404



Virkelig god og interessant tråd denne. Jeg mener at Geitner reddede os fra en depression i 2007-8, ligesom Greenspan gjorde det i 1989-91. Begge gange var redskaberne Quantitive Easing, som er hjertet i Keynesiansk tankegang. Greenspan, historiens mest ombejlede liberitarianer, tog senere i 2001 for alvor fat på historiens farligste deregulering efter min mening.

Den lærdom vi har fra Depressionen i 1929 og frem er jo netop hvad der sker hvis man ikke hurtigt nok tilfører likviditet til lånemarkederne. Og nu vil jeg ikke lave en historisk parallel, men det har lidt være den ideologiske vinkel regeringen har kørt i Danmark, indtil det strammede så meget til at man må overgive sig med BankPakke 4.



21/8 2011 13:15 le 045405



hvad mener du med at pengestrømmene flyder ud til kina og saudi arabien

jeg ved godt usa har et stort underskud på betalingsbalancen så importen er større end eksporten (meget større), men usa ejer en stor del af produktionsaparatet i emerging markets

så de har bare udelegeret produktionen så de kan producere billigere, men stryge profitten så de fleste amerikanere og også europæer sidder som kapitalister og tjener penge på deres investeringer uden at de behøver at arbejde - det gør de for os i de fattigere lande

det er da faktisk meget smart og fremgår tydeligt af de regnskaber vi har set de sidste mange kvartaler ikke mindst 11 2q - det er os der skummer fløden på det arbejde man udfører i den fattigere verden

og hvis man vil have noget af den værditilvækst tilbage til de offentlige kasser i den rige verden kan man bare sørge for at få beskattet den gevinst man laver i udlandet og større beskatninger på aktiekursgevinster og på lønningerne hos den elite, der styrer de multinationale virksomheder incl de store finansselskaber som goldman saks, der tjener tykt på konstellationen lav kort rente og boom i indtjeningerne i de store globale virksomheder



21/8 2011 13:22 le 045406



og det er vidst kun 20 eller 21 år siden berlinmuren faldt



21/8 2011 15:00 Match 045410



Min formulering om muren er selvfølgelig forkert.
Den 13/8 2011 er det 50 år siden muren blev bygget i nattens mørke, og dermed forandrede Europa på godt og ondt.



21/8 2011 18:32 Match 145415



De nyeste estimater for Kinas valutareserver-såfremt vestlige analytikere har den rette viden om kinesiske forhold - viser, at Kina med udgangen af 2010 har en fjerdedel af verdens valutareserver.

Og overskuddet på deres handelsbalance er estimeret til 198 mia. USdollar i 2010, og deres valutareserve primo 2011 er efter en række analytikeres vurdering på ca. 2850 mia.USdollar. Eller ca. 14.250 mia. kr.

Samtlige danske selskaber på OMXNasdaqnordic har en værdi på ca. 840 mia. kr., så det ville ikke være nogen sag at købe hele molevitten.

Mine tal er muligvis ikke helt opdaterede, men jeg er overbevist om, at størrelsesforholdene er korrekte, og det viser efter min mening med al tydelighed, hvor vi kunne være på vej hen.

I vores tid behøver man ikke længere at føre traditionel krig for at opnå global overlegenhed, Man kan købe sig til den.



21/8 2011 18:57 RoxyTrooper 045416



hmmm, interessant igen, Match ... har du nogle referencer, links eller lignende ...



21/8 2011 20:03 le 445418



det er helt korrekt

og jeg mener også at kina manipulerer deres valuta og ikke spiller på lige betingelser med andre lande, fordi de ikke lader valutaen flyde frit

jeg mener at den kinesiske valuta burde revalueres flere hundrede procent

så det er korrekt at der er ubalancer i verdensøkonomien på bekostning af de rige lande og hvor især kina er den store vinder

men det ser ud til at det er svært at gøre noget ved det - geitner startede med at anklage kina for at manipulere deres valuta, men fik besked på at holde kæft om det

og nu har vi donald trump, der vitterligt har et punkt i en mulig valgkamp hvis han opstiller alligevel, fordi han er klar til at gøre noget ved et og det er der rigtig mnage amerikanere, der vil støtte

jeg synes det er noget svineri at kina spiller med i et kapitalistisk system, men samtidig ikke vil gøre deres valuta fri

men det er begrænset hvad man kan gøre ved det og uanset hvad, er kina den største konjunkturmotor her i verden og de er verdens største økonomi, men de konkurrerer på uacceptable præmisser

det er ligesom tyskland (preussen og østrig ungarn) overfor storbritanien i perioden op til første verdenskrig



21/8 2011 20:07 RoxyTrooper 045419



det er også rigtigt, "le", Kinas valuta burde bestemt revalueres ... men hvordan?



21/8 2011 21:04 145421



En metode er jo den de anvender idag med ca. 5% op per år, om det så er nok er en anden historie.



21/8 2011 21:30 RoxyTrooper 045422



Jo, de kunne selv gøre ... hvis de ville ... Spekulerede bare på om der var en måde Europa og USA kunne presse dem på, så det gik lidt hurtigere ... tid er jo ...



21/8 2011 22:04 145423



Det er ikke fordi Geitner ikke prøver.

http://www.economist.com/blogs/freeexchange/2010/04/chinas_currency_2

http://money.cnn.com/2011/02/07/news/economy/geithner_brazil_china_currency/index.htm

http://www.lawrencegmcdonald.com/2011/03/washington-insight-geithner-predicts-u-s-dollar-to-remain-world-reserve-currency/



TRÅDOVERSIGT

45340 Tankevækkende
19/8 09:38 10










45378 Kræs for PI' ere ..
20/8 09:22 0