Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Funcom - The Secret World


45949 megetgod 1/9 2011 22:29
Oversigt

Funcom præsenterede sit regnskab for årets andet kvartal i fredags [1]. Selve regnskabet bød ikke på de store overraskelser. Indtægterne der primært kommer fra Age of Conan (AoC) var svagt faldende som forventet og selskabet viste et pænt cash burn. Ikke noget bemærkelsesværdigt her.

Til gengæld meddelte Funcom hvordan tredje kvartals to første måneder er gået for AoC. Ved indgangen af tredje kvartal overgik forretningsmodellen for AoC fra at være pay to play (P2P) til at være free to play (F2P). Det betyder ikke at abonnement-delen forsvinder, men at alle nu har gratis adgang til dele af spillet. Foreløbig har det vist sig at være en stor succes. Indtægterne for de første to måneder er nemlig fordoblet og jeg regner med at de meromkostninger, de øgede indtægter er forbundet med, er meget små. Ydermere er der netop udgivet en "mini-expansion" til spillet, som er baseret på Conan-filmen der havde præmiere tidligere på måneden. Denne expansion koster i sig selv penge for brugerne uanset om man har abonnement eller ej. Jeg forventer således at kvartalets tredje måned også vil se god ud, da der både kommer indtægter fra expansion og da jeg tror denne expansion vil øge spillerbasen.

Hvordan spillerbasen i AoC udvikler sig på lidt længere sigt ved jeg ikke. Man kan sammenligne med Lord of the Rings Online (LotRO). Måneden efter dette MMO overgik til F2P var indtægterne det dobbelte sammenlignet med før [2], ligesom AoC. Fem måneder efter overgangen til F2P var indtægterne til gengæld tredoblet [3]. Et lignende scenarie for AoC vil være fantastisk for Funcom, men jeg ser også sandsynligheden som relativt lav for at det sker. Uanset hvad overrasker AoC positivt for tiden.

De øgede indtægter fra AoC vil for det kommende kvartal i meget høj grad sætte sig direkte på cash flowet, men herudover vil Funcom også få yderligere 2,1 mio. USD fra de canadiske myndigheder da 37,5 % af lønomkostningerne for Funcoms canadiske afdeling refunderes (omkostninger fra 2010). Jeg forventer derfor et cash flow pænt i plus for næste kvartal og ser det også som afgørende for at Funcom kan færdiggøre udviklingen og lanceringen af deres største projekt, The Secret World (TSW), uden at skulle være alt for pressede til at skaffe yderligere kapital.

Siden sidst jeg skrev om Funcom er der sket meget. Der har været en del præsentationer af TSW i forbindelse med spilmesserne GDC, Gamescom og PAX på det seneste, hvor TSW blev kåret til "most anticipated" af mmorpg.com [5]. Ved EA's pressekonference på Gamescom offentliggjorde Funcom at TSW udgives til april næste år og Funcom har netop påbegyndt en markedsføringskampagne kaldet The Secret War, som indtil videre består i at man kan søge om adgang til de kommende beta-faser. The Secret War vil inden længe overgå til næste fase, der indeholder en eller anden form for facebook-spil, der så vidt jeg har forstået primært omhandler al den mystik spillet er omfattet af. Alt omkring spillet er meget "secret" og det er også det der kendetegner konceptet og markedsføringen (læs evt. om Alternative Reality Game (ARG) http://en.wikipedia.org/wiki/Alternate_reality_game , som Funcom gør stor brug af)

Funcom meddeler også i kvartalsrapporten at interessen for TSW er større end interessen for AoC på tilsvarende tidspunkt i udviklingsforløbet. Det er ret interessant set i lyset af dagens kurs 7,71. Da AoC blev udgivet i 2008 toppede aktien i 55,5 og der er kun sket en marginal udvanding af aktierne igennem udnyttelse af aktieoptioner. Således bør potentialet her 7-8 måneder før forventet release af TSW være stort. Funcoms målsætning er at TSW omsætter for 157 mio. USD og har en game profit Margin på 53 % de første 12 måneder efter release. Det giver for denne periode et forventet overskud før skat og afskrivninger på 448 mio. nkr., hvilket mildest talt er pænt set i lyset af dagens markedsværdi på 412 mio. nkr [6].

Mit bud er på kursudviklingen fremover er derfor at aktien vil stige betydeligt frem mod udgivelsen af TSW, det kan meget vel blive en mangedobling, hvis Funcom formår at markedsføre spillet godt, hvilket jeg har stor tiltro til. På den korte bane mener jeg også der er grund til at tro på stigninger, udover det at aktien virker alt for billig ved nuværende kurs. Jeg ser fortsættelsen af The Secret War som en god trigger den kommende tid. Derudover bør udgivelsen af AoC mini-expansion også kunne give fremgang. Endelig er der en joker som jeg absolut ikke mener repræsenterer nogen værdi på aktiekursen endnu. Funcom er gang med at udvikle Fashion Week Live (FWL) i samarbejde med IMG og 505 Games og planen er at det skal udgives i løbet af efteråret. De skriver i deres regnskaber at FWL repræsenterer den første større investering for dem inden for F2P og at sandsynligheden for succes er betydeligt højere her end andre F2P titler. Jeg tror derfor at nyt omkring projektet samt udgivelsen af det vil give kursstigninger her i løbet af efteråret.

Konklusionen er altså aktien bør stige på kort og mellemlang sigt, dvs. frem imod udgivelsen af TSW.

Links:
http://www.thesecretworld.com/
http://www.fashionweeklive.com/


Referencer:

[1] http://l3cdn.funcom.com/funcomportal/pdf/investor/2011/funcom_q2_2011_report.pdf
[2] http://www.tentonhammer.com/node/90531
[3] http://massively.joystiq.com/2011/01/06/turbine-lotro-revenue-tripled-since-going-f2p/
[4] http://www.stocklink.no/Article.aspx?id=83130
[5] http://www.mmorpg.com/showFeature.cfm/loadFeature/5544
[6] http://l3cdn.funcom.com/funcomportal/pdf/investor/2011/funcom_q2_2011_presentation.pdf



27/12 2011 19:36 TwinOfOne 250328



ProInvestor burde indføre en "Årets Tip"-award, bare i din ære :−)

+33% på 1½ måned, men har så også suppleret løbende siden kurs 6,88. Altså over 100% stigning på omtrent en måned.

Glædelig jul! :−)



28/12 2011 13:32 megetgod 050349



Tusind tak, jeg stiller gerne op :)

Godt at høre at andre får noget ud af mine indlæg og dejligt at der endelig er kommet lidt liv i denne tråd :)

Glædelig jul og godt nytår.



28/12 2011 14:20 050351



helt sikkert. I feedback! med den ide!



TRÅDOVERSIGT