Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bioporto, - opfordring til SL 65 AMG


4643 Gobe 15/3 2009 19:12
Oversigt

Opfording til SL 65 AMG.

Se nu at få lettet bagdelen og påbegynd skriverier i dette forum.
Der er brug for dit kølige overblik. Det er spild af resourcer på den anden kanal.

Håber, at aktiemarkeringen er i orden, - ellers skal jeg have hjælp.

Opfordingen er sendt pr mail også.

Klip fra EI, tråd 181831

Hej Gobe

Tak for de pæne ord.

Ja -desværre er det ikke altid nok at få en god idé og tage patent på den.

Jeg er begyndt at se lidt på det andet forum, og vil se om jeg ikke kan tage mig sammen til at melde mig til derovre også - der er jo ikke så mange tågehorn der, som der er her

Hvad angår BioPorto, så begynder kursen at være der, hvor det er en lodseddel. Så må man gøre op med sig selv, om man vil spille lotto eller tage sine penge igen.

Jeg læste Stengårds kommentar, og jeg synes han måske befinder sig i en tilstand af fornægtelse - uanset hvor velargumenteret han måtte være. BioPorto skal naturligvis kæmpe med hud og hår for deres aktionæres penge, men det har været en stor fejl at ledelsen ikke har set, at CCH naturligvis ville gøre det samme!

Hvad angår de potentielle licenstagere, så fremgår det jo af Stengårds indlæg, at de har valgt side - til fordel for CCH. Det var efter min mening forudsigeligt. Det gør jo licensforhandlingerne noget mere op ad bakke for BioPorto, især hvis der nu skriges fra aktionærside - og forventes en multi milliard deal. Noget ledelsen helt sikkert ikke kan honorere.

Man skal altid huske på, at det er forretning - og hvis BioSite og Abbott ikke kan se nogen forretning i at indgå en licensaftale med BioPorto - JA - SÅ KOMMER DER INGEN LICENSAFTALE!

Så - sagen drejer sig ikke kun om patent, og om der er plagiat. Jeg skimmede patetenterne kort igennem for lang tid siden, og langt hen ad vejen, så er CCH's amerikanske patent identisk med BioPortos - hvem der så opfandt den varme kartoffel, skal og vil jeg ikke afgøre. Men at sagen er ganske mudret er helt klart!

BioPortos egen patentstrid står jo også i klart lys, når de selv sagsøger Phadia med henblik på at få gjort Phadias patent ugyldigt.

Som jeg tidligere har nævnt - BioPorto har ikke gjort sig umage med at få venner. De har gjort, hvad de kunne for at få fjender. Det tager jeg som udtryk for den holdning og indstilling, der delvist har ligget i aktionærkredsen af eks-milliardærer. For dem er 10 mio eller 100 mio jo ingenting - især ikke når det hele ikke går til dem, men f.eks. kun 10% eller mindre. Man har været for grådig.

BioPorto bør søge at få nogle penge i kassen og så skære deres forretning til, så den giver cash på bundlinien. Alt det andet betyder blot at BioSite og Abbott venter 2-3 år og så henter de patentet ud fra et konkursbo eller alternativt bryder de det blot i det øjeblik, der ikke betales for fornyelsen.

BioPorto er ved "point of no return" = Lodseddel!

Men utrolig flot at du, Gobe, har fået overskud på handel - det viser vel med al tydelighed, at skal man investere, så skal man kende meget til ledelsen og stole på den, og ellers må man trade i aktien og tage gevinst, når den er der. Godt gået!

Klip slut

Oplæg til debat, - i forbindelse med rapport i morgen.
Stiller mig ikke afvisende over for at gå ind igen, - men jeg vil se resultater, før jeg gør det !

Gobe



15/3 2009 19:35 Sonku 04645



Hej Gobe.

Jeg husker du i et tidligere indlæg redegjorde for at du på et tidspunkt havde været igennem et mindre " mareridt " med hensyn til et patent....

Når nu sagen er havnet i SØ og Handelsretten, hvad sker der så rent praktisk ?? Er der gængs fremgangsmåde og noget " normalt " tidsinterval for hvor længe sådan noget tager, eller er det , når hajerne slås om føden, ja så er der sgutte mange småfisk der overlever........Det tor jeg vi er mange ikke jurakyndige der ikke ved. Kan det forklares nogenlunde kort og forståligt :−)

På forhånd tak og god søndag.

Sonku.




15/3 2009 20:25 Gobe 04649



Jeg vil egentlig gerne redegøre for sagforløbet, - men er nødt til at tranformere sagens akter, - ellers er jeg for let genkendelig i dansk
erhvervsliv. Og det har jeg egentlig ikke lyst til.

Men mit forløb svarer til, at man har patenteret en kaburator til en
mercedes og så bliver konfronteret med en 5 år gammel reklamationssag over fem paller grydelåg til Grønland.

Dette forløb indikerer blot, hvilke tiltag, de tunge patentadvokater anvender, for at trække sagen i langdrag og udmarve et lille firma,
med begrænsede resourcer i en udmattelseskrig. Det samme vil ske
i Bioportosagen. Hvad Sø-og Handelsretten gør/kan gøre aner jeg ikke,
og er for så vidt også ligeglad.

Vi var oppe mod et C20 selskab, der også var kunde ved os.
Og sagen var en prøvesag af den billige slags, inden det store slag skulle tages i Europa. Et slag, der omkostningsmæssigt og resourcemæssigt ville være exorbitant dyrt.

Ovenstående forløb, sagde mig, at det videre forløb ville være noget med en tidshorisont på tyve år, og at jeg ville dø, som en fattig og bitter mand uden at få erstatning/royalities. Kun uhyrligi regninger fra syns- & skønsmænd, patentadokater og patentingeniører, der ikke kan trække skuffen ud uden at det koster 20,000 kr.
Det havde jeg ikke lyst til.

En skrivelse til Bent Betjent om hjælp/opbakning gav kun en ligegyldig lirumlarumskrivelse, der dels afslørede en manglende evne til at fatte, hvad det gik ud på og en manglende vilje til at bakke op omkring netop mindre virksomheders mulige patenter/gode ide'er, som han tidligere havde efterlyst og hvor han mente, at der lå mange af sådanne potentielle patentmuligheder rundt omkring i diverse skuffer.

Hele mit patentforløb, der strakte sig over 10 år, med utallige problemer, omkostninger mv, - har gjort, at jeg IKKE kan anbefale nogen, at påbegynde nogen som helst former for patentansøgninger, -hvis ikke man har en mia kr i rykken og råder over en hær af patentingeniører og patentadvokater under samme tag. Det har Lego og f.eks Danfoss, der begge har ydet velvillig rådgivningsstøtte i sagen.

For mig, var det set i bagspejlet, et hårdrejsende egotrip, - som jeg bitterligt har fortrudt og "bare" har kostet ca 2 mio, - uden afkast.

Derfor min kommentar omkring Bioportos patent, der intet er værd, hvis ikke det kaster noget af sig. Har 13 stk A4 rammer, med kopi af de europæsike patenter i vores showroom, så jeg dagligt bliver mindet om mine fejltagelser og mit vanvittige egotrip.

Gobe






Forbandet svineri, - og vi taler om 150 arbejdspladser i Danmark, -
hvis vi kunne fastholde patentet. Og vel at mærke, var vi de eneste,
der havde gjort noget for at foretage en hårdt tiltrængt produktudvikling af produktet i hele Europa.

Har valgt at afnotere patentet, -






15/3 2009 20:32 Gobe 04651



Kan se, at jeg ikke kan stave til "ryggen" og at min kommentar nederst, skulle have været indflettet ovenfor.

Håber på tilgivelse.

Gobe



15/3 2009 20:51 Sonku 04653



Tak for svar Gobe.........Det er da i sandhed noget af en rædselshistorie, ikke noget at sige til du er skeptisk :−) For os der ikke har prøvet noget med patenter, er det jo et helt sort land.

Efter hvad jeg har forstået skal ABBOTT jo snart bruge " varen " så kunne man ikke håbe på et kompromis?? eller er det ren og skær ønsketænkning.

Vi får vel en status imorgen, men jo nok begrænset hvor meget de kan/vil sige.....

Sonku.






15/3 2009 19:36 ndrs 04646



Herligt med nogle negative vinkler på BioPorto's situation. Ovenstående rummer dog en central forglemmelse - Abbott (og Biosite) har lovet deres aktionærer, at de launcher NGAL-tests indenfor en meget nær fremtid. De kan ikke "bare" vente 2-3 år.



15/3 2009 20:44 sl65amg 04652



Her kommer jeg så - skal jo lige finde ud af det her nye interessante site. I øvrigt godt at man ikke skal vente 3 måneder (eller mere) på at få skrivetilladelse.

Jeg skrev i dag til Mixd:

Vend din argumentation om. I sidder med jeres aktier og bliver forblændet, mens alle risici og alternative muligheder ikke bliver skænket en tanke.

Hvorfor er der ingen før der har opdaget at CCH havde et tæt samarbejde med Biosite og Abbott - eller hvad de nu hedder... !??

Og hvorfor er det nu en trussel (jvf Stengård) at Roche kommer med en alternativ diagnosticerings mulighed? Bioportos NGAL måling skulle jo være den eneste og bedste ... bla bla bla...

Der er alternativer - og for lige at vende din tekst lidt om:
"Det, der er humlen og gør Bioportos's patent værdiløst er at man ikke ved NGAL-målinger kan skelne ikæmisk nyreskader fra andre former for nyreskade. Det pointerer T. Olesen jo i børsmeddelelsen og det er her Bioporto taber."

Tænk lidt over det. Jeg siger ikke at Bioporto ikke får noget ud af det, men der er altså en stor risiko for at de ikke gør det. Og tænk så lige over - hvem lider skade - hvem vil have den bedste pressesag? De "grådige" aktionærer i Bioporto, eller selskaberne der gerne vil tilbyde en god, hurtig og billig måde at teste for nyreskade?

Jeg har ingen aktier i Bioporto, og har ingen planer om at købe - uanset udfald. Held og lykke med jeres investering!

***

Jeg synes altså at der er nogle ting der halter hos BioPorto - jeg håber det kommer igennem, men vejen er lang og trang.

Jeg sidder selv med et patent som jeg er ved at køre igennem møllen, og håber naturligvis at det går rigtig godt, og jeg kan give Bill Gates baghjul.... men der er lang vej. Men meget lærerigt for mig at følge BioPortos sag.

Gobe - vi tales ved :)



15/3 2009 21:55 faurschou 04656



Samarbejdet CCH og Biosite/Abbott har været kendt længe. Intet er nyt her. Det var såmænd deres advokater, der strømlinede CCH's patentansøgning således, at der kom et patent ud af det.
Et patent på at kunne diagnostisere iskæmisk nyreskade, men hvad så med de andre nyreskader. Den står ikke til at redde. Ingen vil købe et produkt med et så usikkert patent bag sig.
Patentsager er nogle 'tricky' størrelser, men der er væsentlig forskel på BioP vs. Phadia, idet Phadia's patent er et såkaldt paraplypatent. dvs et patent taget inden man egentlig overhovedet vidste hvad det kunne føre til. Et sådant patent skal selvfølgelig testes, men måske kommer BioP til at betale en licens til Phadia.
CCH sag mod BioP er en meget specielt type patentsag, nemlig en om patenttyveri eller forskningstyveri. Så vidt jeg ved er sådan en sag meget svær at vinde. (Specielt fordi det aldrig har været en del af dagsordenen før nu, så har sagsanlægget lav troværdighed)



15/3 2009 21:56 Gobe 04657



Dejligt, at se dig herovre.

Vekommen på siden.

Og vi tales ved !

Gobe



15/3 2009 23:19 stengård 04669



velkommen til SL65AMG, og tak for dit indlæg. Det er godt med kritiske øjne og det er godt med en skeptisk holdning. Især hvis det er faktuelt baseret...

For lige at starte med det faktuelle, før man kaster sig ind i en analyse af hvem der gør hvad og hvorfor - så er det godt lige at kende historien - Biosite/Abbott har betalt for udviklingen af NGAL-testen hos CCH. Der er altså ikke tale om at de har "valgt side" ... de ER CCH i dette tilfælde.

Ved patenthøringen i november omkring afvisningen af CCH's patent - der endte med at CCH fik tildelt patent på den ikke kommercielt udnytbare Iskæmiske lidelse, var det da også Abbotts Advokat der sekunderede CCH.

Interessen er da hos Abbott/Biosite at HVIS CCH får ret - skal der IKKE betales licens - fordi forskningen er betalt af de to virksomheder. Der er således ikke tale om at "der er valgt side" fordi CCH's patent skønnes stærkere - der er tale om at man vil spare licensafgiften.

Både Abbott og Inverness/Biosite har offentliggjort at de lancerer NGAL-produkter i år - Inverness/Biosite har deres Triage-apparater med NGAL-test til klinisk validering - og Abbott lancerer deres produkt til ARCHITECT produktserien i august/september. Så man kan ikke bare skubbe produket 2-3 år...

BioPorto sagsøger IKKE phadia for at få deres patent gjort ugyldigt (det udløber iøvrigt om 4 år) de har sagsøgt Phadia for at få adnag til patentet..

Roche - der som den eneste af de her diagnostiske virksomheder har maskiner der tester både plasma og urin - har endnu ikke meddelt hvornår de kommer med et produkt - MEN - BioPorto har lavet et cut-off-patent der viser ekstra stor pålidelighed ved krydstest (både urin/plasma) - udover de i forvejen ganske markante sikkerheder (Krydstest 96% og enkelt testene cirka 90%)

Hvis CCH - der jo har kæmpet mod BioP's patent i 3-4 år nu - først den uge hvor patentet skal udstedes opdager at der er lighedspunkter - så er det da imponerende - eller hur ?

Så SL65AMG - velkommen i debatten og dialogen - jeg sætter stor pris på dine indlæg, jeg ville sætte endnu mere pris på dem hvis du havde sat dig ind i forholdene mellem CCH/Biosite/Abbott FØR du konkluderede..



17/3 2009 23:17 sl65amg 04878



Stengård

Vil ikke ... hvordan skal jeg sige det?... desavouere? dig og dit håb/tro på BioPorto, men du havde jo ret langt hen ad vejen med f.eks. Bioscan, og jeg ser desværre ligheder!

Hvad angår "facts" - så sig mig lige, hvornår det kom frem at BioPorto førte forhandlinger med en del af modparten. Altså, at Abbott og BioSite stod bag CCH's forskning. Jeg mener at kunne erindre at jeg på et tidspunkt stillede spørgsmål omkring netop dette da patentet var på vej tid udstedelse, og så på CCH's hjemmeside at en af dem (husker det ikke præcist mere) var en stor del af deres arbejde.

Når alt det så er sagt - så tror jeg det er nødvendigt med noget modvægt (eller dødvægt?!) til de grønne håb der går omkring BioPorto. Jeg synes ærligt talt at ledelsen udstiller sig selv.

Det er min fornemmelse at vi vil se følgende scenarie:

1) Ingen afklaring omkring patent (det udskydes gang på gang)
2) pludselig får Bioporto hul på en licensaftale i f.ex. Kina
3) Indtægter fra denne licensaftale kommer først i 2010
4) derfor igangsættes der en aktieemission da kursen er hoppet op til 10,00 pga. nr. 2.

Man skal ikke være blind for, at ledelsen ikke kun kæmper for aktionærene - de kæmper også for at beholde deres job!

P.s. - har ikke læst årsregnskab m.v. - følger som sagt kun med i BioPorto på lidt afstand. Der ser man nemlig helheden - marked, økonomi, rettigheder m.v. - og på alle punkter ser Bioporto altså svage ud - desværre! Og hvem der får noget ud af det? Det gør dem der handler aktien, ikke dem der investerer.

Så uanset hvad du/I mener BioSite / Abbott har lovet deres aktionærer, så omfatter det ikke "urimelig" betaling til BioPorto. Deres aktionærer forærer vel ikke penge væk, ligeså lidt som I ønsker at forære penge væk? Og med Roche - så kommer de så med et konkurrerende produkt, og man kan vel formode, at et "bittert" alternativ for Biosite og Abbott ville være at indgå en aftale med Roche?

Så - hvad angår ligheder med Bioscan. "Ingen" varer at sælge - lille omsætning, lever af aktionærenes penge, patent som ikke udgør en omsættelig værdi... fortsæt selv remsen fra Bioscan.

Held og lykke med BioPorto.



16/3 2009 11:33 Kim 04678



Dagens handel.

Forstår ikke nogen "tør" starte regnskabsdagen med indkøb i størrelsesorden 15.000 stk, det kan jo meget vel gå hen og blive en dårlig forretning....alt afhængig af mange ting.



TRÅDOVERSIGT