Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tættere på storstilet redningsplan for EURO'en


46691 MaxProfit 25/9 2011 17:49
3
Oversigt


Meget tyder på, at Euro-landenes chefer er på vej med en storstílet plan for håndtering af Grækenland, som indebærer en bankerot i Grækenland, nedskrivning af den græske statsgæld med op til 50 % og inddækning af de europæiske storbankers efterfølgende tab på græske statsobligationer med de første 20-40 % af kurstabet.

Forlydenderne fremgår af engelske The Telegraph lørdag, hvorved oplysningerne altså ikke er officielt bekræftede. Også The Sunday Times bringer samme forlydender. G20-landene holdt møde fredag, og de udmeldte, at der skal ligge en konkret plan den 4. november for G20-landenes bidrag til en afslutning af finanskrisen.

Langt vigtigst er dog, hvad toppolitikerne i Euroland finder ud af. Der arbejdes fortsat på etableringen af en ny stor hjælpefond, European Financial Stability Facility (EFSF), med en samlet kapital på 440 mia. Euro, som i tilfælde af en statsbankerot (d.v.s. nedskrivning af obligationsgælden) i Grækenland skal anvendes til at styrke de berørte storbanker med kapital, så den finansielle krise ikke spreder sig. Netop den nye EFSF skal parlamenterne stemme om i Finland, Tyskland og Østrig den 27. - 29. september, hvorefter finansministrene i Eurolandene skal holde møde den 4. oktober.

For at reducere markedets nervøsitet om, at også Spanien og Italien går bankerot, arbejdes med at anvende den 440 mia. Euro i EFSF som sikkerhed for et fire gange så stort lån i den europæiske centralbank til at inddække italienske og spanske statsobligationer. EFSF vil så kunne inddække eventuelle tab på italienske og spanske statsobligationer på op til 20 %.

En vigtig forudsætning for planens gennemførelse er angiveligt, at der også indføres en finanspolitisk mekanisme, som sikrer EU stærke sanktionsmuligheder og muligvis direkte indgreb i nationale økonomier, hvis de pågældende lande ikke lever op til de udstukne spareplaner.

Grundlæggende tyder noget på, at EU er kommet lidt tættere på en midlertidig model for at håndtere den aktuelle finanskrise. Alene reduceret nervøsitet om, hvad der sker i Grækenland og effekterne på de europæiske banker, har lagt et massivt pres på aktiekurserne. Kommer der en plan, som håndterer problemerne mere effektivt end tidligere - og som virker mere langsigtet, vil der være grundlag for massive kursstigninger på aktiemarkederne.

Meget afgørende er det, hvad der sker frem mod den 14. oktober, hvor Grækenland skal refinansiere statsgæld for 15 mia. kr. Køreplanen frem mod denne dato ser sådan ud:

Sept: Troika ( EU, IMF og ECB) fortsat overvågning af Grækenland
Slut sept.: rekapitalisering af spanske banker
28. sept.: afstemning om EFSF i Finland
29. sept.: afstemning om EFSF i Tyskland
30. sept: afstemning om EFSF i Østrig
3. Okt.: EU's finansministre mødes i Luxembourg
Start okt.: Græsk parlament stemmer om ny redningsplan
14. okt: Udløb af græske statspapirer for 2 mia. euro

Kommer der en mere solid opfattelse i markedet om, at der er noget substantielt nyt på vej, som indebærer en lidt mere langsigtet løsning, vil det kunne få aktierne til at stige meget voldsomt. Vi ser i første omgang et brud op gennem 1220-1230 for S&P 500 som afgørende. For tyske DAX vil brud op gennem 5500 være positivt.

Fredag lukkede S&P 500 lige netop i 1130, som var vores afgørende pejlemærke nedad. Dermed kan der være tale om et meget attraktivt entrépunkt, hvis markedsstemningen starter positivt mandag, og hvis det holder ved tirsdag - onsdag. Man skal dog være opmærksom på, at markedet fortsat vil være nervøst, så hvis der kommer kontrameldinger fra toneangivende politikerne kan det hurtigt få stemningen til at vende.



26/9 2011 18:30 McJanus 246717



Jeg er ikke den store tilhænger af at lade Grækenland gå 'kontrolleret' konkurs. På den ene side kan det hjælpe grækerne på den korte bane i håbet om at de gennem nødvendige reformer derefter selv kan kravle op på land.
Det største problem er at jeg ikke tror at grækerne selv er med helhjertet og at demonstrationer og civil ulydighed blot vil forsætte. Det næststørste problem jeg har med den løsning er at det ikke gøres af hensyn til grækerne selv - det er alene for at redde euro'en.

På den anden side tror jeg mere på at lade grækerne redde sig selv. Forsatte demonstrationer vil føre til valg og efterfølgende en folkeafstemning om udtræden af euro'en.
Den løsning redder ikke euro'en - snarre tværtimod, men det giver grækerne en fornemmelse af national samling => 'os' mod 'dem', og derved en større støtte til de nødvendige reformer.
Denne løsning vil have den positive side-effekt, som fuldstændig ignoreres i den første model, at det græske private erhvervsliv vil få et pludseligt løft i deres konkurrenceevne. Det vil på ret kort tid styrke eksporten og lige så vigtigt betyde at mange af de private formuer trækkes hjem til landet.

Uanset hvad man mener om den ene eller anden løsning, så vær opmærksom på at begge trækker yderligere likviditet ud af aktiemarkedet. Vores aktier vil forsat bløde!



26/9 2011 20:06 Solsen 146720



Jeg mener ikke grækerne kan klare den gældsbyrde de har.

Politikerne har tilsyneladende lagt sig fast på at EUROen skal bevares samlet - og det tror jeg er en fejlbeslutning.

Så med den præmis, at EUROen skal bevares er en nedskrivning af gælden en gangbar løsning nu.

Hovedproblemet for vore aktier vil dog komme frem i første række, hvis grækerne frigøres for en del gæld, nemlig svage konjunkturer og faldende indtjening i virksomhederne.

Flere lande skal inddrive penge ved højere skatter. Boligbobler skal afvikles med prisfald til følge. Privatforbruges presset bl.a. pga de to førnnævte grunde - derfor vil konjunkturerne pege nedad.

Markederne vil få tæsk den kommende tid uanset midlertidig løsning på gældskrisen - enig med McJanus



26/9 2011 21:28 046723



Jeg er meget enig, men markedet har det nu engang bedst med at kende den djævel man står overfor, selvom dette måtte være kortsigtet. Jeg er bare ikke sikker på at markedet kan overskue konsekvenserne på mellem og lang sigt. Jeg kan ikke lide bankerot scenariet, men det ser ud som om at HVIS det kommer, så tror markedet at bankerne alligevel overlever, men jeg kan ikke lide det det og jeg kan ikke overskue det.



TRÅDOVERSIGT