Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vi bør have et indlæg om denne lille perle af et selskab.


49239 revisoren 30/11 2011 22:11
Oversigt

Nu kan jeg jo desværre ikke delegere arbejde her på PI, så jeg må selv til tasterne.

Selskabet hedder Brdr AO Johansen - og er som sædvanligt (når det er mig der skriver) et forholdsvist lille og ilikvidt selskab på børsen - men som det kører for dem i øjeblikket (2011) skal dette ikke skræmme folk fra aktien - det kræver dog, efter min mening, man køber for et langvarigt ejerskab for øje (læs foretrækker at rende rundt på golfbanen frem for at kigge på kurser dagen lang) - de daglige udsving er her helt uinteressante.

Men et lille smugkig i regnskaberne er bestemt ikke uinteresant. Jeg mener faktisk AOJ har gjort det nærmest fremragende i 2011 - og det er blevet bedre fra kvartal til kvartal - tallene for Q3 er altså flotte.

AOJ har efter 9 måneder tjent 50 mio efter skat og forventer at tjene 90 mio før skat (ca. 67 mio efter skat v/25 % skat). Det svarer til ca 114 kr pr Aktie - det skal ses i forhold til en kurs på 725 - altså en p/e på 6,4. Den indre værdi på ca. 1120 per Aktie viser også at man køber med rabat i forhold til den bogførte egenkapital - så tiltroen/kendskabet til selskabet/aktien er ikke stor.

AOJ forrenter deres kapital med godt 10 % - hvilket ikke er voldsomt - men bestemt heller ikke så ringe endda - især som tiderne er i øjeblikket.

AOJ har haft fokus på at øge indtjeningen ved bringe omkostningerne ned samt at øge de positive pengestrømme ved at mindske kapitalbindingen (også gennem den øgede indtjening - naturligvis).
Især det sidste har de været fremragende til i de seneste 9 måneder. AOJ har på baggrund af et overskud efter skat på 50 mio haft en positiv pengestrøm på 211 mio. AOJ har investeret netto 24 mio - så de har kunnet nedbringe bankgølden med godt 175 mio - fra 640 mio til 465 mio - og det på kun 9 måneder. OK det fortsætter naturligvis ikke samme niveau - men der er dog muligheder for bedringer på visse punkter. Jeg er især imponeret over at AOJ har været istand til at øge kreditorer fra 100 mio til 200 mio samtidig med at varebeholdningerne er reduceret fra 420 mio til 335 mio (indkøber samt lagerforvalter må stå til en pæn bonus) - men leverandørerne må være lidt trætte af det. Nu kan det selvfølgelig være at AOJ simpelthen ikke betaler deres kreditorer og de er derfor holdt op med at levere varer til AOJ - meeeeeen den skal vi vist længere ud på landet med, for så kunne AOJ jo næppe have øget salget - hvilket jo er hvad de har gjort.

AOJ har dog øget kapitalbindingen i tilgodehavender - og det mere end de har øget omsætningen, så debitorbogholderiet står ikke til bonus i år - og her kan AOJ givet reducere kapitalbindingen i den kommende tid. Onde tunger kunne måske påstå at de øgede kunde tilgodehavender skyldes at AOJ har et kraftigt stigende antal dårlige betalere, men de har afskrevet mindre i år på dårlige betalere end i 2010 - så det virker ikke voldsomt sandsynligt.

AOJ har en langsigtet målsætning at have en indtjening på 5-6 % af omsætningen samt fastholde en soliditet på ca. 40 % - AOJ vil i 2011 have en omsætning på ca. 2,4 mia kroner og et overskud på 90 mio (ved den omsætning vil målsætningen være 120-144 mio kroner - så der er plads til forbedringer). AOJ har per 30/9-2011 en soliditet på 45,5 % - så der er plads til at betale et pænt udbytte i 2012.

MIN konklusion: en billig Aktie som bør kunne give en fornuftig forrentning i de kommende år - alene udbyttet bør overstige hvad man kan få i banken og derudover bør en stigende indre værdi samt indtjening medføre en stigende Aktiekurs (men den slags er jo som ved alle andre selskaber mere usikkert) - det er dog rart at eje Aktie i selskaber som tjener gode penge og har en fornuftig kapitalbase.

Jeg ser ikke aktien som en raket, mere som kedelig men driftssikker anlægsaktie.



30/11 2011 23:00 nohope 149240



Det er nok mig, der er noget galt med, men AOJ er i en træls no-mans-land situation pga Sanistål. Sanistål ejer ca. 25% af AOJ erhvervet til kurs 2000.
Sanistål er på r*ven - og de kan ikke komme af med AOJ og de kan heller ikke finansiere yderligere opkøb. Hvad sker der, hvis der viser sig en køber, der vil give kurs 1000 til Sanistål ? Så siger bankerne : SÆLG
Men hvorfor tjener AOJ overhovedet penge i den nuværende krise ? De er da afhængige af byggeri, og hvis man vil satse på AOJ - så skal man tro på mere byggeri. Hvem gør det ? Men selvfølgelig kan PE blive så lav at man bare er nødt til at købe og hvis Sanistål kan bestemme kommer der nok max udbytte, de har hårdt brug for det.



1/12 2011 13:28 collersteen 049260



Helt enig. En dejlig Aktie, som man jo nu ærgrer sig lidt over at man ikke har flere af. Jeg må nok indrømme at jeg var noget overrasket over den store fremgang de har kunnet præstere. Men ja, man kan håbe at de genindfører udbytte og så er det bare at sætte sig på sin flade og vente på et nyt opsving i branchen, mens man hæver udbyttet og nyder en lav p/e



TRÅDOVERSIGT