Hej PI'ere
Vi er nu nået til det tredje afsnit i føljetonen om Vestas. Nye læsere kan hoppe direkte med på vognen uden nødvendigvis at skulle læse de to foregående indlæg først. Som lovet i sidste afsnit af Vestas-føljetonen er hovedformålet denne gang at belyse en række praktiske forhold omkring aktien.
Det første indlæg i føljetonen præsenterede Vestas' aktuelle situation. Det følgende indlæg gennemgik virksomhedens historie i et investeringsperspektiv. Siden publiceringen af de to indlæg har Vestas bragt sig i centrum af et yderst bemærkelsesværdigt hændelsesforløb. Begivenhederne har været så ekstraordinære at jeg ikke kan modstå fristelsen til at indlede dette indlæg med at kommentere lidt på den dagsaktuelle situation. Kommentarerne vil stride imod min oprindelige hensigt med Vestas-føljetonen. Derfor bringer jeg kun en række relativt kortfattede bemærkninger og jeg bruger også meget få ressourcer på at retfærdiggøre mine holdninger. Til gengæld vil jeg gerne forsikre den nysgerrige læser at jeg vender tilbage til den aktuelle situation og går mere i dybden med baggrunden for mine holdninger i et senere indlæg i føljetonen.
Da år 2012 var ganske få dage gammelt kastede ledelsen i Vestas en kold spand vand i hovedet på virksomhedens hårdtprøvede aktionærer. I forlængelse af flere handelsdage med massive kursstigninger kvalte Vestas den forsigtigt spirende optimisme der ellers var ved at indfinde sig langsomt blandt investorerne. Ledelsen gav simpelthen efter for et massivt mediepres og tilfredsstillede markedets umættelige informationsbehov ved at offentliggøre en række kritiske nøgletal i utide. Den fremrykkede publicering afslørede en fæl og markant nedjustering af virksomhedens EBIT forventninger. Overraskelsen har været mest grum for de små investorer. Kursstigningerne i ugerne op til offentliggørelsen var nemlig primært oppebåret af begejstrede og nytårskåde privatinvestorer der akkumulerede Vestas-aktier i håbet om en hurtig gevinst.
I forlængelse af nedjusteringen søsatte Vestas-ledelsen en spareplan. Jeg mener at planen ganske snart vil vise sig som værende helt utilstrækkelig. Dermed markerer den også begyndelsen på et tragisk slutspil for virksomhedens topledelse. Som hovedrolleindehaverene i et absurd og offentligt medieskue kæmper virksomhedens CEO og bestyrelsesformand nemlig allerede en patetisk overlevelseskamp. Samtidig emmer luften af regulær lynch stemning blandt virksomhedens egne aktionærer. Hvis den indspiste kammeratduo forsat klamre sig til magten når Vestas afholder generalforsamling bliver vi kronvidner til en regulær nedslagtning af C20 selskabets topledelse.
For nuværende ser jeg kun en mulig slutning på det næste kapitel der helt givet vil efterfølge de seneste skuffelser i sagaen om Vestas. Selskabets omfattende mistillidskrise og forfejlede vækstplaner er skabt af at Ditlev Engel og er blåstemplet af selskabets bestyrelsesformand. Som CEO har Ditlev ageret cirkusklovn i et absurd guidance-teater hvor han desværre ikke længere formår at underholde og begejstre sit publikum. Den sidste rest af sminke er faldet af og Ditlev står efterladt i manegen sammen med sin bestyrelses-klovne-kammerat som alle hader og ingen tror på. Tilskuerne repræsenteret ved aktionærerne har forladt cirkusteltet og de skriger alle om kap ved billetlugen for at få pengene for entrebilletten retur. I billetlugen sidder IR chefen og han ved ikke længere hvordan han skal holde alle de utilfredse cirkusgæster hen. De dygtigste ansatte repræsenteret ved cirkusdyrene er nemlig ved at finde nye græsgange.
Musikken spiller ikke længere hos Vestas. Som i en bizar form for stoledans er der ikke længere ledige taburetter til Ditlev og "bestyrelsesformands-kammeraten". Deres gamle taburetter er så brændende varme at de kun kan blive siddende for en kort bemærkning oven på de seneste tids begivenheder i det cirkus som alle elsker at hade i øjeblikket.
Har Vestas ikke en ny ledelse på virksomhedens generalforsamling vil aktionærerne rejse ufravigelige krav om radikale udskiftninger i direktionen og bestyrelsen. De seneste begivenheder i Vestas bør ses i en større sammenhæng og personligt anser jeg dem derfor ikke for at have været særligt overraskende. På samme måde bliver jeg heller ikke forbløffet når vi sidenhen oplever at selskabets generalforsamling udvikler sig til et af de mest begivenhedsrige og skelsættende opgør der nogensinde har fundet sted mellem aktionærerne og ledelsen i et C20 selskab.
I mit sidste indlæg om Vestas beskrev jeg historien bag aktien. I indlægget valgte jeg at give udtryk for at jeg gjorde regning uden værk idet jeg rejste en delvist ubegrundet kritik af selskabet. Jeg må med skam erkende at jeg nu endnu en gang har formået at gøre det samme ovenfor. Uden yderligere retfærdiggørelse af mine konklusioner forlader jeg nemlig de dagsaktuelle begivenheder. Jeg vender dog tilbage til min kritik i et senere indlæg. Jeg venter med at begrunde kritikken fordi jeg ønsker at forberede læseren ved først at give en dybere indsigt emnet. Det sker blandt andet ved at fokuserer på at formidle lidt viden om selskabets Aktie som tidligere lovet.
Der er cirka 203 millioner adgangsbilletter til Danmarks cirkus-Vestas. Jeg forlader den teatralske undertone nu og konstaterer derfor i lidt mindre farverige termer at den noterede kapital i Vestas udgøres af 203 millioner aktier med en pålydende værdi på 1 krone.
Aktien handles på Københavns fondsbørs hvor virksomheden indgår i C20 indekset. Aktien kan desuden handles på såkaldt ADR (pink sheet) basis via børsen i New York. Vestas-aktien indgår i cirka 450 forskellige aktieindeks og heriblandt er nogle af de vigtigste OMXN40, OMXC20, MSCI, DJSTOXX og Global DOW. Vestas har kun en aktieklasse og samtlige aktier giver derfor ret til én stemme på selskabets generalforsamling.
Siden selskabets børsnoteringe i 1998 har Vestas lavet en række kapitaludvidelser. Der er udstedt medarbejderaktier og samtidig er der lavet en enkelt Fortegningsemission samt to mindre rettede emissioner. Endeligt har aktien været genstand for et såkaldt aktiesplit i år 2000. Ved den lejlighed blev hver enkelt Vestas-aktie erstattet af 10 nye aktier.
De rettede emissioner og den løbende udstedelse af warrants har kun haft en marginal effekt på Vestas' likviditetsmæssige situation. Ved virksomhedens store Fortegningsemission i 2004 hentede selskabet dog et betragteligt beløb fra kapitalmarkedet. Dermed opnåede Vestas-ledelsen dækning for opkøbet af vindmøllefabrikanten NEG Micon (se eventuelt forrige indlæg der beskriver historien bag aktien).
Pengestrømmen i Vestas udvikler sig i øjeblikket positivt. Der har dog igennem de sidste mange år været varierende grader af frygt for at det måske igen ville blive nødvendigt at hente ny kapital på aktiemarkedet. I marts 2010 solgte Vestas Obligationer og hentede på den måde 4,5 milliarder DKK med en løbetid på 5 år. Obligationssalget lukkede munden på dem der råbte højest om truslen fra emissionsspøgelset. Men med den seneste tids markante skuffelser er emissionsrygterne lige så stile begyndt at ulme igen i blandt investorgrupperinger med særlig høj risikoaversion.
Per 31/12-2010 havde Vestas 157.342 navnenoterede aktionærer som tilsammen ejede 187 millioner aktier. Det svarer til at cirka 92 % af den samlede selskabskapital i dag er navnenoteret. I år 2000 havde Vestas til sammenligning blot 17.175 navnenoterede aktionærer. Den eksplosive stigning i antallet af navnenoterede aktionærer overgår dermed klart den generelle stigningstakt for andre børsnoterede danske virksomheder. Hertil skal det endda påpeges at regnskabsårene 2004 og 2005 faktisk bød på et fald i antallet af navnenoterede aktionærer. Det medvirker dog kun til at gøre stigningen i antallet af aktionærer endnu mere bemærkelsesværdig og imponerende. Alene under den nuværende IR-chefs herredømme er antallet af navnenoterede aktionærer fordoblet til virksomhedens nuværende niveau.
Målt på markedsværdi har Vestas komparativt set cirka 3-5 gange flere aktionærer end andre sammenlignelige virksomheder fra de skandinaviske OMX børser. Det store antal aktionærer har helt klart været med til at give Vestas sin status som folkeaktie. Læs eventuelt de tidligere indlæg i føljetonen om Vestas for at få mere viden om folkeaktierollen.
Vestas har tidligere offentliggjort lidt data om virksomhedens top 50 aktionærer. Herfra ved vi at cirka 55 % af Vestas aktiekapital er ejet af selskabets 50 største aktionærer. De 50 største aktionærers ejerandel har desuden ligget relativt stabilt siden 2008. Forud for finanskrisen blev ejerandelen dog midlertidigt nedbragt med næsten 30 %. Det skyldtes i høj grad at større udenlandske aktionærer solgte kraftigt ud i de indledende faser af finanskrisen. I mit første indlæg i Vestas-føljetonen pointerede jeg at aktiens nedtur i 2011 var ganske forudsigelig for dem der følger de såkaldte "Smart Money" nøje. De udenlandske storaktionærers brandudsalg er i den forbindelse et rigtig godt eksempel på at det også kunne forudsiges at Vestas ville ende med at opleve den kraftigste nedtur blandt de store danske industriaktier under finanskrisen.
På trods af top 50 aktionærernes relativt høje ejerandel betragtes Vestas som værende 100 procent "free-floated". Det betyder at alle Vestas-aktier anses for at være frit tilgængelige i almindelig handel på børsen. For udeforstående kan det virke mærkværdigt at Vestas-aktien anses for værende fuldstændig free-floated når en relativt stor procentandel af aktierne samtidig ejes af selskabets top 50 aktionærer.
En delvis forklaring kan fås ved at se på den årlige udskiftning i blandt de investorer som overskrider den officielle storaktionærgrænsen på 5 %. Passeringen af denne grænse udløser nemlig et automatisk og lovfastsat krav om offentliggørelse af ejerskabet. Historisk har Vestas kun haft et relativt lille antal storaktionærer der har overskredet flagningsgrænsen på 5 %. Samtidig har de løbende udskiftninger i storaktionærgruppen også været hyppigere end hvad der ellers er typisk for sammenlignelige skandinaviske industrivirksomheder. Vestas har altså en historisk tradition for at have relativt få storaktionærer der også har korte ejerskabsperioder.
Ved at sammenligne de offentligt tilgængelige flagningsmeddelelser med Vestas' informationer om top 50 aktionærer er jeg kommet frem til en række yderst interessante konklusioner om virksomhedens institutionelle ejerskabssegment. Disse konklusioner vil jeg dog først vende tilbage til i mit næste indlæg som kommer til at omhandle handelsadfærden bag Vestas-aktien. For nuværende vil jeg blot nøjes med at konstatere at flertallet i gruppen af såkaldte top 50 aktionærer udgøres af institutionelle investorer der oftest ejer mellem 1-2 % af selskabets aktier.
De udenlandske aktionærer spiller en nøglerolle i Vestas. Udlandets ejerandel har da også henover de sidste 10 år været jævnt stigende. I løbet af det sidste årti er mængden af aktier på udenlandske hænder næsten fordoblet fra 33 til 60 %. For at sætte udlandets ejerskab i perspektiv kan vi sammenligne med hvad der gennemsnitligt gør sig gældende for det danske aktiemarked som helhed. Ifølge VP Securities svinger udlandets ejerandel af danske børsnoterede virksomheder typisk i niveauet mellem 30 og 40 % og det betyder altså at Vestas har en meget markant overrepræsentation af udenlandske investorer i ejerskabskredsen.
Et hurtigt kig på den operationelle IR indsats i Vestas afslører at det er en del af virksomhedens kernestrategi at satse på en bred internationalisering i ejerskabskredsen. Udover at Vestas-aktien rent fysisk både kan handles på børsen i København og New York gør Vestas et stort stykke arbejde for at gøre virksomheden og dermed aktiehistorien så tilgængelig som mulig for et bredt udsnit af internationale investorer. Ved fremlæggelsen af kvartalsregnskaber afholdes eksempelvis Road-shows hvor ledelsen samt IR afdelingen rejser rundt og præsenterer regnskabet og investeringscasen. I forbindelse med sine historiske kvartalsregnskaber har Vestas oftest besøgt 10 til 20 internationale destinationer. Vestas mener at den internationale tilstedeværelse ved regnskabspræsentationerne medvirker til at skabe PR og IR-afdelingen argumenterer også for at det brander virksomheden og hjælper med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.
Jeg planlægger at beskæftige mig med en indgående analyse af IR strategien i et senere indlæg i Vestas-føljetonen. Som en sidebemærkning vil jeg dog gerne fremhæve at Vestas har offentliggjort at cirka 30 % af det totale ejerskab eller dermed halvdelen af alle udenlandskejede aktier er på amerikanske hænder. Om det er en fordel for Vestas lader jeg for nuværende være et åbent spørgsmål. Det spørgsmål kan vi dog forhåbentlig allerede besvare efter at jeg i mit næste indlæg har set nærmere på den adfærd der karakteriserer handlen med Vestas-aktien.
Før jeg afrunder dette indlæg vil jeg gerne dvæle lidt ved et sidste interessant perspektiv omkring Vestas-aktien. De ansatte i Vestas er konsekvent blevet opfordret til at købe virksomhedens aktier. Ved virksomhedens børsnotering blev en væsentlig ejerandel udbudt på særligt fordelagtige vilkår til medarbejderne. Der findes desværre ikke nogen officielt tilgængelige data for hvor mange aktier selskabets omkring 20.000 ansatte totalt set ejer i dag. Det er dog lovpligtigt at offentliggøre direktionens, bestyrelsens og andre nærtstående parters ejerskab. Ved udgangen af 2010 var den såkaldte insidergruppe indehaver af i alt 133.629 aktier. Ejerandelen forekommer ekstremt beskeden når den sammenlignes med størrelsen af virksomhedens options- og incitamentsprogram. I 2010 udstedte Vestas eksempelvis 774.539 optioner til 282 personer. Heraf udgjorde direktionens andel alene 75.335 optioner. Direktionens begunstigede består i denne sammenhæng kun af Ditlev Engel (CEO) og Henrik Nørremark (CFO). De to herrer ejede per primo 2011 i alt 2.224 aktier. Et så begrænset medejerskab står i skærende kontrast til mængden af tildelte optioner. Specielt virker direktionens ejerskab nærmest latterligt når der samtidig tænkes på at der gives årslønninger på over 10 millioner kroner. Jeg undlader at komme med yderligere kritik af disse forhold og lader dig som læser selv tænke over hvor vanvittigt hele Ditlevs storstillede og mangeårige skuespil egentligt fremstår i klarhedens lys af en manglende egen-risiko.
I dette indlæg har jeg gennemgået en række basale forhold omkring den fysiske Vestas Aktie. En del af gennemgangen har desværre budt på mindre spændende læsning end hvad tilfældet var for de to foregående indlæg i føljetonen om Vestas. Gennemgangen vil dog senere vise sig at have været et nødvendigt onde når jeg i næste indlæg tager fat på en mere spændende analyse af handlen med Vestas-aktien.
Jeg håber at du som læser forsat ønsker at følge med i de kommende indlæg i føljetonen om Vestas. Jeg kan i hvert fald give min garanti for at næste indlæg bliver noget mere spændende, analyserende og afslørende. Indenfor 1 til 2 uger følger det næste indlæg her på PI, tak for din opmærksomhed.
Mvh
ROI
Vi er nu nået til det tredje afsnit i føljetonen om Vestas. Nye læsere kan hoppe direkte med på vognen uden nødvendigvis at skulle læse de to foregående indlæg først. Som lovet i sidste afsnit af Vestas-føljetonen er hovedformålet denne gang at belyse en række praktiske forhold omkring aktien.
Det første indlæg i føljetonen præsenterede Vestas' aktuelle situation. Det følgende indlæg gennemgik virksomhedens historie i et investeringsperspektiv. Siden publiceringen af de to indlæg har Vestas bragt sig i centrum af et yderst bemærkelsesværdigt hændelsesforløb. Begivenhederne har været så ekstraordinære at jeg ikke kan modstå fristelsen til at indlede dette indlæg med at kommentere lidt på den dagsaktuelle situation. Kommentarerne vil stride imod min oprindelige hensigt med Vestas-føljetonen. Derfor bringer jeg kun en række relativt kortfattede bemærkninger og jeg bruger også meget få ressourcer på at retfærdiggøre mine holdninger. Til gengæld vil jeg gerne forsikre den nysgerrige læser at jeg vender tilbage til den aktuelle situation og går mere i dybden med baggrunden for mine holdninger i et senere indlæg i føljetonen.
Da år 2012 var ganske få dage gammelt kastede ledelsen i Vestas en kold spand vand i hovedet på virksomhedens hårdtprøvede aktionærer. I forlængelse af flere handelsdage med massive kursstigninger kvalte Vestas den forsigtigt spirende optimisme der ellers var ved at indfinde sig langsomt blandt investorerne. Ledelsen gav simpelthen efter for et massivt mediepres og tilfredsstillede markedets umættelige informationsbehov ved at offentliggøre en række kritiske nøgletal i utide. Den fremrykkede publicering afslørede en fæl og markant nedjustering af virksomhedens EBIT forventninger. Overraskelsen har været mest grum for de små investorer. Kursstigningerne i ugerne op til offentliggørelsen var nemlig primært oppebåret af begejstrede og nytårskåde privatinvestorer der akkumulerede Vestas-aktier i håbet om en hurtig gevinst.
I forlængelse af nedjusteringen søsatte Vestas-ledelsen en spareplan. Jeg mener at planen ganske snart vil vise sig som værende helt utilstrækkelig. Dermed markerer den også begyndelsen på et tragisk slutspil for virksomhedens topledelse. Som hovedrolleindehaverene i et absurd og offentligt medieskue kæmper virksomhedens CEO og bestyrelsesformand nemlig allerede en patetisk overlevelseskamp. Samtidig emmer luften af regulær lynch stemning blandt virksomhedens egne aktionærer. Hvis den indspiste kammeratduo forsat klamre sig til magten når Vestas afholder generalforsamling bliver vi kronvidner til en regulær nedslagtning af C20 selskabets topledelse.
For nuværende ser jeg kun en mulig slutning på det næste kapitel der helt givet vil efterfølge de seneste skuffelser i sagaen om Vestas. Selskabets omfattende mistillidskrise og forfejlede vækstplaner er skabt af at Ditlev Engel og er blåstemplet af selskabets bestyrelsesformand. Som CEO har Ditlev ageret cirkusklovn i et absurd guidance-teater hvor han desværre ikke længere formår at underholde og begejstre sit publikum. Den sidste rest af sminke er faldet af og Ditlev står efterladt i manegen sammen med sin bestyrelses-klovne-kammerat som alle hader og ingen tror på. Tilskuerne repræsenteret ved aktionærerne har forladt cirkusteltet og de skriger alle om kap ved billetlugen for at få pengene for entrebilletten retur. I billetlugen sidder IR chefen og han ved ikke længere hvordan han skal holde alle de utilfredse cirkusgæster hen. De dygtigste ansatte repræsenteret ved cirkusdyrene er nemlig ved at finde nye græsgange.
Musikken spiller ikke længere hos Vestas. Som i en bizar form for stoledans er der ikke længere ledige taburetter til Ditlev og "bestyrelsesformands-kammeraten". Deres gamle taburetter er så brændende varme at de kun kan blive siddende for en kort bemærkning oven på de seneste tids begivenheder i det cirkus som alle elsker at hade i øjeblikket.
Har Vestas ikke en ny ledelse på virksomhedens generalforsamling vil aktionærerne rejse ufravigelige krav om radikale udskiftninger i direktionen og bestyrelsen. De seneste begivenheder i Vestas bør ses i en større sammenhæng og personligt anser jeg dem derfor ikke for at have været særligt overraskende. På samme måde bliver jeg heller ikke forbløffet når vi sidenhen oplever at selskabets generalforsamling udvikler sig til et af de mest begivenhedsrige og skelsættende opgør der nogensinde har fundet sted mellem aktionærerne og ledelsen i et C20 selskab.
I mit sidste indlæg om Vestas beskrev jeg historien bag aktien. I indlægget valgte jeg at give udtryk for at jeg gjorde regning uden værk idet jeg rejste en delvist ubegrundet kritik af selskabet. Jeg må med skam erkende at jeg nu endnu en gang har formået at gøre det samme ovenfor. Uden yderligere retfærdiggørelse af mine konklusioner forlader jeg nemlig de dagsaktuelle begivenheder. Jeg vender dog tilbage til min kritik i et senere indlæg. Jeg venter med at begrunde kritikken fordi jeg ønsker at forberede læseren ved først at give en dybere indsigt emnet. Det sker blandt andet ved at fokuserer på at formidle lidt viden om selskabets Aktie som tidligere lovet.
Der er cirka 203 millioner adgangsbilletter til Danmarks cirkus-Vestas. Jeg forlader den teatralske undertone nu og konstaterer derfor i lidt mindre farverige termer at den noterede kapital i Vestas udgøres af 203 millioner aktier med en pålydende værdi på 1 krone.
Aktien handles på Københavns fondsbørs hvor virksomheden indgår i C20 indekset. Aktien kan desuden handles på såkaldt ADR (pink sheet) basis via børsen i New York. Vestas-aktien indgår i cirka 450 forskellige aktieindeks og heriblandt er nogle af de vigtigste OMXN40, OMXC20, MSCI, DJSTOXX og Global DOW. Vestas har kun en aktieklasse og samtlige aktier giver derfor ret til én stemme på selskabets generalforsamling.
Siden selskabets børsnoteringe i 1998 har Vestas lavet en række kapitaludvidelser. Der er udstedt medarbejderaktier og samtidig er der lavet en enkelt Fortegningsemission samt to mindre rettede emissioner. Endeligt har aktien været genstand for et såkaldt aktiesplit i år 2000. Ved den lejlighed blev hver enkelt Vestas-aktie erstattet af 10 nye aktier.
De rettede emissioner og den løbende udstedelse af warrants har kun haft en marginal effekt på Vestas' likviditetsmæssige situation. Ved virksomhedens store Fortegningsemission i 2004 hentede selskabet dog et betragteligt beløb fra kapitalmarkedet. Dermed opnåede Vestas-ledelsen dækning for opkøbet af vindmøllefabrikanten NEG Micon (se eventuelt forrige indlæg der beskriver historien bag aktien).
Pengestrømmen i Vestas udvikler sig i øjeblikket positivt. Der har dog igennem de sidste mange år været varierende grader af frygt for at det måske igen ville blive nødvendigt at hente ny kapital på aktiemarkedet. I marts 2010 solgte Vestas Obligationer og hentede på den måde 4,5 milliarder DKK med en løbetid på 5 år. Obligationssalget lukkede munden på dem der råbte højest om truslen fra emissionsspøgelset. Men med den seneste tids markante skuffelser er emissionsrygterne lige så stile begyndt at ulme igen i blandt investorgrupperinger med særlig høj risikoaversion.
Per 31/12-2010 havde Vestas 157.342 navnenoterede aktionærer som tilsammen ejede 187 millioner aktier. Det svarer til at cirka 92 % af den samlede selskabskapital i dag er navnenoteret. I år 2000 havde Vestas til sammenligning blot 17.175 navnenoterede aktionærer. Den eksplosive stigning i antallet af navnenoterede aktionærer overgår dermed klart den generelle stigningstakt for andre børsnoterede danske virksomheder. Hertil skal det endda påpeges at regnskabsårene 2004 og 2005 faktisk bød på et fald i antallet af navnenoterede aktionærer. Det medvirker dog kun til at gøre stigningen i antallet af aktionærer endnu mere bemærkelsesværdig og imponerende. Alene under den nuværende IR-chefs herredømme er antallet af navnenoterede aktionærer fordoblet til virksomhedens nuværende niveau.
Målt på markedsværdi har Vestas komparativt set cirka 3-5 gange flere aktionærer end andre sammenlignelige virksomheder fra de skandinaviske OMX børser. Det store antal aktionærer har helt klart været med til at give Vestas sin status som folkeaktie. Læs eventuelt de tidligere indlæg i føljetonen om Vestas for at få mere viden om folkeaktierollen.
Vestas har tidligere offentliggjort lidt data om virksomhedens top 50 aktionærer. Herfra ved vi at cirka 55 % af Vestas aktiekapital er ejet af selskabets 50 største aktionærer. De 50 største aktionærers ejerandel har desuden ligget relativt stabilt siden 2008. Forud for finanskrisen blev ejerandelen dog midlertidigt nedbragt med næsten 30 %. Det skyldtes i høj grad at større udenlandske aktionærer solgte kraftigt ud i de indledende faser af finanskrisen. I mit første indlæg i Vestas-føljetonen pointerede jeg at aktiens nedtur i 2011 var ganske forudsigelig for dem der følger de såkaldte "Smart Money" nøje. De udenlandske storaktionærers brandudsalg er i den forbindelse et rigtig godt eksempel på at det også kunne forudsiges at Vestas ville ende med at opleve den kraftigste nedtur blandt de store danske industriaktier under finanskrisen.
På trods af top 50 aktionærernes relativt høje ejerandel betragtes Vestas som værende 100 procent "free-floated". Det betyder at alle Vestas-aktier anses for at være frit tilgængelige i almindelig handel på børsen. For udeforstående kan det virke mærkværdigt at Vestas-aktien anses for værende fuldstændig free-floated når en relativt stor procentandel af aktierne samtidig ejes af selskabets top 50 aktionærer.
En delvis forklaring kan fås ved at se på den årlige udskiftning i blandt de investorer som overskrider den officielle storaktionærgrænsen på 5 %. Passeringen af denne grænse udløser nemlig et automatisk og lovfastsat krav om offentliggørelse af ejerskabet. Historisk har Vestas kun haft et relativt lille antal storaktionærer der har overskredet flagningsgrænsen på 5 %. Samtidig har de løbende udskiftninger i storaktionærgruppen også været hyppigere end hvad der ellers er typisk for sammenlignelige skandinaviske industrivirksomheder. Vestas har altså en historisk tradition for at have relativt få storaktionærer der også har korte ejerskabsperioder.
Ved at sammenligne de offentligt tilgængelige flagningsmeddelelser med Vestas' informationer om top 50 aktionærer er jeg kommet frem til en række yderst interessante konklusioner om virksomhedens institutionelle ejerskabssegment. Disse konklusioner vil jeg dog først vende tilbage til i mit næste indlæg som kommer til at omhandle handelsadfærden bag Vestas-aktien. For nuværende vil jeg blot nøjes med at konstatere at flertallet i gruppen af såkaldte top 50 aktionærer udgøres af institutionelle investorer der oftest ejer mellem 1-2 % af selskabets aktier.
De udenlandske aktionærer spiller en nøglerolle i Vestas. Udlandets ejerandel har da også henover de sidste 10 år været jævnt stigende. I løbet af det sidste årti er mængden af aktier på udenlandske hænder næsten fordoblet fra 33 til 60 %. For at sætte udlandets ejerskab i perspektiv kan vi sammenligne med hvad der gennemsnitligt gør sig gældende for det danske aktiemarked som helhed. Ifølge VP Securities svinger udlandets ejerandel af danske børsnoterede virksomheder typisk i niveauet mellem 30 og 40 % og det betyder altså at Vestas har en meget markant overrepræsentation af udenlandske investorer i ejerskabskredsen.
Et hurtigt kig på den operationelle IR indsats i Vestas afslører at det er en del af virksomhedens kernestrategi at satse på en bred internationalisering i ejerskabskredsen. Udover at Vestas-aktien rent fysisk både kan handles på børsen i København og New York gør Vestas et stort stykke arbejde for at gøre virksomheden og dermed aktiehistorien så tilgængelig som mulig for et bredt udsnit af internationale investorer. Ved fremlæggelsen af kvartalsregnskaber afholdes eksempelvis Road-shows hvor ledelsen samt IR afdelingen rejser rundt og præsenterer regnskabet og investeringscasen. I forbindelse med sine historiske kvartalsregnskaber har Vestas oftest besøgt 10 til 20 internationale destinationer. Vestas mener at den internationale tilstedeværelse ved regnskabspræsentationerne medvirker til at skabe PR og IR-afdelingen argumenterer også for at det brander virksomheden og hjælper med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.
Jeg planlægger at beskæftige mig med en indgående analyse af IR strategien i et senere indlæg i Vestas-føljetonen. Som en sidebemærkning vil jeg dog gerne fremhæve at Vestas har offentliggjort at cirka 30 % af det totale ejerskab eller dermed halvdelen af alle udenlandskejede aktier er på amerikanske hænder. Om det er en fordel for Vestas lader jeg for nuværende være et åbent spørgsmål. Det spørgsmål kan vi dog forhåbentlig allerede besvare efter at jeg i mit næste indlæg har set nærmere på den adfærd der karakteriserer handlen med Vestas-aktien.
Før jeg afrunder dette indlæg vil jeg gerne dvæle lidt ved et sidste interessant perspektiv omkring Vestas-aktien. De ansatte i Vestas er konsekvent blevet opfordret til at købe virksomhedens aktier. Ved virksomhedens børsnotering blev en væsentlig ejerandel udbudt på særligt fordelagtige vilkår til medarbejderne. Der findes desværre ikke nogen officielt tilgængelige data for hvor mange aktier selskabets omkring 20.000 ansatte totalt set ejer i dag. Det er dog lovpligtigt at offentliggøre direktionens, bestyrelsens og andre nærtstående parters ejerskab. Ved udgangen af 2010 var den såkaldte insidergruppe indehaver af i alt 133.629 aktier. Ejerandelen forekommer ekstremt beskeden når den sammenlignes med størrelsen af virksomhedens options- og incitamentsprogram. I 2010 udstedte Vestas eksempelvis 774.539 optioner til 282 personer. Heraf udgjorde direktionens andel alene 75.335 optioner. Direktionens begunstigede består i denne sammenhæng kun af Ditlev Engel (CEO) og Henrik Nørremark (CFO). De to herrer ejede per primo 2011 i alt 2.224 aktier. Et så begrænset medejerskab står i skærende kontrast til mængden af tildelte optioner. Specielt virker direktionens ejerskab nærmest latterligt når der samtidig tænkes på at der gives årslønninger på over 10 millioner kroner. Jeg undlader at komme med yderligere kritik af disse forhold og lader dig som læser selv tænke over hvor vanvittigt hele Ditlevs storstillede og mangeårige skuespil egentligt fremstår i klarhedens lys af en manglende egen-risiko.
I dette indlæg har jeg gennemgået en række basale forhold omkring den fysiske Vestas Aktie. En del af gennemgangen har desværre budt på mindre spændende læsning end hvad tilfældet var for de to foregående indlæg i føljetonen om Vestas. Gennemgangen vil dog senere vise sig at have været et nødvendigt onde når jeg i næste indlæg tager fat på en mere spændende analyse af handlen med Vestas-aktien.
Jeg håber at du som læser forsat ønsker at følge med i de kommende indlæg i føljetonen om Vestas. Jeg kan i hvert fald give min garanti for at næste indlæg bliver noget mere spændende, analyserende og afslørende. Indenfor 1 til 2 uger følger det næste indlæg her på PI, tak for din opmærksomhed.
Mvh
ROI
16/1 2012 00:53 Media 0
51573 Min opjustering: Hvorfor bekymre sig? Rekylet står lige om hjørnet.
Aktien er fundamentalt undervurderet. Snart kommer der orden i tingene, og det short attack af hedgefonde vil vi se fejle, som der også skete med Pandora.
Minimum Kurs 112 indenfor et havlt år.
Aktien er fundamentalt undervurderet. Snart kommer der orden i tingene, og det short attack af hedgefonde vil vi se fejle, som der også skete med Pandora.
Minimum Kurs 112 indenfor et havlt år.
Dejligt at du gider give os indblik i Vestas, jeg læser det med stor fornøjelse.
Lige en kommentar til ledelsens køb af egne aktier, så syntes jeg du mangler følgende informationer.
Marianne Engel har købt 2000 stk aktier til 497.955,10 kr, det vil jeg betegne som særdeles god rettesnor omkring mandens forventninger til firmaet. Når en leder køber aktier i eget firma, kan man godt sige at det er et vigtigt signal at sende til omverdenen men en konen er nok ikke helt tilfreds med at skulle have tabt over 375.000 kr af sin investering.
Desuden ejer formanden over 100.000 aktier som også er købt til en helt anden kurs som dagens.
Lige en kommentar til ledelsens køb af egne aktier, så syntes jeg du mangler følgende informationer.
Marianne Engel har købt 2000 stk aktier til 497.955,10 kr, det vil jeg betegne som særdeles god rettesnor omkring mandens forventninger til firmaet. Når en leder køber aktier i eget firma, kan man godt sige at det er et vigtigt signal at sende til omverdenen men en konen er nok ikke helt tilfreds med at skulle have tabt over 375.000 kr af sin investering.
Desuden ejer formanden over 100.000 aktier som også er købt til en helt anden kurs som dagens.
16/1 2012 10:09 VillyVild 051590 Jeg læste det her til morgen.
http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/223471/vestas_aabner_for_medinvestorer_i_kaempe-havmoeller.html
Som amatør investor har jeg lidt svært ved at gennemskue, hvad det betyder for nuværende aktionære?
Bliver vores værdier udvandet? eller kan det være med til at stille Vestas og dermed aktionærerne stærkere i fremtiden?
http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/223471/vestas_aabner_for_medinvestorer_i_kaempe-havmoeller.html
Som amatør investor har jeg lidt svært ved at gennemskue, hvad det betyder for nuværende aktionære?
Bliver vores værdier udvandet? eller kan det være med til at stille Vestas og dermed aktionærerne stærkere i fremtiden?
16/1 2012 11:07 Kongkurs 051598 ROI - har du en kommentar til artikel i JP (papirudgaven) d.d. om medarbejderflugt i Vestas?
