Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

Q&A med Genmab A/S, 20 August Kl. 16:30 Læs mere her
      

Vestas´ endeligt ??


53096 Moneyloss 16/2 2012 12:19
Oversigt

Er vi i disse måneder vidner til slutningen på Vestas som selvstændigt selvskab eller eksistens ? Det er helt uhyreligt hvordan Ditlev har drevet dette selskab. Han har ingen kontakt haft til sine folk under sig men har udelukkende fokuseret på PR delen af sit job.

Som det tegner nu synes jeg det ser ufatteligt svært ud for Vestas af flere årsager:

- 2012: EBIT vil i bedste fald blive 0 da man aflønner fyrede medarbejdere i 500 dage, fortsat har produktionsproblemer på V112, ordreindgang falder voldsomt i år og dermed også forudbetalinger

- PTC i USA kommer ikke før tidligst i slutningen af året. Det gør at ordreindgang i år måske kun når op på 3-4000 MW i bedste fald da Kina også står helt stille

- gælden i Vestas er nu på ca. 1 mia Euro som forrentes med ca. 4,8% pa. Altså ca. 50 mio Euro i renteudgifter om året. Da Vestas ikke tjener penge i år, og ej heller i 2013 og sandsynligvis heller ikke i 2014 når der skal skæres yderligere til....så kan man vel risikere at Vestas faktisk ikke er istand til at tilbagebetale på sit obligationslån når det udløber engang ?? Lidt ligesom Suzlon.

- Skal jeg være ærligt tror jeg ikke PTC forlænges i USA, ej heller i 2013. Gaspriserne er nemlig kanon-lave i USA og disse lave energipriser skaber tusindvis af jobs i industrien som pludseligt er blevet meget konkurrence-dygtig overfor europa, japan etc. Det giver langt flere arbejdspladser end man mister i vindindustrien.

- Vestas fortsætter med deres tunge investeringer i offshore og R&D. Med andre ord er Vestas ligeglad med selskabets kortsigtede finanser over de næste par år. Dermed siger man så også at man acceptere at aktiekursen kan ryge endnu længere ned og at Vestas kan blive overtaget af et andet selskab. Sandsynligvis satsede både Ditlev og formanden på at noget sådan kunne ske for at de kunne få en rundhåndet betaling for at give selskabet væk.

For mig at se er Vestas og ledelsen af Vestas et af de største skandaler i nyere dansk erhvervshistorie. Ja ledelsesstilen hos Ditlev er endda blevet kaldt for "en lærebog i anti-ledelse" af en professor.

Jeg vil tro at med det manglende vindmarked i sydeuropa, usa og kina så skal Vestas foretage enorme restruktureringer. Om 2 år vil Vestas have en max. produktionskapacitet på 4000 MW. Og markedsværdien for Vestas bør absolut ikke være mere end 5 mia kr - gælden, konkurrencen, forretningsgrundlaget taget i betragtning.

Så stadig SÆLG anbefaling herfra :D



16/2 2012 12:50 RoxyTrooper 053100



PTC forlænges ikke :( jeg tror du har ganske ret ... vi kan blot håbe på at aktien holder sig omkring de 50, hvilket der er noget der tyder på ... indtil videre ...



16/2 2012 14:12 cryoid 353102



et par kommentarer:

EBIT:
-som jeg forstår Vestas nye regnskabsprincipper, så har forudbetalinger af ordre til 2013 ingen indflydelse på EBIT i 2012, kun cash flow.
- Vestas har måske ikke et overblik over produktionsproblemerne på V112, men de estimerer kommer til at koste omkring €100 mill og at der alligevel er EBIT mellem 0 og 4 %
- Der er taget højde for omkostninger til fyringer i regnskabet - iøvrigt er fokus på dette overdrevet: det er 183 medarbejdere, hovedsaligt timelønnede. Hvis man antager de overhovedet ikke tilfører nogen værdi i de 500 dage er omkostningen omkring € 10 mill.

Ordrer på 3-4000 MW:
Det forstår jeg ikke. Ordreindtaget i 2011 var 7400 MW, hvoraf 34 % var fra 'the Americas'. Det efterlader ca 5000 MW til andre verdensdele, hvoraf højst 500 MW(min vurdering) er fra Kina. Jeg kan ikke se at vi havner på 3-4000 MW uden at vi får yderligere katastrofer.




16/2 2012 14:33 Kakaobaronen 053105



Kommer det så til at hjælpe på Vestas' fremtid om Bert Nordberg kommer til at være Chairman?

http://www.proinvestor.com/aktienyt/601728/Valg-af-be..




16/2 2012 17:24 akademikeren 253122



I sagaen om Vestas kan nu tilføjes et meget mærkeligt kapitel.

Den bestyrelse der er foreslået er da meget mystisk med 2 telefolk?

Bestyrelsen har nu afsluttet sin søgningsproces efter nye bestyrelsesmedlemmer og kan med glæde oplyse, at bestyrelsen opstiller følgende kandidater til Vestas Wind Systems A/S' bestyrelse på selskabets generalforsamling den 29.
marts 2012: Hr. Bert Nordberg, Hr. Lars Olof Josefsson og Fru Eija Pitkänen.

Hr. Nordberg er ansat som President & CEO for Sony Ericsson Mobile Communications samt Executive Vice President i Ericsson-koncernen. Hr. Nordberg kommer med stor erfaring i at reorganisere en global high-tech virksomhed med 7.000 medarbejdere under en krise og samtidig udvikle virksomhedens produktportefølje samt forøge omsætningen.

Hr. Josefsson har indtil ultimo 2011 arbejdet som President for Sandvik Mining and Construction, som er en division i Sandvik-koncernen. Hr. Josefsson har bidraget betydeligt til at få en sværindustriel virksomhed til at vokse til en ubestridt markedsleder med enestående kundefokus og resultater.

Fru Pitkänen er ansat som Vice President, Head of Corporate Responsibility (CSR), hos Telia Sonera. Hun har stået i spidsen for udviklingen af global bæredygtighed i adskillige internationale selskaber.

I forlængelse af generalforsamlingen og forudsat at de bliver valgt, forventer bestyrelsen at udnævne Hr. Nordberg til formand og Hr. Josefsson til næstformand for bestyrelsen.
----
Den siddende bestyrelse kan med glæde oplyse...ja det må da skyldes at der er valgt en line up som får svært ved at overstråle den nuværende bestyrelse, som modvilligt må træde af.

Jeg tænker også at det er gået lige stærkt nok.

Det er et meget mærkeligt udvalg.



16/2 2012 17:33 RoxyTrooper 053124



jo, men det er noget med fart over feltet!



16/2 2012 17:43 oneofakind 253125



Tjah, når man medregner, at Ditlev Engel blev hentet fra en sælger af skibslak.. er det vel meget nærliggende at gå i endnu en branche for at få "ekspertise". Nokia startede jo også med at lave gummistøvler såeh :)



16/2 2012 17:58 nactor 153127



Hvorfor er det mærkeligt. Produktet er ikke afgørende, men det er resultaterne.

sent from iPhone



16/2 2012 21:55 redak 053136



Jeg forstår heller ikke, hvorfor det skulle være så mærkeligt, selv om jeg måske personligt ville foretrække at enten Lars Olof Josefsen eller Eika Pitkänen (og måske mere specifikt sidstnævnte) var blevet erstattet med et professionelt amerikansk bestyrelsesmedlem. Det ville give lidt mere geografisk bredde i bestyrelsen, så man ikke blot holder sig til "scandics". Men jeg synes egentlig, det ser meget fornuftigt ud.



16/2 2012 22:05 akademikeren 053138






16/2 2012 22:25 redak 053140



Det ser ikke ud til, at det er gået helt så stærkt endda med at finde de nye kandidater.

"Vi har ikke talt med investorer omkring valget," siger Bent Erik Carlsen og tilføjer, at processen med at finde en afløser startede i september.

Jeg ser ingen grund til, at BEC skulle udtale sig forkert om dette.

Mvh
redak



16/2 2012 22:32 akademikeren 053142



Hej Redak,

Det må jeg sige at jeg finder meget mærkeligt navnligt af den grund at vi VED at Bec + næstformand ikke ville gå af. Så det er jo helt usandsynligt at den proces er sket før det skæbnessvangre regnskab.

Vi har ikke talt med investorer omkring valget er endnu mere mystisk og får mig til at tro at vi kan komme i en situation hvor der bliver stillet andre kandidater frem.

Så hvis Bec taler sandfærdigt, så har de pågældende KUN været på tale som menige medlemmer eller hvad mener du?



16/2 2012 22:56 redak 053144



BEC udtaler, at processen med at finde en "afløser" startede i september. Med ordet afløser mener jeg kun, at der kan være tale om en ny formand, altså en afløser for ham selv.

Grunden til, at jeg skrev, at jeg ikke vurderer han udtaler sig forkert, er, at jeg har meget svært ved at se, hvad han har at vinde ved at udtale sig forkert om dette (hvilket nok skal blive opdaget, såfremt det måtte være forkert).

At de ikke har forelagt kandidaterne til eksterne investorer er i min optik også lidt besynderligt, men spørgsmålet er så, hvad de eksterne investorer ville have foreslået - og om dette ville have været bedre. Jeg synes faktisk, de pågældende kandidater ser meget fornuftige ud, givet deres erfaring, uden at jeg skal påstå jeg ved specielt meget om, hvad det kræver at sidde i bestyrelsen i en stor international, kriseramt industriel virksomhed. Det er mere "gut feeling". Det kan under alle omstændigheder ikke blive ret meget værre, end det er i øjeblikket.

Jeg ville som sagt have foretrukket, at man havde hevet en ikke skandinav ind i bestyrelsen for at få lidt mere bredde. Men det er måske ikke nødvendigt.. Only time will tell, I suppose.

Mvh
redak

P.s. (redigeret): Jeg føler mig ikke overbevist om, at der vil blive opstillet andre kandidater, idet der tilsyneladende er opbakning omkring de foreslåede kandidater fra (i hvert fald) ATP.

http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/225824/at..



17/2 2012 10:55 ChristianIA 053153



Jeg ved ikke om de har positivt fremhævet deres kvalifikationer, men det er vel ikke helt malplaceret med folk som har følgende:

"stor erfaring i at reorganisere en global high-tech virksomhed med 7.000 medarbejdere under en krise"

"har bidraget betydeligt til at få en sværindustriel virksomhed til at vokse til en ubestridt markedsleder med enestående kundefokus og resultater"

"har stået i spidsen for udviklingen af global bæredygtighed i adskillige internationale selskaber"

Men det kan man vel sige om mange kandidater :-)



17/2 2012 11:22 Henne 053155



50 kr. holdt og det kunne meget vel være bunden for denne omgang. Nu bliver det spændende at se om 55 brydes opad i luk. Jeg tror faktisk på at det sker da det ser ud til der begynder at komme stærke udenlandske børshuse på banen efter 50 kr. holdt.

Hvad angår det med svenskere i bestyrelsen så er det det helt rigtige i en virksomhed som Vestas. Jeg arbejder selv i et dansk selskab, hvor vi udover danskere også har svenskere og englændere på topposterne. Svenskere er meget bedre end danskere (på godt og ondt) til at ændre ting, hvis omstændighederne/ejerne lægger op til at ting bør ændres. Vi danskere har desværre en tendens til at gøre tingene på vores egen måde - for vi ved bedst! Det gør vi faktisk ofte, men ikke altid - og her er bl.a. svenskere meget bedre til at rette ind og levere det "ejerne" vil have - også selv om det objektivt set måske er forkert!

Ditlev Engell virker meget egenrådig, men der er ikke tvivl om at manden er dygtig. Jeg tror han har fået nogle langt bedre med/modspillere med de nye folk i bestyrelsen.

...og glem i øvrigt ikke at Vestas har produkter af en kvalitet, der langt overstiger konkurrenternes, og at de fik 28 % af alle indgåede vindaftaler i 2011.

På den lange bane er Vestas en vinder - også selvom det ser svært ud lige nu!



17/2 2012 11:41 ChristianIA 053156



De har nu stadig en konkurrent som er lige så god kvalitetsmæssigt og som tog 40% af alle offshore ordrer, nemlig Siemens :-)



17/2 2012 20:04 oneofakind 053169



Der er fortsat overkapacitet på Vindmøllemarkedet, ligesom PTC i øjeblikket hænger i en tynd tråd.. Ryger US.. ryger vi igennem 50.. det er min tese!.. Marts måned kan udmærket blive en gyser.. indtil vi kender resultatet af afstemningen i Senatet. Det er ikke just gavnligt for Vestas og "grøn energi", at vi pt. har indledt valgkampen i US.. for så er der for mange af støtterne til valgkampen der forsøger at påvirke i deres retning.. Og olieselskaberne er som bekendt mega bidragsydere til den amerikanske valgkamp! Tror faktisk der er en 75% sandsynlighed for, at PTC-støtteordningen ikke forlænges, hvorefter Vestas mister det næststørste marked i verden.. Største er Kina, hvor konkurrencen indtil videre har holdt Vestas fra "fadet".. Hertil skal så tages den europæiske finanskrise, hvor der er manglende lyst til at financiere parker (fokus i Vestas udmelding var bla. at rådgive developere mht. financiering), og som modvægt til alt dette negative kan jeg så finde .. olieprisen, der pt. ser ud til at skulle op i minimum 147 dollar tønden. Til gengæld er denne oliepris lig øget fokus globalt på alternativer.. hvilket kunne være redningen for vestas (men ikke for de skatteplagede aktionærer).. Suk .. man kan jo ikke få det hele! :)



18/2 2012 13:39 casanova83 053183



Hvem har stemme ret til GF 29/3 ejeren eller udlåneren?

HVis det er ejeren, vil den så ikke stige en del op til GF, da en stor procentdel vil trække aktierne tilbage for at stemme?



18/2 2012 13:51 Occam 053184



Ja, det er ejeren, der har stemmeretten. http://www.investopedia.com/ask/answers/05/shortsalev..



18/2 2012 14:17 Henne 053186



Så vidt jeg ved så låner man aktier i en forudbestemt periode? I så fald så er det vel kun hvis låneperioden udløber op til GF at det er interessant? Hvorvidt det generelt er tilfældet ved jeg ikke, men det er der måske nogle, der ved mere om?



18/2 2012 14:36 casanova83 053187



Mit engelsk er ikke så godt.
Men tror at ejeren skal have sine aktier i depot før de kan stemme, og hvis de er udlånt kan de ikke.



TRÅDOVERSIGT



SENESTE NYHEDER