Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Afhænger alt af yderligere pengepolitiske lempelser?


53670 Soelvinvestor 29/2 2012 18:52
Oversigt

Vi skrev i morges på vores blog, at markederne kunnet have toppet for denne gang, da Bernanke ville skuffe fælt uden yderligere stimuli. Det virker til, at aktiemarkederne er steget på en forventning om en tredje omgang gratis penge, men nu hvor det er taget af bordet for denne gang, så kan vi vende tilbage til en risk-off situation igen.
Hvor mange herinde mener ligesom mig, at alt efterhånden afhænger af hvad centralbankerne planlægger at smøre markederne med, og knap så meget nøgletal og regnskaber?



29/2 2012 21:15 Conner 053674



ECB har været aktive i Europa, og netop Europa har været, og er stadig nøglen til vækst på globalt plan. Europa under et, er så stort et marked, at det er afgørende, at vi kan slæbe os i gennem det næste år eller tre. Det gør såmænd ikke så meget, at det netop bliver i slæbegear, blot der ikke sker noget alvorligt.

Der er så mange positive signaler ude omkring i verdenen, at kan resten af verdenen få os igennem den øjeblikkelige europæiske gældskrise, så lysner det. Der har ECB langt om længe bidraget til, at vi tror på disse strømninger.

Jeg stiller mig dog tvivlende overfor, at man kan skære ind til benet på statsbudgettet, og samtidig holde de af EU fastsatte krav til underskud. Når man skærer på budgettet, så skærer man også i væksten.

Når vi så kommer 2-3 år længere frem, så vil resten af verdenen måske have holdt gryden så meget i kog, at arbejdsløsheden kan begynde at falde i Sydeuropa, og de kan begynde deres langsomme opstigning fra dyndet. Flere i arbejde betyder stigende skatteindtægter, som skal forvaltes på en yderst fornuftig måde. Der kan man så håbe, at både de og EU som kontrolinstans har lært lektien.

MÅSKE kan vi tale om en super cyklus.

Keine Hexerei, nur Behändigkeit



29/2 2012 22:40 Soelvinvestor 053680



Men er de "mange positive signaler ude omkring i verdenen" netop ikke skabt af pengepolitiske lempelser?
Min pointe er bare, at det for tiden ser ud som om, at alt afhænger af yderligere stimuli, da det såkaldte opsving ikke er selvbærende. Gæld finansieres med mere gæld, som et stort ponzi spil. Pengepolitik virker som bekendt kun til en vis grænse og nås denne før økonomien er selvbærende, så har vi problemer.
Der er endvidere den bivirkning, at alle de gratis penge der nu står passivt ved sidelinjen på et tidspunkt vil sive ned i alle aktivklasser, herunder især råvarer, og vil skabe markante stigninger over en bred kam.



29/2 2012 23:01 Conner 053682



Uha, det er sandelig ikke nemt at svare på

Det er fuldstændig rigtigt, det du skriver.
I US har de pumpet milliarder og atter milliarder af dollars ud i økonomien, og kineserne er ikke ret meget bedre. I Europa laver vi samme nummer. Bankerne har over flere omgange lånt mia. til ekstremt lave renter.

Formålet er som bekendt, at få gang i økonomien. Det har været et valg mellem pest eller kolera. Man har så valgt løsningen, med at pumpe ikke blot penge ud i systemet, men også optimisme.

Ovenstående er du selvfølgelig bekendt med, men jeg regner med, som det har set ud de sidste år, at den positivitet den øgede pengemængde skaber, også forplanter sig i realøkonomien, og at realøkonomien bliver selvbærende.

Råvarerne er en begrænset ressource, så selvfølgelig vil en verdensomspændende økonomisk vækst afspejle sig i råvarepriserne, men måske er det også den begrænsende faktor, der kan dæmpe økonomien, så den ikke løber løbsk. Hvis jeg ikke var så uuddannet, så kunne jeg fristes til, at kalde det en automatisk stabilisator

Alt kan ske, men jeg er mere optimistisk, end jeg var for få måneder siden.



29/2 2012 23:25 Soelvinvestor 153685



Såfremt de officielle nøgletal er sande, så har den forøgede pengemængde i hvert fald hjulpet på forbrugertilliden. Den kan være en katalysator for en selvbærende realøkonomi. Men problemet med tillid er, at den i høj grad baseres på stigende aktiekurser, som igen skyldes en lempelig pengepolitik. Aktierne stiger derefter yderligere ovenpå fornyet tillid, og dermed en "tillidscirkel" der kun holdes kørende af gratis penge.
Mht. råvarer så vil de helt sikkert få en dæmpende effekt på økonomien. Når uendelige ressourcer (valuta) havner i begrænsede (råvarer) vil det uundgåeligt ende i voldsomme prisstigninger som vil ramme dem der allerede har det hårdt.



29/2 2012 23:36 Conner 153687



Vi har vist læst de samme bøger og aviser



29/2 2012 23:10 sober 053683



Og vi ser jo kun de officielle pakker, pengestrømme og lån.

I USA valgte man at offentliggøre en officiel bankpakke på 700 mia. USD.

Uofficielt lånte FED og Bernanke i stedet 7.700 mia. USD ud, med rente helt ned til 0,01%. Bankerne (190 i alt) tjente mindst 13 mia. USD på venligheden. Dette vidste ikke engang de politikere, som havde vedtaget den omtalte pakke.

Jeg ville da også gerne høre hele historien om Danske Banks overlevelse efter september 2008, og hvad der egentlig skete, og hvem der deltog med hvad. ( Noget tyder f.eks. på, at A.P.Møller er tvunget til at beholde deres ejerandel i lang tid, da de får lov til at aktivere Danske Bank aktier til anskaffelseskurs ( anlægsaktie ) 28. mia DKR og ikke til markedspris 16-17 mia. DKR.

Sådan er der så meget.



29/2 2012 23:20 Conner 053684



Jeg har opgivet at finde ud af hvordan tingene hænger sammen, når de begynder på de store spil, størrelsen af pengeposen er rent gætværk. Af og til kan man følge en retning og en strøm, som f.eks for nogle måneder siden, hvor den italienske rente faldt, det var forholdsvis åbenlyst.



29/2 2012 23:58 Soelvinvestor 053692



Fin lille graf over udviklingen i output fra seddelpressen :) Ligner jo nærmest udviklingen i apple.. eller netflix ;)

http://www.zerohedge.com/sites/default/files/images/user5/imageroot/2012/02/CB%20total%20assets%20vs%20gold%20chart.jpg



1/3 2012 12:43 mfa 053711



Virkelig interessant graf, som Mike Maloney også ofte forholder sig til. Kan vi undgå at priserne vil stige helt enormt, når tilliden til de her i forvejen utroligt ustabile valutaer svækkes? Det er jo netop enorm mængde fiat-penge, som produceres, og når økonomien ikke understøtter det, så har jeg svært ved at se "luften" beholde sin værdi i den lange bane. Er jeg helt galt på den??



1/3 2012 14:35 Soelvinvestor 053727



Nej :)



TRÅDOVERSIGT