Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

VESTAS FORUM hos Dansk Aktionærforening - Se det!


54206 RiisSo 11/3 2012 11:00
Oversigt

Jeg mener vi skulle støtte VESTAS ved sagligt at deltage i VESTAS FORUM under Dansk Aktionærforening - Vær med i debatten - brug URL: http://vestas.shareholders.dk/yaf_forum2_Vestas.aspx
og
http://vestas.shareholders.dk/yaf_postsm112_Hvor-star-vi-Vestas-smaaktionaerer-i-skrivende-stund.aspx#post112
Jeg er en lille VESTAS aktionær og mener at vi bør samles.



11/3 2012 12:23 Occam 154209



Men hvad er det, du synes, at vi skal samles om at gøre?

Vi kan stille nogle spørgsmål, og så kan vi måske få flere oplysninger. Men jeg synes allerede, at Vestas giver mange flere oplysninger end f.eks. Novo, APM eller Danske Bank. Det er nærmest et problem. Hvis Vestas holdt mund i længere tid ad gangen, ville de ikke modsige sig selv så ofte.

Og hvad skal jeg med flere oplysninger? Jeg sidder bare og håber på, at det engang vil lykkes dem at gøre så mange ting rigtigt, at de igen kommer ud med et ordentligt overskud. Og jeg er stadig overbevist om, at det er deres inderste ambition.



11/3 2012 13:07 collersteen 354211



Der bliver da godt nok skruet godt op for retorikken i det indlæg hos DAF. Hedge fundene har scoret 70mia af småaktionærernes formuer? Dvs. løseligt anslået har hedge fonde shortet 100% af vestas fra kurs 400? eller 50% af Vestas fra toppen? Og hvem har nogensinde sagt at Vestas ikke var overvurderet ved kurs 700 - der var der vel ingen der tvang småaktionærerne til at købe eller ikke-at-sælge.

Jeg synes det er synd at (en muligvis god) idé ødelægges fra start af useriøs retorik og sensationstal.

(Jeg kan godt se at det ikke er dig RiisSo der har skrevet det oprindelige indlæg hos DAF, så dette her er egentlig ikke møntet på dig)



11/3 2012 16:12 UCP 054221



Collersteen du har misforstået mit indlæg i DAF debatforum. Som det er netop nu er 40 millioner Vestas aktier shortet, og dette at shorte aktier går netop ud på at bringe aktien ned under den pris man har lånt aktien og derefter solgt til. Denne fremgangsmåde har været medvirkende til tab for alle aktionærer bortset fra spekulerende Hedgefonde. Et tab som med et slag på tasken kan ansættes til mindst 70 milliarder.At det er lykkedes disse Hedgefonde at få aktien i frit fald skyldes tillige medierne, der har ført en sand klapjagt for at bringe alle mulige negative rygter og forhold omkring Vestas, måske fordi Ditlev Engel har vakt deres mishag ved med Fatamorgana Billeder at male et skønmaleri af Vestas, der så ved nærkontakt er forsvunden i ørkenen. Fakta er, at den indre værdi af Vestas andrager 19 milliarder som pr. Aktie ville være en værdi på 94,00 DKR, hertil kommer andre værdier som vil
være selvfølgelige for et verdensledende produkt såvel i størrelse som kvalitet af produktet. Spørgsmålet er om vi som små aktionærer vil sidede afventende uden indflydelse, medens storaktionærer er i dialog med selskabets bestyrelse, eller vil vi samles og benytte den indflydelse som 40 % af aktiemassen berettiger til. Vel at mærke, en indflydelse der er relevant og til gavn for selskabet, gerne skabt ved kontakt med flere af de storaktionærer, der har udtrykt sympati for de nye tiltag fra små aktionærerne. Det er det sagen drejer sig om.
UCP.



12/3 2012 13:57 troldmanden 154257



Det ser da ikke ud til collersteen har misforstået dit indlæg. For du gentager at det nærmest alene er hedgfondende der har kostet aktionærene 70 mia kr. Altså vestas har gang, gang på gang skuffet de sidste 2 år. DET er da ikke hedgfondendes skyld. Er kursen faldet mere end jeg måske antog den ville? Ja. Men det MESTE er alts¨å vestas egen skyld og ikke shorterne.

Hvordan forestiller du dig en gruppe private aktionærer hvoraf formentligt laaaaaaaaangt de fleste er rene amatør og stort set har nada viden om vindmølle branchen skal blive enige om en retning?

Men selvom jeg ikke er enig i spicielt påstanden om de 70 mia så skal du da stadig have ros for at forsøge at starte et initativ



12/3 2012 14:25 UCP 154261



Troldmanden er måske god til at rylle, men han tager alting bogstaveligt. Ingen kan sige hvormeget short selling har kostet ationærerne men 70 milliarder er et slag på tasken igennem 2-3 år har beløbet måske været meget større. Jeg tænker ikke på små aktionærer der vil spise kirsebær med de store men på store amerikanske Hedgefonde der i øjeblikket har shortet 40 millioner aktier,. og som har udført et undergravende arbejde med rygtedannelser fortrinsvis af negativ karakter for at sætte småaktionærerne i panik. Jeg driver selv day trading og nyder således iblandt godt af shorternes tiltag, men i realiteten er jeg ikke på shortenes side, der udnytter småaktionærer selv om disse i uforstand kunne være selvforskyldt. At Ditlev Engel har givet disse Hedgefonde gode kort på hånden ved sine Fata Morgana billeder er indiskutabelt. Ligeledes at den indre værdi på Vestas aktien skulle ligge langt, langt højere end tilfældet er, og at den vil rette sig på et tidspunkt, måske først om 1-2 år. Der er altså flere årsager til Vestas nuværende situationj, som det vil være for uoverskueligt at komme ind på her med begrænset spalteplads. Men 1 ting er sikkert, samling af så mange småaktionærer som muligt, med en fælles stemme vil være en magtfaktor og kunne medvirke til at løfte aktien. At samle de mangeartede opfattelser i en stemme er ingen umulighed, hvilket DAF har bevist.
Altså lad os, positive, samles i en forening med fælles stemme og styrke, frem for at splitres uden indflydelse. Vi afventer DAF´s holdning til en separat Vestas forening i DAF regi.

UCP



Altså kære kolleger med positive holdninger, lad os samles i forening,istedet for at splitres. Tilo den kommende GF i Vestas lad os blive repræsenteret ved DAF og herefter fortsætte vort mål, at få indsigt i hvad der rører sig i Vestas og på den baggrund reagere til gavn for selskabet og os selv.
UCP



12/3 2012 14:44 troldmanden 054265



Jeg er helelr ikke i tvivl om at shorterne har fået kursen ned. Men slet slet ikke at de er skyldig i 70 mia eller måske endda mere som du skriver.

Vi har netop fået regnskaber fra alle konkurrenterne og de viser alle uden undtagelse at det er gået ret dårligt i 2011. Selv GE og Siemens ligger på nul resultat. Så det koblet med Vestas egne nedjusteringer på stribe betyder naturligvis at Vestas SKAL falde meget over de sidste par år. Så jeg mener det er en forfejlet strategi hvis man fokusere så meget på det store kursfald. For de andre vindmølle producenter er altså også blevet rundbaberet de sidste 2 år



11/3 2012 14:40 RiisSo 154213



Det det drejer sig om i mit indlæg er at 166000 danske småaktionærer ikke er samlet for at kunne udøve professionel indflydelse på VESTAS.
Vi kunne samles under DAF, eller hvis de ikke vil, kunne vi samles i f.eks den forening Vagn (Vagn fra VESTAS Forum) tænker oprettet hvis DAF ikke vil.

Kunne det ikke være en god ide at I to og andre nye der svarer her rigtig læser tendenser og seriøse indlæg i VESTAS Forum - eventuelt registrere jer (koster intet) og svarer med nye ideer eller støtter ved at bruge TAK knappen der er til det formål der.
Jeg har for eksempel lavet flere indlæg der under navnet SoRiis se f.eks #8 (se hele emnegruppen også):
http://vestas.shareholders.dk/yaf_postsm106_Hvem-repraesenter-vores-interesser-synspunkter-til-GF.aspx#post106
Jeg har lavet det indlæg fordi VESTAS gammel ledelse burde have at vide hvad jeg (sikkert flere)tænker om dem, men også som en pegefinger til den nye ledelse.
Alt det bedste til jer (RiisSo)



11/3 2012 15:01 Occam 254215



Jeg har svært ved at forstå, hvad du vil opnå. Allerede din første sætning rummer to imo uforenelige begreber:"166000 småaktionærer" og "udøve professionel indflydelse".

Hvad kan alle disse småaktionærer være fælles om - andet end en følelse af ukonkret sammenhold?



11/3 2012 15:49 RiisSo 054220



Ved at udforme foreningsvedtægter og formålsparagraffer og ved at samle nogle af de 166000 kunne man have professionel indflydelse. Professionelisme som kunne opnås ved at ATP og Schouw & Co der har flere millioner aktier kunne vejlede sammen medlemmer samt eksperter der kunne have en professionel indsigt i virksomhedsledelse m.m.

Hvad med at spørge Vagn i VESTAS forum om hvilke vedtægter mm han har tænkt sig? - Rigistrer dig der og få svar...



11/3 2012 16:19 pete45 254222



Hvad er der galt i at folk er gaaet short VWS, det er jo ikke et short angreb som saadan..... daarligere financierings muligheder, skrumpende oekonomier goer den til oplagt short offer......
sorry hvis du har tabt paa aktien, det har jeg ikke......... glimrende short forretning gennem de seneste 2 aar



11/3 2012 16:32 UCP 154223



Occam der er ca 162000 aktionærer i Vestas der deler en samlet aktiemasse på 203 millioner aktier. Af disse 162.000 aktionærer er 96 % danske altså ca. 155.000 af dette antal er der et ukendt antal små aktionærer men disse ejer 40 % af selskabets aktiemasse. Tanken med en forening er dels at skabe en fælles holdning til selskabets situation og at kunne føre dialog med selskabets bestyrelse og frem for alt at få indblik i forhold som påvirker selskabet og dermed aktien. Ingen forestiller sig at alle 40 % små aktionærer skal kaste sig ud i debat og få sin mening ført ud i livet. En forening ville udpege et repræsentantskab, der forhåbentlig ville kunne optræde professionelt efter at have konsulteret andre professionelle investorer. En forening ville kunne indhøste fuldmagter fra sine medlemmer og herefter stemme med større vægt på selskabets generalforsamlinger. Kort sagt enighed gør stærk.
UCP




11/3 2012 17:09 actdk 154226



Mon 162.000 private investorer kan blive enige om noget som helst andet end at de gerne vil tjene penge?

Og at det hvert fald ikke er deres egen skyld, hvis de har tabt penge?



11/3 2012 18:03 fillandkill 054230



Læser Pete´s indlæg, og.. ja.. that´s the game..

En ting der lige falder mig ind, hvilket ville være ret sjovt, hvis det var tilfældet.

Men alle de private investorer der findes i vws, og alle de mange aktier som de har stående i forskellige depoter, - kan de være udlånt short?

Jeg mener ikke at være stødt på nogen retningslinier, for om vedkommende der ejer aktien, har indflydelse på om aktien kan udlånes til shortsalg?

Uden at kende til størrelsen af de privates samlede mængde aktier i vws.

Det er jo sådan, at hvis nogen ønsker at låne aktier, for at shortsælge dem, så betales der et større beløb/kurtage (end ved alm. handel)
som jo går til at mægleren kan låne/udlåne aktierne.

Mangler der ikke noget lovgivning på dette feldt?

Jeg mener... hvis jeg nu fx. var investor i vws, så ville jeg da foretrække at de aktier jeg købte, ikke 2 min. efter blev udlånt for at sænke kursen yderligere.

burde man ikke som ejer af et aktiedepot, have muligheden for at frabede sig at ens egne aktier blev udlånt?

Jeg er aldrig stødt på det flueben...



11/3 2012 19:52 Occam 054232



Lars Tvede omtaler udlån af aktier til short. Han gav eksplicit tilladelse. Og han fik en slags leje.



11/3 2012 20:02 RiisSo 054233



Tak UCP for din præsise forklaring om VESTAS Forening. Skriv snart...
Forøvrigt, see DAF nye indlæg af T. V. Rasmussen http://vestas.shareholders.dk/yaf_postsm115_Hvem-repraesenter-vores-interesser-synspunkter-til-GF.aspx#post115



12/3 2012 10:50 vouskootia 054239



I Nordnet er det saa ikke saadan at hvis man kobler "belaaning" til depotet - saa faar Nordnet en 'fuldmagt'/raaderet (og udlaaningsret) over aktierne?



12/3 2012 12:28 renek 054251



Så vidt jeg husker jo. Jeg mener at det er sådan at aktier kan kun udlånes til short, hvis de er tilknyttet et margindepot. Hører gerne fra nogle som er mere sikre i deres sag.

Flemming Kozok har skrevet et glimrende indlæg på Nordnetbloggen om shorting generelt:

http://www.nordnetbloggen.dk/short-selling-myten-syndebukken/



TRÅDOVERSIGT