Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Glunz Imponerende regnskab og opjustering


54976 29/3 2012 13:56
Oversigt

I de første tre kvartaler af regnskabsåret 2011/12 opnåede koncernen en
salgsvækst på 43 % til 295,8 mio.kr., heraf tilkøbt fremgang på 37
procentpoint. Opbygningen af Flexo-området forløber således planmæssigt.
Koncernens traditionelle forretningsområde "Offset" udviklede sig
tilfredsstillende. Glunz & Jensen opjusterer på baggrund af de første tre
kvartaler forventningerne til såvel omsætning som resultat af primær drift.

Ringsted, Danmark, 2012-03-29 13:45 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --

Selskabsmeddelelse nr. 234
29. marts 2012

I de første tre kvartaler af regnskabsåret 2011/12 opnåede koncernen en
salgsvækst på 43 % til 295,8 mio.kr., heraf tilkøbt fremgang på 37
procentpoint. Opbygningen af Flexo-området forløber således planmæssigt.
Koncernens traditionelle forretningsområde "Offset" udviklede sig
tilfredsstillende. Glunz & Jensen opjusterer på baggrund af de første tre
kvartaler forventningerne til såvel omsætning som resultat af primær drift.

"Vi har god vækst i salget og indtjeningen fra såvel flexo- som
offset-forretningen. Derfor opjusterer vi forventningerne, og glæder os over at
vi fortsat leverer og eksekverer i henhold til koncernens overordnede
finansielle og økonomiske målsætninger, men vi følger tæt den afdæmpede
udvikling i BRIK-landene", udtaler Keld Thorsen, administrerende direktør i
Glunz & Jensen.

-- Glunz & Jensen havde i de første tre kvartaler af regnskabsåret 2011/12
en stigning i omsætningen på 43 % i forhold til samme periode året før.
Omsætningen på offset-området udgjorde 213,9 mio.kr., en stigning på 3 %.
Omsætningen på flexo-området og Selandia Park, der ikke indgik i 2010/11,
udgjorde henholdsvis 77,5 mio.kr. og 4,4 mio.kr.
-- Omsætningen af CtP-pladefremkaldere, som er koncernens hovedprodukt inden
for offset, udgjorde 110,0 mio.kr. i de første tre kvartaler af
regnskabsåret 2011/12 på, svarende til en stigning på 5 %. Salget af
forbrugsvarer til iCtP er i de første tre kvartaler af regnskabsåret
2011/12 steget med 41 %. Desuden er salget af iCtP-produkter tilsvarende
steget med 23 %.
-- Resultat af primær drift (EBITA) udgjorde 40,1 mio.kr. i de første tre
kvartaler af regnskabsåret 2011/12 mod 11,9 mio.kr. i samme periode året
før. Salget af ejendommen i Virginia bidrog i 2011/12 med 8,3 mio.kr.
Periodens resultat udgjorde 24,1 mio.kr. mod 6,9 mio.kr. i samme periode
året før.
-- cash flow fra driften udgjorde 32,3 mio.kr. i de første tre kvartaler af
regnskabsåret 2011/12. Det samlede frie cash flow i regnskabsårets første
tre kvartaler blev negativt med 11,3 mio.kr. mod negativt med 16,2 mio.kr.
i samme periode året før. Det negative frie cash flow kan primært henføres
til køb af KH-Microflex A/S, bygningsinvesteringer i Selandia Park samt køb
af egne aktier.
-- I marts 2012 er indgået en hensigtserklæring om køb af en asiatisk
producent af udstyr inden for offset pladeprocessorer.
-- På baggrund af resultatet for 3. kvartal 2011/12 opjusteres forventningerne
til regnskabsåret 2011/12. Det forventes nu, at omsætningen vil udgøre i
niveauet 380-395 mio.kr. mod hidtil forventet 365-385 mio.kr. Resultat af
primær drift (inklusiv avance ved salg af bygning i Virginia, USA på 8,3
mio.kr.) forventes at ligge i niveauet 40-45 mio.kr. mod hidtil forventet
38-43 mio.kr.



29/3 2012 15:03 JKY_VH 054977



Herlig turn around-case. Nu ville det være rart med nogle opjusterede kursmål i kølvandet på denne selskabsmeddelelse.



29/3 2012 15:46 turin 054980



Overskriften "Imponerende" får du mig ikke med på. GJ har i mine øjne leveret et solidt regnskab, men bedre er det heller ikke.

- turin



30/3 2012 08:04 055008



Jeg synes det imponerende var i deres omsætningsvækst hvoraf dog 37% var tilkøbt.

Men branchen er svær og stigende omsætning og overskud flot.

sent from iPhone



30/3 2012 12:10 collersteen 055025



Omsætningsvækst er et helt nyt koncept for GJ-aktionærer. Derfor er det et ganske pænt regnskab Turin ;)
Man må i det hele taget sige at den nye ledelse med Keld Thorsen i spidsen har gjort det ganske godt indtil videre. De er kommet langt med ejd. i Ringsted, har fået solgt ejd. i USa og ikke midnst har de også anlagt en aktionærvenlig politik med aktietilbagekøb og udbytte. Det er aktien så også blevet belønnet fortjent med.

Det store spørgsmål er så nu om de mange tilkøb giver noget på den lange bane eller om det ender som i gamle dage, med at det kommer til at gå lidt dårligt og så tager man et ordentlig nedskrivningshug i et år, omstrukturerer, skærer til, etc. etc. og kan så starte det hele forfra...
Balancen og gælden er i hvert fald øget væsentligt ift. tidligere. Deraf følger også det højere og bedre afkast - men også den noget højere risiko. Det vil dog være en mærkbar nedbringelse når man får skilt sig af med ejd. i Ringsted.

Time will tell.

P.S. Jeg er desværre ikke aktionær mere...udover i min modelport, men den giver jo ikke rigtige penge.



TRÅDOVERSIGT