Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Argex Mining laver aftale med PPG Industries


55243 Aspekulant 6/4 2012 11:30
Oversigt

I tirsdags annoncerede Argex og PPG en samarbejdsaftale, med det formål at Argex's titanium dioxide pigment skal kunne bruges i PPG's produkter. Aktien sprang i vejret og ramte 1 dollar (ath) efter aftalen blev annonceret, men er sidenhen faldet tilbage til ~0,86.
http://www.argex.ca/documents/ARGEXnewsreleaserePPG%20Eng%20Final%20020412.pdf

Det er i mine øjne en rigtig god aftale for Argex, da det ikke alene kan sikre dem afsætning af deres produkt, men PPG vil kunne hjælpe dem teknisk da de bl.a. tidligere selv har produceret TiO2. Derudover vil de også potentielt kunne hjælpe med finansiering, som Argex's CEO antyder i et interview, hvilket vil kunne betyde start af industriel produktion tidligere end forventet.

Der er sikkert ikke mange der har hørt om Argex Mining før, så her lidt info:

Argex ejer to områder med forekomster af ilmenite i Quebec, og en ny teknologi (CTL) til bearbejdning af Ilmenite malm, der kan producere titanium dioxide (TiO2) med en renhed omkring 99,8 %. Fordelen ved CTL processen er bl.a. at produktionsomkostningerne er væsentligt lavere end de eksisterende metoder, og at man kan anvende ilmenite malm i stedet for det dyrere og mindre tilgængelige rutile malm.

De har haft et TiO2 pilot-anlæg kørende siden februar sidste år, hvor de via CTL processen har produceret ca 0,3kg TiO2 om dagen med deres eget ilmenite malm. Det lyder ikke umiddelbart af meget, men det har bevist at teknologien fungerer, og de har sendt produkt prøver til potentielle kunder, hvilket sikkert har medvirket til aftalen med PPG. I starten af december sidste år annoncerede de en udvidelse af kapaciteten med en faktor 30 til 10kg om dagen i Q1-12, med produktionsstart i Q2-12.

Det primære mål med udvidelsen er at kunne sende flere vareprøver til potentielle kunder (inkl. PPG), men det bliver også en øvelse i at skalere produktionen. De forventer at udvide til 15k ton om året inden udgangen af 2013.
Deres strategi er at starte produktion så hurtigt som muligt, og derfor vil produktionskapaciteten blive bygget i moduler af 15k ton. Yderligere 12 moduler er planlagt til en samlet kapacitet på 195k ton om året. De fik i oktober 2011 lavet en 43-101 PEA (preliminary economic assesment), der estimerer net present Value (NPV) for La Blach ejendommen til $2,2mia. (Argex market cap = $88mio)

Efterspørgslen og prisen på TiO2 stiger fortsat. Fra ca $2200/t i 2009, til >$4k i dag. Nogle analytikere/producenter forudser en pris på ~$6k/t i 2015. (Jeg har tidl. skrevet om TiO2 prisudviklingen i nogle Kronos indlæg her på PI)

De afsluttede købet af Lac Brûlé 21 marts, som er deres 2. ejendom med ilmenite. Indholdet af TiO2 i malmen er vurderet til 30-35% imod ca 18% på La Blache ejendommen, og brug af malmen herfra vil sandsynligvis reducere omkostningerne ved CTL-processen yderligere.

Potentielle kurstriggers:
Vellykket kapacitetsudvidelsen af pilot-anlægget til 10kg/dag.
En kommende PEA på lac brûlé.
Yderligere aftaler med PPG.
Aftale omkring finansiering af første modul på 15k ton/året.
Der er (som altid) opkøbs rygter. Kunne være en af de store TiO2 producenter eller måske PPG - aftalen med PPG vil jeg tro har sat ekstra fokus på Argex, og deres "Shareholder rights plan" som de annoncerede 22. marts, handler specifikt om bud/opkøbs scenarier:
http://www.argex.ca/documents/argexnreng03222012.pdf

Det har været en rigtig god investering at være aktionær i Argex i 2012 da den er steget fra omkring $0,4 til $0,86 og jeg tror også på casen på lang sigt. Det er dog uhyre vigtigt, at processen med CTL teknologien kan skalleres op til industri produktion og hvis de løber ind i problemer her, vil de selvfølgelig blive straffet på aktiekursen. Aftalen med PPG, som er en af verdens største producenter af maling/overflade behandling, har dog givet mig endnu mere tillid til at det vil lykkes for dem.

Interview med CEO fra i tirsdags:
http://watch.bnn.ca/commodities/april-2012/commodities-april-3-2012/#clip650663


Omfattende rapport om Argex fra marts 2012:
http://www.howardgroupinc.com/Portals/0/Argex/Coverage/RGX_research_mar0812.pdf
http://www.argex.ca/

(PS. Jeg ejer aktier i Argex Mining.)



7/4 2012 15:40 Nippon1976 055266



hej aspekulant

Indtil videre har jeg kun lavet penge på dine anbefalinge, så den ryder på watchlisten.



7/4 2012 17:52 Nippon1976 055272



Hej igen

Kender du denne ETF?? REMX

Og her et par artikler om Rare Earth
pdfCHINA_RARE_EARTH_ELEMENTS_white_pa..
pdfREMX_Investment_Case_Jan_2011__1_.pdf

Argex, AVL, IMC, Lynas, rare earth, RE, RGX, TiO2, KRO




7/4 2012 19:40 Nippon1976 055276



Er også lige faldet over denne opkøbt af molycorp



9/4 2012 19:30 Aspekulant 055303



Du referer til Neo Material Technologies som de vil købe for $1,3 mia?

Der er i øvrigt positive nyheder om Molycorp i dag, da en ny rapport viser at mængden af RE i deres mountain pass mine er 36% større end tidl rapporter har vist.
http://www.reuters.com/article/2012/04/09/molycorp-idUSL3E8F947320120409

Den var omkring 7% oppe tidl men faldet lidt tilbage igen. Argex er ~7% oppe i dag pt



8/4 2012 21:38 Aspekulant 155286



Hej Nippon

Jeg kender godt ETF'en men har ikke handlet den. Den dækker over 49 grundstoffer, hvor de 17 af dem er rare earth. RE virksomhederne udgør ca 33% af værdierne, og TiO2 ca 25% så vidt jeg lige kan vurdere.
http://www.vaneck.com/funds/REMX.aspx

Jeg har ikke været inde i RE aktier siden midt oktober, men det ser ud til det kunne begynde at være interessant igen. Jeg vil dog primært overveje selskaber, der vil producere HREE da det både giver en højere pris, og situationen omkring udbud & efterspørgsel ser meget bedre ud end for LREE på både kort og lang sigt.

Kina etablerede i dag "Rare earth association" bestående af 155 medlemmer:
http://www.chinadaily.com.cn/china/2012-04/08/content_14999943.htm

Formålet er at samle industrien og rådgive de forskellige led i produktionskæden, men også regulering af branchen miljømæssigt og opfordre til fusioner/opkøb. Strengere miljømæssige krav vil sandsynligvis øge produktionsomkostninger af specielt HREE i Kina væsentlig, og dermed priserne på RE.

Jeg mener der har været lukket helt af for udstedelse af licenser til udforskning af nye forekomster af RE i Kina de sidste ca 2 år og det vil fortsætte indtil tidligst juni i år. Uden ny kapacitet på vej, strengere miljøkrav og stigende efterspørgsel i Kina, kunne jeg godt forestille mig priserne på HREE snart vil stoppe faldet og igen begynde at stige. (Enkelte af elementerne er faktisk steget en smule i april; Dy, Nd, Y, Gd)

Jeg holder lidt øje med hvad der sker i Innovation Metals Corp. (IMC), som Gareth Hatch og Jack Lifton er involveret i. De vil hjælpe RE producenterne med at udvinde de enkelte grundstoffer fra deres malm via et separations anlæg de vil bygge i Nordamerika, og derudover formidle kontakt/salg til kunder.
http://www.innovationmetals.com/

Konceptet er godt, og det vil kunne hjælpe de mine-selskaber der er på vej med HREE malm, såsom Avalon Rare Metals i Canada, som jeg tidl. har investeret i. IMC stiller en række krav til producenterne, som jeg mener Avalon lever op til, og en aftale mellem dem og IMC kunne godt være en kurstrigger.

Jeg tror en potentiel aftale kan blive annonceret inden for relativ kort tid - Fra 7. marts:

"We look forward to formally inviting a handful of prospective rare-earth mining companies to join our Consortium within the next few months," said Mr. Wong. "Initial discussions with potential candidates have been very encouraging, and there is significant interest in our centralized processing concept."



12/4 2012 17:23 Aspekulant 055421



En lille update på Argex og RE:

Gode nyheder for Lynas Corp. i dag, da højesteret i Malaysia har afvist en sag fra miljøorganisationer om at stoppe deres nye fabrik i landet.
http://www.theaustralian.com.au/business/mining-energy/malaysian-court-win-for-lynas-over-processing-plant/story-e6frg9df-1226325289924

Aktien stiger >12%

Argex Mining er sprintet op og er nu over 1 dollar fra de ~$0,84 i påsken.
Fik du købt nogle Nippon?



TRÅDOVERSIGT