Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Zealand bliver ved med at udvikle sig


56528 investor1989 3/5 2012 15:53
Oversigt

Fantastisk biotekaktie:



--------------------
Zealand Pharma indgår licensaftale med Abbott om den videre kliniske udvikling og kommercialisering af AP214 (ZP1480) til forebyggelse af akut nyreskade


København, 2012-05-03 15:41 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Selskabsmeddelelse

Nr. 14/2012


─ Aftalen erstatter en tidligere licensaftale med Action Pharma som følge af Abbotts erhvervelse af rettighederne til AP214 (ZP1480) fra Action Pharma

─ Udløser betaling på 62 mio. kr. til Zealand Pharma fra Action Pharma

─ Zealand Pharma berettiget til royalties af Abbotts globale salg, hvis produktet udvikles succesfuldt og markedsføres

København, 3. maj 2012 - Zealand Pharma A/S (NASDAQ OMX Copenhagen: ZEAL) meddeler at have indgået en licensaftale med Abbott om den videre udvikling og kommercialisering af AP214 (benævnt ZP1480 af Zealand Pharma). AP214 (ZP1480) er en melanocortin peptid analog, den første i sin klasse, opfundet og udviklet af Action Pharma A/S og modificeret ved hjælp af Zealand Pharmas SIP®-teknologi.

Aftalen mellem Zealand Pharma og Abbott erstatter den tidligere licensaftale mellem Zealand Pharma og Action Pharma for AP214 (ZP1480). Action Pharma har i dag underskrevet en aftale med Abbott om køb af rettigheder til AP214 (ZP1480) fra Action Pharma, hvilket udløser en betaling på 62 mio. kr. (11 mio. USD) til Zealand Pharma fra Action Pharma.

I henhold til licensaftalen mellem Zealand Pharma og Abbott, vil Abbott være eneansvarlig for den videre udvikling og kommercialisering af AP214 (ZP1480) til forebyggelse af akut nyreskade og andre relevante indikationer. Zealand Pharma vil være berettiget til en lav en-cifret royalty procent af Abbotts globale fremtidige salg af AP214 (ZP1480), hvis produktet udvikles succesfuldt, godkendes og kommercialiseres.

Som betingelse for endelig effektuering skal købsaftalen mellem Abbott og Action Pharma godkendes af de amerikanske konkurrencemyndigheder og forventes fuldendt i løbet af 2. kvartal 2012.

I september 2011 meddelte Action Pharma positive resultater af et klinisk fase IIb studie af AP214 (ZP1480) hos patienter, der gennemgår omfattende hjertekirurgi med hjerte-bypass, og som er i øget risiko for at udvikle akut nyresvigt eller nyreskade. I undersøgelsen reducerede AP214 (ZP1480) omfanget af nyreskade og gav forbedrede langsigtede (90 dage) resultater på et sammensat mål for effekt (død, dialysebehov og nyrefunktion). Det blev også bekræftet, at AP214 (ZP1480) er sikkert og veltolereret sammenlignet med placebo.

Abbott planlægger at foretage yderligere et fase IIb-studie med AP214 (ZP1480) i akut nyreskade som følge af omfattende hjertekirurgi.

David H. Solomon, administrerende direktør i Zealand Pharma, udtaler:
"De kliniske resultater med AP214 (ZP1480), der indtil videre er offentliggjort af Action Pharma, viser en lovende effekt og sikkerhedsprofil hos patienter, der gennemgår en større hjerteoperation, og som har risiko for at udvikle akut nyreskade. Partnerskabet med Action Pharma har været værdifuldt for Zealand Pharma, og vi ser nu frem til Abbotts videreførelse af dette lovende peptid-lægemiddel i klinisk sen-fase udvikling til gavn for patienterne - og med yderligere potentiel værditilvækst for Zealand Pharma og vores aktionærer. "

Resultatforventninger til 2012

Betalingen på 62 mio. kr. (11 mio. USD) fra Action Pharma i forbindelse med Abbotts køb af rettigheder til AP214 (ZP1480) vil have en positiv effekt på Zealand Pharmas omsætning og driftsresultat for 2012.

Omsætning fra milepælsbetalinger allerede modtaget og annonceret af Zealand Pharma i 2012 og den kommende betaling fra Action Pharma forventes at beløbe sig til 182 mio. kr. med tilhørende royalty-omkostninger på 16 mio. kr. Der gives ikke på nuværende tidspunkt yderligere helårsguidance for omsætning fra milepælsbaserede betalinger.

Forventningerne til de samlede netto-driftsomkostninger for 2012 fastholdes uændret i niveauet 150-170 mio. kr.



TRÅDOVERSIGT